LUTHERS
LILLE KATEKISMUS
1537.
3
INDLEDNING.
I.
✂ DEN første Juni 1537 kreeredes i Wittenberg under Luthers Forsæde "Petrus Palladius Danus" til Licentiat i den hellige Theologi. Kort efter tog han Doktorgraden og rejste, vistnok sammen med Bugenhagen, til Danmark1. Han var da 34 Aar og af Kristian den Tredje udset til Superintendent over Sjællands Stift, den fornemste Plads i den nylig indførte evangeliske Kirke.
✂ I denne Stilling blev det Peder Palladius' Opgave at føre den ny Kirkeordinans ud i Livet; og et Led i denne Gerning er hans Oversættelse og Udgivelse af Luthers lille Katekismus. Han ordineredes den 2den September - faa Uger efter Kongens Kroning -, og i Begyndelsen af December har han fuldendt "den lille danske Katekismus, hvilken alle Sognedegne skulle lære og undervise unge Folk". Katekismen fremkom inden Aarets Udgang.
✂ Paa dette Tidspunkt forelaa der allerede to danske Udgaver af Luthers ikke ti Aar gamle Katekismus. Den ene, oversat af Jørgen Sadolin, var udkommet 1532; den anden, som Frans Vormordsen havde oversat, var udkommet nogle Maaneder før Palladius'. Begge disse Oversættelser staar i det nøjeste Forhold til Palladius' to Katekismer af 1537 og 1538, idet Vormordsens Katekismus er lagt til Grund for Palladius' Oversættelse 1537, Sadolins for Oversættelsen 1538.
✂ Inden Forholdet mellem Palladius' Katekismus 1537 og Vormordsens af samme Aar udredes, maa da ganske kort Vormordsens Oversættelse omtales. Katekismen er i * 4 Modsætning til Palladius' skrevet for Sognepræster til Brug ved Gudstjenesten 1. Af første Del, som har omhandlet Syndsbekendelse og Syndsforladelse, er kun et lille Fragment bevaret i det eneste endnu existerende Exemplar (paa det kgl. Bibliothek i Kbh.). Anden Del (Bl.B 1v-C 4r) har omfattet Troesartiklerne og Daabens og Alterets Sakramenter, de ti Bud og Fadervor med Forklaringer. Indholdet falder altsaa sammen med Luthers lille Katekismes, men Ordningen er forskellig. Tredje Del, af hvilken kun lidet er bevaret, har indeholdt Læren om forskellige Slags Synder. Til Grund for anden Del er lagt den latinske Oversætt. af Luthers Katekismus, som er bevaret i et Kompendium af lutherske (og enkelte ikke-lutherske) Skrifter: Enchiridion piarum precationum, Wittenberg 1529. Oversættelsen, der oprindelig var beregnet til Skolebrug, skyldes vistnok Humanisten Lonicerus. Den er skrevet i et elegant Latin og holder sig ikke nøje til den tyske Original. Dennes Spørgeform er i første Del afløst af det docerende hoc est, og alt hvad der hentyder til Katekismens Brug i Huset er udeladt2. Vormordsen har snart ordret fulgt denne Oversættelse, snart givet en omskrivende og udvidende Parafrase af den. Men desuden har han paa enkelte Punkter nyttet ældre danske Arbejder, nemlig Poul Helgesens Oversættelse af Luthers Bedebog "Een Cristelig vnderwijszningh" 1526, Henrik Smiths Katekismusbearbejdelse "En liden Dyalogus eller Catechismus", der var udkommet i Begyndelsen af 1537, og Oversættelserne af det ny Testamente fra 1524 og 15293. Vi skal nu se, hvorledes Palladius benytter dette Arbejde.
* * *II.
✂ Man ser strax af Indholdsfortegnelsen, at Palladius i Stoffets Ordning ikke følger Vormordsen, men Luther, Rækkefølgen af Hovedstykkerne er den lutherske: Loven, Troen, Fadervor og Sakramenterne, Derimod bevares Monologformen i Stedet for den lutherske Dialogform, skønt Bogen var beregnet til Undervisning, ikke som Vormordsens til Gudstjeneste. Endvidere bevares det for Vormordsen ejendommelige Du skal i Forklaringerne til de ti Bud, mens alle andre - tyske, latinske og danske - Katekismer har vi skulle. Og, som rimeligt var, tilføjes ikke, efter den tyske Katekismus, Overskrifterne om, hvorledes en Husfader skal undervise sit enfoldige Tyende; Bogen var jo beregnet til Skolebrug, ikke til Husandagt, Dette har ogsaa været bestemmende for Katekismens Omfang. Kun de tre første Hovedstykker findes udførligt, Sakramenterne er ganske kortfattede, og der findes hverken Skriftemaal, Bønner, Hustavle eller noget andet Tillæg.
✂ I Stoffets Omfang og Ordning er der da en væsenlig Forskel mellem Vormordsens og Palladius' Katekismus, mens de i den ydre Form er overensstemmende. Men Palladius' Benyttelse af Vormordsens Oversættelse indskrænker sig ikke til Formen.
✂ Første Hovedstykke er, baade hvad Text og Forklaringer angaar, en ligefrem Afskrift efter Vormordsen, Der er en fuldstændig ordret Overensstemmelse mellem de to Katekismer1. Sjællands Bisp har - uden med en Stavelse at antyde det, efter god Sæd i hin Tid - taget hele første Hovedstykke af sin Katekismusudgave fra LundeBispen, Vi har altsaa for os ikke Peder Palladius' Oversættelse, men Frans Vormordsens, Jeg aftrykter som Exempel det syvende Bud:
* 6Vormordsens Katekismus 1537.
Det
siwende.
Du skalt icke stiælle. Det er
Dw skalt frøcte oc elske Gud/ ingen mands gods medt wold oc magt tage eller røffue/ ey heller skuffe/ bedrage eller besuyge hannem medt nogen falsk ware eller gods/ Men ramme andre deris gode/ gaffn/ nytte oc beste oc det forsuare/ beskytte oc beskerme.2
Palladius' Katekismus 1537.
Det
Siuende.
Du skalt icke stiele. Det er:
Du skalt frycte oc elske Gud/ ingen mands Gods med vold oc mact tage eller røfue/ ej helder skuffe/ bedrage eller besuige hannem med nogen falske Vare eller Gods/ men ramme andre deris gode1 gafn/ nytte oc bæste/ oc det forsuare/ beskytte oc beskerme.
✂ I andet Hovedstykke er Texterne Vormordsens3, men ikke Forklaringerne. Disse er bearbejdede paa Grundlag af den latinske Oversættelse i Enchiridion piarum precationum og den tyske Original - muligvis i Udgaven 15364; desuden er Vormordsens Forklaringer benyttede. Her har vi da til Dels Palladius' eget Arbejde, og vi kan iagttage Ejendommeligheder ved hans Sprog. Som Exempel vil vi undersøge Forklaringen til første Troesartikkel. Vi ser her, at ét Ord hos Luther ofte gengives ved en stavrimet Tautologi hos Palladius for at give Sproget Fynd. Saaledes oversættes acker, vihe, lat. agros, iumenta, ved det ældgamle Stavrim Ager oc Eng5 og det endnu i Folkesproget levende Fæ oc Faar6. Vi ser da allerede her i hans ældste danske Skrift en Stræben efter at gøre Modersmaalet folkeligt og fyndigt i Fremstillingen. Et Par andre Exempler, ligeledes * * * * * *7 hentede fra Forklaringen til første Artikkel, vil styrke dette Indtryk. Det tyske haus und hofe, der f. Ex, i Sadolins Katekismus var oversat ordret ved hwus oc gordt, gengiver Palladius ved Huus oc hjem, et Udtryk, der endnu baade i Jylland og Skaane har bevaret det gamle Stavrim1. I Katekismen 1538 vender Palladius tilbage til det rette Lutherske hwss oc gaard, ligesom acker, vihe oversættes uden Stavrim: iord, fææ, i Overensstemmelse med Sadolins Katekismus2. Denne Tilbagevenden til LutherTexten findes ogsaa i Oversættelsen af essen und trinken, der i Enchiridion 1538, ligesom hos Sadolin 1532, gengives ved ath æde oc dricke, mens Palladius i Katekismen 1537 omskriver det noget abstrakte "Æde og Drikke" med det baade for Børn og Degne ganske anderledes haandgribelige: Mad oc Øl. Denne djærve Ændring er typisk for Palladius' Sprog.
✂ I tredje Hovedstykke stemmer Texterne ordret med Texterne hos Vormordsen3. Om Forklaringerne kan intet siges med Sikkerhed, da den Del af Katekismen, hvori de fandtes, er tabt; men Bang har i sit ovennævnte Skrift (Katekismushistorie I, S. 162 f. og S. 190 f.) sandsynliggjort, at de ligesom i første Hovedstykke er afskrevet efter Vormordsen. De har saaledes ingen Interesse for Undersøgelsen af Palladius' Sprog.
✂ Behandlingen af Sakramenterne er som nævnt meget kortfattet. Og heller ikke her er Oversættelsen Palladius'. Indstiftelsesordene til Daaben er gengivne efter Vormordsens Text, Nadverens Indstiftelsesord efter den (vistnok) i Malms 1529 udgivne Bog "Thet cristelighe messze embedhe" 4.
✂ Peder Palladius' lille danske Katekismus, den første danske Bog, han udgav, er da for Størstedelen slet ikke * * * * 8 hans eget Værk; men i det lille Afsnit af Bogen, han selv har oversat, finder vi Spirer til det folkelige Kernesprog, der er ejendommeligt for Visitatsbogens Forfatter.
III.
✂ Intet Exemplar er bevaret af Originaludgaven af Palladius' Katekismus. Efterspørgen i nordiske og tyske Bibliotheker har været forgæves. Den har derfor her maattet trykkes efter det eneste Optryk, vi kender, Hans Povelsen Resens fra 1631.
✂ Titlen paa den lille Oktav, af hvilken Katekismen udgør Slutningen, er følgende: Immanuel. Gud med os. Jesus Christus Guds eeniste Søn/ vor Herre. D. M. L. Ofuer dend anden Artikel Af vor Christelige Tro. Aar MDXXXIII...... Item Huorledis D. Pet. Pal. self hafuer først fordanskit dend lildle Latinske Luthers Cathechismum/ Sognedegnene til brug for Vngdommen. etc. Med D. Johan Pomers korte underujsning om hiemmetig Skriftemaal oc Afløsning for Jesu Christi Skyld alleeniste. I Kiøbinghafn/ hos Melchior Martzan. Aar J. Ch. 1631.
✂ Katekismen begynder Bl. I 3v med en Fortale af Resen og slutter Bl. K 5r. Derpaa følger Bugenhagens Undervisning om Skriftemaal.
✂ Udstyrelsen er, som Facsimiletrykket (S. 9) af Titelsiden viser, yderst tarvelig og pladskneben. Om Katekismens oprindelige ydre Skikkelse gives ingen Oplysninger. Det er ikke antydet, om der har været Træsnit eller Missaler som i Enchiridion 15381. Heller ikke er Bogens Format eller Linjetal omtalt. Ikke engang Trykkested og Bogtrykker nævnes. Derimod siger Resen, at den er optrykt "ord fra ord", og dette kan en Sammenligning mellem de Stykker, der stemmer overens med Vormordsens Oversættelse, og Texten hos Resen bekræfte, ligesom den Nøjagtighed med Hensyn til Ordforraadet, hvormed * 9 Efterskriften til Enchiridion er optrykt i Resens Fortale, vidner herom1. Men Palladius' Ordformer er ikke bevaret. Sammenligner man f. Ex. Texten til Fadervor og Indgangsordene til Nadveren i Enchiridion 1538 med de tilsvarende Stykker hos Resen, vil man se, at Skriftformer som hiemmelen, vilge, frestelse i Enchiridion, hos Resen skrives Himmelen, Ville, Fristelse, at Enchiridions ff, ss, w, ij overalt forenkles hos Resen, at gamle Bøjningsformer som Disciphr, dem er ombyttede med de yngre Disciple, dennem2 o.l. Om Palladius's Ordformer kan man altsaa intet slutte af det Resenske Optryk3.
✂ Bugenhagens Skrift om hemmeligt Skriftemaal har rimeligvis fulgt efter Palladius' Katekismus i det Exemplar af denne, Resen har brugt. Ogsaa fra ældre tyske Katekismer findes Exempel paa, at * * * 10 denne Afhandling er efterhængt Katekismen1. Dog har jeg ikke ment, Skriftet burde optrykkes her, da intet tyder paa, at Oversættelsen skyldes Palladius.
IV.
✂ Palladius' Katekismus af 1537 var en Skolebog, skrevet for Sognedegnene til Hjælp ved Undervisningen. I denne Egenskab kan den ikke være fortrængt af Haandbogen 1538, der var beregnet paa Sognepræsterne. Alligevel maa den meget tidlig være gaaet ud af Brug, thi ikke hundrede Aar efter dens Fremkomst - da Resen 1631 optrykker den - er den en saare sjælden Bog, der alt i lang Tid har været gemt af gamle Præstemænd som Minde om Salig Doktor Palladius.
*Peder Palladius'
Oversættelse 1537
af
Luthers lille
Katechismus
optrykt af
H. P. Resen
1631.
D. M. L.
Lidle Catechismus/ Saa som/ S. D. Palladius sielf dend
hafuer fordansket.
efter Latinen/ samme Aar som Ordinantzen udgick/
ad meenige Sognedegne skulle hafue ført dend til brug/ end ocsaa
uden Latinske Skoler/ nu oplagd som for
et Vidnisbyrd der om.
Til Læseren.
✂ DEt efterfølgende/ som nu først er bekommet efter nogle gamle Prestmænd/ der sligt hafde saa længe bevarit dend S. D. P. P. til tacknemmelig ihukommeise/ er her hos tryct ord fra ord/ som det fandtis endnu. Besynderligen/ ad mand heraf kunde kiende/ huorledis dend Børnelæsning som nu i Meenighederne er i brug/ Gud skee Lof/ icke bør ad actis for nogen ny Lærdom/ eftersom dend strax blef paabuden der vor || Evangeliske Ordinantz udgick/ oc det efter Latinen/ som oc da blef tryct for Skolebørnen/ før end mand viste her noget ad sige af det som Johan Savromand af Slesien lod udgaa der om paa Tydsk/ til sin Rubeamim &c. huortil Georgius Major, fordum Rector i dend Skole til Magdeburg/ hafde oc gifuit hannem nogen anledning oc sligt begynt/ oc tilskrefuit sin Discipel Uldrico von Embden/ strax Anno 1531.
✂ Oc er det dog det samme/ som siden blef indført i Luthers Tydske Handbog/ huilcken oc hin gode Palladius ocsaa fordanskede/ med saadan sin beslutning der paa.
✂ Petrus Palladius ynsker alle Sognepræster Guds Naade oc Fred ved Jesum Christum vor HErre.
✂ Nøddis jeg til/ kiere Brødre i Christo/ i mit suare Embede oc store Arbeide/ oc største uledighed/ ad udsette af Tydske paa Danske dendne lidle Manual eller Haandbog/ saa som jeg 13 kunde/ icke som jeg skulde/ derfor beder jeg eder kierligen oc gierne/ ad i tage dette mit føye Arbeide til tacke/ indtil saa længe nogen kand/ oc vil/ det efter Tydsken forbædre/ huilcket jeg seer gandske gierne/ dog saa ad der intet tilleggis eller fratagis/ andet end Enchiridion Lutheri indeholder/ ellers er min ydmyge Bøn oc begære til eder alle/ || oc huer særdelis/ først for Guds æris/ oc siden for dend H. Rirckis opbyggelsis skyld/ ad I ville alle samdrectelige holde disse Ceremonias ved mact/ ocsaa vare paa eders Embede/ ad i det med en god Samvittighed for Gud oc Mennisken forsuare kunde/ oc ville icke ansee nogen Menniskis Smiger eller Trusel/ men meere det som Paulus sagde: Væ mig dersom jeg icke prædicker Evangelium. Gud styrcke eder alle/ med sin kierre Søn JEsum Christum vor Herre/ Amen.
✂ Her om er noget rørt for/ i Visitatzen som er tryct/ oc end ydermeere sligt tilkiendegifuet i Luthero triumphante til det Aar 1529. Men huorledis hin gode Luthers egne Ord efter Latinen hafue meere fynd oc eftertryck/ oc komme nærmere ofuereens med Guds Aands viis/ i dend H. Skrift/ ad tale med/ skal en huer vel befinde som grandgifueligen gifuer act der paa/ med en hiertens Bøn oc Paakaldelse/ i en sand Gudfryctighed.
✂ Oc saaledis hafue da vore Børn icke alleeniste lært Luthers egen grundelige Forklaring ofuer de 3.Parter/ men ocsaa fattit hans rætte Spørsmaal om Sacramenternis hemmelighed/ oc ere komne i brug baade med de Spørsmaal/ huorledis dend eene part følger dend anden rætteligen/ indtil daglige Gudfryctigheds øfuelse oc Hustaflen || tilljige/ oc med dend rætte maade ad skrifte med/ sampt de korte Spørsmaal oc Suar som høre der til/ saa de med Guds Naadis hielp/ strax udi ungdommen kunde værdeligen annamme det høyværdige Alters Sacramente/ naar de det med saadan beredning/ efter Guds Aandis indskud/ kunde være begierendis/ huilcket Gud gifue de Gamle med dem flitteliger vilde betracte end som her til dags/ die verre/ almindelig skeet er/ uden tuifl til dis større Guds vrede oc straf/ som det oc fornummet er.
14✂ Saa bør det da icke alleeniste Degne oc deris Substituter paa det flitteligste her ad giøre deris Embede/ som de ville ansuare for Gud/ saa sligt kand holdis ved mact/ men oc alle Sognepreste oc Prouster besynderlig som oc Superintendenterne i deris idelige Visitatzer her ad stride redeligen imod Diefuelen/ Verden oc dend onde Art/ som ellers af Barns been teer sig strax i alle. Oc ad en huer som sligt en gang lerrt hafuer/ holdis saaledis der ved baade ellers/ oc naar nogen af dennem kommer til skrifte/ saa de det aldrig forglemme med Guds foract/ huorfor hans vrede kommer ofuer Verden saa hart oc tiit/ som for er rørt/ Huer som giørr HErrens gierning suigelig/ være sig saaledis enten i Skolerne/ eller Meenighederne/ hand || hafuer sig en haard Sententz ad forvente/ men dend som er troe i det lidet/ hannem skal det større betrois/ indtil hand kommer ind i sin HErris Glæde.
✂ Dend gode/ naadigste oc Aldmæctigste Gud/ hielpe endnu fremdeelis her til/ imod ald ugudelighed oc vildsarendes Aander/ ad vi sligt iblant os endnu maae beholde til enden/ som maa skee/ er icke end langt borte/ oc det ved sin gode Aand/. for JEsu Christi vor HErris skyld/ Amen. I Kiøbinghafn/ alle Helgenes dag/ Anno 1630.
H. P. K.Dend lidle Danske CATECHISMUS,
Huilcken alle Sogne-degne skulle
lære
oc undervise unge Folck/ som ere i deris
Sogne/ paa dend
tiid oc sted/ som
Sognepræsten en huer
tilsigendis
vorder.
1537.
Petrus Palladius ynsker alle Sognedegne/ som tiene til
Lands-Rirckerne/ Naade oc Fred/ af Gud Fader/ oc hans kiere Son Jesu
Christo/ vor HErre.
✂ MEdn saa er/ ad I Sognedegne til Landskirckerne skulle icke alleeniste tienne eders Sognefolck med ringen oc siungen/ som i her til dags giort hafue/ men I skulle ocsaa lære alle unge Folck udi Sognene dendne lidle Danske Bôg/ som heder Catechismus, efter R. M. vor Naadigste Herris Ordinantzis || liudelse: da tyckis mig nytteligt oc gafnligt ad være/ der som I hafue samme Bôg aldtiid hos eder/ ad i kunne rettelig oc vel undervjse dennem de 10 Guds Budord/ dend Hellige Tro fader vor/ oc de hellige Sacramenters rette brugelse/ som liden Catechismus indholder. Thi der maa ingen gaa til oc annamme det høyværdige Sacramente, Jesu Christi Legem oc Blôd/ uden hand kand alle disse stycker jeg nu opregnede: paa det hand skal icke det giøre sig sielf til fordømmelse. Derfor lôd jeg korteligen udsætte dendne samme lidle Bôg paa Danske/ ad i kunde disbædre fuldkomme det/ som eders Embede udvjser. Thi huis I det icke giøre/ da skulle I sættis af eders Embede/ oc andre skulle skickis i eders sted/ som det gierne ville oc kunde giøre. Thi vor naadige Herre/ R. M. vil ingenlunde/ ad nogen af hans Naadis undersaatte skulde forsømmis/ men saa vel de unge 16 som de gamle skulde faa Guds hellige Guddommelige Villiis/ Naadis oc || Nafns underviisning/ ad de kunde retteligen optuctis/ i Guds Fryct/ udi dend hellige Tro/ som Gudeligt oc Christeligt er. Derfor vil jeg oc lade eder forstaa vor naadige Herris/ R. M. befalning/ om eder/ som er beskrefuen udi hans Naadis Ordinantz-Bôg/ saa liudendis/ ad Custodes eller Sognedegne skulle lære børnene paa Landsbyerne Catechismum, een gang om ugen/ udi dend sted oc time/ som dennem forskrifuis af deris Sogneprester: oc der som de ere icke dertil bequemme/ da skulle de icke længre være Sognedegne etc.
✂ Derfor maae I være fortænckte herudi/ ad tage flitig vare paa eders Embede/ ad de fattige Børn ingenlunde forsømmes/ Men I skulle langt helder legge saa stôr vind paa/ ad lære de unge/ ad de gamle vilde ocsaa gierne høre tilmed. Saa kunde det skee/ ad naar Sognepresterne afginge/ da kunde Sognemændene udvælle eder til deris Sogneprester igien. Det vaar baade || Gud tacknemmeligt/ oc gafnligt for dend hellige Rircke: Saa arbeide i ret for eders Føde/ som Paulus skrifuer 2. Thess. 3.
✂ Oc der som/ Gud forbiude/ ad nogen vilde foracte eller spotte eder derfor. Item, om I icke kunde faa eders rette oc redelige underholdning af eders Sognemænd: da skulle i det gifue Prousten tilkiende/ saa skal hand strax skicke eder det/ som ret oc redeligt er/ efter R. M. Befalning. Gud være med eder alle. Skrefuet i Roskild/ Luciidag/ Anno Domini MDXXXVII.
Dendne liden Bôg Catechismus
indholder først 3.Hofuitstycker/ som
ere
✂
De 10 Guds Bud-Ord/ vor Skyldebôg.
Dend hellige Tro/ vor Trøstebôg.
Fader vor/ vor Bedebôg. ||
✂ Dertil de 2 Sacramenter, som ere/ Daab oc Christendom/ oc Alterens Sacramente/ som er vor Harris Jesu Christi Legem oc Blôd.
De 10 Guds Bud-Ord
med deris Forklaring.
Det første Bud.
Du skalt icke hafue fremmede Guder.
✂
Det er:
Du skalt ofuer alle ting frycte oc elske Gud/ oc til
hannem alleeniste sætte ald din tro oc tilliid.
Det Andet.
Du skalt icke misbruge Guds Nafn.
✂
Det er:
Du skalt frycte oc elske Gud/ oc ingen ved hans Nafn
forbande/ ej suærje/ ingen Trolddom bruge/ ej liuge/ ej bedrage:
Men udi ald din Angist/ sorrig oc nød/ hans hellige Nafn
anraabe/ paakalde/ bede/ tacke/ lofue/ prjse oc ære. ||
Det Tredie.
Du skalt hellige Sabbaths dagen.
✂
Det er:
Du skalt frycte oc elske Gud/ hans hellige Ord
forsømme ej ad høre/ foracte icke eller forsmaa/ men meget meere
acte/ oc i ald ære oc værdighed dennem holde.
Det Fierde.
Du skalt ære din Fader oc din Moder.
✂
Det er:
Du skalt frycte oc elske Gud/ oc dine Forældre/ oc
alle dennem/ som hafue Herredom/ vold oc mact ofuer dig/ foracte
dennem icke eller fortørne/ men ære oc tienne dennem/ være
dennem lydig/ oc med ald hørsomme frycte dennem.
Det Femte.
Du skalt icke ihielsla.
✂
Det er:
Du skalt frycte oc elske Gud/ giøre din Nægste ingen
skade paa hatte Legeme/ eller nogen uret/ men hielpe oc giøre ||
hannem bjstand udi ald hans Liifs angist/ nød/ sorrig oc
fare.
Det Siette.
Du skalt icke bedrifue Hôr.
✂
Det er:
Du skalt lefue et Erligt kyskt Lefnet/ oc intet
u-høfuiskt sige/ tale eller giøre/ oc elske din egen Hustru/ oc
holde hende udi ære.
Det Siuende.
Du skalt icke stiele.
✂
Det er:
Du skalt frycte oc elske Gud/ ingen mands Gods med
vold oc mact tage eller røfue/ ej helder skuffe/ bedrage eller
besuige hannem med nogen falske Vare eller Gods/ men ramme andre
deris gode gafn/ nytte oc bæste/ oc det forsuare/ beskytte oc
beskerme.
Det Ottende.
Du skalt icke bære falskt vidniøbyrd om din
Negste.
✂
Det er:
Du skalt frycte oc elske Gud/ icke falskeligen
forføre/ 19 beflage/
eller fortale || nogen/ ingens gode rycte kræncke/ men aarsage/
oc om din Negste tæncke/ dømme/ meene/ oc tale got/ leggendis
hannem aldtingist til gode.
Det Niende.
Du skalt icke begiere din Negstis Huus.
✂
Det er:
Du skalt frycte oc elske Gud/ ej sleske eller
indføre dig udi din Negstis ejedom oc gods/ oc ej heller tuore
ynske oc begiere det/ om du end skiønt kunde siunis ad hafue der
nogen ret til.
Det Tiende.
✂ Du skalt icke begiere din Negstis Hustru/ Suend/ Pige/ Nøed/ Asen/ eller oc noget andet/ huadsomheldst det være kand/ det hannem tilhører.
✂
Det er:
Du skalt frycte oc elske Gud/ oc ej ynske dig eller
begiere din Negstis Hustru/ Tiunde/ Quæg/ Nøed/ Asen/ eller
noget andet saadant/ med list/ tredskhed/ falsk eller sujg/ vold
eller || mact/ ad komme hannem det fra hænde/ men tale/ handle
oc fly det saa/ ad hand sit eget nyder oc beholder.
✂ Om disse Bud-Ord taler Gud saa. Exod. 20.
✂ Jeg er Herren din Gud/ sterck og nagsaar/ der straffer Forfædrenes ondskab paa Børnene indtil dend tredie oc fierde Slect/ dendnem som mig hade/ oc jeg giørr naade oc miskundhed/ indtil dend tusinde Slect/ dennem som mig elske/ oc mine Bud-ord bevare.
✂ Act/ merck/ lerr ocsaa fordi/ huor forferdeligen Gud hader oc truer alle dem/ som disse hans hellige Bud-ord forsmaae oc ofuertræde. Derfor reddis/ oc fryct Gud. Hand lofuer ocsaa tuert imod sin gunst/ naade oc miskund/ alle dem/ som hansw Bud-ord bevare. Huorfor lerr ad elske hannem/ oc ad
✂ sætte ald din tillijd til hannem. Amen.
Dend hellige Tro med en
kort Forklaring.
✂ Credo, eller dend hellige Tro/ indholder tre besynderlige Artikle/ som ere/ om vor Skabelse/ vor Igienløselse/ vor Helliggiørelse.
Dend Første Artikel
Om vor Skabelse.
✂ Jeg troer paa Gud Fader Aldmæctigste/ Himmelens oc Jordens Skabermand.
✂
Det er:
Jeg sætter ald min tro/ haab oc trøst til Gud min
himmelske Fader/ oc troer/ ad hand hafuer skabt mig med alle andre
Creature/ oc icke alleeniste gifuit mig Liif oc Siæl/ Fornuft oc fem
sind/ Øyen/ Ørne/ oc alle andre Lemmer; Men ocsaa bevarer/ beskermer
oc opholder mig alle disse ting til gode/ ad de icke forfares. Item/
ad hand gifuer mig dagligendags nock til mit Liifs ophold/ Kleder oc
Sko/ Mad oc Øl/ Huus oc hiem/ Hustru oc Børn/ Ager oc Eng/ Fæ oc
Faar/ oc huad som got || er. Oc ad hand beskermer mig for ald vaade
oc fare/ oc afvender fra mig alt det/ som mig kand være til skade.
Oc giørr hand dette altsammen/ icke for nogen min fortieniste oc
værdskyld/ men af sin egen ret Faderlige godhed oc miskund. Derfor
bør mig aldtiid ad tacke/ lofue/ prjse oc ære hannem/ tiene oc
frycte hannem/ tilbede oc paakalde hannem/ udi ald min sorrig/
Angst: oc nød/ som min allerkieriste Fader. Ad saa er i sandhed/
troer jeg visselig.
Den anden Artikel/
Om vor Igienløselse.
✂ Oc paa Jesum Christum/ hans eenbaarne Søn/ vor Herre/ som er undfangen af dend Hellig-Aand/ fød af Jomfru Maria/ piint under Pontio Pilato/ kaarssæst/ død/ jordet/ nedfôr til helfuede/ opstôd tredie dag afdøde/ opfôr til Himmels/ sidder hos Gud Faders Aldmæctigstis højre Haand/ derfra ad komme oc dømme Lefuendes oc Døde.
21✂
Det er: ||
Jeg sætter ald min tro/ haab oc trøst til JEsum
Christum/ oc tror/ ad hand er en sand Gud/ fød af Gud Fader udi
ævighed/ oc ad hand er sandt Menniske født af Jomfru Maria/ oc ad
hand er min Herre/ som hafuer igienløst mig fra synd/ død oc
helfuede/ dend tiid ieg vaar et armt fortabt Menniske under dend
ævige Død. Oc det giorde hand icke med Sølf eller Guld/ men med sit
dyre Blod/ oc u-skyldige død. Oc derfor giorde hand det altsammen/
paa det/ ad jeg/ som er retfærdig/ uskyldig oc hellig giordt ved
hannem/ skulde være hans egen/ oc tiene hannem/ lefue oc regnere med
hannem/ udi hans Rige/ til ævig tiid: Lige som hand oc sielf opstod
af døde/ lefuer oc regnerer ævindelig. Ad saa er i sandhed/ trôr jeg
visselig.
Dend Tredie Artikel/
Om vor Helliggiørelse.
✂ Jeg trôr ocsaa paa dend Hellig-Aand/ oc ad der er en hellig aldmindelige Rircke til/ som er Christine Menniskers samfund/ syndernes forladelse/ Legemens || opstandelse/ oc det ævige Liif. Amen.
✂
Det er:
Jeg sætter ald min tro til dend hellig-Aand/ oc trôr/ ad
jeg huercken kunde komme til min HErre Jesum Christum/ ej heller tro
paa hannem/ af min egen kraft oc fornuft/ men ad det er dend
hellig-Aands gierning/ som kalder mig ved Evangelium/ oc opliuste
mig med sine Gafuer/ helliggiorde oc stadfæste/ oc endnu opholder
mig udi en sand tro/ ligesom hand oc tilsammen kalder/ opliuser/
helliggiørr oc opholder/ udi en sand oc eeniste tro til Christum/
alle dennem/ som ere i dend hellige Rircke. Item/ ad hand dagligen
gifuer mig oc alle Christne Mennisker udi dend hellige Rircke/
fuldkommelig syndernes forladene: oc skal hand opvæcke mig/ med alle
andre/ af døde/ paa dend yderste Dommedag/ oc beskicke mig/ med alle
Christne Mennisker/ hen til det ævige Liif. Ad saa er i sandhed/
trôr jeg visselig. ||
Fader vor/
Som indholder 7 Bøner/ med en kort Forklaring.
Fader vor/ du som est i Himmelen.
✂
Det er:
Jeg er vis paa/ ad du baade vilt oc kandt gifue oe det
som vi bede dig om/ oc kand være nytteligt oc gafnligt/ baade til
Siæl oc Liif/ efterdi du est vor kiere Fader/ oc bôr i Himmelen.
Dend første Bøn.
Helligt vorde dit Nafn.
✂
Det er:
Enddog ad hans Nafn er udi sig sielf helligt/ da bede vi
alligevel i dendne Bøn/ ad det skal oc blifue helligt hos os:
huilcket da skeer oc fuldkommie/ naar Guds ord læris os purt oc
reent/ oc vi lefue der efter Gudfryctelige/ som det sømmer Guds Børn
ad giøre. Det gif os/ ô Gud vor himmelske Fader. Men huo anderledis
lærer oc lefuer/ end som Guds ord liuder/ hand vanærer iblant os
Guds Nafn. Det Gud vor himmelske Fader forbiude. ||
Dend anden Bøn.
Tilkomme os dit Rige.
✂
Det er:
Ad Guds Rige kommer vel af sig sielf/ foruden vor Bøn.
Men vi bede i dendne Bøn/ ad det skal oc komme til os. Det skeer i
saa maade/ naar vor Himmelske Fader begafuer os med sin hellig-Aand/
ad vi formedelst hans Naade/ troe hans hellige Ord/ oc lefue
Gudfryctelige/ her timeligen/ oc siden ævindeligen.
Dend tredie Bøn.
Vorde din Vilie paa Jorden/ som hand er i
Himmelen.
✂
Det er:
Guds gode vilie skeer aldtiid i himmelen/ enddog vi
aldrig bede der om. Men vi bede i dendne Bøn/ ad hand maa oc 23 skee i os paa Jorden:
huilcket skeer i saa maade/ naar Gud veldelig fordrifuer oc til
intet giørr i os alle onde raad oc anslag/ oc forhindrer i os alle
onde gierninger/ formedelst huilcke vi forhindres/ oc tilbage
holdes/ ad Guds Nafn icke kand helliggiøris i || os/ oc hans Rige
icke kand komme til os: huilcket Dieflen/ Verden/ oc vort eget
Legemis vanart os jdelig forbiuder. Men ad vi styrckes oc stadfæstes
i hans hellige Ord/ oc en sand tro til vor døds-dag. Det er hans
gode oc miskundelige Vilie.
Dend Fierde Bøn.
Gif os i dag vort daglige brød.
✂
Det er:
Gud gifuer vel det daglige Brød/ saa vel onde som gode
Mennisker/ alligevel vi det icke begierede. Men vi bede i dendne
Bøn/ ad hand skal gifue os dend forstand/ ad vi kunde med
tacksigeise bekiende/ ad hafue af hans Naade ald vor Liifs næring oc
forsørging.
✂ Det daglige Brød kaldis ald det/ som hørr til dette Liifs opholdelse/ som er/ Mad/ Dricke/ Kleder/ Sko/ Huus oc Hiem/ Ager oc Eng/ Marck/ Quæg/ Penninge/ Gods/ en from oc god Hustru/ gode oc lydige Børn/ fromme Tieniste tiunde/ fromme Husbonder/ et got Herskab/ god/ viis oc Gudfryctig Øfrighed/ sundt oc timeligt Vejrlig/ || meenig Fred/ helbred oc karskhed/ gode sæder/ med ald tuct oc ære/ trofaste Venner/ oc gode Nabôr/ oc andet saadant mere/ som forstaais under dagligt Brød.
Dend femte Bøn.
Forlad os vore Synder/ som vi forlade vore
Skyldener.
✂
Det er:
Vi bede i dendne Bøn/ ad Gud vor himmelske Fader icke
vil ansee vore synder/ oc for dem skyld lade os blifue ubønhørde/ Oc
saa bekiende vi/ ad vi icke ere værdige til de allerringeste ting vi
bede om/ oc hafue icke heller fortient det/ men 24 ad hand vilde naadeligen gifue os
dette altsammen/ af sin Faderlige godhed: fordi ad vi dagligen meget
synde/ oc forskylde meere straf oc vrede af hannem/ end vore synders
forladelse/ eller andet got. Men paa det ad vore synder maae os af
hannem forladis/ saa skulle vi ocsaa forlade vore Skyldener/ oc dem/
som os fortørnit hafue/ oc giøre dem got/ som os giøre ont/ oc
forfølge/ oc saa bede Gud for dennem. ||
Dend siette Bøn.
Oc leed os icke i Fristelse.
✂
Det er:
Gud i Himmelen frister ingen: men vi bede i dendne Bøn/
ad Gud vor himmelske Fader os naadelig vil bevare oc beskerme/ ad
Dieflen/ Verden/ oc vort eget Legemis vanart/ icke skal bedrage
eller forføre os/ i vantro/ mishaab/ oc andre fordærfuelige oc
skadelige laster/ oc naar vi blifue der med fristede/ ad vi maae da
endeligen faa ofuerhaand oc sejervinding ofuer dennem.
Dend siuende Bøn.
Men frels os fra det Onde.
✂
Det er:
Ad vi bede i dendne Bøn/ som i en gandske Sum tilhaabe/
ad Gud vor himmelske Fader vil værdis til/ ad frij oc frelse os fra
ald Fare oc ont/ legemligt oc Aandeligt/ timeligt oc ævigt/ baade
til Liif oc Siæl: oc besynderligen/ ad vi maae i en lycksalig stund
til vort sidste endeligt afskillis fra dette elendige Liif oc
Lefnet/ oc komme til det ævige Liif oc Glæde. ||
Amen.
✂ Dette samme Ord/ Amen/ er derfore tillagdt udi enden/ efter alle forskrefne Bøner/ ad vi skulle være visse paa/ ad de ere hørde hos Gud Fader udi himmelen/ efterdi hand hafuer sielf budit oc befalit os ad bede/ oc hafuer forplictit sit bud 25 oc befalning med forjættelse oc løfte/ ad hand vil bønhøre os/ naar vi bede hannem ved sin eenbaarne Søn Jesum Christum vor HErre. Amen/ Amen/ sige vi/ det er/ sandeligen oc visseligen ere vi nu bønhørde hos Gud i himmelen/ oc aldting skal gifuis os/ som vi i en ret Tro bede oc begiere efter hans Guddommelige vilie.
Det høyværdige Daabsens Sacramente.
✂ Guds hellige Ord oc befalning om det høyværdige Daabsens Sacramente/ staar skrefuet Matth. oc Marc. i det sidste Cap.
✂ Gaar oc lærer alle Folck/ oc døber dennem i Nafn Faders/ Søns/ oc hellig-Aands. ||
✂ Huem der tror oc blifuer døbt/ hand skal blifue salig; men dend som icke tror/ hand skal fordømmis.
Det høyværdige Ælterens Sacramente.
✂ Alterens Sacramente/ som er vor HErris JEsu Christi sande Legem oc Blod/ staar beskrefuet hos Matth. Marcum, Lucam, oc Paulum.
✂ Vor HErre Jesus Christus/ i dend nat hand blef forraad/ tog hand brødet/ tackede oc brød det/ oc gaf sine Disciple oc sagde: Tager dette hen oc æderet/ det er mit Legeme/ som gifuis for eder: det giører i min hukommelse.
✂
Lige maade tog hand oc Ralcken/ efter Aftens Maaltid/ tackede gaf dennem
oc sagde: Dricker alle der af/ dette er det ny Testamentis Ralck i mit
Blod/ som udgifuis for eder til Syndernes forladelse. Dette giører/ saa
ofte som i dricke/ i
min hukommelse.
NOTER TIL KATEKISMEN 1537.
✂ S. 12, L.1. D. M. L. = Doctor Martin Luther.
✂ S. 12. L. 2 og 11. S. D. P. P. = Salig Doctor Peder Palladius.
✂ S. 12, L. 18-23. I Aaret 1529 udgav en Luther nærstaaende Skolemand Johannes Sauromannus Luthers lille Katekismus i latinsk Oversættelse til Skolebrug. Bogen, hvis Titel er Parvus Catechismus pro pueris in schola, Wittenb. 1529, indledes med en Tilegnelse til en iøvrigt ukendt Mand Hermann Crotus Rubianus, hvori Katekismen anbefales som Lærebog i Kristendom og Latin. Fra samme Aar stammer en anden latinsk Oversættelse - ogsaa beregnet til Skolebrug - af Humanisten Lonicerus. Denne Oversættelse udkom 1531 i Magdeburg sammen med den tyske Text og indledet med en Fortale af en kendt Reformator Georg Major til hans Elev Ulrik von Embden. Ogsaa her anbefales Katekismen som Elementarbog i Latinundervisning og Kristendomskundskab. (Se Knoke, D. Martin Luthers kleiner Katechismus, Halle 1904, S. 27-29 og S. 23-24.) Begge disse latinske Udgaver har været nyttet af de danske Katekismusoversættere. Resens Ytring "før end mand viste her noget ad sige etc." er da misvisende, ligesom det af ham fremstillede Forhold mellem de to Fortaler er galt. Fejltagelsen skyldes rimeligvis, at han kun har kendt yngre Udgaver af de omtalte latinske Katekismer. Muligt er det jo ogsaa, at hans Ytring skyldes Andenhaands Viden.
✂ S. 12, L. 25-26. Talen er om den nf. aftrykte Katekismusoversættelse 1538.
✂ S. 12, L. 27 ff. En Sammenligning mellem "Beslutningen" i Resens Udgave og i Originaludgaven (se Udgaven nf.) vil vise, at Resen har fulgt denne ordret, men ikke bogstavret. Originalen har f. Ex.: ath, denne, lille, gerne, æres, opbyggelses, trwsel, wledighed, kierlige, mens Resen har: ad, dendne, lidle, gierne, æris, opbyggelsis, trusel, uledighed, kierligen.
✂ S. 13, L. 15. Her sigtes til "En Tractat osv.", Kbh. 1553, Bl. A 4v: om Sogne Degnen.
✂ S. 13, L. 16. H. P. Resen, Lutherus triumphans, Kbh. 1617, Bl. I 7r.
✂ S. 15, L. 1. Titlen "Dend lidle Danske Catechismus" stemmer ganske med Titlen hos Vonnordsen, men er forskellig fra de andre kendte danske Katekismer.
✂ S. 15, L. 24. Om Udtrykket "Derfor lod jeg korteligen udsætte..." skriver Chr. Bruun i Aarsberetninger etc. II, 165: "De anførte Ord maa... indeholde Vidnesbyrd om, at det ikke er 27 Palladius selv, der har oversat Bogen"; Ytringen skyldes en fejl Opfattelse af Verbet lod, der i hin Tid brugtes pleonastisk: lod udsætte havde samme Betydning som udsatte. Exempler paa denne Brug findes i Mængde endnu hos Holberg, se Mindre poet. Skrifter, ved Liebenberg, Kbh. 1866, S. 437, Note til S. 251 sidste Linje.
✂ S. 16, L. 25. Luciidag, Fejl for Ludedag d. e. d. 13. Dec.; Lucii Dag er nemlig 4. Marts, og paa dette Tidspunkt var Palladius i Wittenberg, ikke i Roskilde.
✂ S. 17, L. 9. De 10 Guds, Vormordsen: Herrens X...
✂ S. 17, L. 14. alle ting, V.1: alting...
✂ S. 17, L. 17. Andet Buds Text stemmer ikke med Vormordsens Katekismus', der har: Dw skalt icke tage herren dyn Guds naffn forfengelige y dyn mwndt. Denne Textredaktion stemmer ordret med Poul Helgesens i "Een Cristelig vnderwijszningh paa the thij Gudz budord" etc., Kbh. 1526 (Danske Skrifter I, S. 5). Palladius' Text findes derimod ikke i nogen anden dansk Oversættelse af de 10 Bud, men svarer ganske til Texten i Luthers lille Katekismus 1536: Du solt den Namen deines Gottes nicht misbrauchen. Denne Textredaktion, der ogsaa findes i Luthers Bibeloversættelse, erstatter her for første Gang den tidligere - og senere - Katekismustext: vnnützlich füren. Det er derfor sandsynligt, at Palladius har benyttet Udgaven 1536 til sin Oversættelse. Ogsaa det af Olaus Petri i samme Aar (1537) udgivne Skrift "Een underwijsning och kennedom" har denne Textredaktion, som genfindes i den svenske Bibel 1541 og i den svenske Oversættelse af Luthers Katekismus. Jfr. Bang, Katekismushistorie I, S. 36 f. og S. 91 f. og O. Albrecht, Der kleine Katechismus D. Mart. Luthers, Halle 1905, S. 81.
✂ S. 17, L. 24. Du skalt hellige, V.: Ihukom at helliggiøre.
✂ S. 18, L. 5. Herredom, V.: herredømme.
✂ S. 18, L. 14. Hor, V.: vkyskhedt. Hor (hoor, hoord, hord) findes i den ældste danske Bibeloversættelse, i Poul Helgesens "Een Cristelig vnderwijszningh" og i Henrik Smiths "En liden Dyalogus". Ligeledes i Jørgen Sadolins Katekismusoversættelse og i Palladius' Enchiridion. Udtrykket "(be-)drive Ukyskhed" er særegent for Vormordsens Katekismus og i det hele sjældent i Tidens Litteratur. Det findes i "Gamle danske Dyrerim" fra 15, Aarh. (Brøndum-Nielsens Udgave, S. 35).
✂ S. 18, L. 24. ramme fra mnt. ramen "søge at naa" d: "fremme". Denne Betydning er almindelig i Slutningsformularen i Kongebreve: * 28 " Vi ville igen vide og ramme Eders Gavn og Bedste", men findes ogsaa i andre Udtryk f. Ex. Præsten skal ramme Kirkens Gavn, Danske Lov 2-22-8. Endnu i 19. Aarh. er Betydningen levende, se f. Ex. Grundtvig, Salmer og aandelige Sange, 1875, IV, 361.
✂ S. 18, L. 28. bære, V.: bære, sige eller tale.
✂ S. 19, L. 8. tuore ynske, V.: ville ynske. tuore er vistnok Trykfejl for thore (Oldnord. Þora), men den almindelige Stavemaade i Reformationstiden var taare (f.Ex. Palladius, St, Peders Skib, Bl. e 3r).
✂ S. 19, L. 16. Quæg/ Nøed, V.: queg/ fænnedt/ nødt.
✂ S. 19, L. 21. nagsaar, der ogsaa findes hos Vormordsen, gengiver det latinske zelotes. Dette Ord har det voldt stor Vanskelighed at oversætte. I den ældste danske Bibeloversættelse skrives "sielenes ælskere", Sadolin oversætter "en hadsk Elskere", Palladius i Enchiridion "som ingelunde kand lide, ath du haffuer fremmede Guder" (se Udg. nf.), men fra Katekismusudgaverne 1575 trænger nidkier igennem. Dette Ord, som var indført af Tavsen i hans Oversættelse af Mosebøgerne, autoriseredes i Kristian den Tredjes Bibel 1550. nagsaar dækkede vistnok ikke zelotes; dets almindelige Betydning i Reformationstiden var "gnaven", ikke "nidkær". I Chr. Pedersens Vocabularium 1514 gengives saaledes lat. morologus ved nag saar udy tale, og i Henrik Smiths Hortulus synonymorum 1520 Bl. 27v oversættes nag saar ved: morosus, difficilis, fastidiosus, querulus, garrulus.
✂ S. 19, L. 23. miskundhed, V.: miskundt.
✂ S. 19, L. 26. lerr ocsaa, V.: lær oc see.
✂ S. 19, L. 26. hader, V.: høder. Forskellen skyldes vistnok en Fejllæsning hos Resen. Der er ingen Grund til at tro, at Palladius skulde have ændret den paa Reformationstiden saare almindelige Tautologi høde og true til det ganske uhjemlede hade og true.
✂ S. 20, L. 8. Skabermand som hos Vormordsen; det traditionelle og sejrende Ord er skabere.
✂ S. 20, L. 30. Jomfru Maria, V.: Maria een reen iomffrw, Palladius har, skønt han ellers ordret fulgte Vormordsen, slettet dette middelalderlige Epitheton; jfr.Bang, Katekismushist. I, S. 161 og 164.
✂ S. 20, L. 32. opfor, V.: foor op.
✂ S. 20, L. 33. Gud Faders Aldmæctigstis, tysk: Gottes/ des Aldmechtigen Vaters, men V.: Gud faders.
✂ S. 20, L. 33. derfra ad komme, V.: oc skal komme igen.
✂ S. 25, L. 24. som udgifuis for eder, Thet cristelige messze embedhe: som bliffuer vdgiffuet for eder oc for mange. Palladius følger her den tvske og latinske Text.