Palladius, Peder Peder Palladius' Danske Skrifter

12

D. M. L.
Lidle Catechismus/ Saa som/ S. D. Palladius sielf dend hafuer fordansket.
efter Latinen/ samme Aar som Ordinantzen udgick/ ad meenige Sognedegne skulle hafue ført dend til brug/ end ocsaa
uden Latinske Skoler/ nu oplagd som for
et Vidnisbyrd der om.
Til Læseren.

DEt efterfølgende/ som nu først er bekommet efter nogle gamle Prestmænd/ der sligt hafde saa længe bevarit dend S. D. P. P. til tacknemmelig ihukommeise/ er her hos tryct ord fra ord/ som det fandtis endnu. Besynderligen/ ad mand heraf kunde kiende/ huorledis dend Børnelæsning som nu i Meenighederne er i brug/ Gud skee Lof/ icke bør ad actis for nogen ny Lærdom/ eftersom dend strax blef paabuden der vor || Evangeliske Ordinantz udgick/ oc det efter Latinen/ som oc da blef tryct for Skolebørnen/ før end mand viste her noget ad sige af det som Johan Savromand af Slesien lod udgaa der om paa Tydsk/ til sin Rubeamim &c. huortil Georgius Major, fordum Rector i dend Skole til Magdeburg/ hafde oc gifuit hannem nogen anledning oc sligt begynt/ oc tilskrefuit sin Discipel Uldrico von Embden/ strax Anno 1531.

Oc er det dog det samme/ som siden blef indført i Luthers Tydske Handbog/ huilcken oc hin gode Palladius ocsaa fordanskede/ med saadan sin beslutning der paa.

Petrus Palladius ynsker alle Sognepræster Guds Naade oc Fred ved Jesum Christum vor HErre.

Nøddis jeg til/ kiere Brødre i Christo/ i mit suare Embede oc store Arbeide/ oc største uledighed/ ad udsette af Tydske paa Danske dendne lidle Manual eller Haandbog/ saa som jeg 13 kunde/ icke som jeg skulde/ derfor beder jeg eder kierligen oc gierne/ ad i tage dette mit føye Arbeide til tacke/ indtil saa længe nogen kand/ oc vil/ det efter Tydsken forbædre/ huilcket jeg seer gandske gierne/ dog saa ad der intet tilleggis eller fratagis/ andet end Enchiridion Lutheri indeholder/ ellers er min ydmyge Bøn oc begære til eder alle/ || oc huer særdelis/ først for Guds æris/ oc siden for dend H. Rirckis opbyggelsis skyld/ ad I ville alle samdrectelige holde disse Ceremonias ved mact/ ocsaa vare paa eders Embede/ ad i det med en god Samvittighed for Gud oc Mennisken forsuare kunde/ oc ville icke ansee nogen Menniskis Smiger eller Trusel/ men meere det som Paulus sagde: Væ mig dersom jeg icke prædicker Evangelium. Gud styrcke eder alle/ med sin kierre Søn JEsum Christum vor Herre/ Amen.

Her om er noget rørt for/ i Visitatzen som er tryct/ oc end ydermeere sligt tilkiendegifuet i Luthero triumphante til det Aar 1529. Men huorledis hin gode Luthers egne Ord efter Latinen hafue meere fynd oc eftertryck/ oc komme nærmere ofuereens med Guds Aands viis/ i dend H. Skrift/ ad tale med/ skal en huer vel befinde som grandgifueligen gifuer act der paa/ med en hiertens Bøn oc Paakaldelse/ i en sand Gudfryctighed.

Oc saaledis hafue da vore Børn icke alleeniste lært Luthers egen grundelige Forklaring ofuer de 3.Parter/ men ocsaa fattit hans rætte Spørsmaal om Sacramenternis hemmelighed/ oc ere komne i brug baade med de Spørsmaal/ huorledis dend eene part følger dend anden rætteligen/ indtil daglige Gudfryctigheds øfuelse oc Hustaflen || tilljige/ oc med dend rætte maade ad skrifte med/ sampt de korte Spørsmaal oc Suar som høre der til/ saa de med Guds Naadis hielp/ strax udi ungdommen kunde værdeligen annamme det høyværdige Alters Sacramente/ naar de det med saadan beredning/ efter Guds Aandis indskud/ kunde være begierendis/ huilcket Gud gifue de Gamle med dem flitteliger vilde betracte end som her til dags/ die verre/ almindelig skeet er/ uden tuifl til dis større Guds vrede oc straf/ som det oc fornummet er.

14

Saa bør det da icke alleeniste Degne oc deris Substituter paa det flitteligste her ad giøre deris Embede/ som de ville ansuare for Gud/ saa sligt kand holdis ved mact/ men oc alle Sognepreste oc Prouster besynderlig som oc Superintendenterne i deris idelige Visitatzer her ad stride redeligen imod Diefuelen/ Verden oc dend onde Art/ som ellers af Barns been teer sig strax i alle. Oc ad en huer som sligt en gang lerrt hafuer/ holdis saaledis der ved baade ellers/ oc naar nogen af dennem kommer til skrifte/ saa de det aldrig forglemme med Guds foract/ huorfor hans vrede kommer ofuer Verden saa hart oc tiit/ som for er rørt/ Huer som giørr HErrens gierning suigelig/ være sig saaledis enten i Skolerne/ eller Meenighederne/ hand || hafuer sig en haard Sententz ad forvente/ men dend som er troe i det lidet/ hannem skal det større betrois/ indtil hand kommer ind i sin HErris Glæde.

Dend gode/ naadigste oc Aldmæctigste Gud/ hielpe endnu fremdeelis her til/ imod ald ugudelighed oc vildsarendes Aander/ ad vi sligt iblant os endnu maae beholde til enden/ som maa skee/ er icke end langt borte/ oc det ved sin gode Aand/. for JEsu Christi vor HErris skyld/ Amen. I Kiøbinghafn/ alle Helgenes dag/ Anno 1630.

H. P. K.
15

Dend lidle Danske CATECHISMUS,
Huilcken alle Sogne-degne skulle lære
oc undervise unge Folck/ som ere i deris
Sogne/ paa dend tiid oc sted/ som
Sognepræsten en huer
tilsigendis vorder.
1537.

Petrus Palladius ynsker alle Sognedegne/ som tiene til Lands-Rirckerne/ Naade oc Fred/ af Gud Fader/ oc hans kiere Son Jesu Christo/ vor HErre.

MEdn saa er/ ad I Sognedegne til Landskirckerne skulle icke alleeniste tienne eders Sognefolck med ringen oc siungen/ som i her til dags giort hafue/ men I skulle ocsaa lære alle unge Folck udi Sognene dendne lidle Danske Bôg/ som heder Catechismus, efter R. M. vor Naadigste Herris Ordinantzis || liudelse: da tyckis mig nytteligt oc gafnligt ad være/ der som I hafue samme Bôg aldtiid hos eder/ ad i kunne rettelig oc vel undervjse dennem de 10 Guds Budord/ dend Hellige Tro fader vor/ oc de hellige Sacramenters rette brugelse/ som liden Catechismus indholder. Thi der maa ingen gaa til oc annamme det høyværdige Sacramente, Jesu Christi Legem oc Blôd/ uden hand kand alle disse stycker jeg nu opregnede: paa det hand skal icke det giøre sig sielf til fordømmelse. Derfor lôd jeg korteligen udsætte dendne samme lidle Bôg paa Danske/ ad i kunde disbædre fuldkomme det/ som eders Embede udvjser. Thi huis I det icke giøre/ da skulle I sættis af eders Embede/ oc andre skulle skickis i eders sted/ som det gierne ville oc kunde giøre. Thi vor naadige Herre/ R. M. vil ingenlunde/ ad nogen af hans Naadis undersaatte skulde forsømmis/ men saa vel de unge 16 som de gamle skulde faa Guds hellige Guddommelige Villiis/ Naadis oc || Nafns underviisning/ ad de kunde retteligen optuctis/ i Guds Fryct/ udi dend hellige Tro/ som Gudeligt oc Christeligt er. Derfor vil jeg oc lade eder forstaa vor naadige Herris/ R. M. befalning/ om eder/ som er beskrefuen udi hans Naadis Ordinantz-Bôg/ saa liudendis/ ad Custodes eller Sognedegne skulle lære børnene paa Landsbyerne Catechismum, een gang om ugen/ udi dend sted oc time/ som dennem forskrifuis af deris Sogneprester: oc der som de ere icke dertil bequemme/ da skulle de icke længre være Sognedegne etc.

Derfor maae I være fortænckte herudi/ ad tage flitig vare paa eders Embede/ ad de fattige Børn ingenlunde forsømmes/ Men I skulle langt helder legge saa stôr vind paa/ ad lære de unge/ ad de gamle vilde ocsaa gierne høre tilmed. Saa kunde det skee/ ad naar Sognepresterne afginge/ da kunde Sognemændene udvælle eder til deris Sogneprester igien. Det vaar baade || Gud tacknemmeligt/ oc gafnligt for dend hellige Rircke: Saa arbeide i ret for eders Føde/ som Paulus skrifuer 2. Thess. 3.

Oc der som/ Gud forbiude/ ad nogen vilde foracte eller spotte eder derfor. Item, om I icke kunde faa eders rette oc redelige underholdning af eders Sognemænd: da skulle i det gifue Prousten tilkiende/ saa skal hand strax skicke eder det/ som ret oc redeligt er/ efter R. M. Befalning. Gud være med eder alle. Skrefuet i Roskild/ Luciidag/ Anno Domini MDXXXVII.

17

Dendne liden Bôg Catechismus
indholder først 3.Hofuitstycker/ som ere

De 10 Guds Bud-Ord/ vor Skyldebôg.
Dend hellige Tro/ vor Trøstebôg.
Fader vor/ vor Bedebôg. ||

Dertil de 2 Sacramenter, som ere/ Daab oc Christendom/ oc Alterens Sacramente/ som er vor Harris Jesu Christi Legem oc Blôd.

De 10 Guds Bud-Ord
med deris Forklaring.

Det første Bud.
Du skalt icke hafue fremmede Guder.

Det er:
Du skalt ofuer alle ting frycte oc elske Gud/ oc til hannem alleeniste sætte ald din tro oc tilliid.

Det Andet.
Du skalt icke misbruge Guds Nafn.

Det er:
Du skalt frycte oc elske Gud/ oc ingen ved hans Nafn forbande/ ej suærje/ ingen Trolddom bruge/ ej liuge/ ej bedrage: Men udi ald din Angist/ sorrig oc nød/ hans hellige Nafn anraabe/ paakalde/ bede/ tacke/ lofue/ prjse oc ære. ||

Det Tredie.
Du skalt hellige Sabbaths dagen.

Det er:
Du skalt frycte oc elske Gud/ hans hellige Ord forsømme ej ad høre/ foracte icke eller forsmaa/ men meget meere acte/ oc i ald ære oc værdighed dennem holde.

18

Det Fierde.
Du skalt ære din Fader oc din Moder.

Det er:
Du skalt frycte oc elske Gud/ oc dine Forældre/ oc alle dennem/ som hafue Herredom/ vold oc mact ofuer dig/ foracte dennem icke eller fortørne/ men ære oc tienne dennem/ være dennem lydig/ oc med ald hørsomme frycte dennem.

Det Femte.
Du skalt icke ihielsla.

Det er:
Du skalt frycte oc elske Gud/ giøre din Nægste ingen skade paa hatte Legeme/ eller nogen uret/ men hielpe oc giøre || hannem bjstand udi ald hans Liifs angist/ nød/ sorrig oc fare.

Det Siette.
Du skalt icke bedrifue Hôr.

Det er:
Du skalt lefue et Erligt kyskt Lefnet/ oc intet u-høfuiskt sige/ tale eller giøre/ oc elske din egen Hustru/ oc holde hende udi ære.

Det Siuende.
Du skalt icke stiele.

Det er:
Du skalt frycte oc elske Gud/ ingen mands Gods med vold oc mact tage eller røfue/ ej helder skuffe/ bedrage eller besuige hannem med nogen falske Vare eller Gods/ men ramme andre deris gode gafn/ nytte oc bæste/ oc det forsuare/ beskytte oc beskerme.

Det Ottende.
Du skalt icke bære falskt vidniøbyrd om din Negste.

Det er:
Du skalt frycte oc elske Gud/ icke falskeligen forføre/ 19 beflage/ eller fortale || nogen/ ingens gode rycte kræncke/ men aarsage/ oc om din Negste tæncke/ dømme/ meene/ oc tale got/ leggendis hannem aldtingist til gode.

Det Niende.
Du skalt icke begiere din Negstis Huus.

Det er:
Du skalt frycte oc elske Gud/ ej sleske eller indføre dig udi din Negstis ejedom oc gods/ oc ej heller tuore ynske oc begiere det/ om du end skiønt kunde siunis ad hafue der nogen ret til.

Det Tiende.

Du skalt icke begiere din Negstis Hustru/ Suend/ Pige/ Nøed/ Asen/ eller oc noget andet/ huadsomheldst det være kand/ det hannem tilhører.

Det er:
Du skalt frycte oc elske Gud/ oc ej ynske dig eller begiere din Negstis Hustru/ Tiunde/ Quæg/ Nøed/ Asen/ eller noget andet saadant/ med list/ tredskhed/ falsk eller sujg/ vold eller || mact/ ad komme hannem det fra hænde/ men tale/ handle oc fly det saa/ ad hand sit eget nyder oc beholder.

Om disse Bud-Ord taler Gud saa. Exod. 20.

Jeg er Herren din Gud/ sterck og nagsaar/ der straffer Forfædrenes ondskab paa Børnene indtil dend tredie oc fierde Slect/ dendnem som mig hade/ oc jeg giørr naade oc miskundhed/ indtil dend tusinde Slect/ dennem som mig elske/ oc mine Bud-ord bevare.

Act/ merck/ lerr ocsaa fordi/ huor forferdeligen Gud hader oc truer alle dem/ som disse hans hellige Bud-ord forsmaae oc ofuertræde. Derfor reddis/ oc fryct Gud. Hand lofuer ocsaa tuert imod sin gunst/ naade oc miskund/ alle dem/ som hansw Bud-ord bevare. Huorfor lerr ad elske hannem/ oc ad

sætte ald din tillijd til hannem. Amen.

20

Dend hellige Tro med en
kort Forklaring.

Credo, eller dend hellige Tro/ indholder tre besynderlige Artikle/ som ere/ om vor Skabelse/ vor Igienløselse/ vor Helliggiørelse.

Dend Første Artikel
Om vor Skabelse.

Jeg troer paa Gud Fader Aldmæctigste/ Himmelens oc Jordens Skabermand.

Det er:
Jeg sætter ald min tro/ haab oc trøst til Gud min himmelske Fader/ oc troer/ ad hand hafuer skabt mig med alle andre Creature/ oc icke alleeniste gifuit mig Liif oc Siæl/ Fornuft oc fem sind/ Øyen/ Ørne/ oc alle andre Lemmer; Men ocsaa bevarer/ beskermer oc opholder mig alle disse ting til gode/ ad de icke forfares. Item/ ad hand gifuer mig dagligendags nock til mit Liifs ophold/ Kleder oc Sko/ Mad oc Øl/ Huus oc hiem/ Hustru oc Børn/ Ager oc Eng/ Fæ oc Faar/ oc huad som got || er. Oc ad hand beskermer mig for ald vaade oc fare/ oc afvender fra mig alt det/ som mig kand være til skade. Oc giørr hand dette altsammen/ icke for nogen min fortieniste oc værdskyld/ men af sin egen ret Faderlige godhed oc miskund. Derfor bør mig aldtiid ad tacke/ lofue/ prjse oc ære hannem/ tiene oc frycte hannem/ tilbede oc paakalde hannem/ udi ald min sorrig/ Angst: oc nød/ som min allerkieriste Fader. Ad saa er i sandhed/ troer jeg visselig.

Den anden Artikel/
Om vor Igienløselse.

Oc paa Jesum Christum/ hans eenbaarne Søn/ vor Herre/ som er undfangen af dend Hellig-Aand/ fød af Jomfru Maria/ piint under Pontio Pilato/ kaarssæst/ død/ jordet/ nedfôr til helfuede/ opstôd tredie dag afdøde/ opfôr til Himmels/ sidder hos Gud Faders Aldmæctigstis højre Haand/ derfra ad komme oc dømme Lefuendes oc Døde.

21

Det er: ||
Jeg sætter ald min tro/ haab oc trøst til JEsum Christum/ oc tror/ ad hand er en sand Gud/ fød af Gud Fader udi ævighed/ oc ad hand er sandt Menniske født af Jomfru Maria/ oc ad hand er min Herre/ som hafuer igienløst mig fra synd/ død oc helfuede/ dend tiid ieg vaar et armt fortabt Menniske under dend ævige Død. Oc det giorde hand icke med Sølf eller Guld/ men med sit dyre Blod/ oc u-skyldige død. Oc derfor giorde hand det altsammen/ paa det/ ad jeg/ som er retfærdig/ uskyldig oc hellig giordt ved hannem/ skulde være hans egen/ oc tiene hannem/ lefue oc regnere med hannem/ udi hans Rige/ til ævig tiid: Lige som hand oc sielf opstod af døde/ lefuer oc regnerer ævindelig. Ad saa er i sandhed/ trôr jeg visselig.

Dend Tredie Artikel/
Om vor Helliggiørelse.

Jeg trôr ocsaa paa dend Hellig-Aand/ oc ad der er en hellig aldmindelige Rircke til/ som er Christine Menniskers samfund/ syndernes forladelse/ Legemens || opstandelse/ oc det ævige Liif. Amen.

Det er:
Jeg sætter ald min tro til dend hellig-Aand/ oc trôr/ ad jeg huercken kunde komme til min HErre Jesum Christum/ ej heller tro paa hannem/ af min egen kraft oc fornuft/ men ad det er dend hellig-Aands gierning/ som kalder mig ved Evangelium/ oc opliuste mig med sine Gafuer/ helliggiorde oc stadfæste/ oc endnu opholder mig udi en sand tro/ ligesom hand oc tilsammen kalder/ opliuser/ helliggiørr oc opholder/ udi en sand oc eeniste tro til Christum/ alle dennem/ som ere i dend hellige Rircke. Item/ ad hand dagligen gifuer mig oc alle Christne Mennisker udi dend hellige Rircke/ fuldkommelig syndernes forladene: oc skal hand opvæcke mig/ med alle andre/ af døde/ paa dend yderste Dommedag/ oc beskicke mig/ med alle Christne Mennisker/ hen til det ævige Liif. Ad saa er i sandhed/ trôr jeg visselig. ||

22

Fader vor/
Som indholder 7 Bøner/ med en kort Forklaring.
Fader vor/ du som est i Himmelen.

Det er:
Jeg er vis paa/ ad du baade vilt oc kandt gifue oe det som vi bede dig om/ oc kand være nytteligt oc gafnligt/ baade til Siæl oc Liif/ efterdi du est vor kiere Fader/ oc bôr i Himmelen.

Dend første Bøn.
Helligt vorde dit Nafn.

Det er:
Enddog ad hans Nafn er udi sig sielf helligt/ da bede vi alligevel i dendne Bøn/ ad det skal oc blifue helligt hos os: huilcket da skeer oc fuldkommie/ naar Guds ord læris os purt oc reent/ oc vi lefue der efter Gudfryctelige/ som det sømmer Guds Børn ad giøre. Det gif os/ ô Gud vor himmelske Fader. Men huo anderledis lærer oc lefuer/ end som Guds ord liuder/ hand vanærer iblant os Guds Nafn. Det Gud vor himmelske Fader forbiude. ||

Dend anden Bøn.
Tilkomme os dit Rige.

Det er:
Ad Guds Rige kommer vel af sig sielf/ foruden vor Bøn. Men vi bede i dendne Bøn/ ad det skal oc komme til os. Det skeer i saa maade/ naar vor Himmelske Fader begafuer os med sin hellig-Aand/ ad vi formedelst hans Naade/ troe hans hellige Ord/ oc lefue Gudfryctelige/ her timeligen/ oc siden ævindeligen.

Dend tredie Bøn.
Vorde din Vilie paa Jorden/ som hand er i Himmelen.

Det er:
Guds gode vilie skeer aldtiid i himmelen/ enddog vi aldrig bede der om. Men vi bede i dendne Bøn/ ad hand maa oc 23 skee i os paa Jorden: huilcket skeer i saa maade/ naar Gud veldelig fordrifuer oc til intet giørr i os alle onde raad oc anslag/ oc forhindrer i os alle onde gierninger/ formedelst huilcke vi forhindres/ oc tilbage holdes/ ad Guds Nafn icke kand helliggiøris i || os/ oc hans Rige icke kand komme til os: huilcket Dieflen/ Verden/ oc vort eget Legemis vanart os jdelig forbiuder. Men ad vi styrckes oc stadfæstes i hans hellige Ord/ oc en sand tro til vor døds-dag. Det er hans gode oc miskundelige Vilie.

Dend Fierde Bøn.
Gif os i dag vort daglige brød.

Det er:
Gud gifuer vel det daglige Brød/ saa vel onde som gode Mennisker/ alligevel vi det icke begierede. Men vi bede i dendne Bøn/ ad hand skal gifue os dend forstand/ ad vi kunde med tacksigeise bekiende/ ad hafue af hans Naade ald vor Liifs næring oc forsørging.

Det daglige Brød kaldis ald det/ som hørr til dette Liifs opholdelse/ som er/ Mad/ Dricke/ Kleder/ Sko/ Huus oc Hiem/ Ager oc Eng/ Marck/ Quæg/ Penninge/ Gods/ en from oc god Hustru/ gode oc lydige Børn/ fromme Tieniste tiunde/ fromme Husbonder/ et got Herskab/ god/ viis oc Gudfryctig Øfrighed/ sundt oc timeligt Vejrlig/ || meenig Fred/ helbred oc karskhed/ gode sæder/ med ald tuct oc ære/ trofaste Venner/ oc gode Nabôr/ oc andet saadant mere/ som forstaais under dagligt Brød.

Dend femte Bøn.
Forlad os vore Synder/ som vi forlade vore Skyldener.

Det er:
Vi bede i dendne Bøn/ ad Gud vor himmelske Fader icke vil ansee vore synder/ oc for dem skyld lade os blifue ubønhørde/ Oc saa bekiende vi/ ad vi icke ere værdige til de allerringeste ting vi bede om/ oc hafue icke heller fortient det/ men 24 ad hand vilde naadeligen gifue os dette altsammen/ af sin Faderlige godhed: fordi ad vi dagligen meget synde/ oc forskylde meere straf oc vrede af hannem/ end vore synders forladelse/ eller andet got. Men paa det ad vore synder maae os af hannem forladis/ saa skulle vi ocsaa forlade vore Skyldener/ oc dem/ som os fortørnit hafue/ oc giøre dem got/ som os giøre ont/ oc forfølge/ oc saa bede Gud for dennem. ||

Dend siette Bøn.
Oc leed os icke i Fristelse.

Det er:
Gud i Himmelen frister ingen: men vi bede i dendne Bøn/ ad Gud vor himmelske Fader os naadelig vil bevare oc beskerme/ ad Dieflen/ Verden/ oc vort eget Legemis vanart/ icke skal bedrage eller forføre os/ i vantro/ mishaab/ oc andre fordærfuelige oc skadelige laster/ oc naar vi blifue der med fristede/ ad vi maae da endeligen faa ofuerhaand oc sejervinding ofuer dennem.

Dend siuende Bøn.
Men frels os fra det Onde.

Det er:
Ad vi bede i dendne Bøn/ som i en gandske Sum tilhaabe/ ad Gud vor himmelske Fader vil værdis til/ ad frij oc frelse os fra ald Fare oc ont/ legemligt oc Aandeligt/ timeligt oc ævigt/ baade til Liif oc Siæl: oc besynderligen/ ad vi maae i en lycksalig stund til vort sidste endeligt afskillis fra dette elendige Liif oc Lefnet/ oc komme til det ævige Liif oc Glæde. ||

Amen.

Dette samme Ord/ Amen/ er derfore tillagdt udi enden/ efter alle forskrefne Bøner/ ad vi skulle være visse paa/ ad de ere hørde hos Gud Fader udi himmelen/ efterdi hand hafuer sielf budit oc befalit os ad bede/ oc hafuer forplictit sit bud 25 oc befalning med forjættelse oc løfte/ ad hand vil bønhøre os/ naar vi bede hannem ved sin eenbaarne Søn Jesum Christum vor HErre. Amen/ Amen/ sige vi/ det er/ sandeligen oc visseligen ere vi nu bønhørde hos Gud i himmelen/ oc aldting skal gifuis os/ som vi i en ret Tro bede oc begiere efter hans Guddommelige vilie.

Det høyværdige Daabsens Sacramente.

Guds hellige Ord oc befalning om det høyværdige Daabsens Sacramente/ staar skrefuet Matth. oc Marc. i det sidste Cap.

Gaar oc lærer alle Folck/ oc døber dennem i Nafn Faders/ Søns/ oc hellig-Aands. ||

Huem der tror oc blifuer døbt/ hand skal blifue salig; men dend som icke tror/ hand skal fordømmis.

Det høyværdige Ælterens Sacramente.

Alterens Sacramente/ som er vor HErris JEsu Christi sande Legem oc Blod/ staar beskrefuet hos Matth. Marcum, Lucam, oc Paulum.

Vor HErre Jesus Christus/ i dend nat hand blef forraad/ tog hand brødet/ tackede oc brød det/ oc gaf sine Disciple oc sagde: Tager dette hen oc æderet/ det er mit Legeme/ som gifuis for eder: det giører i min hukommelse.

Lige maade tog hand oc Ralcken/ efter Aftens Maaltid/ tackede gaf dennem oc sagde: Dricker alle der af/ dette er det ny Testamentis Ralck i mit Blod/ som udgifuis for eder til Syndernes forladelse. Dette giører/ saa ofte som i dricke/ i
min hukommelse.