Indhold
- D. M. L. Lidle Catechismus/ Saa som/ S. D. Palladius sielf dend hafuer fordansket. efter Latinen/ samme Aar som Ordinantzen udgick/ ad meenige Sognedegne skulle hafue ført dend til brug/ end ocsaa uden Latinske Skoler/ nu oplagd som for et Vidnisbyrd der om. Til Læseren.
- Dend lidle Danske CATECHISMUS, Huilcken alle Sogne-degne skulle lære oc undervise unge Folck/ som ere i deris Sogne/ paa dend tiid oc sted/ som Sognepræsten en huer tilsigendis vorder. 1537.
- Dendne liden Bôg Catechismus
indholder først 3.Hofuitstycker/ som
ere
- De 10 Guds Bud-Ord/ vor Skylde...
- De 10 Guds Bud-Ord
med deris Forklaring.
- Det første Bud. Du skalt icke hafue fremmede Guder.
- Det Andet. Du skalt icke misbruge Guds Nafn.
- Det Tredie. Du skalt hellige Sabbaths dagen.
- Det Fierde. Du skalt ære din Fader oc din Moder.
- Det Femte. Du skalt icke ihielsla.
- Det Siette. Du skalt icke bedrifue Hôr.
- Det Siuende. Du skalt icke stiele.
- Det Ottende. Du skalt icke bære falskt vidniøbyrd om din Negste.
- Det Niende. Du skalt icke begiere din Negstis Huus.
- Det Tiende.
- Dend hellige Tro med en kort Forklaring.
- Fader vor/
Som indholder 7 Bøner/ med en kort Forklaring.
Fader vor/ du som est i Himmelen.
- Det er: Jeg er vis paa/ ad du ...
- Dend første Bøn. Helligt vorde dit Nafn.
- Dend anden Bøn. Tilkomme os dit Rige.
- Dend tredie Bøn. Vorde din Vilie paa Jorden/ som hand er i Himmelen.
- Dend Fierde Bøn. Gif os i dag vort daglige brød.
- Dend femte Bøn. Forlad os vore Synder/ som vi forlade vore Skyldener.
- Dend siette Bøn. Oc leed os icke i Fristelse.
- Dend siuende Bøn. Men frels os fra det Onde.
- Amen.
- Det høyværdige Daabsens Sacramente.
- Det høyværdige Ælterens Sacramente.
- VEnerandis in Christo viris et...
- VEnerandis in Christo viris et dominis Ecclesiarum Daniæ et Norwegiæ/ Superintendentibus dominis et fratribus suis/ Joannes Bugenhagius Pomeranus Doctor Salutem.
- Fortalen. Doctor Martinus Luther ynsker alle tro fromme Sogneprester oc predickere Naade barmhjertighed oc fred i Jesu Christo vor Herre.
- De.x. Gudz budord/ fom en hwsfader sine tywnde enfoldelige vnderuise oc lære skal.
- Den hellige Tro/ som en hwsfader skal vnderuise sine tywnde enfoldelige i/ oc dem den lære.
- Fader vor/ som een hwsfader fine tywnde skal enfoldelige vnderuise oc lære.
- Det hellige Dobens Sacramente/ och huad een hwffader sine tywnde enfoldelige der om vnderuise oc lære skal.
- Suorlunde mand skal lære de enfoldige ath scriffte.
- Alters Sacramente/ oc huad een hwpfader skal sine tywnde der om enfoldelige vnderuiise oc lære.
- Huorlunde een hwsfader skal lære sine tywnde ath signe dem om Morgenen oc om Afftenen.
- Huorlunde een Hwffader skal lære sine tywnde ath læse Benedicite oc Gratias.
- Een hwss taffle som indholder nogre sproc/ for alle hellige orden oc stater/ ind huilcke sproc de kunde formane dem selffue til deris embede oc tiæniste.
- Een liden bog Om Brud uielse/ for de enfoldige Sogneprester. Martinus Lutherus.
- Een liden ny bog Om Døbelsse/ fom Martinus Lutherus giorde.
- Petrus Palladius ynsker alle Sogneprester Guds naade oc fred vid Jesum Christum vor Herre.
-
Om lønligt skriftemaal 1538
- Petrus Palladius til Læseren.
- Om lønligt scriftemaal.
- Om obenbare Penitentz for obenbare synder.
- Huorledis mand skal handle Sacramentet hoss de syuge.
- Suorledis de skulle søgis som ere dømde/ eller skulle dømmis. Huilcket oc samme er een viss|| mistundeligheds gierning/ som Hud paa den yderste dommedag vil kiende oc anamme for een god gerning, Matthei. xxv.
- Huorledis ath Jordemodere skulle vnderuisis/ thi mand maa e endelige haffue Jordemodere/ och || end de som ere høffuiste oc Gudfryctige/ haffuendis forstaand i deris embede/ oc som boo paa beleylige stæder ath finde/ saa vel for de fattige som for de rige.
- Huorledis ath Syuglige quinder skulle vnderuisis aff Predickerne/
- Wij tacke dig altmectigste eui...
- SAadanne børn/ saa effter deri...
- Een maade/ effter huilcken Alters Sacrament skal delis met Christne meniske.
- Huorlunde ath de forherdede skulle vdlyckis fra Christne menniskers samfund/ det er/ ath sættis i band.||
- Om Jordeferd.
- Register offuer denne lille bog.
- Wij Christian mz guds naade Danmarcks Norges Slawes oc Gottes konning/ Hertug i Slesswig Holsten Stormarn oc Dytmersen/ Greffue i Oldenborg oc Delmenhorst/ helse wore Rige oc Hertugdøme mz naade frid oc lycke aff gud.
-
Kirkeordinansen paa dansk 1539
- Det første er lærdomen
- Det andit er Ceremonier oc vdwortis kircketienste
- Det tredie/ er Scholerne
- Det fierde/ er en menig Riste
- Det femte/ er om superintendenter oc deris probster
- Det siette er om bøger
- At komme nw til det første/ som er lærdomen/ Huilcken oss til wor salighed tien/ wed huilcken Gudz welgierninger/ de Christus oss haffuer forhuerffuet/ vdkyndes for folck/ oc vddeles ibland alle dennem som tro. ||
- Her wille wij nu fortelle nogre synderlige articler/ til huilke mand/ som til oprindelige vdflud/ maa vdi predicken haffue synderlig tilfluct/ att talen ey maa hiid oc diid huige/ oc haffue huercken hoffuet eller hale/ som ere desse effterscreffne. ||
- Det andit stycke er om Ceremonier/ huilcke ere fodane skicke vdi kircken/ som ere menlig optagne for en god skickelighedz skyld/ forvden ald retferdighedz oc nødtørtighedz mening.
- Først om børnesang/ oc lessning i kirckerne/ at wenne dennem der med til den helige scrifft/ huor Vicarierne wel ocsaa mwe were til stede/ huilke endnw nyde sine prebender/ men dog lade seg aff scholemestern raade.
- Huorledis Messen skal siges i almindelighed for folket/ dij alle andre altermesser afflægges aldels/ oc all eneste een holdes mene for dennem/ som seg wille lade berette/ fordi messen er dog intet andet/ end Herrens naderes brug/ til att trøste de skrøblige samwittigheder/ oc at forkynde Herrens død.
- Hworledis til skal gaa med predicken.
- Nogle sønderlige predickene falder der om aaret/ som s. Staphens dag/ da skal der predickes om diaconer/ oc der hoss tales om S. Lauritzes exempel/ att folcket maa indgrondes en merckelig omhyggelighed for de fattige.
- Om helige dags hold.
- Hworledis doben skal tilgaa.
- Hworledis affløsningen schal tilgaa.
- Hworledis mand skal berettes.
- Hworledis mand skal samle folck vdi ecteskaff.
- Hworledis kirckens tienere skulle tilskickes. ||
- Hworledis de forherdide skulle bandsettes.||
- Huorledis mand skall besøge de wanføre oc fattige.
- Huorledis mand skall gaa til dennem som dømde ere til døde.
- Hworledis mand skal iorde ligh.
- Hworledis iordemødre skulle vnderwises.
- Hworledis mand skal vnderwise barselquinder.
- Hworledis der handles skal med de quinder som deris børn ligge ihiel.
- Om børnescholer.
- Huorledis Scholerne skulle haffue seg.
- Om øffuelse vdi scholen.
- Kongelige priuilegier. for Clercke.
- Om vphold oc forsiun til gudz ordz tienere oc de fattige.
- Om Hospitaler.
- Om Superintendenter oc Probster deris methielpere
- Om nogle synderlige bøger/ de landzpresterne skulle haffue/ huilke de oc icke kunde til gaffns ombere.
- Om Norig.
- Om Canicker.
- Om Nunder.
- Med deffe Ceremonier skal en Superattendent wyes om en Søndag eller en anden helig dag. ||
- Her skal han nw med Presterne oc Oldingene legge hender paa hans hoffuet som wyes/ oc sige saa lydelig
- Trycht wdi den Kongelige Stadt...
- Erlig oc velbyrdig quinde Magd...
- Erlig oc velbyrdig quinde Magdalene Michels/ som vor Burgemesters hustru i Ottense/ oc hendes kiere søn Rnud Michelsen/ ønsker ieg Peder palladius Doct. naade ock fred aff Gud fader ved Jhesum Christum.
- En enfoldig vndervisning huorledes mand scal gøre sin bøn som D. Marti. Luth screff for sin gode ven.
- Wor Fader som est i hemelen
etc. ret vd till ende. ||
- Den Første bøn.
- Den anden Bøn.|| Tilkome oss dit rige.
- Den tredie Bøn. Vorde din vilie saa paa iorden som hand er i hemelen.
- Den fierde Bøn. Giff off i dag vort daglige brød.
- Den femte Bøn. Forlad oss vor skyld som vij forlade vaare skyldere. ||
- Den siette Bøn. Leed oss icke i frestelse.
- Den siuffuende Bøn. Men frels oss fra ont.
- AMEN.
- Jeg er Herren din Gud som udledde
deg aff den Aegÿpteste
treldom.||
- Det første Bwd. Du skat icke haffue fremede Guder for meg.
- Det andet Bwd. Du skalt icke misbruge HERRENS din Guds naffn/
- Det tredie bwd. Du skalt hillige din Søndag.
- Det fierde Bud. Du skalt ære dyn fader oc din moder.
- Det femte Budord. Du skalt icke sla ihiell.
- Det siette budord. Du skalt icke bedriffue hoer.
- Det siuffuende bwdord. Du skalt icke stiæle.
- Det ottende bwdord. Du skalt icke bære falskt vidnesbyrde mod din neste.
- Det niende oc tiende bwdord. Du skalt icke begære din nestes huss eÿ heller hans hustru.
- Den første Artickel om vor skabning. Jes tror paa Gud Fader altsommegtigste himmels oc iordens skabere.
- Den anden Artickel om vor genløselse. Oc paa Jhesum Christum hans eneste søn etc.
- Den tredie Artickel om vor helliggørelse. Jeg tror paa den Helligaand etc.
-
Fem Fortaler
- Fortale til Caspar Huberinus: Om Guds grumme Straf og store Naade. 1543
- Fortale til En ret Bedebog. 1544
- Fortale til Urbanus Regius: Sjælens Lægedom. 1544
-
Fortale og Efterskrift til En kort Katekismusudlæggelse. 1546
- Erlige oc welbyrdige mend Ormer Bonde Stullesen/ oc Peder Bonde Einersen paa Stadefeld i Island/ ynsker ieg Peder Palladius Doctor/ Superintendent offuer Siælands stict/ i Danmarck/ Naade oc fred aff Gud Fader wed wor Herre Jesum Christum.
- Efterskrift. Petrus Palladius til den Christne læsere.
- Fortale til Loci communes
-
Expeditiones pro pastoribus
- Hvorledis mandrabere skulle obenbarlig affløsis oc forligis mett then hellighe kirke. 1542
- En vnderuisningh huorledis der kand hanlis met dem som erre besette. 1547
- En vnderuisning for enfoldighe sogneprester om lønlighe scrifftemaal att giørre. (u. A.)
- Modus absolvendi puerorum oppressores a Palladio. (u. A.)
Alle forekomster
↩ S. 18, L. 14. Hor, V.: vkyskhedt. Hor (hoor, hoord, hord) findes i den ældste danske Bibeloversættelse, i Poul Helgesens "Een Cristelig vnderwijszningh" og i Henrik Smiths "En liden Dyalogus". Ligeledes i Jørgen Sadolins Katekismusoversættelse og i Palladius' Enchiridion. Udtrykket "(be-)drive Ukyskhed" er særegent for Vormordsens Katekismus og i det hele sjældent i Tidens Litteratur. Det findes i "Gamle danske Dyrerim" fra 15, Aarh. (Brøndum-Nielsens Udgave, S. 35).