Palladius, Peder Uddrag fra Peder Palladius' Danske Skrifter

↩ S. 69, L. 22-23. Pall: i tuinge folcket til en part aff Sacramentet oc til eders menniskelige lerdom = lat. (Lonicerus' Oversættelse): quod unicam tantum speciem Sacramenti ac *1 Jfr. K. Knoke, Luthers kleiner Katechismus, Halle 1904, S. 17. *2 Hvis det skulde vise sig, at Oversættelseslitteraturen i Reformationstiden for en væsenlig Del hviler paa nedertysk eller latinsk Grundlag, og ikke som hidtil antaget paa højtysk, vil det, naar Hensyn tages til den øvrige stærke plattyske Paavirkning - og ringe højtyske - være forstaaeligt, at det højtyske Ordforraad i saa ringe Grad prægede Sproget, - noget der har staaet som ret mærkeligt (se f. Ex. Dahlerups Sproghistorie, Kbh. 1896, S. 48). - Jfr. om Messehaandbogens Forhold til Nedertysken, nf. S. 392. 36 uestras traditiones, urgetis, men Magdeborgerudg: Vorbedet noch eynerley gestalt vnde driuet vp iuwe minschen gesette og Wittenbergerudg: Verbietet einerley gestalt vnd treibt auff ewer menschen gesetze. Som man ser, har begge tyske Texter to ikke enstydige Verber: vorbeden og drywen vp, verbieten og treiben auff, mens den danske Text ligesom den latinske kun har eet: tuinge, urgere; ligeledes er det danske: part aff Sacramentet formet efter det latinske: speciem Sacramenti og er forskelligt fra de tyske Texters: eynerley gestalt. Dette Sted alene vilde da være nok til at vise, at en latinsk Oversættelse var benyttet. - Men endnu nogle faa Exempler paa Overensstemmelse skal nævnes.