NOTER.
✂ S. 65, L. 6. Originalen har ved Trykfejl Catchismum for Catechismum.
✂ S. 65, L. 9. Orig. har ved Trykfejl Baptimus for Baptismus.
✂ S. 65, L. 9. Orig. mangler Punkt efter domini.
✂ S. 65, L. 11. Orig, skelner ikke mellem oe og æ, men disse er i nærværende Udgave anvendt efter gængs Brug, saaledes trykkes coeperunt og væ, skønt Orig. i begge Tilfælde har samme Type.
✂ S. 65, L. 17. Orig. mangler Punkt efter Christi.
✂ S. 65, L. 18. nisi er utydeligt i Orig.
✂ S. 66, L. 8. Orig. har significaito for significatio.
✂ S. 67, L. 31. Orig. har consientiarwn for conscientiarum.
✂ S. 68, L. 7. Orig. æternum: for æternum.
✂ S. 68, L. 9. Feria secunda post Jubilate (1538) var d. 13. Maj.
✂ S. 69, L. 9 (og alm.): Christelige lerdom; d. e. "den kristelige Lære" = ty. lere. Denne Betydning af lerdom var almindelig i 16. og 17. Aarh. Endnu findes denne ældre Betydning i Udtrykket "udbrede ny Lærdomme".
✂ S. 69, L. 13. paa landz byerne; denne Brug af Præp. "paa" er almindelig hos Palladius.
✂ S. 69, L. 13. gantske gengiver her og oftere ty: leyder (leider)1.
✂ S. 69, L. 17. lige som fæ oc wskeltige creature, - Udtrykket svarer nærmest, men ikke fuldstændigt, til Magdeborgerudgaven: alse de wilden dërte/ vnde dat vnuornufftige vee; Wittenbergudg. har: wie das liebe vihe vnd vnuernünfftige sewe. Sadolin har: the arme folck haffwe icke dyrt skilsmys fraa wschellige Bester i then sag = lat. Oversætt.: nihil omnino a bestijs differunt.
✂ S. 69, L. 22. i tuinge folcket til en part aff Sacramentet; Udtrykket er som nævnt foran (S. 35) oversat efter den lat. Udg. Meningen er: "I romerske Biskopper uddeler kun Nadveren under een Form (Brødet), mens Indstiftelsen fordrer to (Brødet og Vinen)." Jfr. Knoke, Luthers kl. Katechismus 1904, S. 59, Fodnote.
✂ S. 70, L. 2. Udtrykket "denne taffle eller form" er gaaet over i Katekismen fra den ældste tyske Udgave, der fremkom som Vægtavler.
✂ S. 70, L. 4. athskillig "forskellig", ty: mannigerley (mancherley odder anderley).
✂ S. 70, L. 10, vilde "forvirrede", ty: erre (irre).
* 109✂ S. 70, L. 21. disse stycker, men L. 24 disse stycke.
✂ S. 70, L. 36. Di, men S. 72, L. 33: Thi.
✂ S. 70, L. 36. mand kand ingen tuinge, ty: me nemande dwingen kan noch schal (..kan noch sol), lat:.. neque posse neque debere. Pall. har, som det ses, udeladt det væsenlige "eller skal".
✂ S. 71, L. 20. fromhed "Fromme", "Gavn", ty: framen (frumen), lat. commoda; S. 73, L. 6 gengives samme tyske Ord ved fromme.
✂ S. 73, L. 26. for dem som købsla gengiver ty: handelern (hendlern), lat. mercatores; Sadolin har i Stedet for Verbalomskrivningen Substantivet kiøbmend.
✂ S. 72, L. 19. in eller iiii; ty: ein mal edder veer (ein mal odder vier); lat: quater ut minimum; Sadolin: nogre tiidher.
✂ S. 72, L. 20. besørge, "frygte for", ty: besorgen, jfr. Noten nf. til S. 102 L. 11.
✂ S. 72, L. 28. legemit gengiver her ty: flesch (fleisch), lat. caro. Jfr. Note til S. 81, L. 7.
✂ S. 73, L. 7. frøckt oc fare; denne Tautologi er løbet Palladius i Pennen, skønt dette Udtryk ligesom de foranstaaende (gaffn oc skade/ nød oc fromme) skulde være en Modsætning. De tyske Udgaver har: vare vnde heil (fahr vnd heil), den lat. Oversætt: pericula et bona.
✂ S. 73, L. 24. Overskriften efter Tysk.
✂ S. 74, L. l ff. Første og andet Bud ordret som hos Sadolin.
✂ S. 75, L. 4 og L. 15 har Orig. Suar i St. f. Suar., ligeledes S. 76, L. 3 og 14.
✂ S. 75, L. 5. Ath, Sadolin: saa, ligeledes S. 76, L. 5 og oftere.
✂ S. 75, L. 9. det samme helligt holde = ty: dat sulue hillich holden (das selbige heilig halten), men Sadolin: lade ther moedt om (?).
✂ S. 76, L. 9. Tautologien hielpe oc beredde (= Sadolins Oversætt.) gengiver ty: helpen vnd vorderen (Hamborgerudg.), helffen vnd foddern (Wittenbergerudg.).
✂ S. 76, L. 12. bedriffue hoor ligesom i Katekismen 1537 (foran S. 18, L. 14); men Sadolin: driffwe haar. Udtrykket bedriffue hoor findes allerede i de gamle danske Dyrerim (Brøndum-Nielsens Udgave Nr. 10, L. 15-46).
✂ S. 76, L. 17 (og alm.): i ord, Sadolin: wdi ord, jfr. foran S. 49.
✂ S. 76, L. 19. ecte hwstru (vistnok ældste litterære Exempel), ty: Echte gade (gemahl); Sadolin: mage y Echteskaff.
✂ S. 77, L. 15. vidnesbyrd, Sadolin: wiitne.
✂ S. 78, L. 10. met ith skin efter den tyske Text, se foran S. 46.
✂ S. 78, L. 18, 23 o..fl. hustru, Sadolin: høstrw, se foran S. 47.
110✂ S. 78, L. 19. fæ, Sadolin: fey, jfr. jy.fæj, Feilbergs Ordb. I, 391.
✂ S. 78, L. 24. fæ, Sadolin: fæmon, jfr. Kalkars Ordbog I, 820, Feilbergs Ordbog I, 393.
✂ S. 78, L. 30. deel, Sadolin: diell; ogsaa i andre Ord er Tvelydning almindelig hos Sadolin, f. Ex. hiell, "hel".
✂ S. 79, L. 1-2. Palladius følger den tyske Text, Sadolin den latinske, jfr. foran S. 46 Fodn.
✂ S. 79, L. 3. som ingelunde kand lide osv. jfr. foran S. 28.
✂ S. 79, L. 9. Gud han truer osv. efter den tyske Text; Sadolin: Heer trwer Gud osv. efter den lat. Oversætt.
✂ S. 79, L. 10. frycte for, Sadolin: forfrøchte oss for, jfr. foran S. 49. De tyske Texter har: vns früchten vor (vns fürchten für).
✂ S. 79, L. 15. Oversætt. efter Tysk; Sadolin har en selvkomponeret Overgang til andet Hovedstykke.
✂ S. 80, L. 2. liiffuis, Sadolin: liiffs oc læffwendes = ty: lyues vnnd leuens (Hamborgerudg.), leibs vnd lebens (Wittenbergerudg.).
✂ S. 80, L. 8 (og alm.): visselige, Sadolin: wisseligen.
✂ S. 80, L. 9. igenløsselse, Sadolin: gienløselse.
✂ S. 80, L. 10. eniste, Sadolin: eenborne, jfr. foran S. 44.
✂ S. 80, L. 13. piint, som i Katekismen 1537 (foran S. 20); Henr. Smith, En liden Dyalogus, 1537: Pinter; Poul Helgesens Oversætt. af Luthers Bedebog 1526: pynt oc plaget; Lucidarius: tolde pyne, men Sadolin: haffwer lid = ty: geleden (gelitten).
✂ S. 80, L. 15. begraffuit, Sadolin: jordet ligesom i Pall.' Katekismus 1537 og i det hele i alle ældre Redaktioner af 2. Troesartikkel; ty: begrauen (begraben). Tautologisk findes "begrave" allerede i 15. Aarh. f. Ex. i den ældste danske Bibeloversætt. 1. Mos. 35, 29. jordet ok begroff.
✂ S. 80, L. 18. sider hoss, som i Katekismen 1537 (foran S. 20); Sadolin: sidder til = ty: Syttende thor (Hamborgerudg.), sitzend zur (Wittenbergerudg.).
✂ S. 80, L. 20. høgre haand, Sadolin: høgre hende, endnu i Hænde.
✂ S. 80, L. 20. Dæden = En liden Dyalogus: deden; Sadolin: hweden = P. Helgesens Bedebog 1526: hueden.
✂ S. 80, L. 21-22. igen kommendis, leffuendis, Sadolin: ighenkommende, leffuende, jfr. foran S. 48.
✂ S. 80, L. 27. ith sant menniske, Sadolin: een sand menniske; Kønnet var i 16. Aarh. vaklende. I Biblen 1550 skrives it menniske 2. Korr. 12. 3, men mennisken 1. Mos. 13.16. Ogsaa Palladius bruger som bestemt Form mennisken, f. Ex. S. 99, L. 7 og 8.
✂ S. 80, L. 30 (og alm.): fra, Sadolin: fraa.
111✂ S. 81, L. 1. helgens samfund = En liden Dyalogus: helgens samfund, men Sadolin: Helgens meenhed = ty: de gemene der hylligen (Hamborgerudg.), die gemeine der heiligen (Wittenbergerudg.).
✂ S. 81, L. 7. legemens, Sadolin: Legoms (ligeledes hos Poul Helgesen og Henr. Smith), men i Resens Katekismusoversættelse (1608): kiødsens = ty: des Fleisches.
✂ S. 81, L. 20 (og alm.): mig, Sadolin: meg; i (den rette tro), Sadolin: wdi, jfr. foran S. 47 og 49.
✂ S. 81, L. 29-30. Oversat efter Tysk; Sadolin har her som ved andet Hovedstykke en selvkomponeret Overgang.
✂ S. 82, L. l-5. Hos Sadolin mangler Forklaring til Indledningsordene ligesom i de tyske Udgaver før 1531. Palladius' Oversætt. stemmer nøje med den tyske Text i Udgaverne 1531.
✂ S.82, L. 13. helligt vorde, Sadolin: blyffae helligt.
✂ S. 82, L. 14 og 29. Oversat efter den tyske Text; Sadolin efter den latinske, se foran S. 38.
✂ S. 82, L. 32. timelige, euindelige; Sadolin: tymelig, ewindelig, jfr. foran S. 48.
✂ S. 82, L. 32. der, Sadolin: hested(?).
✂ S. 83, L. 16. Rige = ty: ryke (Reich), Sadolin: willie.
✂ S. 83, L. 18-20. Oversat efter tysk; Sadolin er noget afvigende.
✂ S.83, L.24. (og oftere): deris; Sadolin: syn.
✂ S. 84, L. 6. ager = ty: Acker, Sadolin: Jordt.
✂ S. 84, L. 10. tro herskaff, ty: truwe öuerheren (trewe öberhernn); Sadolin: troo daness Herrschaff.
✂ S. 84, L. 12. (god oc sund) luct (= Sadolin), ty: wedder (wetter), jfr. Katekismus 1537: Vejrlig.
✂ S. 84, L. 12-13. fred, ty: frede (friede) og tuckt, ty: tucht, (Zucht) mangler hos Sadolin.
✂ S. 84, L. 13. Orig. har tuck for tuckt.
✂ S. 84, L. 16 f. Femte Bøn er nyredigeret efter Tysk.
✂ S. 84, L. 26-27. naade oc barmhiertighed, ty: gnaden, Sadolin: barmhiertighed, lat: misericordiam.
✂ S. 84, L. 30-31. straff oc plage, ty: straffe, Sadolin: plage.
✂ S. 85, L. l f. Sjette Bøn nyredigeret efter Tysk.
✂ S. 85, L. 9. legeme (Sadolin: legomme); Resen 1608: kiød (ty: fleisch), jfr. Noten til S. 81 L. 7.
✂ S.85, L.24. alt; Sadolin: aldhand; ty: allerley.
✂ S. 85, L. 28. een salig endelig; Sadolin: een salig endeligt. Biblen 1550: mit endeligt (4. Mos. 23. 10). Formen hos Palladius har ingen Hjemmel.
112✂ S. 85, L. 31. i hiemmelen = ty: yn den hemmel (jnn den himel); Sadolin: ewindelig = lat: in æternum.
✂ S. 86, L. 4. tacknemmelige; Sadolin: behørde, ty: erhört (erhöret).
✂ S. 86, L. 8 f. Doben, Sadolin: Daaben. Mærkeligt er det, at Palladius i Stykket om Sakramentet (S. 86-87) gennemført skriver Doben, men ligesaa gennemført i Døbebogen (S. 101-106) skriver Daaben.
✂ S. 86, L. 14. befalning; Sadolin: befalling.
✂ S. 86, L. 21, hand (om Daaben), men Sadolin: hwn. Kønnet har været meget vaklende. I Kalkars Ordbog (I, 411) anføres Exempler paa Brug af Intetkøn og Hankøn, men ikke paa Hunkøn. Hos Chr. Pedersen og i Biblen 1550 var Ordet ligesom hos Palladius Hankøn.
✂ S. 87, L. 6-7. ith naadeligt leffuendis vand osv. nyredigeret efter Tysken.
✂ S. 87, L. 18-25, begeringer, Sadolin: begieringe; ny, Sadolin: ney; begraffne, Sadolin: jordede; opuect, Sadolin: opwackt; i, Sadolin: wdi.
✂ S. 88, L. 8, Orig. hertet for hiertet.
✂ S. 88, L. 26. gantske, ty: leyder, jfr. foran S. 108.
✂ S. 89, L. 13, som hand vid, ty: de du west (die du weissest).
✂ S. 90, L. 24, som vdgiffuis for eder = ty: dat vor iuw vorgathen wert (das fur euch vergossen wird). Sadolin: hwilcket wdstyrtes for eder oc for mange = Messeembedet 1529: thet som bliffuer vdgiffuet for eder oc for mange. I den ældste Magdeborgerudgave 1531 findes ogsaa: vnde vor veelen, men ikke i de senere Udgaver.
✂ S. 91, L. 28. paa dine knæ siddendis = ty: kneende (kniend) "knælende".
✂ S. 92, L. l-9. Bønnen følger nøje den tyske Text.
✂ S. 92, L. 10. I Messebogen 1529 Bl. dd l-dd 2 findes en Vise om The X budord (optrykt i: Brandt og Helweg, Den danske Psalmedigtning I, S. 21).
✂ S. 92, L. 30 (og oftere): met sammen lagde hender, ty: .mit geuolden henden (mit gefalten henden).
✂ S. 93, L. 2 (og oftere): spiisning, ty: spise (speise).
✂ S. 93, L. 3 (og oftere): benedidelse, ty: wolgefallen.
✂ S. 93, L. 4-7. Udtydning; de tyske Udgaver, som har, dette Stykke (Wittenb.udgaverne 1529-39, Magdeb.udg. 1534) har enten ingen Overskrift eller det latinske scholia.
✂ S. 93, L. 7. benedidelse, Orig: bendidelse.
✂ S.93, L. 16. creature, ty: flesche (fleische).
113✂ S. 93, L. 21. barmhiertighed, lat: misericordia, men ty: güdicheit (gute).
✂ S. 94, L. 3. erlig gengiver ty. setich (sittig); jfr. erlighed nf.
✂ S. 94, L. 3. Hand/ skal/ gerne læne hws gengiver ty. herbergisch (gastfrey).
✂ S. 94, L. 8. erlighed havde ligesom platty. eerlicheit Betydningen "Ærbarhed".
✂ S. 94, L. 9-10 gengiver ty: nen nyelinge (Nicht ein newling), lat: non neophytum.
✂ S. 94, L. 10. 1. Timoth. 3; alle højtyske Udgaver til 1535 har ved Fejl 1. Timoth. 4.
✂ S. 94, L. 10-11. Her findes i forskellige tyske Katekismer et Stykke om "die Zuhörer", se Knoke, Luthers kl. Katechismus 1904, S. 11 og S. 108-109.
✂ S. 94, L. 18-19. Her findes i forskellige tyske Katekismer et Stykke "von den Vnterthanen", se Knoke anf. Skr. S. 110-111. Jfr. S. 58.Fodnote.
✂ S. 94, L. 21. som de vanmectige, ty: alse den swaken wercktüge (als dem schwachen werckzeug).
✂ S. 94, L. 23. Efter 1. Pet. 3. har alle tyske Udgaver Sætningen: Vnde weset nicht bitter jegen se (Vnd seid nicht bitter gegen sie); Palladius har Henvisningen (Colloss.3.18), men mangler Citatet. I Chr. Pedersens Oversættelse af det ny Test. 1531 lyder Stedet: I mend elsker eders hustruer/ oc verer icke grwmme och bitter mod dem.
✂ S. 94, L. 28. Alle tyske og latinske Udgaver har her Henvisning til 1. Pet 3. Oversættelsen stemmer iøvrigt med den latinske Oversættelse.
✂ S. 96, L. 5. ty: Ein yder lere syne lection/ So wert ydt wol jm huse stan (Ein jeder lem sein lection, So wird es wol jm hause ston).
✂ S. 96, L. 12. handtering, ty: gescheffte (geschefft), Messebogen 1535: ting.
✂ S. 96, L. 14. huer stat, Messebogen: Stadt oc Land = ty: stadt vnde lande (Stad vnd Land).
✂ S. 96, L. 17. forkynde oc oplywse (deris Ecteskaff), Messeb: forkynde oc lade forkynde, ty: vorkündigent vnde beden se vp (ver kundigens vnd bitten sie auff).
✂ S. 96, L. 19. Herrer oc Førster/ Borgemestere oc Raadt; Messebogen: Herrer oc raad = ty: Her en vnde Radt (Herrn vnd rat).
✂ S. 96, L. 21. maand "man"; den almindelige Skriftform er mand.
✂ S. 96, L. 21, kircke dørren, ty: der kirchen.
114✂ S. 96, L. 23 og S. 97, L. 11 brud oc brudgomme, ty: se (sie).
✂ S. 96, L. 25-26. Oversætt, stemmer ikke med de tyske Udgaver.
✂ S. 97, L. 1. Den tilsvarende tyske Text lyder i Magdeb.udg: ane allene dat se klock darauer syn vnde ydt meistern mögen, i Wittenb.udg: on das sie es vberklügeln/ vnd vbermeistern mügen; Messebogen søger her at gengive den højtyske Text: alleene att de kunde wære offuerkloge oc offuermestere. Oversættelsen hos Palladius er jo meget fri.
✂ S. 97, L. 3. oc - hoffuit; intet tilsvarende findes i de tyske Udgaver; heller ikke i Messebogen.
✂ S. 97, L. 9. tant oc dict, tautologisk Oversætt af ty: gedichte (geticht).
✂ S. 97, L. 15. hundrede maal, ty: hundert mael (hundert mal); Messebogen: hundrede gange.
✂ S. 97, L. 17. Orig, har o:, mens den ellers altid har oc eller och.
✂ S. 97, L. 22. lader "Latter", ty: lachende (lachen).
✂ S. 97, L. 29. leckerii, ty: lecherye (leckerey) "Gøgl". I Messebogen er sidste Del af Sætningen udeladt, men i Resens Udg. 1608 bevares Oversættelsen fra Enchiridion 1538.
✂ S. 97, L. 32. Ordet almindelig findes ikke i de ty. Udgr.
✂ S. 98, L. 12. der i ath sige "sige derimod" efter tysk: darein zu sprechen. Udtrykket findes oftere hos Palladius, f. Ex. i Visitatsbogen.
✂ S. 98, L. 14-15. Oversættelsen er meget udvidet.
✂ S. 99, L. l-14. Tavsens Oversætt, af de fem Mosebøger (1535) er helt igennem stærkt nyttet, men ikke afskrevet, Jfr. foran S. 42.
✂ S. 99, L. 8. det er nu een sinde been = Tavsen: det er nw een sinde been...., Magdeb.udg: dat were ein mal knake, men Wittenb.udg: das ist doch bein....
✂ S. 99, L. 20-S. 100, L. 2. Chr. Pedersens Oversætt. af det ny Testamente 1531 (Ef. 5.25) er helt igennem benyttet. Jfr. foran S. 42.
✂ S. 100, L. 5-17. Tavsens Oversætt, af Mosebøgerne (1. Mos. 3) er benyttet, jfr. foran S. 42.
✂ S. 100, L. 13. alle dine leffue dage = Tavsen: alle dijne leffue dage; Magdeb.udg: dyn lëuedage, men Wittenb.udg: dein leben lang.
✂ S. 100, L. 22-30. Tavsens Oversættelse af Mosebøgerne (1. Mos. 1) er benyttet.
✂ S. 100, L. 25. øxler oc formerer eder - Tavsen: øxler oc formerer eder; ty: weset fruchtbar vnde vormeret juw, (Seid fruchtbar vnd mehret euch).
115✂ S. 100, L. 28. offuer alt det leffuende der kryber paa iorden = Tavsen: offuer alt det leffuende der kryber paa iorden; ty: auer alle dërte dan vp erden krüppet, (vber alles thier dass auff erden kreucht).
✂ S. 100, L. 31. foer, Præs. "faar". Palladius bevarer ellers i Almindelighed aa, jfr. foran S. 48.
✂ S. 101, L. 1. Orig. mit for met.
✂ S. 101, L. 10. Fortalen staar i Messebogen efter Ritualet.
✂ S. 101, L. 14. Som foran S. 112 nævnet, skrives i Døbebogen gennemført: Daaben, men i Daabens Sakramente: Doben. I øvrigt er der ingen Uoverensstemmelser i Ortografien.
✂ S. 101, L. 18. oc - handler findes ikke i de tyske Udgaver.
✂ S. 101, L. 28. kloglige, ty: klechliken (kleglich); samme Ord oversættes i Luthers Fortale foran S. 69, L. 6, ved arme. I Messebogen oversættes Ordet ved ynckelige, men hos Resen 1608 bevares Ordet klageligen.
✂ S. 102, L. 6 efter Parentesen er Sætningen: dat ydt wol van noden ys (das es wol not ist) udeladt. I Messebogen staar: att det vel nød er.
✂ S. 102, L. 6. ath være "at værge"; derimod skrives suerge, f. Ex. S. 74, L. 17, og smørge "smøre" S. 102, L. 18.
✂ S. 102, L. 11. frycter gengiver ty. besorge, der S. 72, L. 20 var oversat ved besørge.
✂ S. 102, L. 12-13. saa kaaldelige oc saa laddelige, Magdeb.udg: so kolde vnde trach, Wittenb.udg: so kalt vnd lessig, Messebogen: saa løssactige oc forsømmelige, laddelig d. e. ladelig "lad".
✂ S. 102, L. 19. hoffuitpanden, ty: vörhöuet(scheittel), Messebogen: ansict, Resen 1608: Panden. Betydningen af "Hovedpande" er i Almindelighed "Hjerneskal".
✂ S. 103, L. 2. vild, Magdeb.udg: rokelose, Wittenb.udg: rohe.
✂ S. 104, L. 9. floden "Syndfloden", = Tavsens Døbebog: Floden; Messebogen: vandfloden; ty: sindfloth (sindflut) = Resens Udgave 1608: Syndfloden.
✂ S. 104, L. 17. salighedzens bad, ty: einer saligen sindfloth (seligen sindflut), Resen 1608: en salig Syndflod.
✂ S. 104, L. 21-22. det som hannem aff Adam er met fød/ det er den synd som Adam gjorde. Dette Sted svarer ikke til nogen kendt Redaktion af Døbebogen; Tavsen har kun: som hannem er medføed af Adam; Messebogen har: huilcken det haffuer erffuit aff Adam och det paa sin egen vegne schylligt er, hvad der er i fuldstændig Overensstemmelse med Magdeb.udg: allent wat 116 van Adam angeboren ys/ Vnde he seluest darts gedan hefft og Wittenb.udg: alles was jm von Adam angeboren ist/ vnd er selb da zu gethan hat. Her har da Palladius undtagelsesvis foretaget en real Rettelse; jfr. Engelstoft, Liturgiens Hist. S. 184.
✂ S. 104, L. 33-S. 105, L. 4. Baade Chr, Pedersens Oversætt. af det ny Test, 1531 og Tavsens Døbebog er benyttet.
✂ S. 105, L. 1. hiemmerige = Tavsen: Himmerig; men Chr. Pedersen: Gudz rige = ty: das Reich Gottes.
✂ S. 205, L. 27, hellige mennniskers samfund, jfr. foran S. 81, L. 7: helgens samfund; begge Steder har Wittenb.udg: gemeine der Heiligen, Magdeb.udg: gemeine der helligen. Den forskellige Oversættelse i Enchiridion maa skyldes forskellige danske Forbilleder.
✂ S. 105, L. 28. legemens. Orig. ved Trykfejl; legemeus.
✂ S. 106, L. 4. offuer Daaben, ty: inn die Tauffe = Resen 1608: i Daaben.
✂ S. 107, L. 26. HGHVDA. Disse Bogstaver er Hans Vingaards Symbolum og findes sidst i Bogen i en Mængde af hans Tryk; i nogle Tryk findes kun Bogstaverne HGHVD, mens andre Tryk helt mangler et saadant Symbolum. I et enkelt Tryk fra 1537 (se Bruun, Aarsberetninger og Meddelelser II, 177) findes i Stedet for Bogstaver en latinsk Sentens: Verbum Domini manet in æternum. Amen. At Verbum Domini (eller Dei) ogsaa er det centrale i den Sentens. Symbolet udtrykker, er vistnok utvivlsomt, Ligeledes er A sikkert Tegn for Amen. GH er ifølge Forkortelsesregler rimeligvis Tegn for gens humana (eller genus humanum). Idet det første H da maa være Tegn for Verbet, er dette sandsynligvis honorare; hele Sentensen lyder altsaa: Honoret gens humana verbum Domini. Amen. En noget udvidet Form findes i et Tryk fra 1528 (Bruun, anf. Skr. I, 361), her staar B L. H G H1 VD, rimeligvis Benedicat, laudet, honoret gens humana verbum Domini2 .
* *