Palladius, Peder Peder Palladius' Danske Skrifter

En enfoldig vndervisning
huorledes mand scal gøre sin bøn
som D. Marti. Luth screff
for sin gode ven.

Kiere ven/ effterdi/ at i haffue tit oc offte formanet meg/ da will ieg dele met eder/ det som ieg hafuer/ oc ieg vill kortelige giffue eder till kende/ huorlunde ieg holler meg met mine bøner/ Gud gifue eder/ oc huert menneske naade till/ at forbedre denne min vnderwijsning AMEN.

DEt første ieg fornemer/ at ieg formedelst fremed handell eller tancker/ er vorden kolder/ oc vtidig till at bede (som at legomet oc dieffuelen ere da altid redebone till at forhindre vore bøner) Da tager ieg min Psaltere/ oc løber ind i mit kamer/ eller (der som tidsens leygelighed giffuer seg saa) hen || i kircken till den Christne forsamling/ der beginder ieg de thi Guds bwd/ oc Troen/ oc der som tiden recker till/ naager merckelige Christi/ eller S. pouels sprock/ eller naager Psalmer/ denom læser ieg mundelige ved meg selff/ ord fra ord som børn plege at gøre.

Det er oc/ een mectig goder sedvane/ oc bør aldri at foractes/ men holles ved mact vti alle maade/ at en Christen bøn/ seal om morgenen være den første/ oc om afftenen den siste gerning/ som et Christet menneske skal tage seg fore.

Oc skall huert menneske flitelige tage seg vare/ for desse falske oc bedrægelige tancker/ som saa sige/ tøffue/ tøffue end lit/ hen om en time vil ieg bede/ ieg maa end først gøre det eller det/ ieg kand icke saa snart kome til at bede/ Fordi/ at met saadane tancker drages mand der fra/ oc kand icke kome till at bede/ for andre sisler oc arbeÿde/ som tilfalle om dagen/ saa at den ganske dag gaar hen/ oc mand komer icke en gong ihu at bede. ||

Det kand vell ske/ at saadane gerninger/ kome oss støndim fore/ som saa gode kunde være/ eller ia bedre end en Christen 261 bøn/ besinderlige/ naar som der er nød paa ferde/ at saadane gerninger maae haffue fremgong/ oc gøres/ som oc dette sprok lyder/ der mand tillægger Sancto Jeronimo/ At alle Christne menneskes gerninger/ ere bøner/ Oc et andet sprock/ Huo som trolige arbeyder/ hand beder tøssuer/ huilcke sprock/ der ere icke sagde i anden mening/ end at naar som et Christet men neske varer paa sit embede oc arbeÿder trolige/ da frycter oc ærer hand Gud/ oc tencker paa hans bud/ saa at hand vill ingen gøre vret/ icke stiæle/ ingen bedrage/ met falsck oc swig/ ingen gøre skade etc. Desse tancker som opspringe aff en ret Guds fryct oc tro/ || kand visselige det saa gøre/ at alle hans gerninger/ ere en ret Christen bøn/ oc der till et offer/ Gud till loff oc tieneste.

Tuert emod/ er oc det sanden/ at alle de gerninger/ som et vantroet eller vgudfryctegt menneske gør/ ere intet andet end bespaatelse/ formaledidelse/ oc synd/ oc at den som vtrolige arbeyder/ oc fuldkomer icke sit embede i Guds fryct/ oc i en ret tro/ hand bespatter oc formaledider Gud dobelt/ Fordi at et vgudfryctegt hierte haffuer vgudfrøctige tancker/ saa at saadant et menneske/ vti sit arbeyde/ tencker huorlunde hand kand foracte Gud/ oc offuertræde hans bud/ huor lunde hand kand gøre sin neste vret/ stæle/ oc handle vtrolige.

Huad ere desse tancker andet/ end en ret foractelse/ spaat oc formaledielse/ mod Gud oc mennesken/ oc der fore bliffuer hans arbeyde/ tweffolt formaledielse/ oc hand der met forbander seg selff/ Oc saadane menneske/ bliffue euige staadere oc stackarle. ||

Om denne idelige bøn/ som skeer vti et Christet menneskes arbeyde/ taler Christus Luc.xi. der som hand biuder/ at mand scal bede vden affladelse/ foruare seg fra synd oc vret/ huilcket som kand icke ske/ der som mand frycter icke Gud/ oc heller beuorer hans bwd/ som den første Psalme siger/ Saligt er det menneske/ som dag oc nat betracter/ oc tencker paa Guds bwd.

Men dog scal mand see vell till/ at vif icke vennes fra den rette bøn/ eller optencke de gerninger/ som oss tøckes at være nøttelige/ end dog at de ere icke nøttelige i seg selff/ huor aff 262 at vij bliffue da paa det siste lade/ oc fortraadne till at bede/ Fordi at Dieffuelen er icke full oc lader/ omkring oss/ at arbeyde paa vort verste/ Der till er vort eget legome/ for saare leffuendes oc kaaet/ at staa aanden emod/ som gerne vilde bede oc tiene Gud.

Men nu wille vij kome/ till det igen/ som vij sluppe tilforn/ Naar hiertet er nu varmtgiort formedelst saadan || mundelig tale/ som er Guds bwd oc Troens opregnelse/ da fald paa dine knæ/ eller stat met samenlagde hender/ oc sla dine øygen op i hemelen oc sijg eller tenck/ saa met det snareste.

O Riere Here Gud hemelske Fader/ ieg er en wuerdig armer syndere/ icke verdig till/ at opløffte myne øygen/ eller hender till deg/ oc bede om naaget. Men effterdi/ at du haffuer budet oc befalet ossat bede/ Oc der till met haffuer du loffuet/ at ville høre vor bøn/ oc der offuer haffuer du selff lært oss/ huorlunde vij skulle bede/ ved din kiere søn Jesum Christum vor Herre.

Saa konter ieg nu til deg/ oc vill være deg hørig oc lydig/ saadane dine bwd/ oc befalninger/ oc forlader meg paa dine
nadige foriettelser oc tilsigelser/ oc beder met alle dine hellige
Christne paa iorden/ i vor Herres Jesu Christi naffn/
som hand selff haffuer lært meg.