Palladius, Peder Peder Palladius' Danske Skrifter

NOTER TIL EN ENFOLDIG BEDEBOG.

S.259, L. 1. Magdalene Michels, g. m. Michel Pedersen Akeleye, Borgmester i Odense 1506-39, Datter af Knud Drage, Høvedsmand paa Nyborg Slot og Fru Magdalena Trottesdatter. - Knud Michelsen til Skennerup d. 1588. - Se C. T. Engelstoft, Odense Byes Historie, 2.Udg. 1880, Navneregister; Danmarks Adels Aarbog 1884, S. 15 f.; Bircherod, Lærde Mænd født i Odense, jfr. foran S. 253.

Den omtalte Studierejse er utvivlsomt P.'s Wittenbergerrejse 1531-37. Om P.'s Udgifter her jfr. Gelehrter Männer Briefe, 1758, I, p. 5 f.

S. 260, L. 20. Orig. ein for een, hvilket skyldes den tyske Sætter. Dennes Virksomhed spores gennem hele Bogen. Saaledes har Orig. S. 265, L. 15 viender for fiender; S. 268, L. l vor meg for for meg, sst. L. 15 vorhindre for forhindre; S. 269, L. 21 stan for staa; S. 270, L. 25 ein for een; S. 271, L. 17 steig for steeg, sst L. 12 sick for seg; S. 274, L. 3 og L. 34 vor for for, sst. L. 26 haffer for haffuer; S. 275, L. 33 beualer for befaler; S. 276, L. 15 vorbander for forbander, sst. L. 24 vorlene for forlene, sst. L. 34 vorstand for forstand; S. 278, L. l voruare for foruare, sst. L. 23 haffe for haffue; S. 279, L. 9 bedriffe for bedriffue, sst. L. 33 offertrædes for oftuertrædes; S. 280, L. 26 vortryder for fortryder, sst. L. 33 tid oc stunden for tid oc stunder, jfr. S. 270, L. 20 tid/ oc stunder; S. 281, L. 25 reiff for reeff; endvidere S. 263, L. l, S. 266, L. 32 og S. 282, L. l offer for offuer; S. 285, L. 17 vuornufftige for vfornufftige. Som det vil ses, sammenblandes v og f (ffv og ff), ei sættes for ee, og tyske Endelser indsniger sig. - S. 269, L. 11 findes Formen læckerligere for ladderligere svarende til lecherlicher i den tyske Text; muligvis har Palladius selv mekanisk overført Ordet, som ellers ikke findes i Dansk. Derimod kan den ovennævnte Form reiff ikke skyldes Overførelse fra den tyske Text, da denne her har strick.

S. 261, L. 5. tøssuer, Orig. tøssner.

S. 261, L. 9 ingen, Orig. inge for alm. inge[x].

S. 261, L. 16. formaledidelse, Orig. formaledidel- | delse.

S. 261, L. 18. dobelt, Orig. døbelt.

289

S. 261, L. 36f. Palladius følger her den tyske ikke den latinske Text, men uden at benytte den retoriske Virkning i Modsætningen mellem Mennesket, der er "lass vnd faul", og Djævlen, der er "nickt faul noch lass", se den ty. Udg. 1536, Bl. A 4r.

S. 263, L. 9. ick findes hyppigt for icke, f. Ex. S. 266, L. 7, sst. L. 26; S. 272, L. 19; S. 275, L. 29 o.m.fl.

S. 264, L. 2. forminsket, "lille", ty. wenig.

S. 264, L. 5. omuent oc affuent, ty. bekere vnd wehre.

S. 264, L. 12. hoffuedkuldes omstørte, ty. das sie vom stuel gestortzt..., lat. ut a sede depositi et præcipitati...

S. 264, L. 22. tøcke oc støcke = ty. tücken vnd stücken, d. v. s. "Kneb og Streger". Tykke, ty. tücken - ubeslægtet med Tykke, nord. þykkja - er meget sjælden i Dansk. Jfr. Herman Weigeres Rævebog, Bl. 75v L. 4.

S. 264, L. 29. gladelige, Orig. gladleige.

S. 264, L. 32. buller, ty. wuetenl toben.

S. 265, L. 2. anslaw oc finantzer, ty. böse anschlege vnd pracktiken.

S. 265, L. 2. bliffue, Orig. blffue.

S. 265, L. 4. siunger, Orig. sunger.

S. 265, L. 6. brød, Orig. brod.

S. 265, L. 11-18. Her findes i den tyske Original pligtskyldigst en Bøn for "vnserm lieben herrn Keiser" (Karl d. Femte), hvorefter følger Bønner for de mindre Konger og Fyrster, specielt for den enkelte Stats egen Regent. Dette har Palladius omformet - hvilket er den eneste reelle Ændring, han har foretaget i hele Bedebogen - idet han har almindeliggjort Udtrykket til "Keyseren oc alle Konger" og ladet Ønskerne kulminere i Bønnen for "vor kiere Herre oc Konge" (Christian d. Tredje). Der var jo heller ingen Grund for en dansk Protestant til at holde inderlige Bønner for Karl d. Femte. Den ty. og lat. Text lyder:

Luthers Orig., Bl. A 7r

Gib vnserm lieben herrn Keiser/ glück vnd heil wider seine feinde/ gib jm weisheit vnd verstand/ das er sein irdisch Reich rugiglich vnd glückseliglich regire. Gib allen Konigen/ Fursten vnd herrn/ guten rat vnd willen/ jre land vnd leute jnn stille vnd gutem recht zu erhalten/ sonderlich hilff vnd leite vnsern lieben Landsherrn. N. vnter des schutz vnd schirm du vns bewarest/ das er fur allem vbel behut/ fur falschen zungen/ vnd vntrewen leuten sicher/ seliglich regire.

Den lat. Overs., Bl. A 6v

Adsis quæso auxilio tuo optimo Cæsari nostro, pugnanti contra hostes suos, fortuna conatus illius, dona illi sapientiam, prudentiam, et intellectum, guberna omnia illius consilia, omnes cogitationes, tit terrenum hoc Regnum suum pacifice et fæliciter administret. Dona quæso omnibus Regibus Principibus et Magistratibus, bona et salutaria consilia utque uelint quæ optima sunt, et subditos suos in pace iusticia et æquitate tueantur, In primis uero custodi et rege Principem nostrum sub cuius ditione et tutela tu nos protegis, ut ab omni malo, ab omni periculo liberetur, ut a linguis dolosis, adulatricibus, et fucatis, ab hominibus impijs et sua quærentibus nec ex animo consulentibus tutus, prospere et pie gubernet. 290

S. 265, L. 22, timelig værlig, ty. gnedigs wetter, jfr. Kalkars Ordb. IV, 389.

S. 266, L. 2. gack icke mett oss for dom "gaa ikke i Rette med os", ty. gehe nicht mit vns ins gericht, lat. ne quæso intres nobiscum in indicium.

S. 266, L. 12-13. de fortørne deg/ i det/ at de forlægge ("krænke") os, ty. Denn sie thun jn selbs damit das grösste leid/ das sie dich an vns erzürnen.

S. 266, L. 23. vogne vackre alm. Tautologi i 16. Aarh.; ty. wacker vnd frisch.

S. 267, L. 11. fra denne iemerlige dall , ty, von diesem iamertal, jfr. St. Peders Skib, 1554, Bl. C 8r: denne ørken oc iemerdal .

S. 267, L. 30. Udtrykket till lod oc quinthen findes hverken i den ty. eller lat. Text.

S. 268, L. 2. hierte, Orig. hiert.

S. 268, L. 10. kant, l.Pers. S., vel Sætterfejl for hand.

S. 268, L. 19. stor læsning oc skriffaelse, ty. viel lesen vnd tichten, lat. multorum liberorum lectione aut accuratissima meditatione.

S. 268, L. 21. Ecclesi., Orig. Eeccelsi.; Bibelstedet er Præd. 4. n.

S. 268, L. 22. hierte, Orig. herte; denne Form findes kun i Sammensætningen barmhertighed (f. Ex. S. 271, L. 15), der uændret er overført fra Tysk.

S. 268, L. 26. lat for vognen, ty. angespannen, "spændt for", jfr. Bornholmsk Ordbog 1908, S. 200, Feilbergs Ordbog II, 361. Den lat. Overs.: deme helcia equis, altsaa: tag Aaget af Hestene, 3: "spænd fra". Dette svarer til ausgespannen i Udg. 1534 og 1535 (Nr. l og 3 foran), mens Nr. 2, 4, 6 og 8 har angespannen. Den lat. Overs. har da rimeligvis benyttet flere Udgaver.

S. 268, L. 34, Canonicas, Orig. Canicas.

S. 269, L. 4. Orig. tanckern.

S. 269, L. 4-5. de blande huit/ bland soert/ oc menge søt/ oc swrt tilsamen, ty. sie werffen das hundert jns tausent, lat. et quod germanico Prouerbio dicitur, centum conjiciunt inter mitte.

291

S. 269, L. 7-8. strax er deres hw oc sind hundrede mile der fra/ til andre forfengelige/ oc forgengelige verdens sysler/ oc handell, ty. Flux sind sie im schlauraffenland, lat. illico animus est in fortunatis insulis, hoc est, in popina atque in patinis et nescio quibus mundanis friuolisque negocijs. "Slaraffenlandet" træffes i danske Skrifter først i 17. Aarh.l

S. 269, L. 11. læckerligere, ty. lecherlicher "latterligere", jfr. Noten til S. 260, L. 20.

S. 269, L. 11. vnderligere, Orig. vndereigere.

S. 269, L. 15. mand, Orig. hand.

S. 269, L. 17. en goder/ flitig badskerre etc.; Luther skriver for sin gode Ven Badskæreren Mester Peter, hvad de danske Læsere rigtignok ikke kunde vide noget om.

S. 269, L. 21. stan oc sladre, Københavnerudg. staa oc sladre, ty. plaudern.

S. 269, L. 25-32. Her afviger Palladius' Oversættelse baade fra den tyske og latinske Text (ligesom de øvrige Steder, hvor Ordsprog skal gengives, jfr. Noten til S. 269, L. 4 og til S. 281, L. 28). Disse har:

Luthers Text, Bl. B 4r

Also gar wil ein jglich ding/ so es wol gemacht sol werden/ den menschen gantz haben/ mit allen sinnen vnd gliedern/ wie man spricht/ Pluribus intentus minor est ad singula sensus/ Wer mancherley denckt/ der denckt nichts/ macht auch nichts guts.

Den lat. Overs., Bl. B 3r

Sic quælibet res, quodlibet negocium, si modo rite et probe apparari et omnibus numeris absolutum esse debet, totum requirit hominem cum sensibus et membris omnibus, Id quod et docemur illo uersiculo trito. Pluribus intentus minor est ad singula sensus, Nam qui cogitat uaria, nihil cogitat, et qui pluribus simul est intentus, nulli rei est intentus nihil bene perpendere nec quicquam agere et promouere dignum laude potest. * 292

S. 270, L. 22. Orig. optenckeer.

S. 271, L. 13, vijsdom, Orig. vijsdon.

S. 271, L. 29. vtagnemelighed findes ligesom vtagnemelig adskillige Gange i Stedet for vtacknemelighed, vtacknemelig; se S. 272, L. 5; S. 273, L. 2 og L. 8; S. 274, L. 36; S. 278, L. 15 o. fl.

S. 272, L. 17. FØrst, Orig. FOrst.

S. 272, L. 24, sine herlige gaffuer, Orig. sin herlige gaffuer.

S. 272, L. 27, et fast oc sterckt slaat, ty. eine feste burck (Ordspr. 18.10).

S. 273, L. 9. at ieg kand findes tacknemelighed, vistnok Fejl for... tacknemelig, jfr. ty. das ich danckbar erfunden werde.

S. 273, L. 15. hand... der bedre kand end enten ieg eller du, ty. dem... ders besser kan denn du, lat. ei qui te melior est artifex. Tilføjelsen om egen Ufuldkommenhed skyldes altsaa Palladius selv.

S. 273, L. 17. saa faar du underlige ting at vide, ty. so wirstu wunder erfaren.

S. 273, L. 27. men formedelst, Orig. formedelst, ty. sondern durchs.

S. 273, L. 31, S. 274, L. 8. Orig, God, Gods, muligvis en Kompromisform mellem den danske Forfatters Gud og den tyske Sætters Gott, jfr. Noten S. 288.

S. 273, L. 32, hellige, Orig. helli- | lige.

S. 274, L. 6. holler, Orig. hyller, men Kbh.trykket holler; Formen hyller er vistnok enestaaende i dansk Litteratur - den svarer næppe til en omlydt Taleform heller (jfr. sønderjy. hæller), men maa snarere forklares som Sætterfejl; jfr. Noten S. 279, L. 4.

S. 274, L. 16. parthier oc sechte, ty. rotten, sml. S. 275, L. l parthier = ty. rottengeister.

S. 275, L. 3. Bisper/ sogneprester/ oc predickere, Kombination af den tyske Originals Pfarher vnd Prediger og den latinske Oversættelses Episcopos siue Prædicatores.

S. 275, L. 10. Orig. FOrst for FØrst.

S. 275, L. 12. giffuet, Orig. giffuer.

S. 275, L. 18. hulpet, Orig. hulptet.

S. 275, L. 19. halsen, Orig. halfen. Udtrykket: ligger oss paa halsen er Indskud af Palladius.

S. 275, L. 26, regementer, Orig. re- | regementer.

S. 276, L. 7, derfore, Orig. derfare.

S. 276, L. 17. for end, "før end". Denne Form findes sporadisk ogsaa hos Holberg, og det er derfor sandsynligt, at der 293 virkelig har existeret Dobbeltformer: for end og for end, ligesom før op i 18. Aarh. vexlede med den uomlydte Form for.

S. 277, L, 8. sit naffns oc embedens heder oc ære, Orig. sit naffns embedens heder oc ære; ty. seines namens und ampts ehre.

S. 277, L. 14 baade børn oc bernenes fructh oc fremgong i Guds frycth oc i foreldernes lydelse, lat. et liberi et liberorum profecfas atque pietas, ty: beide, kinder vnd jr gedeyen.

S. 278, L. 10. ueluillige "forsætlige", Indskud af Pall.

S. 278, L. 25. lastre "kraenke", ty. verletzen.

S. 278, L. 30, troede, Orig. freoede.

S. 279, L. 4. sagtmodighed, Orig. sagtmÿdighed. Vist Saetterfejl. Formen lindes ellers ikke hverken i Litteraturen eller i Dialekterne.

S. 279, L. 29. beskerme, Orig. beskerne.

S. 280, L. 14. vreder, Orig. vrede.

S. 280, L. 22. skalckhet, Orig. skalcket, ty. buberey.

S. 280, L. 22. haffuer, Orig. gaffuer.

S. 280, L. 24. Som, Orig, som; ere, Orig. ere/.

S. 280, L. 30. aleneste, Orig. alene- neste.

S. 281, L. 1. hand, Orig. mand.

S. 281, L. 16. men jeg skal noere meg met mit ansigtes swed, ty. sondern solle mich im schweig meiner nasen neeren.

S. 281, L. 25. bødelen, ty. Meister Hansen; jfr. S. 276, L. 19 bødelen, ty. dem hencker.

S. 281, L. 28-31. Atter her findes paa Grand af Vanskeligheden ved at gengive Ordsprog (og Fristeisen tu at indføje ny enstydige) Forskel saa vel fra den tyske som fra den latinske Text (jfr. Noten tu S. 269, L. 4 og L. 25). Disse har:

ty., Bl. D 2r

Wie man spricht/ Wer jung gern stilet/ der get im alter betlen/ Item/ Vnrecht gut drühet nicht/ Vnd ubel gewonnen/ böslich zuronnen.

lat., Bl. C 8r

Quemadmodum uerissima jactatur inter Germanos sententia, Qui furatur primis annis, mendicat aetate prouecta, Et uerissimus est hie uersiculus, De male quaesitis non gaudet tertius haeres. Item, quod Plautus dixit, hic minime uanus, Male partum peius disperit.

Betydningen af andet Ordsprog i den danske Oversaettelse: at røvet Gods ikke varer til tredjc Slaegtled, forstaas jo først ved Jaevnførelse med Latinen.

S,.281, L. 30. wallen d. e. Romeren (Latinerne).

S. 283, L. 4. gode, Orig. godt.

S. 283, L. 21, selsin prackt d. e. selsyn prackt "sjælden, ualmindelig Snedighed".

294

S. 283, L. 22. spitsbaaffuer, "Spidsbuber", "listige Slyngler".

S. 283, L. 23. hugstere, Ordet er ukendt.

S. 283, L. 23. trøglere, mnt. truggeler, næppe som alm. i 16. Aarh. "Tigger"; muligvis en uheldig Gengivelse af den lat. Texts quæstuariorum (quæstuarius, en der søger Vinding, Aagerkarl), idet Pall. har jævnført quæro og trygle.

S. 283, L. 23. riffue, Orig. (ligesom Københavnertrykket) rifne.

S. 284, L. 21. Huad, Orig. Haud.

S. 285, L. 9. siell, Orig. sieil.

S. 285, L. 20. Artikel Orig. Aetikel.

S. 286, L. 2. opstod, Orig. opstad.

S. 286, L. 13. egne, Orig. egn.

S. 286, L. 33. kireke, Orig. kircken.

S. 287, L. 3. vtagnemelighed, Orig. vtagnemeleighed.