Indhold
-
TITANIA HOLDT BRYLLUP
- TITANIA HOLDT BRYLLUP [undertitel]
- MORDET I VÆRTSHUSET eller KVINDEN I DIT LIV
- KARNEVALLET
- BESØGET I HIMLEN
- DRINKS
- VIN I HUSET
- SKÆMTE-V1SE
- UDSAT FOR KRITIK
- FYRAFTEN
- FRUGTBARHEDENS TOG
- BEVIDSTHEDENS GRÆNSER
- AK, DEN UNGE SVÆVEN
-
HVEDEDYNGER [undertitel]
- EFTERSKRIFT TIL HVEDEDYNGER
- NOTER TIL HVEDEDYNGER
- Hvededynger
- Præludium
- Quod felix
- Roser paa Mos
- Middagsblund (1924)
- Nathvælvet
- Længsel efter en Skæbne
- Natten og Morgenrøden
- Lægedom
- Markedet (ml. 1906 og 1911)
- Morgenprækener
- Maleren Ludvig Karsten
- Digterkultus
- Billede af den Grublende
- Ny Fornuft (1926)
- Patricierinde (?)
- Frugtbarhed
- Taarer og Smil
- Nøglen til den ukendte Dør
- Straaletimer
- Sortner Europa? (?)
- Pløjeland (?)
- Hendes Kjoler (ml. 1926 og 1929)
- Et Digt om et Barn (sommer 1928)
- Det regner over Jordens Kugle (1928)
- Coplas (1928)
- Fardag i Pepitas Hjerte (1928)
- Maurisk Motiv
- Regnvejr i Spanien
- Islændingen Æren (1926)
- Dansk Tunge og "exotiske Sympatier" (1926)
- En Prolog til "Frøken Julie" (maj 1926)
- Thøger Larsen
- Hjemme igen (forår 1898)
- For Fremtidens Aasyn (ml. 1926 og 1929)
- Pilevejen (?)
- Godmorgen i Gaarden (?)
- Høvdingdød
- Udløbet i Uendeligheden (sept. el. okt. 1896)
- Hvordan Tiden bliver mig utro (?)
- Trylleformlen
- Rejse
- Gamle Folkeslags Vilje (o. 1917 (?))
- Eleonora Duse (aug. 1894)
- Fra vor Kærligheds Hus (?)
- Digtersfinxen
- Hyrdinden og Kærligheden (?)
- Den unge Vin (?)
- Folkevise fra Besançon
- En Slette (?)
- Maleriagttagelse
- Katten (?)
- Mundelær
- Forspil til en Efteraarsudstilling
- Troen fra Provinserne (?)
- Tegnet i Sne (?)
- De mange Skønne
- Kvindemodel
- Det slukte Slot
- Den formløse Faun
- Marketenderskens Vise fra den store Krig
- Den gamle Havn (1889 (?))
- Hvedehøsten (10.9.1915)
- De farlige nye Tider
Alle forekomster
↩
DE MANGE SKØNNE
✂
De mange Skønne de slutted
omkring mig en tæt Enceinte.
Hver Skikkelse var som en Højsang,
hvert Ansigt en vittig Pointe.
✂
Men da du paa spankende Fødder
gik frem, tog min Puls til at banke
og Sjælen at sanke de ranke Ord,
som rimer sig let med det slanke.
✂
Min Sjæl er falden i Tanker,
som Manden, der læner sit Øre
op til en høj Telegrafstang:
den sidste Depeche at høre.