Indhold
-
TITANIA HOLDT BRYLLUP
- TITANIA HOLDT BRYLLUP [undertitel]
- MORDET I VÆRTSHUSET eller KVINDEN I DIT LIV
- KARNEVALLET
- BESØGET I HIMLEN
- DRINKS
- VIN I HUSET
- SKÆMTE-V1SE
- UDSAT FOR KRITIK
- FYRAFTEN
- FRUGTBARHEDENS TOG
- BEVIDSTHEDENS GRÆNSER
- AK, DEN UNGE SVÆVEN
-
HVEDEDYNGER [undertitel]
- EFTERSKRIFT TIL HVEDEDYNGER
- NOTER TIL HVEDEDYNGER
- Hvededynger
- Præludium
- Quod felix
- Roser paa Mos
- Middagsblund (1924)
- Nathvælvet
- Længsel efter en Skæbne
- Natten og Morgenrøden
- Lægedom
- Markedet (ml. 1906 og 1911)
- Morgenprækener
- Maleren Ludvig Karsten
- Digterkultus
- Billede af den Grublende
- Ny Fornuft (1926)
- Patricierinde (?)
- Frugtbarhed
- Taarer og Smil
- Nøglen til den ukendte Dør
- Straaletimer
- Sortner Europa? (?)
- Pløjeland (?)
- Hendes Kjoler (ml. 1926 og 1929)
- Et Digt om et Barn (sommer 1928)
- Det regner over Jordens Kugle (1928)
- Coplas (1928)
- Fardag i Pepitas Hjerte (1928)
- Maurisk Motiv
- Regnvejr i Spanien
- Islændingen Æren (1926)
- Dansk Tunge og "exotiske Sympatier" (1926)
- En Prolog til "Frøken Julie" (maj 1926)
- Thøger Larsen
- Hjemme igen (forår 1898)
- For Fremtidens Aasyn (ml. 1926 og 1929)
- Pilevejen (?)
- Godmorgen i Gaarden (?)
- Høvdingdød
- Udløbet i Uendeligheden (sept. el. okt. 1896)
- Hvordan Tiden bliver mig utro (?)
- Trylleformlen
- Rejse
- Gamle Folkeslags Vilje (o. 1917 (?))
- Eleonora Duse (aug. 1894)
- Fra vor Kærligheds Hus (?)
- Digtersfinxen
- Hyrdinden og Kærligheden (?)
- Den unge Vin (?)
- Folkevise fra Besançon
- En Slette (?)
- Maleriagttagelse
- Katten (?)
- Mundelær
- Forspil til en Efteraarsudstilling
- Troen fra Provinserne (?)
- Tegnet i Sne (?)
- De mange Skønne
- Kvindemodel
- Det slukte Slot
- Den formløse Faun
- Marketenderskens Vise fra den store Krig
- Den gamle Havn (1889 (?))
- Hvedehøsten (10.9.1915)
- De farlige nye Tider
Alle forekomster
↩
MALERIAGTTAGELSE
✂
At Lænestolen, hvor hendes Haandled har hvilt i Timer!
at hendes Arme og Stolearmene rimer!
at vel forenet og sammenstillet
opstaar en Renhed, selv under Stolen, i Liniespillet
som Digtets Rigdom af lette Stavrim og Assonanser
med kontrapunktiske Støttesteder for Sind og Sanser.
Men naar hun flytter en Haand, et Fodled, oprives Normen,
en Uf reds jagen gaar kryds og tværs og gør Vold paa Formen.
Og hendes Ankler uskyldig korsede med skønne Hæle
forstyrrer de under Stolen ansatte Træværk og Pæle.