Indhold
-
TITANIA HOLDT BRYLLUP
- TITANIA HOLDT BRYLLUP [undertitel]
- MORDET I VÆRTSHUSET eller KVINDEN I DIT LIV
- KARNEVALLET
- BESØGET I HIMLEN
- DRINKS
- VIN I HUSET
- SKÆMTE-V1SE
- UDSAT FOR KRITIK
- FYRAFTEN
- FRUGTBARHEDENS TOG
- BEVIDSTHEDENS GRÆNSER
- AK, DEN UNGE SVÆVEN
-
HVEDEDYNGER [undertitel]
- EFTERSKRIFT TIL HVEDEDYNGER
- NOTER TIL HVEDEDYNGER
- Hvededynger
- Præludium
- Quod felix
- Roser paa Mos
- Middagsblund (1924)
- Nathvælvet
- Længsel efter en Skæbne
- Natten og Morgenrøden
- Lægedom
- Markedet (ml. 1906 og 1911)
- Morgenprækener
- Maleren Ludvig Karsten
- Digterkultus
- Billede af den Grublende
- Ny Fornuft (1926)
- Patricierinde (?)
- Frugtbarhed
- Taarer og Smil
- Nøglen til den ukendte Dør
- Straaletimer
- Sortner Europa? (?)
- Pløjeland (?)
- Hendes Kjoler (ml. 1926 og 1929)
- Et Digt om et Barn (sommer 1928)
- Det regner over Jordens Kugle (1928)
- Coplas (1928)
- Fardag i Pepitas Hjerte (1928)
- Maurisk Motiv
- Regnvejr i Spanien
- Islændingen Æren (1926)
- Dansk Tunge og "exotiske Sympatier" (1926)
- En Prolog til "Frøken Julie" (maj 1926)
- Thøger Larsen
- Hjemme igen (forår 1898)
- For Fremtidens Aasyn (ml. 1926 og 1929)
- Pilevejen (?)
- Godmorgen i Gaarden (?)
- Høvdingdød
- Udløbet i Uendeligheden (sept. el. okt. 1896)
- Hvordan Tiden bliver mig utro (?)
- Trylleformlen
- Rejse
- Gamle Folkeslags Vilje (o. 1917 (?))
- Eleonora Duse (aug. 1894)
- Fra vor Kærligheds Hus (?)
- Digtersfinxen
- Hyrdinden og Kærligheden (?)
- Den unge Vin (?)
- Folkevise fra Besançon
- En Slette (?)
- Maleriagttagelse
- Katten (?)
- Mundelær
- Forspil til en Efteraarsudstilling
- Troen fra Provinserne (?)
- Tegnet i Sne (?)
- De mange Skønne
- Kvindemodel
- Det slukte Slot
- Den formløse Faun
- Marketenderskens Vise fra den store Krig
- Den gamle Havn (1889 (?))
- Hvedehøsten (10.9.1915)
- De farlige nye Tider
Alle forekomster
FRA VOR KÆRLIGHEDS HUS
✂
Han gik bort og blev borte i femhundred Aar.
Han gik bort, mens hans Kæreste sov
ved hans Sygeseng, hvor hun vaaged hver Nat.
✂
Han lo, da han rejste sig op for at gaa,
da med halvtaabne Øjne hun ingen Ting saa.
Han gik bort fra sit Hus over Mark, over Krat
til den midnatsfortryllede Skov.
✂
Han vilde kun drømme derude en Stund,
om en Stund vandre hjemad igen
til den rolige Stue derinde, hvor hun
sad og sov hos sin dødssyge Ven.
✂
Men han dvælte saa længe, saa træt var hans Krop.
Og han saa hende fjærnt, at hun vaagnede op.
Og han vilde gaa hjem, men hans Krop var som Bly.
✂
Nu vaagner min Kæreste hjemme i By,
og jeg ser hende klart, som hun færdes og gaar
alene i Huset det hele Aar,
og hun kan ikke finde mig mer.
✂
Det blir mørkere Dage, det regner og sner,
men jeg ser, at hun er der i Stuen . . . jeg ser.
✂
Der gaar Aar. Det er svimmelt, som Aarene gaar,
men hun er endnu i vor Kærligheds Hus!
Jeg kan se hendes Vindu for Høststormen slaar.
Men fy, hvor dog alting med Tiden blir Snus.
✂
Og jeg ser ikke mere noget levende Tegn.
Hverken Hus eller Rude. Kun hundred Aars Regn.
Og tilsidst maa jeg hjem efter femhundred Aar,
og jeg kender ej mer denne hærgede Egn.
Og mit Hus er forsvundet og Byen i Grus.