I · TITANIA HOLDT BRYLLUP

✂ Skibsreder Dionysos bor vest om Dovrefjeld,
for Farvers Skyld stod Karsten og han intimt i Gæld.
Thi Dionysos ejed et mægtigt Rederi,
man paastod, Ludvig Karsten satte Prikken over i.

✂ Der faldt en Regn af Purpur paa norsk Skibsreder-Plys -
Titania holdt Bryllup i Malerens Kabys.
En Mester med saa fornemt Besøg i sin Baas -
hans Pensler drikker Farver, som de var en tørlagt Aas.

✂ Den Mand, der holdt Titania fortøjet som sin Sol,
han ler ved Dag, naar Sandheden stikkes under Stol.
Han raaber midt for Bordet, hvad hver og en har skjult,
til Dovrekongens Frue han siger . .. noget fult!

✂ Men det er ikke Karsten, der farer slig med Tant.
Det skal jeg jagu' vise, at ikke det er sandt!
Om unge Mødre blegner, og ældre Møer faar Veer -
I kender ikke Karsten, det er en Kavaler!

✂ Men det var Dionysos, han er en Fyldefant,
og for hans slemme Streger fik Karsten Skyld iblandt.
Men det var ikke Karsten, dér har man ham bagtalt.
Det Billed dér paa Væggen, se det har Karsten malt!

✂ Det var i Gaar, at Vinen flød ud og blev til Sprøjt,
Skibsreder Dionysos med Thyrsosstaven højt
beruste Møer og "Mænner" og en Skibsladning Svin.
I Dag vil han og Karsten forvandle Vand til Vin.

✂ Men bedst som Dionysos gør Fanden til Musik,
da tog han som Lord Byron sin noble Stok og gik.
Thi Skæmt selv bli'r til Sky'r i et stadigt Regnvejrsland,
og Vin kan ikke vælde af Vand og Vand og Vand.