[Esaias Fleischer] Svar til Forfatteren af Brevet om de Kongelige Domainers forrige og nu værende Ekonomiske Forfatning paa Wordingborg Amt.

Svar

til

Forfatteren af Brevet

om de

Kongelige

Domainers

forrige og nu værende

Ekonomiske Forfatning

paa

Vordingborg Amt.

Kiøbenhavn, 1773.

Trykt og faaes til Kiøbs hos August Friderich Stein, boende i Skidenstrædet i No. 171.

2

        

3

Min Herre!

Det maae ikke forundre Dem, at jeg i AdresseContoirets Efterretninger No. 26. har giort nogle Anmærkninger over den Sammenligning, som indeholdes i Deres udgivne Efterretning om det Vordingborgske Distrikts forrige og nu værende Forfatning, og derved givet Dem nogle Antegnelser i Deres Afgifts-Beregninger og Balance. De maae troe, om De vil, at det ikke er Lyst til at disputere med Dem, om det er til Nytte eller Skade, at Qvæke- riet i Land-Væsenet nu meere end nogen Tid tilforn tager Overhaand, der driver min Pen; Ey heller Begiærlighed til at sige Dem imod, alene fordi Dt selv har givet mig Ret til denne Fornøyelse; Men' De til-

4

4 lade mig, at forsikre Dem, at en ubesmittet Nid- kierhed for Sandheden og det Rigtige, som burde findes i min Herres Brev, alene er min BevægGrund. Dette at udvikle og for et heelt Publico at oplyse, er Formaalet for alt hvad jeg her har

at sige Dem, og jeg veed, at De selv for Ind- sigtfuld en Mand, til at dømme ilde derom.

Det egner kuns een af Hoben, at skylde mig Skield-Ord i Steden for sømmelig Beregnelse. Dog ingen tænke, at jeg her skal misbruge denne Punkt af Moralitetens Lære-Regler, og benytte mig af Sladder, falsk Rygte eller den Aand, som be- siæler Nedrigtænkende til at dadle alt, fordi de tænke anderledes.

Ney! et vaagent Opsyn med Forfatningen, saavidt det har været mueligt, og rigtige Documenter om Sammenligningen i det Heele, skal alene tiene mig for det meeste, og hvor disse mangler, skal saa rimelige, som billige Slutninger veylede mit ganske Forehavende.

Uden altsaa videre at forklare mig, tillade min Herre, at jeg noget prøver den almindelige Beskri- velse over Distriktets Ekonomiske Tilstand til den

5

5

Tid, at det kom under den Kongelige General- Landvæsens Commissions Administration.

Det er vist og en unægtelig Sandhed, at Distriktet til samme ommeldte Tid trængte til en nyttig Forandring og en skyndig Forbedring, og maaskee har en maadelig Administration næst-forhen havt ligesaa meget Skyld deri, som de svære Tider; men saa ukristelig og høyst ubillig en Forvaltning at have været almindelig, nemlig: at sætte fra og til Gaard uden Lov og Dom, undertiden for ringere end 10 Rigsdaler, er vist nok en Yderlighed i Fortællingen, som neppe vil blive at godtgiøre. En Rytter-Gods Session, som altid har havt Sted, indtil Distriktet i Aaret 1768 tabte den Egenskab, at være anseet for Rytter-Gods, ville det være alt for stor en Vanære, at have ladet saadant passere, om og Betienten, som Administrationen i sit første var betroet, havde giort det ved een, meer end een Gang mistænkt, lovlig Behandling, foruden dette, at Amtmanden, som altid til Anno 1768 har havt den øverste Inspection med Godset, vel heller ikke loed sig foredrage en saa lovstridig Omgang, uden at raade Boed derpaa og see det for øvrigt forekommet.

6

6

Jeg vil ikke tage mig paa at bevise, at De, min Herre, skulle mangle et eller maaskee nogle saa Exempler, der af Sandsynlighed kan komme Deres Foregivende nær; men at det er urigtig, at det har været almindelig, tør jeg forsikre med en Vished, som min Nærværelse paa Distriktet i en Deel Aar fuldkommen har ladet mig være bevidst. Følgelig passer sig ikke den Udledelse til Betler-Standens Forøgelse paa dette Distrikt, som De behager at giøre, siden Aarsagen, som skulle være meere almindelig en enkelt, er manglende, som den og bør være.

Det synes mig underlig, at min Herre har betient sig paa tredie Haand af de Beregninger paa Godsets aarlige Revenuer, som en afdød Amtsforvalter skal have viist Dem fra Hr. Etats-Raad L. Dog neppe i Hensigt at tiene Dem til Bevidnelse om Distriktets ringe Indbringende; og at De ikke derimod har søgt de sande Efterretninger hos Regimentskriveren, dem han for Subordinationens Skyld neppe torde have nægtet Dem.

For tie Aar er jeg uformuende til at giøre Dem et rigtig Calcul over Distrikters Revenuer; men dette kan De troe, og hvis Rigtighed Ef- tersyn ved Rente-Kvmmeret kan stadfæste, at for

7

7

Aarene 1763, 64 og 65, aflagde Betienten Regnskaber for reene Jordebogs-Afgifter imellem 16, 17 og 18000 Rigsdaler; og hvor nær stemmer det ikke overeens med Deres egen Anførsel i Brevet Pag. 21, naar De kuns behager at anslaae Landgilde-Kornet i Penge lige saavel for den gamle, som nye Plan?

Antager De denne Sætning at være rigtig, saa vist for 10, som den her er for 3 Aar; saa bestyrker det den Tanke jeg altid har havt om Distriktets Værdie, at ikke fire og maaskee halv-femte Tønde Guld havde været nok, om det ved Auktion var bleven solgt, omendskiønt det muelig kan have sin Rigtighed, at i Hensigt til en vis Plan, som De omtaler Pag. 17, det ikkuns var taxeret for 73 Rdr. 2 Mk. pr. Tønde Hartkorn, eller i alt omtrent for tre Tønder Guld.

Jeg giver Dem fuldkommen Ret Pag. 6. at sige: at Skovene har været en død Rigdom for Jordebogen. — Jeg har længe troet det samme om Bondens Skovbøders Betaling, som De tillegger andre om Skatternes. — Lige meget, af

hvilken Kilde han hentede dem. „ Men jeg sætter Dem her et dobbelt Nora bene, og jeg veed, at

8

8

De forstaaer mig: Skovene har liidt meget; men naar messt? Mon ikke til en Tid, da der ligesom har været sat Præmie for den, der stial meest?

Det bliver mig et Paradox i Skov-EkonoMien, at den skal skaanes, fordi man giver Bonden meere til Udviisning end han behøver, og aldrig, som nu i nogle Aar er skeet, straffer ham fordi han stiæler.

Ja, fandt nok, at Skovenes Syn opdage denne Sandhed langt borte.

I kort Tid under saadan Forfatning, skal Ef- terslægten aldrig finde sig umaget med at igiennem- hugge lange Alleer, til enten Forlystelse eller Co- moditet kan de kuns vogte sig, at de ikke snuble over Stødene.

Man kan og tilstaae Dem, at Distriktet i Aaret 1771, ligesom alle andre Egne fandt sig slet holden i Henseende til Foder- og Korn-Mangel. Som en Følge heraf, var der Nød forhaanden baade for Beboere og Fæe, men at den var i den Grad som De foregiver, forlader De mig, at jeg imodsiger; Ligesom at jeg, med Deres Tilladelse

9

9 nægter Deres i den Henseende giorte Beregning sin Vished.

Den Inqvisition om Korn-Forraadet, maae nu tillegges hvad Fides De behager, saa er den dog aabenbar urigtig, siden at Undersøgelsen, som bekiendt, har for en stor Deel dependeret af næsten enhver Bondes Angivende, og i hvordan De end maatte behage at forklare de Aarfager, som bleve anbragte for Undersøgelsens Foretagende, saa tænk aldrig at nogen troer, at Bondens Aabenhiertighed skulle blive Deres visse Deel for Sandheden i dette Stykke, og overalt, De har jo reent forbigaaet at beregne, hvad andre Boesiddende uden for Gaard- mænds-Tallet kan have havt, og hvoraf jeg er vis paa, at en stor Deel Bønder selv ere hiulpne. Ligesom altsaa Indtægts-Forraads-Summen nødvendig maae være feylagtig, saaledes er og UdgiftsBeregningen, naar De for Exempel Pag. 11. anfører for 701 Gaardmænds Familie Hønse-Korn, (Smaae-Korn forstaaer jeg ikke, hvad her vil sige) samt Pag. 13. til Heste-Foering i Pløye-Tiden for samme Tal Familier pr. 6 Tønder, og i alt 4206 Tønder Havre.

10

10

Gamle Landmand! Tael ikke om Bøndernes Hønse-Korn, eller om en Tønde Havre for hver af Bondens 6 Hæste i Vaarsæde-Tiden. Veed De ikke, at Hønsene føder sig selv i Gaarden og omkring i Huset; og hvor mange Bønder troer De, at der har forbrugt to Tønder Havre om Vaaren til deres Heste?

Det skal efter det Bekiendtskab jeg har paa Distriktet, kuns blive ganske faae; Endeel ringere end een Tønde; men de fleeste mueligt slet intet. Men min Herre maae nok have giort sin Regning efter, hvorledes det kan antages for at skulle være, og sadt vore Bønders Ekonomie ved Siden af hine Smaae-Proprietairs nær ved Hoved-Staden, som maaskee solgte Halmen og fortærede Korn og Kierne selv.

Hvad den høye Commission har foretaget sig for at afhielpe den Mangel, som fandtes paa Distriktet, nemlig at anskaffe et fornøden Qvantum Laane-Korn, saa og at giøre Bonden en betydelig Penge-Forstrækning til Hestes Indkiøb, fortiener den samme billige Ære, som Naboer Proprietairernes i lige Fald dragne Omsorg for deres Godser;

11

11 Ja, jeg beviser denne Sandhed, at den Ære tilkommer alle Proprietairer, da ikke paa et Gods i heele Sielland man har hørt at nogen creperede af Hunger, eller at noget Gods saaledes tabte sit Værd, at Kongens Cassa maatte lide Skade for Skatte i Restance.

Vore Landmænd maae findes kortsynede eller ikke, saa ville jeg sige, at de vare stokblinde, om De ikke kunne have seet, at uden en fornøden Hielp stod Jorde-Godserne Fare for Ødeleggelse; men hvo var da saa ubarmhjertig baade imod sig selv og sin Næste, at han ikke følede Mangelen, førend han selv næsten blegnede af Hunger? Jeg troer, det maae være en Talemaade hos Dem, min Herre, som De har anført alene for at sees, uden at skulle betyde meere end det samme; thi man kan spore, at De hverken er Proprietair, Forvalter eller Forpagter, hvilke 3de Klasser i en almindelig Bemærkelse udgiør vores Landmands Stand, da De ved mange Leyligheder viser, ikke at være Dem godtsindet.

Jeg kommer nu til et Hovedstykke i Deres Brev, nemlig: hvor De giver os Spor til GrundRegler for Land-Væsenets rette Opkomst; hvor De

12

12 giør sig til Mestermand paa den, De kalder Hiin Gamle ødeleggende Forfatning, og endelig balancerer en næst foreløben begyndt Plan paa Holsteensk, saavidt det er tilladt at dømme af Følgerne for Hoved-Gaardene og Ornebierg, med Deres egen antagne Bye; Item sammenligner den gamle plan med den nyeste, i Relation til Godsets staaende Revenuer.

Den første Deel af denne Sats er saa kort sagt, at jeg troer at skulle søge det Heele i de nie og et halvt Brev, som min Herre for over to Aar siden har ladet trykke, men endnu, ventelig af sine Aarsager, ikke udgivet ; Men da det kuns Hændelseviis er kommet mig for Øyne, uden at igien- nemlæse det, saa kan jeg ikke paatage mig at ansee det enten kostbar eller urigtig.

Og betreffende den gamle Plan, som De giver Navn af ødeleggende, da om jeg ikke drister mig at tage Deel i den Beskyldning, som ligger i denne Caracter imod et heelt da regierende Kam- mer-Collegium, og imod mange respektable Mænd, som den locale Bestyrelse Tid efter anden har været overdraget, vil jeg dog ikke nægte, at jo Planen selv kunne behøve Forbedring; den har været

13

13 til Godsets Conservation cg Vedligeholdelse, kan man sige, men ligesaa lidet den ødeleggende som den beste.

Den Plan, som hernæst blev lagt til Godsets Opkomst, var den saa kaldede Holsteenske. Det er sandt, der fandtes meget i den, som var virkelig godt; Et bedre indrettet Agerbrug for Hoved-Gaardene; og en bedre, skiønt med mere Umage og Besværlighed forbunden Cultivation var unægtelig; de adskillige udførte Exempler under Grevskaber Bregentved, til Edskilstrup, Holmegaard, Gaunøe, Bekkeskov, og flere Stæder ere bekiendte Vidnesbyrd, men det synes overdreven at udføre samme Indretning lige frem med BønderByerne.

Ørnebierg Bye, tager min Herre ellers til Beviis, at denne Indretning skal staae langt under Deres Plan, i Henseende til Jord-Drottens og Gaard-Besiddernes uafbrudte Velstand: De anfører, at en Gaardmand i Ornebierg, ikke har dristet sig til 4 Aar efter Forandringen at betale Halvdeelen af de nye Paalæg, som en Bonde i Dyrløv har dristet sig at vedstaae et Aar efter Planens Execution til denne Bye. Jeg slutter

14

14 med Vished, at Bonden i Ornebierg har erklæret sig med den Forsigtighed, som en Ubevidsthed om Forandringens Følger kræver af enhver Fornuft- tig i hans Cas; men den i Dyrløv maae enten have været drukken, eller faaet Penge for at sige det han aldrig kan vedstaae; dog lad være, at en Jens Larsen, Fader til aatte levende Børn, som vi see først høyt anskreven, der besiælet af en Aand, Vindskibelighed kaldet, skulle af Hiertet kunne besynge Planens Ypperlighed, saa er det dog langt fra, at de øvrige Tretten istemme hans Lov-Sang.

Ney, min Ven! skal jeg tale om de mange Klagemaale, de i denne Time udøser over deres

haarde Skiæbne — eller skal jeg sige Dem, hvad

enhver Fornuftig dømmer derom? —

Ney, jeg vil ikke, at De skal føle Dem selv paa denne Maade; thi sligt gaaer længere end en- ten til et maled Ansigt eller en skiælvende Haand; men nægt mig ikke denne Sandhed, at naar jeg næst efter Jens Larsen undtager et Par andre, som maaskee af sig selv kan komme i Stand til at beholde deres Gaarde, ved i Fremtiden at rede for sig, saa er jo Resten reent udsadt for alle de Man-

15

15

geler, som til Deres Vedligeholdelse man meest burde tænke paa at afhielpe.

Jeg nævner alene Deres slette, forhutlede og ilde dyrkede Jorder, der naturligvis burde først dpvække min fornuftige Landmands Opmærksomhed; Og om De end med Ligegyldighed kunde ansee disses meget indskrænkede Smaae-Kreaturs Avl, for at anvende Deres overbevisende Veltalenhed paa at trøste dem for det strænge og uovervindelige Arbeyde, de maae anvende paa Gierde-Lukning og Grøfter, burde De dog, som en følsom Landmand røres lidt af Medlidenhed over disse ulykkelige Beboeres Skiæbne, der efter et Haardt og besværligt DagsArbeyde haste til deres Boliger, for ved en kort Hvile at samle Kræfter til den følgende Dags endnu haardere Arbeyde; men i Stæden for Hvile, ere nær ved at finde Graven for dem selv og deres udslæbede Beester i en formedelst det af Grøfterne opkastede Leer fast upassabel Vey, som skulle være over al Forbedring, dersom en stræng Vinter eller en tør Sommer en kort Tid af Aaret ikke kom disse Moedløse til Hielp.

Hvor er det mueligt, at disse skal kunne flette min Herre de Ære-Krandse, som De vil have? De tilstaaer Dem en Indsigt i Landvæsenet, Ager-

16

16 bruget og den heele Forfatning uden Lige, men de ønsker, jeg veed det af Overbeviisning, sig uværdige til at være Deres videre praktiske Disciple; Saa mange ubesaaede Parcel-Lodder og to ØdeGaards Jorder for min Herres Regning i sidste Aar, støder an imod den brillante Talemaade, at Vanære blev Forfatteren til Deel, om ikke en Plet Jord indrentede den Afgift, som givne Herligheder giør større end forhen. Et Skaverup, tvende afbrændte og udflyttede Gaarde i Kiøng, samt en kostbar Bonde-Gaard oprettet paa Skokkes Overdrev, giver Echo hver for sig af hines raabende Skiæbne.

Ney, Leckende Bye derimod giver jeg Dem Ret til at paastaae, at have forbedret anseeligt. Kuns Skade for Planen, at det ikke kunne lade sig giøre uden Tab for de Kongelige Hov-Marker af samme Navn.

Men naar derpaa ikke skal sees, (thi forlad mig min Herre, at De efter fleres end mine Tanker, har Pag. 23. Litr. C. giort Regning paa 200 Tønder Byg meere, end De vel kunne vente ved en agtende Auction paa de deraf inddeelte 7 Parceler) saa er det unægtelig til en solide Opkomst

17

17

for Byen, da den nu faaer sine Marker eller enkelte Lodder trim omkring sig, og i Stæden for udpidskede og langt bortliggende sidfaldene og slette Jorder, faaer høyt- og vel-opdyrket Agerland af Hov-Markerne.

Men posito! at Parcelerne ikke faaer Fremgang til denne Hoved-Gaard, men at Forandringen med Byen alligevel skal staae ved Magt; Jeg vædder 10 imod 1, at Kongen af de Strækninger, som skal udgiøre de 7 Parceler, ikke kan faae 500 Rdlr. aarlig Afgift, naar Hoverie-Bedriften endda skeer frie ligesom før, imod at Han havde tilforn 1090 Rigsdaler.

Et andet kan det være, om De saaledes forherliger de agtende 7 Parceler med Skov, at de her, ligesom under de andre tvende Hoved-Gaarde, skal for en stor Deel udvikle Kiøbe-Lyst. Men forlad mig, dyrebare Landmand! dette er ikke at forædle Land-Væsenet, naar saa betydeligt Tab for Jord-Drotten dermed er forbunden, hvilket jeg herefter nærmere skal forklare; saa at det smukt indklædte Skryderie, som jeg læser i Deres Brev øverst paa Pag. 34, er en Udskeyelfe fra al rimelig fund Sands og Fornuft.

18

18 De behager hernæst at forsikre i Henseende til Hoved-Gaardenes Indtægt efter den nye Plan, eller saaledes som den i Parceler er solgt, at der findes ingen Tønde Land af den sletteste Jord-Art saavel i Ager som Eng, saavel den Deel der staaer under Vand, som de meest moradsige Stæder, der jo er belagt med aarlig Afgift fem Skiepper Byg, ligesom den beste Jord-Art af samme Maal ikke er ansat Høyere end aatte Skiepper af dette Korn.

De tillade mig, at regne lidet efter med Dem. Og for desto bedre og rigtigere at være i Stand dertil, maae De uden Fortrydelse læse her et verificeret Udtog af Parcel-Auctions-Forretningen, holden paa Belvringe den 4de Junii 1772, hvilken i mere end den Henseende at resulere Dem, paa dette Stæd jeg holder fornødent at indrykke:

19

No. r sig.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

ii

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

A.

D,

C. D*

E.

F.

G. I.

H.

D.

B.

C.

E.

A.

H.

A.

Bb,

C.

D.

W.

XY

I,

sed Wordingborg.

a) Kirke-Marken.

Regimentffriver Jacobsen - *

dito * s t * t Inspecteur Baden - - -

Ladefoged Jens Christensen - -

dito -- FOG - - -

Inspecteur Baden - » -

Capellanen Hr. Staal - - .

Inspecteur Baden ss. - -

Bendix Malling ees -

K) Florke-Marken.

Inspecteur Baden - - -

c) Havre-Marken.

Inspecteur Baden - - -

Kiøbmand Brøndel - - --

Regimentftriver Jacobsen * -

d) Diævlekrogen.

Kiøbmand Staal i Falster - -

dito af Badstesøe Marken og tillige af Havre-Marken - - - -

e) Badstesøe-Marken.

Kiøbmand Brønde! - -

“Inspecteur Baden - - ->

dito -------

5) Nyegaardshauge.

Degnen Ebbesen - - t

g) Oringe Stob.

Forpagter Pedersen paa Nyesøe - -

ti) Hovedskoven.

Inspecteur Baden -- - *

dito titt'.

Summa af Wordingborg

Tønder Land Udsæd.

or. Skpr.

33

AO

68

41

53

49

47

23

19

6l

61

54

78

66

62

59

55 54

93

82

78

56

I2Z7

«-

4

i

4

4

4

4

t

4

4

Bestemt Afgifts

Na i

dr. Skpr.

21

24 41

25

34 27

■3°

M'

11

49

40

40

45

40

38

35

33

32

55

48

45

32

767

213

74'

1

32

4

SF

7

2

15

523

Ih

33

5

44

3f

4

TL

6J

64

Auktions

Recognition.

Rdlr. Sk.

30 52 ? 7

5

6

5

6

15

10

8

5

6 61

213

5

5

5

6

32

131

15

6_

635

48

24

48

s

48

48

48

48

*

*

48

48

48

48

55 2

su Ve»

20

No.

9 8

7

6

5

4

3

2

I

10

Pig.

B. G. H. G. P. E. D. C. B, A. X.

PAA

Ved Beldringe.

Inspekteur Baden - - -

Henrich Ladefoged - -

Kiøbmand Weffendrmck - -

Capellanen Hr. Ingerman Morisr. Fischer - - *

Hr. Plum i Vaarse « -

Inspekteur Baden - - -

Forpagter Petersen paa Nyesøe Inspekteur Baden - - *

Beldringe Koehauge Inspekteur Baden « - <

Summa af Beldringe dertil for Wordinqbor'g.

Tønder Land

æd.

Dr.

56

61

59

70

66

57

52 S1

53

133

659

1237

Skpr.

4

i

4

4

-

Bestemt Afgifts j Auktions Byg. ^ Recognition.

“> OL,

37

41

42

39

37

32

32

33

76

409

767

FE

36

Fr

4

pr

2 5^. “

“TAS

STE

7

53

64

Oiölr.

17

8

id

5'

14

6

6

6

6

2 5

104

635

48

48

48

48

Summa Surnmarum 11§97 | | n/7 1 4# | 739 I 48

21

21

Af dette erfares da, ar der er mange af Parcelerne, hvis aarlige Afgift er for hver Tønde Land

under Fem Skiepper Byg, kuns faa derover; —

Tre, nemlig No. 10. Fig. D. og No. 12. Fig. C. ved Vordingborg, samt No. 8. Fig. H. ved Veldringe til Sex à 6 1/4 Skieppe, men ingen til 7 mindre til 8; ligesom det og anmærkes, at for No. 8 og 9. Fig. I og H. ved Vordingborg er Afgiften kuns for den første 4 2/47 Skiepper, og for den sidste 4 1/13 Skiepper Byg af hver Tønde Land Udsæd.

Naar jeg derimod for alle 22 Parceler, som skal bestaae af 1897 Tønder Land Udsæd paa frie Hovedgaards Taxt, og som skal indbringe 1177 1/2 Tønde Byg, giør en General Beregning, saa udkommer over Hovedet ikke engang Fem Skiepper, men acrurat 4 1832/1897 Skiepper.

Dette store Alt! Ellevehundrede Syv og Halvfiersindstyve og en halv Tønde Byg for de tvende vig- tigste desmembrerede og fricaserede Hovedgaarde og som kan beløbe sig til aarlig Indtægt à 9 Mark pr. Tønde . . . 1766 Rdlr. 27 Sk.

Hvortil Renterne af Recog-

nitions Summen 4 pro C. er . 29 . 55 1/2 .

giør 1795 Rdlr. 83 Sk.

22

22

Er det der, skal veie op imod alle de et saa yp- perlig District. berøvede Herligheder, hvor imellem Jagt-Rettigheden i den Kongelige Vildbahne ikke er den mindste, men i hvilken der nu kan siges at være ligesaa mange pivilegerede Krybeskytter som man behager at nævne.

Det er Aands-Fortærelse at blive vaer hvorledes imellem andre en Ladefoged anstiller enten Klap- eller Parforce-Jagt og vender tilbage med Gevæhret i den ene Haand, Fangsten i den anden, og hans troe Fylar bag ester. En Herlighed, som tilforn alene skulde være forbeholden Fyrstelige Personer og Monarkens Hædersmand, skal nu befindes deelt imellem nogle af dem, som før passede Kaablene; og med al dette skal der hele Væsen fortiene Ravn af Landfor- bedring, som har Indflydelse paa alle Stænders Vel. Men jeg maatte tabe mig selv i Uendelighed, om jeg ville legge min Herre flere Tanker i Erindring, her- om, og jeg maatte maaskee fortiene Ugunst, om jeg ikke holdt op.

Et Skridt vil jeg da gaae tilbage i Deres Brev, for ligeledes noget at igiennemgaae den Bal- lance De har giort mellem Indtægterne af den gamle og nye Plan. Mit Avertissement i No. 26.

23

23

uagtet de sig indsnegne Trykfeil i Tallenes Anførsel, oplyser for endeel hvad jeg har at sige. Alligevel maae jeg dog efter mit Forsæt igientage mine An- mærkninger, og videre tillegge hvad et rigtig Regnskab udfordrer.

Det er en meget grov Feil, og som er falden enhver Upartisk Læser i Øine, at De til Krænkelse for den gamle Plans udgiørende Summa forbiegaaer at anslaae og udføre Landgilde-Kornet som De der imod har ladet Dem være magtpaaliggende at erindre ved den nye, og samme beregnet med 4860 Rdlr. 30 Sk. Saa snart De gotgiør den gamle Plan dette Afsnit ved at tillegge samme de Pag. 21 anførte 12313 Rdlr. 34 Sk. da seer De strax den gamle Plan efter Deres egen Beregning at beløbe 17173 Rdlr. 64 Sk. og hvilken Summa refererer sig ganske nær til de foran ommeldte 3 Aars indlagte Regninger.

Min Herre har behaget at anføre Jordebogens Indtægt paa den nye Plans Regning Pag. 24 med 21482 Rdlr. 64 Sk.

Herimod maae jeg tage mig den Friehed at erindre:

24

24 a) Er Side 23. for de allerede ved seeneste Auction overladte Lodder paa Vordingborg og Bel- bringe Hov-Marker, den bestemte Afgift i Byg anført af Vordingborg Hoved-Gaard til 1750 Tønder og beregnet à 2 Rigsdaler, er - - - 3500 Rigsdaler.

Med det forhen anførte Udtog af Parcel-Auctions-Forretningen, er det lagt for Dagen, at den Heele Afgift for de 22 Parceler ved Vordingborg ikkun udgiør 767 Tønder 6 og en halv Skieppe.

De har altsaa anført 982 Tønder 1 og en halv Skieppe meere end det virkelig er. De har og beregnet og udføre Betalingen for den ganske Summa med 2 Rigsdaler pr. Tønde, da dog Conditionernes 2den Post ikkun fastsetter 9 Mk. i de fire første Aar, og siden at betales efter hvert Aars Capitels-Taxt eller og at leveres in Natura, ligesom Hans Majestet det allernaadigst behager at forordne.

Paa hvad Façon De da behager at regne 767 Tønder 6 og en halv Skieppe Byg à 9 Mark, kan det dog ikke udgiøre mere end 1151 Rdr. 64 Sk. Og følgelig i denne Post for meget, som bør udgaae 2348 Rdr. 32 Skilling.

25

25

Denne Beregning er saa simple og lige frem, at dens Rigtighed vel aldrig kan blive Dem tvilsom: De har selv sagt Pag. 23, at det De har anført som Afgift, er for de ved Auction bortsolgte Lodder; og disse Lodder eller Parceler nævner De selv Pag. 32, at være i Tallet 22 for Vordingborg, og 10 for Beldringe.

Det har og sin Rigtighed efter det Udtog, som jeg har anført, og altsaa knnne jeg gierne undgaae en vidtløftigere Demonstration om, hvor De under nøyere Forklaring, mueligt kunne hente noget af det forregnede Afgifts Byg fra, men min Upartiskhed i at vise Tingen saaledes som den er, byder mig selv at søge Dem en Hielp, skiønt den ikkuns er ubetydelig:

1) Er ved Auktionen udsadt 4 Parceler ved Vordingborg, som ey blev solgt formedelst den paa samme befindende anseelige Skov, nemlig:

I Florke-Marken:

Fig G.No.11. - 59 Td. Land Udsæd - 24 Td. BygAfgift.

- S. N0.12. - 33 1/2 - - - - 11 Tb. 1 1/3 skp. -

I DiævleKrogen:

Fig. K. No. 17. - 75 1/2 Td. - - - 17 Tb. 4 skp. -

- T. No. 18. - 147 1/2 Td. - - - 28 Td. - skp. -

Er - 315 1/2 Td. Land, - - 80 Td. 5 1/3 skp. Byg.

26

26 Jeg veed alligevel ikke, at disse fire Lodder imod den givne Resolution paa Auctions-Stædet, alene i Hensigt til derpaa værende betydelige Skoves Conservation, skulle være solgt; men skulle der saa være, faa beløber 80 Tønder 5 1/3 Skpr. Byg af 315 1/2 Tønde Land, à 9 Mk. netto 121 Rdr., det er NB. af hver Tønde Land Udsæd 2 68/1893 Skiepper Byg.

2) Videre er Parcelen Litr. D. No. 4. ved Vordingborg forbeholden et Tillæg af et bortfæstet Ørevads-Vænge, som naar Fæstet ophører, skal be- legges med 11 Tønder 2 Skiep- per Byg, à 9 Mk. er - - - 17 Rd. 12 ss.

3) Ligeledes Parcelen Litr. H. No. 9. forbeholden et saa kaldet Ridefoged-

Vænge, naar derpaa værende Fæste udløber, og hvorfor da skal svares 12 Tønder 6 og en halv Skieppe Byg meere, à 9 Mk. er 19 Rd. 21 ss.

I alt Tillæg 36 Rigsdaler 33 Skilling, naar som meldt, Fæsterne ophører.

27

27 Imidlertid kan dog hverken det ene eller det andet med nogen Vished af mig føres til Indtægt, men jeg erindrer det kuns, for ikke at fornærme den nye Plan i sin videste Strækning, saavidt den er mig be- kiendt

b) Af Beldringe har De beregnet Afgiften til 409 Tønder Byg, som dog ved Auctions-Forretningens Udtog er 5 5/8 Skiepper meere, men De anslaaer samme ligesom for Vordingborg, for 2 Rigsdaler pr. Tønde, der som allerede er viist, er 3 Mk. for meget, og altsaa nedsætter Summen fra 818 Rdr. til 614 Rdr, 53 Skilling, er Rabbat 203 Rdr. 43 Skill.

c) Om Leckende har jeg allerede yttret Dem mine Tanker. Jeg vil faae mange Landmænd til at contestere de samme, og maaskee vil Tiden erklære det for en uomstødelig Sandhed. Ikke desmindre vil jeg dog ey paastaae anført høyere Afslag end det Halve af hvad jeg har sagt, det er 100de Tønder Byg; Altsaa 280 Tønder à 9 Mk. efter Conditionerne, formindsker Deres udførte 760 Rdr. til 420 Rdr. ; Følgelig in mente til Afdrag i Hoved- Summen - 340 Rdr. er - 340 Rdr.

28

28 d) Det kan gierne være, at De min Herre, har Distriktets Bønders vidnesfaste Forpligt om de anførte Hoverie-Penge - 4003 Ndr, - Skill.

Foruden nogle faa Gang- og Spand-Dage, og foruden de end videre under Navn af forhen anførte ubetydelige Hoverie-Penge - - - 205 Rdr. 48 Skill.

Tilsammen - 4208 Rdr. 48 Skill.

De har selv sagt, at Distriktets contribuerende Ager og Engs Hartkorn er 3942 Tdr. 3 Skiepper.

Bliv ey fortørnet, at jeg ikke kan modtage anden Meening end denne: at hvad Meere man giør Regning paa end Een Rigsdaler over Hovedet pr. Tønde Hartkorn, nogle meere og nogle mindre, er ufeylbar for meget i dette Hiørne af Sielland. Det staaer altid fast efter billig tænkende Landmænds Meening, at for stærke Hoverie-Penge, naar de med Rigueur skal inddrives, ligesom for strængt Hoverie, trykker Bonden. Nu er det vel ikke uden omtrent Elleve Skilling over En Rigsdaler, men det er og en liden Skat à Tønde Hartkorn aarlig; og overalt at have en stor Jordebog

29

29

paa denne og andre slige Facons, giver altid store

Restancer enten af det ene eller det andet. Skal Hovene-Pengene inddrives prompte, faaer det vel at reste paa Skatterne, helst under den Forfatning vore

Bønder nu ere. Et Spørsmaal bliver det ikke,

naar de først alle tilsammen har vundet 4 Tønder Guld aarlig; thi da kan de gierne staae. ved at give 6 Rigsdaler à Tønde Skyld.

Men efter hvad jeg Her Har dristet mig at sige, maae De tillade, at jeg nedsætter Summen fra 4208 Rdr. 48 Skill, til 3942 Rigsdaler 36 Skill. Er 266 Rdr. 12 Skill, som afgaaer,

De berørte faa Gang- og Spand-Dage har jeg ikke imod at De beholder, om De kuns ikke skulle være for mange, Hvilken Efterretning Deres Brev fortier.

Den under 6te Post i den nye Plans Beregning anførte Afgift af Tegl-Værket, misunder jeg Dem ikke. Jeg ønsker kuns at den havde været noget an- seeligere, at Renterne i det mindste kunne have va- ret 3 pro Cento.

30

30

7de og 8de og 9de Poster, som er Tiende-

Fæste- og Huus-Penge forbiegaaes uden Erindring;

Men

e) Endelig for det 10de siger De, en Intrade af de Kongelige Skove for det som til disses største Fordeel aarlig bør hugges, og den halve Deel af det som hidindtil er hugget til Tab for Skoven og uden Indtægt for Jordebogen 2500 Rdlr.

Nei min Herre! her bliver vi aldrig enige. Tænk

selv jeg vil ved Igientagelse lade Dem være

nerindret om, hvor meget De i Deres Beregninger har søgt at fornærme den gode gamle eller i mindste bedre end Deres nye Plan, hvilket Liquidationen herefter tydelig skal udvise; Men forundringsværdige Forfattere! hvor kan De falde paa at tilegne Dem en Indtægt paa Deres nye Plans Respect af en gammel en maaskee Waldemars Skov, hvori De med al Deres Forfatning og Strækning ikke kan sige sig at have Deel for Plantningen af en Pileqvist, end sige meere? Er De ikke med al den Udhutling, Vanære og Forhaanelse, De begegner den gammeldags Forfatning, naar De selv tænker sig lidet om, endnu den samme stor Tak skyldig, at der endda er

31

31

saa meget tilbage? Mon det havde været der, ifald der hver Aar tilforn havde været solgt for halvtredie Tusinde Rigsdaler; thi denne Udfeielse uagtet supponeres Skov-Tyveriet lige stærk? Jeg meener fuldkommen Ney, og tør nægte Skovenes Existence til 10 Aar, om den ikke med en beskedentlig Huus- holdning bedre iagttages herefter, uagtet at Intraderne deraf for Hans Majestæt ikke har beløbet sig meere end nogle hundrede Rigsdaler for det sidste, og næst dette, eeneste Aar den har været bestemt dertil

De indseer da vel selv min Herre, at Indtægten af Skoven ligesaa lidet kan skrives paa den nye som paa den gamle Plans Regning. — Bør altfaa uden Omstændighed udgaae fra Deres Indtægts Summa ligesom den er indført med 2500 Rigsdaler.

Nu er jeg for saavidt færdig med de Antegnelser, som Deres Plans Beregning nødvendig krævede til en uøyagtig Liquidation, men førend denne endnu foretages, vil man opholde sig noget med at vise den nye Plans Forfatning i sit heele Omfang til Paaskiønne om dens Forfattere kan have Grund nok for sig til denne Tanke: „At blant alle Ind-

32

32

retninger til Forbedring i vor Landvæsen, skal man ikke opvise een eneste i Danmark af vigtige re Fordele for Kongen og Landet."

Det bemærkes af hvad jeg allerede har anført, at Afgiften af Parcelerne er stipuleret imellem 6 1/4 Skp. Byg i det høieste, og 4 2/47 Skp. i det ringe- ste af hver Tønde Land Udsæd aarlig.

Nu vil jeg tilstaae, at der vil blive de af Parcel-Eierne, fom ikke skal kunne rose sig af den Fordeel de vil have i Vente; Nei, jeg troer med uryggelig Vished, at min Herres Udsagn Pag. 24. om Fæste-Indtægter vil for en Deel staae fast, og at hyppige Forandringer med Eiere vil finde Stæd hvorved Kongen da skal vinde en vis fastsadt Re- cognition, Jeg vil in Parenthesi geleide min Slutning med et Overslag til Oplysning.

Vi vil tage en Parcel af de, fom ikke besynderlig ved Skov er forherliget, som iblant andre No. 4. Fig. D. ved Beldringe.

1.) Den samme bestaaer af 57 Tønder Land Ud, sæd, og skal svare aarlig Afgift 37 Tdr. 2 5/16 Skp. Byg à 9 Mrk. er . . 55 Rdlr. 90 Sk.

33

33

Transport 55 Rd. 90 ß.

I Recognition er betalt 6 Rdl, drraf Rente 4 p. C. er . . 23 1/2

Er aarlig Afgift 56 Rd. 17 1/2 ß.

2.) Eieren skal bygge et Vaaningshuus med Kiøkken og Bryggers, en Stald og en Lade, med hvad videre Indretning, der i alt af Huggehuus, Karlekammer, VognMur & c. behøves. Disse Huuse med Tag og Fag, Loft, Vinduer, Dørre, Kakkelovne, m. m. Brønd i Gaarden, og Hauge, i hvor simple det end alt skal være, vil jeg kuns regne til Totredie Deele af hvad de Bernstorffske Bøn- dergaarde Pag. 30. er taxeret for 666 Rd. 4 Mk.

2.) Eyeren skal sætte Boe.

Jeg regner kuns, hvad han nød- vendig vil behøve:

34

34

Transport 56 Rd. 17 1/2 ß.

666 Rd. 4 Mk.

a) Af Huussager, saasom: Sænge, Sæn- geklæder, Borde,

Bænke, Stole,

Gryder, Kiædler,

Spande med vide- re, Kaaber, Tin og Jernsang - - 300 Rd. - Mk.

b) Til Besætning:

4 Heste à 30 Rdr,

2 Ditto à 25 Rdr.,

2de Kiøer à 15 Rd.,

En beslagen og en Færreds-Vogn 42 Mdr, Plove og Harver 10 Rdr. & c. - - - - 250 Rd, - Mk.

Er - 1216 Rd. 4 Mk.

Deraf Rente 4 pro Cento, er - 48 Rd. 61 1/2 ß.

35

35

Transport 104 Rdr, 79 ß.

3.) Eyeren skal hegne sine Marker

selv, og skal have Ildebrand:

10 Favne Brænde er 20 Mor.

Giersel 10 Rdr., og Gryfterternes Vedligeholdelse ved imel- lem leyede Folk 5 Rdr, - - 35 Rdr. - ß.

4.) Eyeren skal leve: Jeg vil kuns

regne hans Familie til 5 Personer, og efter det FortæringsCalcul i Brevet Pag. 10 og 11. anføre 5 Skvr. Rug maanedlig, er 7 Tønder 4 Skpr.

à 15 Mk. er 18 Rd. 72 ß. 13 Skpr. Byg maanedlig, er 19 og en halv Tønde à 9 Mk. er 29 Rdr. 24 ß. Til Flesk,

Kiød, Sild, Fisk, Salt & c. i

det ringeste 20 Rdr. er - - 68 Rdr. - ß.

5. Eyeren skal betale personelle Skat-

ter til Kongen, Offer til Præst og Degn, Løn til en Karl 16 Rdr. en voxen Dreng 8te Rdr. og en Pige 6 Rigsdaler og 4 Mk - I ringeste - 40 Rd. - ß.

Summa aarlig Udgift -- 247 Rd. 79 ß.

36

36 Derimod besaaer han ved best indrettet Ager- brug med sin Parcel, den halve. Deel; det er 28 og en Halv Tønde Land, nemlig:

Med 8 Tønder Rug à 5te Korn,

Sæde-Kornet fraregnet, er

32 Tønder à 15 Mk. er - 80 Md. - ß.

Med 12 Tønder Byg, á 5te Korn,

Sædekornet derfra, er 48 TD. à 9 Mk. udgiør - - 72 Rd. - ß.

Med 8 og en halv Tønde Havre, det 6te Korn og derfra Sæden, er 42 og en halv Td. à i Rdr. - - - 42 Ro. 48 fé.

Summa Indtægt - 194 Rd. 48 ß,

Seer De, min Herre! Det bliver neppe mueligt for denne lille Proprietair, at komme ud eller slippe skadesløs. Han vil med Vished omsider blive Landet til Byrde, og det bliver u-undgaaelig, at jo Hans Majestæt maae tage Parcelen igien, saaledes som den da kan være.

37

37 Men at gaae dette sine Parcelisterie forbi, da jeg herved ikke vil mismodiggiøre Dem, som ved Deres 99 Mars Forlehning maatte befinde sig, uden maaskee at vide det selv, i denne Labyrint; saa findes der imellem ogsaa nogle Lækkerbidskener, som er værd at være Eyere af.

Fornemmelig forekommer den saa kaldede Oringe Skov ved Vordingborg, som er Parcelen No. 20. og skal bestaae af 82 Tønder Land Udsæd, næst en liden angenem Lund eller Skov paa den Østre Kandt. Den ligger kuns omtrent tusinde Skridt S. O. fra Byen, og har den naturlige Fordeel frem for alle Parcelerne, at den næsten rundt omkring er omflydt af Stranden.

Samme er kiøbt ved den solenne Auction den 4de Junii 1772, af Forpagter Sr. Hans Pedersen paa Nysøe for Recognition 131 Rdr., hvoraf Renterne 4 pro Cento, er - - - 5 Rdr. 23 ß. Og aarlig Afgift 48 Tønder 6. Skpr.

Byg, som betales i de 4 første

Aar med 9 Mk. er - 73 Rdr, 12 ß.

Er 78 Rdr. 35 ß.

38

38

Dette deylige Stykke Land, som kan blive det andet Felsenborg, og, om jeg tør, uden at fornærme Eyerens Dessein, jeg vil kalde Sanct Han- senborg, er som bekiendt bortforlehnet i 99 Aar med alle Hovedgaards Herligheder af Skov, Jagt, Fiskerie, Skatte- og Tiendefrihed, m. v.

Men er det muelig min Herre, tiden at have tabt al menneskelig Skiønsomhed, fornuftig Over- veyelse og Agtpaagivenhed i den bekiendte Søe Bundløse ved Ugledie, at nogen har kunnet sætte saa ringe Pris paa dette saa herlig beliggende, saa vel af Naturen prydede og importable Stykke Land? Et Eyland, som neppe lader sig tilbagekiøbe for 8 à 10000 Rigsdaler.

En Strækning af den beste Art, og om jeg

med Dem, som De Pag. 5. i Deres Brev sta-

tuerer om andet vores Ager-Land, torde driste mig

saa vidt — et Marskland — kort! et Areal,

som til at faae opryddet og giort dyrkbar, for faa

Aar siden har kostet nogle tusinde Rigsdaler, og som kiendelig meere end een Gang har viist og be-

viist, at give Renterne meere end Tidobbelt.

39

39 Auctions-Protocollen for dets paa Marken forrrige Aar for Hans Majestets Regning bortsolgte Afgrøde, bekræfter denne kostbare Sandhed. Efter havende Efterretning derom, var dets Beløb jo imellem 16 à 1700 Rigsdaler frie Penge. Lad nu være, at her ikke kan giøres Regning paa saa

betydelig Gevinst hvert Aar; De kan med Villighed sige: Jorden er kuns pløyed i 3 Aar, den har altsaa havt umindelig Hvile, -— den er endog til

Hvede-Avl opgiødet i Ober-Directionens Tid. —

Kornet har været i høy Pris, og i sær ved de raae Korn-Auctioner her i Egnen overalt stærk op- dreven. — Alt dette tilstaaer jeg Dem.

Men Himmel! hvad Forhold er der imellem den nu bestemte usle Indtægt 78 Rdr. 35 Skill., og naar jeg vil antage et Middel-Tal af Auctions-Summen? — —

Videre: Beidringe Koehauge, No. 10. Fig. X. Det er sandt, der skal svares deraf aarlig 76 Tdr. 7 Skpr. Byg à 9 Mk. er - 115 Rdr, 30 ß. Og dertil Renterne af 25 1/2 Rdr,

Recognition 4 pro Cento, er - 1 Rdr, 2 ß.

Er - 116 Rdr. 32 ß.

.

40

40

Og jeg maae tilstaae, at om Agerlandet alene skulle repondere for denne Afgift, blev ikke noget synderligt til overs; men med min Herres Tilladelse, at jeg fremdeles sætter Priis paa andres Vahre, saa betales ikke den derpaa værende Skov med 4000 Rigsdaler; Thi har en vis anden giennem- sigtig Skovstrækning kunnet taxeres for over 2000 Favne Brænde, og hver anslaaet til Middel-Priis paa Roden 1 Rdr. saa kan min Regning ikke feile mig for Beldringe Koehauge, som i saa Fald er meere end dobbelt saa stor.

Jeg kiedes ved at forelegge Dem flere Exem-

pler og Beviser af denne Art. Dette maae

være nok til Bedømmelse, om De har Ret til at paastaae, at denne Indretning er den beste, og jeg maatte lede mig selv i en uendelig Vidtløftighed, om jeg ville tage mig for at paraphrasére en hver enkelt Meening af Deres Satser i den anpriste rare Plan.

Derimod vil jeg efter mit Forsæt vise Dem sammes ufeylbare Forhold i Ligning med den gamle Jorde-Bog.

41

41 Den gamle Jorde-Bog har efter Deres eget Opgivende i Brevet Pag. 21, naar Landgilde-Kor- . nets Penge-Beløb tillegges - 17173 Rd. 64 ß.

Den nye har De Pag. 24. anført at skulle være - - - - - 21482 Rd. 64 ß

Men hvorudi efter min foranførte saa billige, som rigtige Antegnelser afgaaer, nemlig:

Efter Litr. a. 2348 Rd. 32 ß.

b. 203 Rd. 40 1/2 ß. .

c. 340 RD. - ß. d. 266 Rd. 12 ß. e. 2500 Rd. - ß.

Er - — 5657 RD. 84 1/2 ß.

Igien for den nye Plan - 15824 Rd. 75 1/2 ß.

Naar nu denne Summa balanceres med den gamle Jorde-Bogs, saa seer De, min Herre, at Hans Majestets Cassa taber aarlig paa denne Maade ved den nye Plan - 1348 Rd. 84 1/2 ß.

42

42

Men De vil Pag. 35. ikke, at de vigtigste Indtægter af Hoved-Gaards Markerne skal betragtes som de Væsentligste af vore Jorde-Godser? — Ney! det er sandt, at under en kristelig og billig Behandling med et Jorde Gods, kan man gierne giøre Regning paa flere væsentlige og réele Indkomster, men om de just egentlig udflyder af de Kilder, De strax derpaa viser os, bliver et Spørsmaal.

De taler her om store og stærke Strækninger. — Strækninger af nogle og halvtredsindstyve Tusinde Tønder Land. — Kom disse ikke i

Betragtning hos min Herre, saa fortiente den heele Forandring ikke Navn af Forbedring i vor LandVæsen, siger De; Maaden hvorledes, lærer De os tydelig ved en anstillet Fordeels Beregning Pag. 45, 46 og 47, hvor De giør Regning paa Et hundrede og firsindstyve Tusinde Tønder Korn meere, end man tilforn har vidst af at sige, og beregnet over Hovedet à 2 Rdr. Tønden, beløber Tre Tønder Guld og 60000 Mdr.

Den bekiendte Fabel om Munken med sin Olie-Krukke, eller Glas-Kræmmeren med sine Glas, hvorpaa han altid ville vinde dobbelt, indtil han

43

43

blev umaalelig riig, at han des Aarfag troede sig qualificeret nok til at frie til Landets Prindsesse, men ved et supponéret ufordeelagtig Svar blev saa overilet, at han spændte Beenet imod sin fattige Glas-Kurv, saa at dens Indvolde brast i Stykker, og faaledes giorde en voldsom Ende paa sin søde Phantasie, sætter jeg ved Siden af hine luftige Beregninger.

De maae forlade mig min Herre, at jeg tænker saa forvoven om Deres vittige Indfald. Det er umuelig at nogen som kiender Egnens Situation kan for Resten fatte Liid til hvad De siger om denne Gevinst. Ney, hvem som seer enten Barneeller Kiøng-Moser, skal strax sande med mig, at førend De kan skaffe Kuldebierg og Ambierg og nok saa store Jordbanker udplanerede deri, vil De altid for disse store Etendües lide et mærkelig Skaar i Deres Beregning.

Med al dette at paastaae, som alene en Amhentigue Nivelation skal kunne bedømme, næst at be- raabe mig paa, at med Vandets Udledelse af begge disse betydelige Strækninger, tilforn har været giort mislykkede Forsøg, er jeg dog langt fra ikke saa stivsindet, at jeg vil nægte Landvæsenets og Agerbru-

44

44

gets Forbedring for en meget stor Deel paa det Vordingborgske Distrikt; men jeg vil kuns at De skal gaae menneskelig og rimelig til Værks, og ikke udspænde Deres Plans Execution derhen, at fordi Masned-Øe ligger nær ved Vordingborg, og man derfra kan see over til Gaabensee i Falster, at , siger jeg, derfor ligger en Strækning her imellem til Tieneste for Deres Cultivation; eller andet ligesaa urimelig Tøyerie.

Jeg troer som sagt, vist nok at Distriktet kan forbedres, og jeg formeener uimodsigelig saadant at kunne skee ved disse efterfølgende Hoved-Poster i det almindelige Landvæsens Lære-System, 1mo.) At Felledskabet allerførst mellem Bye og bye blev ophævet NB. hvor det lader sig giø- re uden enten den enes eller den andens totale Ruin og ødeleggelse. Erfarenhed har lært, at i hvorvel Felledskabets Ophævelse har mange talende Fordele, kan Contrarium dog, paa nogle Slæder have sin Grund; Jeg meener der, hvor den naturlige Jord-Artens Beliggen- hed selv foreener et nødvendig Felledskab for at deele sine Herligheder til tvende eller flere Byer, som ellers en alene beholdt og en anden sit slet intet af.

45

45

2do.) At med Felledskabets Ophævelse Bye-viis blev forbunden en specielere Markdeeling, saa at enhver Bye fik flere end to eller tre Marker, som de kuns nu i Almindelighed har, og hver Bonde færre Jorder til Bedrift og en bedre Culture. Ved saadan bedre Markdeeling kunne da uden Besvær lettelig med Tiden naaes det specieleste Felledskabs Ophævelse, da saadant med større Glæde af Bønderne skulle antages endnu, hvor de fleste nødvendig ved en forcerer Udbytning maae lide et saa stor Tab, at de aldrig kan komme sig igien.

3tio.) At ved den første Markdeeling eller Indretning blev seet paa, at Hoved-Skielgryfterne kom efter Situationens naturligste Lage til at gaa der, hvor de tillige kunne tiene til Hoved Vand-Render hvortil alle andre Aflednings mindre Render fik Afløb, for paa denne Maade at befrie Markerne fra det paa sine Stæder mangfoldige Vand der fordærver Ager og Eng og hindrer alle Sæde-Arters Overflødighed; ligesom og

4to.) At den utallige Mængde Steen, som findes overalt paa fleste Marker i disse Egne, blev ryddet af Veien, og anvendt med Nytte enten

46

46 til Steengierder, eller ved at slaaes og sprænges i Stykker til Landeveienes Forbedring.

See! min Herre, disse ere mine antagne Princips til Landvæsenets og Agerbrugets Forbedring i en almindelig Forstand. Der er vel meget mere at legge til, naar man tog sig for at afhandle, hvad i Overeenstemmelse deraf kan tilkomme enhver. Jord- bruger; Men dette maae være nok paa dette Stæd, da i øvrigt de foranførte Reglers Anvendelse paa et vis Naboe-Gods hos Dem i nogle Aar og til kien- delig. Forbedring har været Eyeren magtpaaliggende. Kast kuns et Øye uden Frygt imod Østen og betragt, hvilke Spoer Vindskibelighed, grundet paa en prøvet Erfarenhed og udført med Fornuft kan give Dem; Og mener De ikke, at faa Aars ligesaa sædelig og forsigtig Behandling skal opvise for Dem de Fordele, som Deres af Dem besielede Dyrløver maaskee aldrig vil faae at smage? Ja lad mig have den Ære at forsikre Dem om en Sandhed, som ingen (at jeg her skal betiene mig af Deres egen Talemaade i en anden Hensigt) skal vove at giøre Dem bekiendt uden at paalegge Dem Taushed.

Jeg bar den Ære at være o. s. v. Skrevet d. 1. Martii 1773.