[Søren Rosenlund] Det danske Ophir, eller Beskrivelse over de Danske tilhørende Guld-, Sølv-, Kaaber-, Mineral- og andre Aarer, saavel uden for som her i Riget, samt hvor det findes. Indleveret til Baron von Bernstorff til Forestilling for Kongen. Anno 1767, den 4de Junii af Junior Philopatreias.

Det

Danske Ophir,

eller

Beskrivelse over de Danske

tilhørende Guld-, Sølv-, Kaaber-, Mineral- og andre Aarer, saavel uden for som her i Riget, samt hvor det findes.

Indleveret

til Baron von Bernstorff til Forestilling for Kongen

Anno 1767. den 4de Junii af

Junior Philopatreias.

Nu til alles Efterretning begyndt i Junior Philopatreias 1 Deel 5 Afhandl. 1770. d. 22 Dec.

og 2 Deel pag. 13 og 14, her videre fortsat

efter Løfte samme Steder.

2

        

3

Til Fædreneladets sande Elskere!

Den anvender sin Tiid meget lastværdig, som

anvender den paa at benægte Sandhed og føre den bag Lyset. At laste Redelighed, fordi han ikke elsker den. At fremkomme med skumlende Forklaringer, for ikke at hades for Sandhed. *)

Ingen af disse kan eller bør kaldes Patrioter; thi de viser at være Landets og Borgerlighedens aabenbare Fiender.

Hvorledes kunde det kaldes Skrive-Frihed, naar Sandhed ikke frit torde nævnes? Alle I Sandheds Fiender, som skiule Eders Navne i Patriotisme: Forhaan, belee, bespot, og foragt mig. Intet skulle glæde mig mere, end at det maatte gaae enhver i sin Stand lykkelig og vel, efter Guds og Kongens Villie, at alles Lyksalighed maatte saaledes tiltage og formeres i denne

*) Er ikke alle de borte, som stod efter Eders Eyendomme og Blod? som fordum de, der stode efter Barnets Liv. Hvad frygtes da for at vi sige Sandhed efter Befaling og Tilladelse.

4

4 Tid, som Landet har rigelig Forraad dertil; Og dette: at den ene ikke ville fornærme den anden; at enhver vilde dømme sin Broders Tanker saaledes, som han selv paa den store tilkommende Dag vil dømmes, og som han vilde, at denne Konge maatte dømme ham, staaende for sig.

Det er ey Umagen værd at igiennemgaae de 17 til 18 Piece, der er skrevet imod Junior Philopatreias, allene til Forhaanelse, dog uden ringeste Igiendrivelse, sund Fornuft og Argumenter; saavel som andre, der under hans Navn er udgivet af samme Suurdey. Man behøver ikkun at henvise disse Guds-Bespottere og deres Næstes Forhaanere, Ære-Styllere og SkriftDagere, til Holbergs Svar til saadanne Junker — Smal — Hans — Skrivere, pag. 2 og 3.

Forfatteren af den Kritik over Junior Philopatreias 1 Deel, 1 Afhandling. Denne svimlende Forfatter, denne er ikke værd at svare.

Forfatteren af den Kritiske Journal siger: Denne Skribent er enten gal eller drukken. Denne han tilkiendegiver, at enten tør han ikke være en sand Patriot, eller vil han ikke tilstaae Sandhed om Statens Ulykke paa denne Tid, og at Stand og Titul burde ikke frieholdes fra fortient Straf, og uden at straffe, opnaaer Danm — aldrig sin forrige Lyksaligheds Flor og Stridbarhed; eller og tilstaaer han, nemlig

5

5

denne Øyentiener, at han ikke enten forstaaer eller har læst dette Riges gamle Stats Forfatning, og ey heller forstaaer Dansk. Svar: 1763 blev det publiceret og begiert (men af hvilke høye Herrer stod der ikke) at man vilde tilkiendegive Dem den gamle Danske Statsforfatning og Rigsraadernes Magt over Kongen i de Tider; men som jeg ikke har funden, at De har havt nogen Ret over Kongen, uden den, Blak og hans har taget fra Kongen, har jeg ikke kundet beskrive 685 Aars Historier, eller paa Dansk: Kundskabs Bog, anderledes, end skeet er; og Kundskabs Bog, i Steden for Historien, min Herre! som De opholder Dem over, er dog ikke Dansk, men i Dansk Kundskab. Eller og De tilstaaer, at De er bange for, at De, som uværdig bærer det Navn Adel, skal miste Deres ugudelige Herredømme, og Vordnede-Retten ophæves (som er indført af Blak, paa den Maade, som der endnu saa ugudelig exerceres) saavel over Bonden som andre, hvor det ikke er i Navn, men i Gierningen. Ja, vist er Forfatteren et fuld Menneske, og ikke et halvt; og en, som ikke setter Kiød til sin Arm. Han er død, i Henseende til at understøtte ulovlig Magt; men levende, naar han kan give Anledning til det Almindeliges sande Vel.

Forstaaer De ikke denne Afhandling for 685 Aar, da er den i meget kort Begreb egentlig denne, for efter Resc. at oplyse de ældre Tiders Misbrug: 1) Hvorledes det var for Knud den Helliges Tid. 2) Derfra

6

6 og indtil nu. 3) Hvorledes Ministre tiente Riget før; og Agerdyrkernes Tilstand og Rettigheder. 4) Alle Danskes Slaverie fra den Tydske Adel Blak, og Præsters Herredømme her i Riget. 5) Hvad Skade Friehandel fordum har giort, at den ikke ved de Kongel. store Bekostninger endnu er lægt? 6) I det Rige, som ikke straffes, enten det er Høye eller Lave, der gaaer det farligt til.

Med de Ord: vi ledte og ledte, tilkendegiver han, at Rettergangen ønsker han helst at være saa forrykkt, at de Falske kan ventilere den; eller og, at han ikke tør tale derom, for at vente at blive en Embedsmand, naar det overflødige Antal ikke formindskes helst naar Loven ikke skal holdes uden efter gammel Slentrian.

Om Geistligheden synes det, at han siger: det er latterligt, at de skulle alle leve som Brødre.

Begge fornævnte Autores har næsten fulgt hinanden, især Kritiken over 2den Deel, og benægtet, at Magistratens Fyrre- og Elle-Brænde for 2 ß. ikke veyede 6 Pund: Men lad kiøbe for 2 ß. og see, om De faaer mere efter samme Tids Maas. Mange flere Ting end Brænde er troeligt. Og see endnu til med patriotiske Øyne, om ikke Omgangen med Brændet kunde billigere, end at overlade Udsælgningen til Particuliere, der svarer 5 Rdlr. for Favnen, og løytte saa ikke det, som De ikke kan eller vil, eller tør see, uden

7

7 at De vil være en Sandheds Benægtere. Mig er det ligemeget, hvad De siger om Stadens publiqve Casser; men dog, kast Øynene, og see, hvor mange Penge Staden har i store Huuse:

40000 Rdlr. - 30000 Rdlr.

24000 Rdlr. - 80000 Rdlr.

Hvilke de andre Casser ere, det kan De see i Fortsættelsen af Junior Philop. 3 Deel. Og mener De ikke, at vi kunde begynde Handel, ved at handle i Førstningen foruden nogen stor Vinding, til vi dermed kom i Vane og Veye? Hvorledes mener De, at andre har begyndt? Tænker De, at de fik den ved det første Fahrtøy, de lod løbe i Søen? og tænker De, at de ikke endnu sveder, for hvad de forhverver.

Hvorledes synes De, at man skulde først vise moedne Frugter eller Fordeele, førend Begyndelsen dertil, eller og ikke vise de fremfarne Stats-Forfat- for at bevise deraf, det man nu vil sige;

eller skulle jeg sige: vi feyler? NB. Dette veed

man, og det er ingen Oplysning, at sige det, som er alt for bekiendt; eller at sige: det skulle vi have; men siig Middel dertil.

Over Junior Philop. 3 Deel Viiser Fortegnelsens Forfatter sig meget ivrig; maaskee fordi det er oplyst, hvad der har holdet vore Fabriker og Handel tilbage; samt, at han hader den Sandhed, at endog Kongen Allern, har befalet, at Holsteens og Kiøbenhavns Maal

8

8

skulle, som billigt, være eens. Ære de første bleven mindre, og endog han daglig kan see det, vender han Kaaben, og benægter det, for at giøre det til en stor Usandfærdighed.

Videre kalder han det Pag. 52 Misbrug af Skrive-Friehed, at jeg haver efterfulgt Indbydelsen med at skrive Sandhed, og ikke indhyldet Sandhed, som den Gierrriges Urtepotte, Author-Iglen, Fandens Liv og Levnet, og deslige. Hvorfore han saa frit tilstaaer, at være saa bitter imod Sandhed og Tydelighed, opholder jeg mig ikke over.

Journalisten derimod tillegger mig, at det er Skade, at Holsteensk og Kiøbenhavnsk Vægt og Maal er bleven lige.

Videre beskylder denne Forfatter mig og siger:

Han Ønsker & c. - vilde anrette et Stokholmsk

Blodbad & c. Disse grove Beskyldninger ere ikke anderledes at ansee, end Autor til alle Krabber & c. Junior Philopatreias til Belzebub. Sandheds Elskere til den Russiske-Løgner. Den Guds Bespottere, der skrev Junior Philopat. Begravelses-Historie & c. Svar til den Sandheds Elskere; og den saa kaldede døbte Jødes Svar til den, der skrev til den Russiske Løgner, og alle deslige Forfattere.

Junior Philopatreias er ikke af det Slags, der skyer at sige Sandhed reent ud efter Kongens Aller-

9

9

naadigste Villie og Befaling; han søger ingen ØrnsPatrofinium ved Flattererie Og Falskhed. Han frygter ikke heller for deres Avind, som besidde Laster, og finder sig i Samvittigheden rørt ved at læse hans enfoldige og velmeente Skrifter. Han er ubevægelig ved alle disse æreløse- og Ondskabs Forsvare-Skrivere; Han tilbeder ingen Ørn, giver dem ey heller sin Konges Ære. Han spilder ikke Tiden saa unyttig, at tænke og giøre ligesom disse. Ligesom han ikke heller har skrevet noget, som ikke er geleidet af Argumenter og Beviiser, til deres Oplysning, som elsker Retfærdighed.

De opholder Dem og over, at Junior Philopatreias ikke skriver et nyt høyt opskruet Popegoye-Sprog, men saadant Dansk, at alle Danske kan læse og forstaae det, de læser, Baade i denne Stad eller uden for den. Her er Tingene lidet bekiendt; uden for slet intet; bør de andre ikke og at forstaae det, de læser? At det ikke er, som en Deels, der vel er 2 a 3 Ark, saasom Sch*** med prægtige Ord uden Meening; At han ikke, som de, har fingeret en Gedebuk, og deslige. Ney, hvad han siger, det vil han sige tydelig; thi den hele Nation er lige berettiget til at vide.

Mine malifieuxs Herrer! skal jeg endelig giøre Dem Regnskab for, min Danske Tunge? maaskee De ikke forstaaer, hvad det Ord Tunge er? Da maae jeg vel erindre Dem, at alle Haner ikke galer med eens

10

10

Lyd; og at min, den skal aldrig gale, uden at den kan fremføre noget virkeligt. Kongen tillod mig at tale, kan og nok forsvare samme; dog skal det aldrig findes, at jeg vil misbruge den.

Fortegnelses-Forfatteren giør sig stor Umage for Brændeviins-Pandernes Conservation, at heller forsvare, at Riget bør mangle Brød, end Dansk Brændeviin: Handelen ikke skulle forfremmes, enten med at kunde afsette Korn, eller hente Rom. Hans Sladder er mig ligegyldig.

Men hvilket mønne være os best: enten at have Mangel for Brød & c. eller at have Brød, Kornvahre og Brændeviin uden Mangel, samt Fordeel ved Handel til?

De ere Brændeviins-Brændernes Øyesteen eller og Øyentiener. Aarsag har Brandeviins-Brænderne til at sette Dem i en heel Tønde Brændeviin, som aldrig blev tom, dog foruden Brød til, fordi De har saa partisk forsvaret Egennytte og Landets Skade.

Brændeviins Ødeleggende, Overdaadigheds store Ven! jeg efterkom strax Deres ugunstige Befaling, da De forbød mig, ikke mere at skrive. Jeg seer nok, ar De kritiserer efter Venskab, at De ikke lider noget nyttigt Forslag; allerhelst, siden De i Deres Kritike siger: De, der ville kiøbe denne Piece, maae ansee de Penge, de give derfor, som en Almisse. Min

11

11 Herre! behage at giøre det bedre, siden De bekiender orn sig, at De besidder Juris prudencen. Vel, at De sagde mig det, førend jeg udgav 1. og 2 Deel om Praxin i vore Retter; thi ellers havde de to første Dele været ude. Men siden De er saa stor en Jurist og Dommer-Dosmer: saa vil De lettere udgive de 2de resterende Dele, end beviise -— Jeg vil strax overgive Dem Materierne dertil; thi skulle De, som jeg, først lære det, siden samle det, da maatte De sandfærdig behøve 10 a 11 Aar dertil; thi og jeg har anvendt 34 Aar derpaa at lære det. Og da jeg aldrig haver skrevet noget for en lumpen Vinding Skyld, men, lange førend denne Friehed, nedlagt baade de udkomne og andre af mine ringe Tanker om det almindelige Beste, for mine Medborgere, for den store Dommer; Saa De er da og blevet føyet i Deres Paastand, at ikke udgive noget.

Just fordi Sandhed saaledes forhaanes, har de Danske saa lidet deraf, og af redelige fuldførte Forslage, men nok af bedragelige. De elsker Løgn, naar den er iklædet med Falskheds Sminke; de benægter deres eget Land og Landes Formue, uden at eftersøge; de hade dem, som vil anbringe det, og Sandheder, og troer Falskhed. De forsvares, om de har Raads Navn, det de føler Overbeviisning af Byrden. De vil næsten alle være Jarle og Herssa i Klæderne, uden derfor at arbeyde. Er dette ikke Sandheder? Hvorfor benægter De da min 5 Afhandling i første Deel,

12

12

og hvorom jeg lidet har berørt i 1 Anmerkn. pag. 13 og 14 i anden Deel? De baade nægter det, og beleer mig derfor, at jeg der siger: de Danske kan aarlig have Penge-Skibe eller en Guld-Flode hiem.

Jeg lovede pag. 55 i min i Afhandling, at oplyse det, naar jeg først fik at see, hvorvidt Sandhed endog i denne Post kan have Sted. Men endog jeg længe er beleet og forhaanet derfor: saa skal samme dog ikke afholde mig her, at udgive det i 1 Deel, 5 Afhandling begyndt, og i 1 Anmerkn. i 2 Deel, pag. 13 og 14, om de Danskes skiulte Rigdomme og ædle Metaller, saavel i som uden Riget, Norge undtagen, dette Skrift, som jeg til Hr. Baron v. Bernstorff har overleveret Ao. 1767 den 4 Junii, som den der var i Rentekammeret, at forestille det for Kongen; samt en Afskrift til Hr. Reverdil, begge under det Navn:

13

13

Allerunderdanigst Forslag

til et Dansk Ophir,

det er:

Allerunderdanigste ringe Tanker om Guds

besynderlige beskikkede henlagde Velsignelser for Deres Kongelige Majestæt; som synes saa rige, at Deres Kongelige Majestæt kan fra Deres langt bortliggende Stater og Etablissementer aarlig have Penge, eller med ædle Metaller ladede Skibe, eller som Spanien, en Guld-Flode him til Dannemark.

I Pennen observeret og samlet i Indien

fra Anno 1764 til 1766

af S. R.

Som inderlig ønsker sin Konges og Fædrenelandets Lyksalighed, og disse velsignede Frugters Optagelse og Fremme.

Forslagets Orden og Indhold var følgende: 1.) St. Croix og Krabben-Eylands ædle Mineralier og gode Jordarter, og hvorledes Drivningen dermed burde omgaaes og indrettes, om Kongen og Dannemark skal have Fordeel og ikke Tab derved.

14

14

2.) Annegabe er meget riig af Kobber fra Ende til Ende, som et Tekke & c. Det er derfor forunderligt,

at vi lod Eng. - tage det i sidste Krig,

eftersom vi havde Spaniens eget Tilbud og Consens. Erindring og Anmodning til at antage det tilligemed Testigos.

3.) Finmarkens Righed paa ædle Metaller i gamle Dage; og Beviser fra disse nyere Tider af P. Juhl. NB. Her gives Anledning, om Dannemark

har for mange eller for faa Folk.

4.) Om Dannemark selv.

5.) Hvorledes det er at forstaae, naar det hedder om

de Gamle, at de har fundet Guld og Sølv, kaldet Liggendefæs, i Høye, Skovene, og paa smaae Øer, og ofte overvundet Drager, førend de fik det.

6.) Om de visse Steder og Metaller, som Dannemark

selv ever, og kan blive store Riigdomme til Rigets Tieneste, om de eftersøges og maae optages, da skal strax findes Optagere; til at bevise dette.

7.) Om Guld-Negotien fra Guinea, og om de

Danskes Adkomster der, samt et Forslag om det Ædle sammesteds; Befordring defra at burde komme, savidt som mueligt, hiem til Dannemark.

15

15 Dette Skrift indgav jeg d. 4 Junii 1767, som meldt er; strax derefter et dito om Krabben-Eyland; hvilket Land Kong Christian V. har givet til en Kiøbenhavnsk Borger, navnlig S. Pflug, af hvis Gavebrev Originalen endnu maae findes i det Kongel. CancellieArchivs Giemme. Dette Skrift jeg her overgiver om de Guldaarer, jeg haver fundet de Danske vestre Stater at være velsignet med, om Dannemark ikkuns vil have samme Guds velsignede Forraad, og anlegge Tingene paa den rette og fordeelagrige Maade, kan nu holdes imod begge ovenmeldte i det Kongelige Rentekammer indleverede Forslag, om saavel St. Croix, KrabbenEylande, Annegades, Testigos og Guineiske Rigdomme og Guld-Aarer, om jeg har angivet Løgn eller Sandhed.

Da disse Skrifter kom ind, bleve de allene beleet: Guld maatte der ikke findes paa de Danske Eylande, og de øvrige Eylænder maatte ikke høres, at høre Dannemark til, uden at jeg beviiste det. Jeg forfattede og samlede derpaa mine Beviiser om samme Rettighed og Kongelig Dansk virkelige Eyendoms Ret i de Lande, under følgende Titul indleveret: Allerunderdanigst Grundridsning til at beviise Krabben-Eyland og Biqve, med flere Eylande, at være Kongelig Dansk Eyendom, dateret Kiøbenhavn den 2 Novemb. 1767. Men de bleve det de er, nemlig u-optagne, og Aarene ligeledes, uden at tiene Dannemark. Baron Holberg og Egede beklager, at intet antages i Dannemark,

16

16 uden det angives af en Stor, en Greve eller Herssa, eller overmande Stor eller Riig, eller rig Adelsmand.

Det er forunderligt, at her benægtes endog af de, som synes at være af Landets egne Børn, at her ikke i ældgamle Tider har været drevet Miner, da de dog ikke kan benægte, at her jo findes Metal. Enten har de ikke læst den gamle Skribent Pontanus, hvor han i hans Chorogr. saa siger: De incx haustis vani generis metalli venis; eller at de henkaster det med Foragt, fordi det er skrevet af de Gamle. Mine kiere Venner! vil De behage at legge Merke til, at vi finder ikke engang saa meget, som dette, skrevet om, at der har været drevet Sølv-Miner og Guldværker i Norge, førend i Kong Christian lll. Tid, fundet ved Opso Kobber- og Sølvaarer 1538; og dog troer man, efterdi det kan endnu sees for Øyne, at der virkelig har været fordum et vigtigt Sølv-Værk udi Øvre-Tillemarken. I Finmarken og Nordlandene læses i de ældgamle Historier, at de have havt store Rigdomme af Guld, Sølv og Ædelstene; de har ikke havt det af Krig; men af Biergværker; som siden i Verket følger forklaret. I Dannemark ligeledes: i Sandhed haver i ældgamle Tider været drevet saadanne Verker; derudi bestyrkes jeg af følgende: 1.) Af ovenmeldte Skribent Pontanus som herom er tydelig, og det, som i hans Tid ikke har været noget Hemmeligt, har han ikke heller holdt der videre fornøden, derom at forklare Stederne.

17

17 2.) Haver jeg større Anledning til at troe det, sags

vel af Saxo G. - som andre ældgamle Danske

Skrifter, hvor Ordene nu haver en anden Forstand end den Tid, og Skribenten selv; og at de belees, som giør sig det gamle Sprogs Forstand bekiendt, hindrer, at sligt ikke heller opdages, eller faaer Lov til at blive troelig, som er Sandhed; thi, maae de Sandheder nu, som dog daglig for Øyne sees, ikke være Sandhed, hvor skulle da det Gamle være det, det er?

Mine Herrer! læs Saxo og andre gamle Skribentere, hvor de saa siger: den og den Konge, Jarrel, Herssa og Kiempe fik Guld og Sølv i det og det Bierg; og forstaae dem saa ret, om De ikke benægter Sandhed. Jeg veed nok, at da en Commission skulle søge og observere en vis før beskreven Aare, at de sagde,

som Grundeyerne ønskede: at det var F. - Steen,

som De har erindret mig om i Deres ufornuftige Skrift; Men jeg veed og af de Danske Historier, at her i Staden er for mere end 100 Aar siden dog været samlet deraf i Grunden. Vide Pontoppidan.

3.) Hvor havde vore Fædre den Mængde Guld og Sølv fra, som vi læse, at de havde? Endskiønt at de gamle Historier ere mørke, saa ere de dog troeligere end Deres nu udgivne: og vi seer og forstaaer, at de havde Guld og Sølv. Fra Salomons Ophir havde de det ikke; thi de hav-

18

18

de Guld og Sølv her, førend Salomon fandt Veyen dertil. Fra Tydskland, Engelland, Holland & c. havde vi det ikke.

Baade vore og andre Nationer havde Sølv, og dog vidner Tacitus, en Tydsk Skribent, med disse Ord: ,,Jeg veed ikke, om Guderne af Vrede eller af Naade haver nægtet de Tydske Guld- og SøIv-varer; følgelig fik vi det ikke fra dem. Af de gamle Danske Historier synes mig, at vore BiergMetals-Verker ere ophævede ved Christendommens Indførelse; thi fra den Tid finder jeg ikke skrevet, at de har fundet Guld og Sølv, som før, og ey heller, som før, eftersøgt det. Samme Historier siger vel, at de ved Lething og Rov paa Engeland & c. fik ofte Bytte af Guld og Sølv; men hos disse hedder det og: de Kon- geriger havde ingen Metal-Verker; følgelig bortfalder samme, og bliver et Beviis, at Norden længst og i Tiden har havt Sølv-Verker. Thi jeg finder, at Keyser Otto og Henrici Aucupus ere de første, der har fundet Sølv i Tydskland. Henrici Aucupus fandt først de Lyneborgske Sølv-Miner, som endnu drives; og Otto I. det i Landet Saxen, i den 11 Old. See en Hammel Dansk Borgers Optegnelse, navnlig Oluf Larsens, beviser det.

Men at Dannemark haver virkelige Rigdomme af Metal, og Stederne, hvor det findes, til visse og er haandgribeligt, skal uden Hyklerie i efterfølgende

19

19

Skrift, som jeg her agter at udgive, om Gud sparer Helsen, blive beviist, naar jeg først faaer afhandlet de længst og uden Riget liggende og os tilhørende Guds velsignede Rigdomme uanfægtet, enten de ublue Falsk, heds og Lasternes Forfægtere lider Sandhed eller ikke, og i hvad Kritike deres Partiiskhed end føder af sig. Sandhed kommer dog engang frem; og uagtet at St. Croix og Crabben-Eyland længe ikke maatte have Guld, er Sandhed dog Sandhed paa denne Tid.

Det synes ellers noget forunderligt, at opkaste sig selv u-authoriseret over et heelt Folk, imod Maje-stætens Allernaadigste Villie, som ophæver Censur, med disse Ord: „Naar redelig sindede og for det Almindelige Vel, samt deres Medborgeres sande Beste, nidkiere Patrioter, skulle formevelst Persons Anseelse, Befaling eller forudfattede Meeninger skrækkes eller forhindres at skrive frit, efter deres Hensigt, Samvittighed og Overbeviisning, samt at angribe Misbruge.,,

Har de retfærdigt noget at sige imod, da skriv og anfør Argumenter, uden at de bør ansees berettigede i Fakulteternes Steder. Dog tør jeg ikke troe det af deres Kritiker. De øvrige som have fingeret idel Usandfærdighed, bryder jeg mig ligesaa lidet om, og kunde lettelig

20

20

vise een og anden Tyvestræg og Ilden i Spotterens Huus, dersom sligt nyttede noget til almindelig Nytte; Men jeg tænker: almindelig Nytte bør være alles Tanker, og Redelighed deres Øyemeed og Arbeyde.

Det glæder mig meget, at en Baron, nu efter mig paa nye, har angivet de St. Croixiske Guldaarer. Det skulle inderlig glæde mig, om deres Hidførsel maatte iværksettes; efterdi han er en stor Baron af Hollandske Seyleres Herkomst og Stand, da han kom paa St. Croix, og adelet her 1763.

Ligemeget, at intet i Dannemark antages, uden naar der opstaar en stor Caractiseret, som haver Rigdom og Villie til, at enten fremføre andres, eller selv foreslaae. Naar saadan en Mand opstaaer her, da kommer han vel tilpas, som Walk — og Gr.i forrige, og Gr. — D. — i dette Seculo.

Jeg haver i mit Forslag, i Erindringen efter Forslaget om Krabben-Eyland og St. Croix pag. 40, bedet Kongen, at der i de Lande maatte oprettes et Societet, til at observere Natural- og Mineral-Historien, hvorpaa de Lande ere meget rige; og kunde et Land af dem aarlig indbringe Kongen mere, end hele Dannemark.

21

21 Jeg vil her anføre mine Ord i samme Forslag Pag. 2. &. 3, at de siden kan eftersees og eftertænkes; Ordene ere disse:

„Og synes dette Land Bucca intet at eftergive, men snarere at overgaae de andre Danske Eylænder i Frugtbarhed og Rigdom; allerhelst der vidnes af Span.— og Eng.— som har undersøgt det baade der og her i St. Croix, at Landet, saa riig som Borica, producerer Guld — ligesaa rige, som de 3de Guldaarer St. Croix eyer; nemlig de 2 paa Nordsiden, og een ved Vest-Enden; foruden den VandAae, som ved Friderichsstad løber fra de høye Nordside Bierge, af hvilke den fører Guldsand med sig naar det regner. De paa NordSiden ere af en Engelsmand, af Profession en Guldsmed, i min Tid blevet prøvet, og der anlagt et Værk; Men da han havde giort Bekostningen i Aaret 1763, og var færdig at kunde begynde Operationen med Retot og Skeitningen, blev han af Misundelserne anfaldet, og maatte derfor løbe eller rømme Landet til Nord-America.

Da jeg havde talet med denne Mand og nøyagtig taget og erholdet tydelig og tilforladelig Oplysning herom, samt forespurgt mig hos andre, om samme Herligheder og befandtes virkelige? og spurgte: om

22

22 det ey var saadant Guld-Sand, som det, Kong Christian IV. fik fra Grønland, og da det ey kunde smeltes, blev det kastet i Søen ved Sundet Ao. 1636. Men de bevidnede alle Sandhedens Oprigtighed; og en Mand, til at overbevise, viiste mig en liden Flaske, som en Apotheker-Flaske, med Guld-Korn udi, af Størrelse som Vikker. Da jeg dette havde seet og prøvet imod andet Guld, tankte jeg strax: at siden Sandhed ikke der matte blive hørt, og det kunde blive ligesaa farligt for mig at tale derom, som for den, der havde beviist det, forfattede jeg ethvert Lands Egenskaber i Pennen, og i Særdeleshed dette; og da jeg var kommen hiem, lagde jeg mig efter, hvad som befandtes af ædle Metaller i Dannemark selv, overgav sligt til Bernstorff, som meldt er; Men jeg har ikke siden den Tid hørt noget derom. Til Vinter tog jeg mig atter for at yttre mine Tanker herom; nu vil jeg da og tør des friere udgive en kort Extract af samme Skrift, siden det nu er blevet nogenledes troeligt ved den Publication i Avisen No. 67 den 29 April 1771. om Guldaarernes Sandhed paa St. Croix paa John Willetz Plantage; men det, som meldes i Avisen No. 77, veed jeg, at det ikke var i min Tid, da jeg gjorde Undersøgelse, og synes mig ikke heller rigtig; thi la Gran tilhører (S. T.) Schimmelman og ikke Robert Tuit. Men om det er sandt, om la Gran, som er just ved ovenmeldte Aae, det er troeligt nok.

23

23 Beskrivelsen eller Forslaget om de baade udenog indenlandske ædle Metaller, Guld, Sølv, Kobber, & c. er, som skal følge tillige med Forklaring hvorledes Sanden skal opløses og bringes i Fluß, der egentlig er Hemmeligheden, til Beviis, at Dannemark kan aarlig have en Guld-Flode hiem.

Jeg forbliver mine Medborgeres

Kiøbenhavn den 15de May 1771,

beredvilligste Tiener

S.R.