Historia mirabilis, det er: En forunderlig Tildragelse med Junior Philopatrejas i de Dødes Rige og hans Tilbagekomst fra de ævige Boeliger. Tilligemed en Fortale indeholdende den forhen afdødes Liig-Procession langs igiennem Nye-Boder og udaf Øster-Part. Til Trykken befordret i Aaret 1771.

Samling

af Sørge-Vers

i adskillige Sprog,

forfattede

over den Sal. Afdøde

Junior Philopatreias,

til velfortient Hæder, Ære og Berømmelse.

2

No. 1.

Gravskrift paa Kisten.

See her en Patriot, saa mageløs og stor, Som man indhylle kan i nogen Rokkelor,

En Mand, som Publicum unødig vilde miste, Nu ligger stiv og død i denne Ligekiste.

Hvi døde han saa snart, der nys var sund og frisk? O! svar du Mordere, du fede Plukkefisk! Men pas kun paa du Grav, han vel forvaret

bliver,

Hvis ikke han endog i Graven Skrifter skriver.

3

43

No. 2.

Et Vers i Runne-Stiil.

Dørbe, erbe, vorde, storbe, Marbe, Sorbe, varbe, irbe, Lirbe, garbe,

Erbe, harbe, irbe, Lirbe?

Korbe, harbe, giørbe, varbe, harbe, virbe, Virbe, korbe, firbe, saarbe, marbe,

Merbe, paarbe, Krarbe-Eyrbe-Larbe.

No. 3.

Et Vers i Neger-Maal.

Dafilag Hallibafcunto!

Drahe Karto Lamir,

Miro Callipedunto, Afto pericadir,

4

44

Pefenfnavfia Alto!

Dromia Agiætmaal, Sturia periftalto, Ingria Cromikaal? Altopaca Pellinti, Negria Afticur, Infyrabi ftetinti, Klodria horfitur.

No. 4.

Foregaaende Vers paa Dansk,

af Mag. Klerkerup.

Døde han af Ligtorner,

Og er sovet hen, .

Han som en Rose blant Torner Lever i Skifter igien.

5

45 Patrioten er borte,

Græder og hyler enhver! Skiønt hans gule Skiorte Endnu i Verden er.

Rygtet om han Bedrifter

Trænger til Negrene hen; Men hvo kan skildre Hans Skrifter Med noksom berømmelig Pen?

No. 5.

Et Vers i gammel Dansk,

De Danske skal føre Udenlands Dasilags Skrifter hin gode,

I dem gierne saae baade Qvinde og Mand, At Svinene monne rode.

6

46

Nu ligger han der den Patriot saa sterk Ved Østerports Kirkegaards Steene,

Under aaben Himmel paa vilden Mark, Der hvile den Herres Beene.

Han altid udi sin Rokkelor Som Gangeren garage monne gange,

Af Skrifter hans Dresset og Fadebor, Stor Glæde og Gammen monne fange

Han var ei Kodener, ei Aadilsmand, Det siger jeg for Sanden, Men han opdaged Krabben-Eiland, Og dette giorde ingen anden.

7

47 Lad hannem nu hvile i Roe og Fred, Alt indtil Dagen hiin store,

Da han skal opstaae i Herlighed,

I gyldene Rokkolore.

No. 6.

En Gravskrift i Lapidal-Stiil.

D Død! du vældige Jægere! hvor jager du ikke efter os, som syndige og redsomme Daaedyr.

Men!

høit op med Ørnens Vinger under Rygtets Basuner i Ærens Uforkrænkeligheds Høihedes Befordring

8

48

opstige vore Bedrifter til Berømmelsens |ubestigelige Alper,

og

blomstrer som et Aloe i Tidens Urtepotte. Afdøde

Junior Philopatreias

Din Ære er som en Paaskelillie midt i Forglemmelsens Sneehvide Mosers Fordybelses Uendeligheds Herskares Mangfoldighed,

Hosiana og Hæder og Afkeloria in Excelfis, skal være og forblive dine Herligheds Pauker, Forstands Trommer og patriotisk

Kierligheds Triangler & c. & c.

af L. J.

9

Historia mirabilis

det er:

En forunderlig Tildragelse

med

Junior

Philopatrejas

i de Dødes Mige

og

hans Tilbagekomst

fra

de ævige Boeliger.

Tilligemed en

Fortale

indeholdende den forhen afdødes Liig-Procession langs igiennem Nye-Boder og udaf Øster-Port.

Til

Trykken befordret i Aaret 1771. Krabben Eiland.

10
11

B. L.

D! hvor stor en Erkiendtlighed, forbunden med den allerfuldkomneste Lov og Tak, bør ey det hele Danske Publicum være den Ven, Rosentorne, skyldig, som har søgt at forævige Mindet af den næsten umistelige, brave, lærerige og flittige Junior Philopatrejas, ved det Skrift, der siger os hans Sygdom og dens Aarsager med paafølgende for hele Publicum saa bedrøvelige Dødsfald, hans Parade-Seng, Bestædelse til Jorden, med den saa ziirlige, som syndige

12

4 Liig-Tale, der er holden over ham, og de Ære-Vers, der er tilfoyet samme i de adskillige Sprog, hvorved faa mange har villet, ligesom strøe Blomster paa den afsieledes Grav-Sted til et ævigt Minde.

Hvad table ikke Publicum for noget stort, da den store Junior Philopatrejas ey kunde leve, ey kunde skrive længere her? Hvad Under havde det værer, om man havde seet hele Veyen, som hans Liig-Procession gik for sig paa, ud af Øster-Port til R - - - fra hans Døds-Sted, været bestrøet med Aske af Caffe-Bønner, som var brændt til sortere end Kul, ja til Kiønrøg, og man i hver Mands Vindue, hvor forbi Liig-Processionen gik for sig, havde seer et Sindbillede illumineret med Overskrift: i Dag er falden en stor Mand i Krabben Eiland.

Men det er saa almindelig, at der er kun faa, der skiønner paa velfortjente Mænd, og giver dem den Ære, de tilkommer, endog efter deres Død. Dette havde vist og skeet vor store og i Livet velfortiente Junior phi-

13

5

lopatrejas, dersom ey Rosentorne havde reyst ham ved sit Skrift en uforgiengelig Ære-Støtte. Vel fandtes nogle faa, som ved Liig-Processionen lod see den Ære, de bar for den i Livet store Junior Philopatrejas, ved sindrige Illuminationer i deres Vinduer; men det burde været overalt, og der er noget, som forgaaer; thi litera tradita pereunt, sed litera seripta manent, Derfore har Rosentorne giort det største heri til den afdøde store Mands Æreminde. Dog, siden man ey har erfaret, at, som det ellers gemeenlig pleyer at skee, at disse sindrige Illuminationer ere opregnede og offentlig bekiendtgiorte, saa maae det agtes fornøden her at give en Optegnelse paa dem, til een end ydermere Forævigelse af det Navn Junior Philopatrejas.

Da Liig-Processionen gik forbi et lidet Huus, hvori der boede en forarmet Brændeviins-Mand, lod han see sin Høytagtelse for Liget af Junior Philopatrejas med følgende Illumination:

14

6

Runden omkring Døren og Vindues Karmene, var hengt utallige smaae Lamper i prægtig Orden og Ziir, hvorudi brændte en 3 gange rectificeret Spiritus af Vestindisk Rom til 8 Skilling Potten. I det første Fag Vinduer, saaes inden for er hvidt Flor og derpaa ziirlig i Sørge-Dragt, teignet adskillige Torskebarder helde Flynder, Østers, Sanskrupper med videre, hvorover den Devise stod:

Ecce Homo?

paa Dansk: Qvæget er død. I det mitterste Fag Vinduer, saaes i et perspectiv en Krabe i en lang sort Sørge-Dragt, som ilede hen til et Eiland langt borte, hvor man saae adskillige dybsørgende paa Landet, med Devise: Faber suæ qvisqve furtunæ est? det er udlagt: Gale Hunde fager revne Skind. I det tredie Fag Vinduer, saaes ligesom i det første, et hvidt Flor med Lamper bag til, og derpaa ziirlig i sort teignet en Mand,

15

7 siddende ved sit Skriver-Bord i en lang Sloprok eller Rok de lour med adskillige Skrifter omkring sig: paa Kraven af Kiolen stod skreven: ach wei mir. Og paa dm ene Ende af Bordet var afteignet et Blækhorn med Sandhuus, Pen og Penne-Kniv, hvor under stod skrevet:

Satis eloqventiæ, sapientiæ parum? det er:

O! lyksalige Folke-Mangel i disse dyre Tider.

Paa den anden Ende var afteignet en Flaske, hvor under denne Devise stod. Bibite omnes? det er:

Prøven af Vestindisk Rom til 8 Sk. Potten.

En Fiskeblødere, som for at giøre Liget af Junior Philopatrejas den sidste Ære, havde sit Fiskebløderie paa et Hiørne-Huus, et Fag til hver Gade. Det ene Fag Vinduer, som vendte ud til Dosmer-Gaden, var saaledes illumineret:

16

8 Inden for Vinduerne var en utallig Mængde Lys rundt omkring et Kar forestillet, hvoraf opgik idelig en Luft Raqvet, som forestillede en Bergefisk, med Devise: Cur jam fatigas? paa Dansk:

Som du lever, saa døer du.

Det andet Fag Vinduer, som vente ud til Latinernes Stræde, saaes et Skib under fuld Seigl midt imellem Skier og Klipper, sindrig forestillet, hvis Seigl udvisede adskillige americanske og europeiske Fiske, og iblant andet, saaes en Mand paa Skibet, ar staae og banke tør Fisk: over hans Hoved stod skrevet:

Nemo pulsatur fine Crimine. det er:

Lav Plukkefisk til, saa ingen døer af den.

Skibets Flag var betegnet saaledes:

Ad Undas. det er:

En Prophet er ey agtet i sit eget Land.

Speylets Inscription paa Skibet, var Patifici med store gyldne Bogstaver, og derunder var sat dette Vers:

17

9

Daarbe Kirbe orde Perbe Hurbe Erbe forbe saarbe Rorbe lurbe, Sorbe firbe herbe paarbe Skirbe: Thirbe maarbe Irbe borbe blirbe.

Forstavnen forestillede en sort Neger, havende i den ene Haand en Vægt, i den anden et Blad, som et Landkort, og i Munden er Tobaks-Blad. Paa Panden stod skrevet:

Nunc desint Vires, det er:

Selg vel: men kiøb ikke.

Der sidste og tredie Æres-Tegn ved den afsieledes Liig-Begiengelse fandtes hos den saliges Vert, som i det lyksalige Testamente havde faaet det Skrift: Giensvar til den unge Pasqvillent, kaldet til Represaille for Huusleye. Han havde 7 Fag Vinduer til Gaden; men kunde ikke illuminere flere, end der ene, fordi, at den Represaille for Huusleyen ville kuns lit forslaae med mindre der ville findes ligesaa mange Mandfolk, som Fruentimmer, der ville, bruge hvide, ja røde, grønne og gule

18

10 Hæle under sorte Skoe, hvortil Junior Philopatrejas testementerede Skrift kunde bruges.

Dette Fag Vinduer var da saaledes illumineret: Døden forestilles, som en lang sort Beenrad, paa hvis fast utallige Knokler var hengt en forskrækkelig Hoben Lamper, og igiennem det fæle grinende Gab, saaes en Aande, der ligesom gloende i Figurer forestillede disse Ord:

Qvid mihi? det er:

En Nar lever ikke altid,

Junior Philopatrejas er død.

Paa et ophøyet Sted paa Gaden, nogle Alen i en firkant, en Alen omtrent i Høyden, var oprettet en Pyramide: inden i var Lys; paa den første Side stod det Navn Junior: philopatrejas. Paa den anden Side: brug hans Skrifter mod Sygdom og Udyr. Paa ven tredie: Rom er god: fald ey i Skarn-Kisten. Paa den fierde Side: der er ingen, som veed sit Endeligt. Piedesdalen, som var fiirkantet, havde denne Omskrift foran: hvo

19

11

har kaldet dig. Paa den anden Side: o! hvor meget got har du giort. Paa den tredie: see her din Skiebne, og paa den fierde: Graven er Hvile-Stedet.

Denne Pyramide var bekostet af de adskillige, som havde passeret Linien, og under samme tabt Forstanden.

En stor Deel Vinduer saae man besatte med Lys, som var indsvøbte i Flor, og en Plade paa, der visede J. P. i ziirlig Træk: og af Mangel paa, at kunde bekoste andet til den salige afdødes sidste Ære, stod Huus-Herrerne med Huus-Familierne i Dørene, og omkring ved Husets Vegge, for at giøre Parade med en Citron i den ene Haand, efter den Skik de Catolske af Soldateschen bruger, naar de skal rættes: og i den anden Haand et Blad, hvorpaa den udødelige Junior Philopatrejas stod med store Bogstaver skrevet, og følgende Incsription:

Fecisti.

det er: Lyst uden Forstand. Imod Indgangen af Hvælvingen i Øster-Port var paa hver Side lagt et lidet Baal

20

12

prægtig og næt opstablet af Magistratens Brænde, som lysede i fuld Flamme, da Liget blev ført igiennem. Just da man kiørte ind i Gevelbten, var en Ære-Port oprettet af

Figur, paa hvis Overdeel var skrevet:

O, dulce naufragium. det er udlagt:

Han tog afskeed

og drak Dødsens bittre Skaal.

Dette blev oplyset afen forfærdelig prægtig Lysekrone, som hengte midt i, og som var af det Bernsteen, som Auctor selv havde forskrevet fra Kiøge-Bugt.

Endnu saaes ved Bommens høyre Side den agtbare Mand Skillingius, der og ikke forglemte sin Ære-Pligt mod den afdøde Junior Philopatrejas. Hans Horn-Løgte, hvormed han pleyede at helse de Passerende, havde paa sine 3 Sider disse fortreffelige Sindbilleder og Inscriptioner. Paa den første: en hovedløs Abekat, med Devise:

21

13

O! me miferum. paa Dansk:

Hey! nok for 1 Skilling Rom!

Paa den anden var afmalet et par Briller, med Underskrift:

Fata nugarum. det er:

Venner og Frender forlode mig.

Paa den tredie stod Navnet J. Ph. i Træk, med Overskrift:

Virtus post nummos. det er:

Saadan taer Fanden vore gode Venner.

Dette var alle de Æres-Tegn, som ved hans Liig-Begiengelse af adskillige Patrioter vare giorte: det var en Skade, at Kollokolle var saa langt borte, for at kunde legge deres Taknemmelighed for Dagen for den afdødes godædige Testamente af sine Stempler til at mærke deres Sviin med.

En Svine-Slagter uden for Porten, hvor forbi Liget blev ført, erindrede med Tak-

22

14 nemmelighed det Skrift, Forsvar mod Skoebørsten kalder, som ham var testamenteret til ar svøbe Medister Pølse i, og derfor ziirlig illumineret hans Pore med Lys og Lamper. Paa den høyre Side var afmalet et stort Svine-Hoved, med Inscription:

Mortuus est. det er:

Jeg vil med, sagde John.

paa den venstre Side var en Medister-Pølse over 100 Alen forestillet, med Overskrift:

Crimen lese divinæ & humany. det er:

Døden er haard at gaae paa.

Her forbi passerede Liget, og kom til det Sted, hvor han blev indsat til videre blev Tøeveyr,

23

15

Foran for Dette Sted, stod en prægtig Æres-Port, hvis Bekostning gik paa deres Reigning, i Særdeleshed af Matroserne i Nye-Boder, som af hans Gavmildhed havde faaet at slukke Tygge-Tobaks Lysten paa.

Gammel Holms respective Indbyggere og Wartous dito, der og var indlemmet i hans Testamente.

Pesthuset var ved dette Testamente rigeligt nok aflagt; men havde i Sinde at oprette en nye og anseelig Ærestøtte for deres godædige og værdige Medlem, og derfor ey blev paalagt videre Bekostning til forommeldte Ære-Port; ligesom og Hørkræmmer-Lauget og Fiskebløderne, samt Brændeviins-Lauget, der havde contribueret til det forommeldte, hver af sin Stand giorte Illuminationer: men denne Æres-Port var overmaade prægtig, overalt behængt med Blik-Lamper, hvorudi brændte den kostbareste Ruug-Olie. Paa samme Æres-Port var 32 Sindbilleder forestillet, ongefæhr saaledes, som følgende Teigning:

24

J

jT

f

4

æn

junioris Philopatrejæ

Dannemarks Tab og Skade af fldste frie sandel r alle J tarder til Sidemanden»

L'A

-tf

Feie Handel og hvorledes?

Skaden af den frie Handel at erstatte.

Hvad Handel pg Farvande vi fokst bsr begynde.

Om Rettergang og Dommerne.

Om Mængden afBetienterne.

Om Geistligheden.

Dronning Ä a g m a r s Maade af Fier pe Folker og spare Omkostninger.

Andre Aarsager til dyr Tid.

Om

Verne.

Om Fold: Be tientere,

Om de Danske Sølv - Aarer eg ssiulte jor? dise Rigdomme, hvor de er at finde.

Om Guld- og Sølv - Mynters Nobliee Handel»

Hvorfore vore Fabriqver gaaet over Styr.

Fvrflag at Dannemark kan give ligesaa latt Kiød, som andre Riger.

Om Kiøbenhavn i de gamle Dag,

V

>

>.

>

>

\

udgivne Skrifter.

At den fvrlvr

O m Kiøden. havn i de nyere Dage¬

ne gamle Arve-Rettighed skal af sig selv kvm me Ul hans Majestät.

Om de Fattiges Ophold og hvad be meet leveres.

Om Klæde dragfen i Hoved-Staden.

Huusholdning i Staden Kisbenhavn.

Omen nye laaneBanqves Oprettelse, medObservation om denKiøom

at indeholde vore Dansse Penge fea at løbe udenlands.

AL vi kan have og fane stete Fabriqver.

At de kan af tætte deres Vghre»

Hvorledes Ri gets Gield def kan afbetaleS

Hvorfra og hvorledes Aere Penge skal komme i Kongens Lasse.

Gamle Danske Kongers seve» raine Tid over Hamborg.

Hvad der nu gior Dannemark fattig.

Fortsættelse om Kiøbenhavns Huusholdning re.

Om Holstensk DeegtogMaal dr blevet lige med Dank.

Giensvar pag Repliqven i Aviserne om Brænde Ud:

25

17

Tilsidst blev siungen af mange, som vare klædte i sorte dybsørgende Klæder, paa Altanen over Æres-Porten, da Liget kom der igiennem, følgende Vers, som blev repeteret 3 gange:

Nu er kommen den glædelige Tid.

Peteheja!

Folk kan nu leve ved Rom uden Brød.

Polemeja!

Nu æder Staadere os levende op.

Peteheja!

Sielen er af den patriotiske Krop.

Polemeja!

Disse vare da alle de Æres-Beviisnin- ger, hvormed den afsielede blev beæret; nu følger hans forunderlige Hændelse i Graven, og hans Tilbagekomst fra Ævigheden.

26

18

Nemo libenter recolit, qvi læfit locum. paa Dansk:

Gale Folk har intet Pas behov.

Som vi nu have hørt, med hvor stor Pragt, Herlighed og Æres Beviisning vor store og for Danner Kongen næsten umistelige lærde Junior Philopatrejas til sit Hvile-Sted uden for Østerport blev ledsaget, saa ville vi ey heller forbigaae, at meddele Publicum en sandfærdig og tilforladelig Efterretning, om en særdeles og forunderlig Tildragelse, som Mødte vor afsielede Junior Philopatrejas paa hans foretagende Reyse til Ævighedens Boelig, saaledes, som følger:

Tre Dage, efter at Liget af den afdøde Junior Philopatrejas, formedelst en græsselig Stank ikke længere kunde holdes paa Parade-Sengen, blev der med største Mone og

27

19

Besværlighed nedsat af Holmens Folk i Jorden, og da begyndte den mordiske Plukkefisk at fermentere i Maven, og stige op i Halsen, som foraarsagede en Opkastelse og Brækning, ret ligesom han havde faaet Ipecacuanna eller Tartarum emeticum i Livet. Han veltede sig om i Kisten, og med den ene Haand fik fat paa den Flaske Rom, som var givet ham med sig, tog Proppen af, og drak uforfærdet en god Slurk, og see! strax stillede sig Brækningen, han begynde at svede, og ligesom udstønnede det Ord Homagium; det er udlagt: Bergefisk. I der samme blev hørt en forskrækkelig Buldren og Bragen i Jorden, og en Røst lod sig høre, som uddonrede dette Ord Aasgaal dvs. Følg efter.

Da nu Junior Philopatrejas var nogenledes kommen til Rette igien, pønsede han paa, at giøre sig løs af Kisten, og samme lykkedes ham og; thi da han i Forundring laae, og betragtede sin Skiebne, strak han sig ud i Kisten, og af en Hændelse støtte saa stærk med det venstre Been, som endnu var

28

20 noget kroget, paa den ene Side af Kisten, faa at et Bræt gik løs, og Kisten skiltes ad. Med stor Forundring og største Forsigtighed krøb han ud, tog sit Blækhorn og Flasken med Rom, pakkede dem i sin Roch de loure, og ville gaae efter den forhen hørte Røst; men, som samme ey oftere blev hørt, vidste han ey, hvor han var, eller hvorledes ham var faren. I det samme han nu noget blev staaende, og forundrede sig over sin Skiebne, blev han langt borte en stor sortmalet Port vaer, hvorhen han gik, og fandt oven over Porten disse Ord med store hvide Bogstaver tegnet: Porta infelicitatis. det er:

Veyen til Floderne.

Denne Port lukkede han op, og da han fandt en stor og banet Vey for sig, fulgte han samme; men neppe var han kommen en fierdingveys bort, førend han blev en meget ældgammel og saare kroget Mand vaer, støttende sig ved en gammel afbrudt Aare, og kom ud af en liden Hytte, som var i Nærværelsen.

29

21 Ved det, at han saae Manden, tog han Mod til sig, og meente af ham at saae nogen Underretning. Han tog da med største Soubmission sin galunerede Hat af, og helsede den gamle saaledes: Gurbe Fredbe mirbe garde Marbe; men, som den gamle vel aldrig havde hørt dette Sprog, rystede han med Hovedet, og svarede intet. Junior Philopatrejas, som vel mærkede, at den gamle ey forstod ham, tiltalede ham saaledes: Dafilag drahe Agiætmaal; men Manden rystede igien med Hovedet. Som dette og var uforstaaelig, talede Junior Philopatrejas atter, og sagde: Patifici respunt; men den gamle svarede intet. Endelig tiltalede han ham paa Dansk, og sagde: Siig mig min gode Mand, hvo I er? Dette forstod den gamle, og svarede: mit Navn er Charon og jeg er en gammel Færge-Mand, som i lang Tid har ved disse Floder oversat til de elysæiske Marke,

Ja jeg, sagde Junior philopatrejas, er og kommen herhid, for at lade mig sette over Ledæ Floden. Herpaa svarede den gamle

30

22

Charon: viis mig dit Pas, saa skal mim Baad være til Tieneste; men uden jeg faaer seet det, er det mig strængelig forbuden, at oversette nogen, som bærer Roch de lourer og galunerede Hatte; men, som Junior Philopatrejas ikke var forsynet med Pas, tænkte han paa en snedig Maade at overtale Charon, hvilket og lykkedes ham saaledes: Han tog sin Flaske med Rom, og drak først selv engang, og siden sagde: ærværdige Pater! jeg har her i denne Flaske bragt en kostelig Neckar med mig, som I visselig skal befinde eder got af, om I kun behager, at tage eder en Drik heraf. Charon, som var en meget skrøbelig gammel Mand, tænkte og derved at kunde styrke sig, og drak derfor engang; da den nu smagede ham vel, bad Charon endnu engang om Forlov at prøve den, hvilket og Junior Philopatrejas tillod, og derhos sagde ham, at der var meget sundt for hans Helbred, og at det var en Prøve af beste Vestindisk Rom.

31

23

Men see! hvad skeer: neppe havde den gamle Mand drukket anden Gang, førend han begyndte at blive ved lystig Homeur, synge og springe, ja forlangede tredie Gang at faae en Drik af denne kostelige Nectar: da han nu havde drukket tredie Gang, blev han gandske drukken, faldt om, og kom i en dyb Søvn.

Da nu Junior Philopatrejas mærkede, at Charon sov tryg, tog han Nøglen i Charons Lomme, gik han hen og lukkede Laasen op, som var slaget for Lænken, hvorved Baaden var bunden, og giorte saaledes Baaden løs. Han fik da i en Hast fat paa et par gamle Aarer, steeg i Baaden, begyndte at roe fra Land, og var allerede kommen et got Stykke Vey bort, da han lige for sig blev et Land vaer, som var meget deylig at see til: han roede der i Land, giorte sin Baad fast, og tog sig fore at gaae videre ind i Landet: da han havde gaaet et par hundrede Skrit; hørte han en stor Raaben og Skrigen, og en græsselig Allarm. I det samme blev han en Hoben Folk vaer, som kom ham i

32

24

Møde, hvoriblant en gammel langskiæget og graaehærdet Mand gik til ham, og spurgte: hvem han var, og hvorledes han var. hidkommen.

Da, efter at Junior Philopatrejas lidet havde betænkt sig, svarede han: jeg er den store og lærde Junior Philopatrejas, som i mit forrige Liv i den Deel af Verden, som kaldes Europa, har udgivet mange skiønne Skrifter til mit Fædernelands Nytte og Publici Beste, og er den, som har opdaget Krabben Eiland. Efter min Død, som stede meget hastig, er jeg kommen over til eder i de elysæiske Egne, for at tage Deel i eders Glæde og Fornøyelse, haaber og, jeg iblant eder bliver antagen og nyder Sted efter min Fortieneste.

Og ieg, sagde den gamle Mand, heder Anchises, som med min Søn Æneas, tilligemed Ulysses, Tellemach og mange andre lever her i stor Fornøyelse og Glæde; men, som du min gode Skribent er endog af dine Anmærkninger og uduelige Skrifter ble-

33

25 ven bekiendt blant os, og hos os maae jeg sige, bliver ikke saadanne Projectmagere tollereret; saa forkynder jeg dig paa alle vores Vegne, at du strax, jo før, jo hellere forføyer dig bort herfra, hvis du ikke vil udkastes i hiin Flod, som ligger ey langt fra dit fortiente Sted, og som kaldes Styx.

Her var da intet andet for, end at den gode Junior Philopatrejas maatte pakke sammen, og forføye sig ud af de elisæiske Marke, som en unyttig og uduelig Borgere: han satte sig altsaa i sin Baad igien, og roede fra Land, og da Mørket kom paa, og det blev taaget i Luften, tumlede han hele Natten om paa det brusende Havs-Bølger, indtil han imod Dagningen hørte en Hund giøe meget stærk: han blev herover meget glad, og styrede Baaden efter Hundens Røst, og da det igien var fuldkommen Dag, saae han noget fra sig et Sted, hvor han fik det Forsæt at gaae i Land, for at samle sig noget Proviant; thi nu var alt Rommen fortæret, og Flasken tommen; men da han nu kom til Land, og havde

34

26 giort sin Baad fast, for at gaae vp og se sig omkring, fandt han en stor Boelig, hvoraf kom en overmaade græsselig Heede og Varme; over Indgangen stod med store sorte Bogstaver skrevet:

Regnum Acherontis. der er fortolket:

Valfiskens Bug.

Her blev han bange, og ville reterere sig; men i det samme kom en Hund løbende efter ham, som havde et Halsbaand om Halsen, hvorpaa stod med Messing Bogstaver:

Cerberus det er:

Patriot.

Denne Hund begyndte ar hyle, tude og skrige, saa at hele Jorden rystede. Dette forøgede hans Angst og Banghed, saa at han hurtig løb need til Floden igien, fik fat paa Baaden, og roede ud fra Land, det snareste han kunde. Efter at han nu nogle Timer havde omtumlet paa Vandet, saae han igien Land, og han vidste ikke, om han atter skulle

35

27 vove sig til, at gaae der i Land, eller ey; men, som Nøden drev ham dertil, kom han og omsider derhen, og see! det var Krabben Eiland. Her overfaldt da Junior Philopatrejas en overmaade stor Glæde og Fornøyelse, og her var det, han fik Ende paa sine Tildragelser og forunderlige Hændelser. Det første han tog sig fore, var at forskaffe et stort Fahrtøy, hvortil og alle Indbyggerne maae contribuere, og da dette var færdig, lod han det lade med lutter Caffe-Bønner: han antog et par Negere, som forstod Styrmans-Kunsten, og satte dem paa Skibet, og lod Henge et Bræt ud, med Paaskrift: Wils Gott nach Copenhagen. Da han nu saaledes havde bereedt sig til Reysen, pakkede han selv 2 Lispund Caffe-Bønner sammen, og skrev et Brev til Charon, hvori han lod ham vide, at det var Represaille for hans Baad, underrettede ham og om, hvorledes han skulle behandle og bruge disse Bønner. Brevet forseiglede han til Paqven, og Paqven til Baaden, og lod saa Baaden drive, i Tanke, at den dog vel landede et

36

28

Sted, hvor Charons Navn var bekiendt. — Nu var da alting i Stand, og det lyksalige Øyeblik kommen, at Fahrten skulle gaae for sig. Med hans Venner tog han da Afskeed, og under Canonens Løsning gik fra Krabben Eiland. Vinden var god, og i en kort Tid kom han til Kiøgebugt, hvor han nu nu gaaer og samler Bernsteen, for at tage med sig til Kiøbenhavn, hvor han igien forventes med første.