↩

Et

Velmeent Brev

og

Erindring

til alle de

Østersers, Hummeres, Krabbers, Torskers, Barders, Helleflynders, Skrubbers, Hornfiskers, Skallers, Sandskrubbers, Anciovesers, Negenogeners og Ulkers

Sielesorger, Skribent, Lærere og Oldefader

Junior Philopatreias

paa de

Orkadiske, Hetlandiske, Skotlandiske, Ferrøiske og Canariske Eilandes Vegne.

Hans i Trykken udgivne Gallimathias,

til velfortient Hæder, Ære og Berømmelse,

skrevet paa den almindelige Fornufts Vegne

af Rosentorne.

Trykt i Kiøbenhavn 1771.

2
3

Fortale

til mine Landsmænd og Compatrioter.

gik engang udi Rosenlund,

Peteheia!

Der mødte mig Junior Philopatreias den galne Mand. Polemeia. Jeg var i Vestindien Stevningsmand,

Peteheia.

Under Linien tabte jeg min Forstand.

Polemeia.

Jeg gav mig ud for en Studios,

Peteheia.

Men var saa klog i Latin som et Føl

og en Gaas. Polemia.

Fortale.

P. S.

Med Fred er bedre liden Mad,

End Oxesteeg med Kiv og Had.

(Dette Tankesprog staaer i min Sal. Moders Spende-Bog, Billed-Biblen kaldet.) Nærmere herom kan sees i Junior Philopatreias.

Leccacie paa Nagekniver; Knytlinga Saga taler om de Oldsager, og Danner-Kongen Odin var en dygtig Mikkel. Hvad siger ei den store Poet St. Holger Danske, i det Kapitel om Noblice-Handelen i Grønland? Er et saadant Crimen lece Devinæ & Humany, paa Dansk, Erter og Spegesild; mere herom i Hundedagene.

Fortale. 5 In Leipzig var ein Ledern Mann.

Junior Philopatreias giør gode

Pølser.

Vore Mynter udgaae til fremmede, og Krabben-Eiland bliver ei optaget. Mon ikke Dulfis Confufionis naar man taler om Rhabarbara, ligesom Joseph giorde i Egypten, og Murene om Ierico fulde af lutter Alteration; men mere herom i det Kapitel om Bankefisken.

Mon der ikke findes Guldsand i Liimfiorden, og er det ei bekient at Babylons Taarn blev bygget af Hollandske Muursteen, ligesom Stevningsmændene i Vestindien giøre Almenakker af Pølseskind. Giorde ikke Tubalcain de første dirkefrie Laase,

6 Fortale.

ligesom Taarnet i Siloh, og hvor meget veier vel Magistratens Brænde? Vore Forfædre lappede deres gamle Skind-Buxer, men de Longobarder giorde et hesligt Indfald i Italien, paa samme Tid som Keiser Calligula havde sin Resident i Nørre-Jylland, da var Borgerstanden ei Adel, og en halv Otting Gryn var ei for meget til en Grød; men Rom kan gierne sælges for 8 Skilling Potten, ligerviis som de steenede Stephanum og Brændeviinsbrænder-Laugets Opkomst; men Dalila løskede Samson, og en Laane-Banqve. Hamborgerne snyde os i en Dievels Time. See herom Junior Philopatreias 2den og 3die Deel. Ortographien er det prægtigste, og Smørret er dyrt; men Huset falt ned da

Fortale. 7

Philtsterne spadserede paa Taget; men det bliver endnu et Spørsmaal til alle ærlige Compatrioter, om Jephta Dotter kom i Kloster med sin Mødom, den herlige Skrivefrihed! Flesk og gule Erter i Marketenternes Krønikers Bog, Junior Philopatreias er en stor Skribent; men Grønkaalen duer et førend den er frossen. Bernsteen sindes i vort eget Land, og han opgav sin Aand; men Samson slog 1000 Asenkiæfter med en Philister.

Min kiere Junior Philopatreias! jeg er saa forlibt i Deres smukke Skrifter, som en Rotte i en Kat, jeg har derfore Dem til evig Ære, sat Deres Portrait oven over paa næste Side, hvilket for Tidens Kort-

8 Fortale.

hed ei kunde illumineres, paa det, naar Deres Skrifter komme Udenlands, de skal see hvilken uforlignelig stor Autor De er. Og har jeg til den Ende med stor Bekostning ladet Dem selv tiligemed nogle andre smukke Zirater, samt Deres understaaende Infignia, paa det ziirligste i Træe udskiære.

Rosentornenes Besvarelse:

1. Til Junior Philopatreias.

2. Til Lærdom for de galne Vestindianere-Z. I Indholdet bliver et Anslag i Medicinen.

4. At dræbe Rotter med.

5. At faae Forstoppelse efter.

6. At see Spøgelser.

7. At faae Coliqve.

8. At faae Sovesyge.

0, At curere Junior Philopatreias & c.

Et par Ord til de Fornuftige.

Uagtet jeg i foregaaende Fortale har stræbet

af alle Ævner at ligne Junior Philopatreias, saa har jeg dog hverken i Ortographiens Urigtighed, Udtrykkenes Urimelighed, Materiernes slette Bestemmelse, Afhandling, Sammenblandelse, Uorden, i forvirrede, ubegribelige og Daarekistemæssige Tanker, kundet drive det til den Høide som Junior Philopatreias, der ret excellerer i den Daarlighed, og synes al Fornuft til Trods, at ville agere Skribent. Det latterligste er, at han vil give sig ud for Studios, og hist og her indstrøer nogle latinske Brokker, hvilke han ei engang kan rigtig efterskrive. Som for Exempel: Crimen læce Mayestatis devinæ & Humany, et andet Steds: lece- - - & Humane Servitules imper fecta — lex Pænæ emendatrices -— Patififi — med flere saadanne Skiønheder, der noksom bevise at han er Daarekiste gal.

Første Kapitel. Rosontornes Brev og velmeente Erindring til Junior Philopatreias.

Min Herre! dersom halve Verden var saadan Kiendere og Tilbedere af Eders Fortienester som jeg, da ville Eders Navn blive ubødeligt. Qvi non odit Bavium, amet tua Carmina Mævi! — Tænk engang, hvilken Ære jeg ikke beviser Eder, jeg har ladet Eder udskiere i Træe, og in Effigie sætte foran paa disse Blader. De vil nok selv skiønne, at det er lige

efter Originalen, thi det er aftegnet af R-g-m-ntS Skr-v-r-ns Søn i K-ll-k-lle, just

den Dag, som de gik paa deres Agre, og oppillede af Ageren de Erter, som de 2 Dage forhen havde saaet, for at kaage dem til Middag.

Jeg seer af deres egen Confession, at de er Studios; men lad dem for Guds Skyld ikke mærke dermed; thi alle Studentere kunde paaføre dem en Proces, fordi de saa skammelig bagtaler dem, og sætter dem i Comparaison med eder selv. Det var jo den største Æreklik de kunde sætte paa Musernes Sønner, at sige de ere rasende, vanvittige, Ignoranter i Latin, Dansk, Ortographie, have Skruer løse i Hovedet, kort, ere som Junior Philopatreias. I burde for saadan eders Dumdristighed straffes efter den Lovens Artikel: Haver nogen vanefuld Qvæg & c.

Ja saasom I bespotter baade Hebraisk, Latin og Grædsk; men som de gamle og nye Testamentes Bøger i disse Sprog ere skrevne, og følgelig bespotter Bibelen, burde

I som en Guds Bespotter offentlig straffes, vid. Lovens 6 Bog i Kapitel 7 Artikel. Ja saasom I berygter den hæderlige Studere-Stand, burde I tillige straffes efter den Lovens Artikel: Voldtager nogen

Møe, som ei var berygtet & c.

Videre, I sender Skrifter Udenlands, men hvis fremmede Nationer fik at see, at vi her i Landet havde saadanne vanvittige Mennesker som Junior Philopatreias, og at de endda oven i Kiøber gave sig ud for kloge, ja Studerede, blev jo hele Nationens Ære i Almindelighed forraad og vanæret; men at forraade Landet er jo Crimen Paricidi, følgelig burde I straffes som en Landsforræder og en Steenstøtte burde Eder oprettes med den Overskrift: Skribenten

Junior Philopatreias til evig Ære og Berømmelse.

Videre, veed I ikke at man lurer paa Eder, og vil faae Eder fat, fordi I med Eders Skrifter har anrettet megen Ulykke; thi for det første, spøger det om Nætterne i Bogtrykkerierne hvor Eders Blade ere tryk-

kede, og 3 Centner sinaae Cicero ere blevne fordærvede. For det andet havde en Mand næsten bleven ombragt for nogle Dage siden, da han havde ladet hente Peber i en Urtebod, og man af Uforsigtighed havde revet et Blad af Jnnior Ppilopatreias, og svøbt den i; thi da Peberen var støt og kommet

paa Maden, og Manden havde spiset deraf, blev hans Mave strax saa stor som hele Krabben-Eiland; man troede han havde Vattersot, men det befantes at være lutter Vinde, og da en Habil Doctor, ved nøiagtig Undersøgning befant at Peberen var inficeret med lutter Urimelighed af Bladet den havde lagt i, curerede han Manden med at pulverisere Bladet, og indgive ham det fastende, hvorved Hævelsen forsvant. —

Hvad Straf dicterer ei Loven for dem som omkomme Folk hemmeligen? Og siger ei Guds Lov, der er mange Maader at dræbe sin Næste paa? Altsaa flyder af deres Skrifter, at de er en Parricida og en Sicarius. Veed de vel hvad Folk siger om dem? de sige at De har været Lars, det er andet end Studios.

Jeg vil i Fortroelighed advare dem, at de tager dem nøie i Agt; thi som Rygtet gaaer, hedder det, at man vil sætte dem i Daarekisten, og der skal være Spioner ude efter dem, som have opdaget at de gaae med en høiskykket gammel udtakket galloneret Hat. Mit Raad skal derfore være: at de forstikker dem og holder dem af Veien, det beste var, om de lod dem indslutte i et tomt Sukkerfad og lumskeligen bortføre igien til Vestindien eller Krabben-Eiland, hvor de rigeligen kunde tiene deres Brød med at skrive Skrifter, for dermed at dræbe Tusend-Beener og andre giftige Insecter; men lad dem ei mærke med at jeg har advaret dem derom.

NB. Bedre at misundes for at have Forstand, end ynkes for at have mist den. Misundelse for Forstand er bedre end Medynk for Vanvittighed, vide Junior Philopatreias pag. 57. Hans Besvarelse og Correspondence med Autor Lilliøe, og hans Forsvar-Skrift for sin gamle Ven Fanden, udtaget af en skandeløs Historie om Doctor Faust. — Qvis talia

fando temperet a Rifu? — Nu ville vi begive os til den anden Afhandling, hvor man vil vil vise Junior Philopatreias, at han skal blive patefici uden Excuse fordi han ei har opfylt sit Homagium. Det er paa Dansk:

Junior Philopatreias skal gaae paa fire Been, ligesom Kong Nebucadnesar, og æde Græs med de andre fæle Bæster, indtil hans blege og gustne Fiæs bliver saa trivelig og anseelig, som det her neden under staaende smukke Ansigt.

Andet Kapitel.

Til Lærdom for de galne Vestindianere.

Det er en afgiort og bekient Sag, at mange Mennesker er blevne galne af Heeden. Heeden er størst under Linien, de som passere den blive ofte galne, Junior Philopatreias har passeret den 2de Gange, Ergo, qvod erat demonstrandum.—-Men da alle Love og Forordninger sige, at man skal binde, indspærre og vel bevare galne Folk, saa bor Junior Philopatreis at gaae løs. Veed De hvad Folk siger om Dem, min Herre! man sige at de have været færdig at dræbe Folk i Vestindien med deres Skrivesyge; at alt det Juridiske de veed, og som de nu saa patriotisk vil meddeele de unge Jurister, har de lært af at forkynde og afhiemle Stevninger; at de har lært deres Latin af Negerne i Vestindien; men at de er bleven forrykket, skal komme deraf, at

da de engang var paa Krabben-Eiland for at giøre et Situations-Kort over den, som med det første skal udgives ved Trykken, skal de have lagt dem til at sove paa Marken, da en forbandet Tusend-Been skal have krøbet dem ind i Halsen, og deraf er de bleven forvirret; men da samme har siden ynglet i Maven paa dem, saa er deres Sygdom voxet og forvolder denne Ulæmpe, at de yngler saa mange vanskabte Skrifter; ligesom de seer ud som et Scheleton, mager, guul og vissen. Det beste Raad herimod er, at de indtager 3 Morgener i Rad et dygtig Vomitiv, for om mueligt at udspye Øglene og tillige Skrivesygen, og i Fald det kan lykkes dem, ligesom Hvalfisken, at kaste Propheten ud, kan de maaskee erlange deres Helbred, og med den deres Fornuft igien.— Skulle det ei lykkes, staaer de neppe til at redde. Videre herom i Junior Philopatreias 2den Deel, som skal komme for Lyset midt i Hunde-Dagene, og mærkes med dette Stempel.

Tredie Kapitel.

I Indholdet bliver et Anslag i Medicinen af Dasilag Drahe Agiætmaal. Erbe, Durbe, Garbe.

Dette er paa got Dansk:

Junior Philopatreias æder gierne graae Erter.

Iblant de adskillige Sygdomme som regiere i denne Tid, og reiser sig deels af Luftens, deels af de menneskelige Legemers fordervede Constitution, er Skrivesygen en af de hidsigste Febre. Denne Sygdom reiser sig af mange og ulige Aarsager. — Mange som ere plagede af usunde skarpe Vædsker, bliver stikkende Reformatores. — Hypocondrie, Atra Bilis, tyk Blod og melancholisk: Temperament danner en Deel Skribentere; men Hungeren skaber de fleste. Ikke sant, Hr. Junior Philopatreias! Pau-

pertas impulit dira, versus ut facerem, af en tom Mave qvælder mange usunde Dunster, som igien bør neddæmpes.

Jeg vil fortælle Læseren noget nyt: Den Dag Junior Philopatreias havde skrevet den første Deel af hans Krønnikers Bog, fik han et par Rixdaler i sin Dressel, (Kasse,) begyndte han strax at orves, ja, blev saa stormodig som en Aadilsmand, han lod sig strax hente Karusser, som skulle laves med en Fløde Sauce over. Hvad skeede? Fløden skilte sig ad, og hele Soucen blev fordervet, Karusserne tabte sin Smag, og Junior Philopatreias blev derover saa forbittret, at han fra den Dag af besluttede, at en Bergesisk skulde gielde mere, end 2 a 3 Karusser, og besluttede han som en Kodener, ikke mere at ville leve som en Herremand herefter.

Men at komme til Hovedsagen igien, da synes mig heraf kunde gives et græsseligt Anslag i Medicinen, hvorom jeg har raadført mig med de Gamles Runne-Konst, Asa-Konsi, Skrift og Læsning, see Junior

41 Philopatreias 1ste Deel 5te Aftandling pag. 31. hvor han heel merkværdig lærer os at sinde Kobber Bierge, Sølv-Aarer og Bernsteen i stor Overflødighed i Dannemark; og for at tiene sine ærlige Compatrioter, anviser han dem strax Stederne paa Amager. Ligeledes kan man med det første vente et endnu langt betydeligere Forslag fra denne Autor til en Perle- og Koral-Fangst, som han agter at anlægge i Vartov eller Sieleboderne & c.

O! hvilken Herlig Opdagelse. —. Naar engang de danske Biergværker komme i Stand, saa bør Junior Philopatreias til Belønning for hans herlige, og Landet umistelige Opdagelse, blive Ober-Berghauptmand i Sielland.

Jeg vil fortælle Junior Philopatreias nok et Merkværdigt nyt, efter hans Forlangende i sin pr. Memoria til Mag. Dyssel, vid. Brændeviins Laugets Opkomst og Flor pag. 28. som han neppe veed, nemlig, at der i Ballerup gives et prægtigt Silde-Fiskerie, at der ved Stadens Bolværker kun-

de anlegges en fornøielig Vildsvins Jagt,

og at der paa Frideriksberg kunde indrettes Robbenslaggerie og Hvalfiskefangst som kunde indbringe noget anseeligt.

Give allene Junior Philopatreias ville give os en Plan, til et Kompagnie herom at oprette. Til Belønning skulle ham gratis foræres 3 Actier i Hvalfiske-Fangsten paa Frideriksberg. — Mere herom i det Kapitel om Fiskerier paa den gamle Konge-Vei & c. — —

Finde Kapitel.

At dræbe Rotter med, og videre.

Her bliver først fornøden at afhandle hvad Rotter ere, og ere de nogle skadelige Kreature, som æde Maden op i Folkes Dressel og Fadebor. Saadanne Stylere, enten de ere smaae eller store, bør de straffes, forfølges og ihielslaaes. Men Spørsmaalet bliver: Paa hvad Maade man best kan dræbe og fange dem.

Den lærde Autor Cafpus Maufonius, fordum Canonicus i Algier, har i en besynderlig lært Tractat, kaldet de Mirabilibus Mundi, i det Kapitel som hedder: Ein gelehrten Tractat, de Rottibus, Capifandis, dans tout le Mond, givet adskillige patriotiske og velmeente Midler imod visse skadelige Udyr; men uagtet mange af

dem ere meget nyttige og gode, ere de dog ikke alle lige probate og tilstrækkelige, i Besynderlighed ere de ei tienlige nok til at fange gamle Rotter med.

Nei! en Hoben bedre skriver herom den lærde Engelænder Jon Smale, i en Bog handler om Verdens Skikkelse for og efter Syndfloden. I denne Bog afhandler han meget grundig, hvorledes Vandet foraarsagede en stor Ulighed paa Jordens Overflade, samt forvoldede mange store og smaae Huller, som alle i Tidens Længde bleve Rottehuller. Han afhandler videre meget physisk, indsigtfuld og tydelig i det Kapitel de generatione Plantarum, dvs. Planternes Vext, hvorledes Rotter ere avlede af de døde Kreaturers Aadseler, deels deres paa Landet som druknede, deels store Fiskes Beenrader, som bleve liggende tilbage paa Biergene, da Vandet gik bort af Jorden. Her distingverer denne Autor meget net imellem Rotternes Slag, og til stor Opbyggelse for den lærde Verden, viser at der ere 6 Slags Rotter, nemlig, Skov-Rotter,

Huus-Rotter, Kirke-Rotter, Pakhuus-Rotteer,

og Vand-Rotter. Ja Autor siger videre, at der gives de som vil endnu statuere flere Slags, ligesom vor lærde Holberg taler om Jurdiske Rotter; men alle de andre ere dog Descendentere af de første, og har en Student i en Disputace i Halle, de Mundo optimo, eller (om den beste Verden,) meget tydelig beviset, at der kun var 5 Slags, thi han paastaaer, at Vand-Rotterne ere Amphibia, der lever baade paa Landet og Vandet, ligesom Otteren, Bæveren og flere saadanne Fugle; altsaa refuterer han heri vor lærde Engelænder. Mig synes og, at han deri har Ret; thi Erfarenhed beviser, at alle Pakhuus-Rotter gemeenlig gaae i Vandet, og gnave baade til Lands og Vands og naar man alt for nøie ville distingvere heri, kunde man jo og paastaae der gaves Skibs-Rotter, men de ere dog virkeligest Land-Rotter som snige sig ind paa Skibene.

Det ville blive vitløftig at opregne alle lærde Mænds forskellige Meeninger i denne vigtige Materie. Nok er det, at Rotter gives, og bør fordrives. Vi ville derfore igien henvende os til vor lærde Ion

Smales Skrift, og besee nogle af de Midler han opgiver at dræbe dem med.

Først meener han, at man kunde dræbe dem med et Stratagema eller Krigspus, nemlig, med at sette en Tønde Meel i hvert Huus med Gift i, dernæst meener han at man kunde dræbe dem med Teglsteen-Olie, som man skulle besmøre alle Vinkler og Vraaer i Husene med; men det første Raad var alt for reciqverligt, og det sidste alt for kostbart. — For det tredie meener han, at man skulle give dem, saa at sige, en Slags Pension af Æde-Varer; men det holder ei heller Stik. Nei, langt bedre er det fierde Raad, nemlig at holde mange Katter, dette Raad er vel meget nyt, men ei heller ganske probat; thi man seer af en lang Erfarenhed, at Katterne lade sig saa at sige ogsaa bestikke, i det de æde sig alt for feede, blive dovne, og lade Rotterne løbe sig om Ørene. — Nei, bedre er hans femte Raad, hvori han formeener at man kan dræbe Rotterne, og komme dem aldeles til at uddøe, naar man i et par Aars Tid, hverken i Huse eller Byer havde nogen Proviant el-

ler Føde-Vare. Men saasom dette Raad og medfører sin Uleilighed, er det ei heller tilstrækkeligt, og ei paa alle Steder applicabelt. Endelig raader han for det siette, at man skulle sætte alle saadanne Udyr i Kirkens Band. Dette Raad har han givet som en Roman-Katolsk, og det duer nu aldeles ikke; thi om det endog i Kirkestaten kunde have nogen Virkning imod Kirke-Rotterne, saa duer det ei imod de verdslige Rotter, allermindst i de Lande som ei erkiende Pavens Myndighed og hans Band-Straaler.

Jeg har længe brydet mit Hoved med og læst mange Ting i disse Materier; men som intet er tilstrækkeligt, har jeg Dag og Nat speculeret paa, hvorledes man best kan dræbe Rotter. Men al min Flid har været forgieves, og havde jeg neppe kommet til dette Maal, hvis ei en besynderlig Hændelse havde opdaget det. Saaledes seer man af Konsternes Historie, at de fleste nyttige Ting er ved en Slumpelykke opdagede. — Jeg vil trolig fortælle Læserne hvorledes jeg er kommen efter et probat Raad at dræbe Rot-

ter med. — Oven paa i det Huus hvor jeg boer, er et Brændeloft, som er opfylt med Rotter, paa dette Loft nødes jeg til at henlegge endeel af mine Papirer, da jeg har knapt Rum. Her rinder mig en bedrøvelig Historie i Tanker.

Jeg Havde med med stort Hovedbrud, og til det Almindeliges Nytte, sammenskrevet et Verk, som skulle hedde: Insanior Philopatreias, ɔ: den enda galnere Philopatreias, udsent til Junior Philopatreias Approbation, hvis den bliver taalelig, skal fremdeles deslige Tilfælde i øvrigt blive fortsat af Dalila Samson Kragemaal. Dette var Titelen paa mit kostbare Manuskript, som jeg lagde op paa Loftet, hvor det af Rotterne blev i Stykker skaaret.

Jeg kan neppe bare mig for Graad ved denne bedrøvelige Hændelse, som berøvede Publicum et got Skrift, og mig den deraf flydende Fortieneste. — Min Bitterhed imod Rotterne blev herved fordoblet, og jeg tænkte ei paa andet end Hævn,

den jeg ved følgende uventet Leilighed fuldkommen fik.

Iblant andre kostbare Ting, bragte jeg af en Hendelse Junior Philopatreias Blade op paa bemelte Loft, hvor de en 3 a 4 Dage bleve liggende, indtil jeg af en Hendelse kom op for at søge efter noget andet. Men hvad skeer, jeg fant Bladene halv opædte, og 3 Rotter ligge stivdøde paa Steden ved dem. Denne Hændelse forekom mig noget underlig, men jeg kunde ei endda ret begribe Sammenhængen. Jeg gik ned, og kom anden Dagen op, da fant jeg den øvrige Deel af Philopatreias Junior mesten opædt, og atter ro døde Rotter. Jeg tog den igienblevne Deel af Bladene, og lagde dem paa et andet Sted, Dagen efter gik jeg op, og fant Bladene reent opædte og en død Rotte, samt en halvdød, hvilken jeg strax ihielslog.

Nu begyndte jeg at fatte Mistanke til Bladene, men for at blive sikker i min Sag, kiøbte jeg mig nok en Deel af Philopatreias Junior, den jeg rev i Stykker, og strøede

Bladene hist og her omkring, og blev altld Virkningen denne, at de døde. Men til Slutningen bleve de skadelige Kreature saa kloge, at de ei ville røre Bladene; men da jeg mærkede Bladenes Dyd, var jeg saa klog al jeg spillede dem er nyt Krigspuds; thi jeg klippede Bladene smaae og stegte dem i Fleskesteg, herved bleve de bedragne og døde som Stær. Jeg har lært min Vert dette Raad, han har igien lært det til 3 a 4 af Naboerne, som alle have befundet sig vel derved, thi hvor de have brugt det ere Rotterne blevne borte og uddøde.

Veed de vel min Herr Junior Philopatreias, at dette er Aarsagen til Deres Blades Afsætning, og at de har mig at takke derfor; thi jeg er vis paa, at dette Raad nu er bekient i den halve Bye, og hvor vil de ei fortiene grusomme Penge, naar dette Blad bliver bekient, og Folk faaer see hvad deres Skrifter duer til? jeg vil raade dem til at besørge er nyt Oplag paa nogle Tusende for det første; thi de vil ei allene faae Aftræk paa dem inden Riget, men Udenlands; og for at forekomme

al Svig, kan de jo, ligesom alle store Doctores, sætte deres Stempel paa Skrifterne, just det samme som de satte paa deres Svar imod Skobørsten, saa kan ingen eftertrykke Dem. Men for alting vil jeg bede og raade dem, at De i de andre Oplage ei forandrer en Smule, hverken i Tanker eller Ortographie, thi derved kunde de miste sin Dyd. Ifald det er dem mueligt, skulle de heller indflikke lit mere af deres selvgiorte Studios-Latin, thi derved kunde de maaskee blive kraftigere, og man kunde maaskee spare paa Fleskesittet at steege dem i ved den Leilighed.

Seer De nu, min Herre! hvor jeg sørger for deres Velfærd. De kan ved denne Leilighed blive baade en riig og berømt Mand, thi deres Blade vil blive mere begierlige imod Rotter, end Gratia Probatum, Universal-Balsom og Bukke-Blader blant Mennesker. De vil strax faae Navn af Hr. Doctor; thi enhver Bader, enhver Feltskier Dreng, som allene kan slaae en Aare, bliver strax betitlet som Doctor, Hvor meget mere de, som herved kunde vise det

Almindelige en uendeligt Tjeneste. Jeg haaber, naar deres Medicament kommer i Moden, og de fortiener brav, at de betænker mig med en liden Douceur.

Men en Hindring vil nok møde dem, nemlig, alle Apotekerne vil vist nok værre dem imod, thi kommer deres Blade i Moden, vil de Efterdags ei kunde sælge for en eneste Skilling Arfenicum eller Rottekrud. Men de skulle i Forveien erhverve Dem er special Privilegium, paa at sælge almindeligt Middel imod Rotter, kaldet Junior Philopatreias, for dem og deres Atvinger, og naar de først fik det, kunde de lægge dem deres eget Bogtrykkerie til, derved ville Fortienesten blive uendelig større, og med Tiden kunde de ogsaa faae Tilladelse at trykke for andre. Hvilken usigelig Fordeel! Store Anlegge og Entrepriser har ofte ikkun sinaa Begyndelser.

Min Hr. Junior Philopatreias! har de vel en bedre Ven end jeg? i en lykkelig Tid, har de begynt at blive Autor, de har vel neppe selv troet, at der laae saadan

Kraft i deres Blader, ja hele Verden skulle Have blevet uvidende derom, hvis ei en særdeles Hændelse og mit udødelige Had til Rotterne, havde givet Anledning dertil. Ja de forbandede Rotter aade mit kiere Manuskript, det kan jeg aldrig tilgive dem; men jeg har dog faaet en tilstrækkelig Hævn over dem, og den har jeg at takke dem for, ligesom de maa takke mig for, at de nu kan i Eftertiden faae saa herlig Aftræk paa deres Blade, som ellers vist havde blevet Maculatur.

Tænk engang, hvilken Aftræk! i alle Magaziner, i alle Pakhuse, i alle Søeboder, alle Kirker, i alle private Huse, baade inden og udenlands, vil man have et Exemplar eller 2 af Junior Philopatreias. O! de vil blive den anden Croesus eller Midas, alt hvad de rører ved bliver Guld! Seer

for alle Ting til, om de er kan sinde paa

at skrive noget mere, som kan dræbe alt

andet utøi og Insecter.

Hvo veed, om de ei kunde finde paa noget at skrive mod Korn-Orme, Kaal-Or-

me, Øgler og Slanger, jeg troer det vist, thi de har en frugtbar Hierne, og kan endog skrive Skamskrifter imod dem selv, vid. deres grundige Giendrivelse over Junior Philopatreias 3de Dele, samt deres nydelige Forsvar for Guldsmed Lauget imod Jøderne, som er særdeles ypperligt.

Skulde de nogen Tid faae i Sinde at giøre flere Vers, troer jeg vist man kunde fordrive Mider af Klæder med dem, naar man lagde dem ned iblant uldent og linned Tøi. — I det mindste burde Physici anstille Forsøge med deres Skrifter, da maaskee noget nyttigt kunde opdages.

En Chymicus som har destileret den 2den Deel af deres Skrifter, har forsikkret mig, at han fik en besynderlig Extract derud af, hvis Virkning var denne: at han smurte en liden Katte-Killing dermed, som blev ganske Contract, og siden efter voxede aldrig mere.

En anden Draabe salt paa et Stykke Papir, som blev lige saa guult som Neger-

ne fra Krabben-Eiland, og saae ud som det var forbrænt.

Hvo veed nu, hvad der vel mere kunde komme udaf, om man giorde flere nyttige Experimenter dermed. Mon man ei med Tiden kunde uddrage en Spiritus til at fordrive Veggelus med, kunde det skee, da blev deres Navn udødeligt, og mueligt kunde man vel uddrage et Skeevand deraf, eller Aqva Fortis, som troligt vilde blive langt kraftigere end det vi nu faaer hos Apotekerne. — Men mere herom i Fortsættelsen.

Femte Kapitel.

At faae Forstoppelse efter.

Lex Pænæ emendartices,

Patefifi for Junior Philopatreias Homagium.

Paa Dansk: Haardkogte Eg og Hvedenkopper, stoppe ei faa meget som Junior Philopatreias Skrifter.

Forstoppelse reifer sig af mange Aarfager, deels af usund Mave, dels af Ærgrelse, og mange andre Aarfager, som ere for vitløftige at nævne, og henhører til Medicinen. Iblant andet fortæller den berømmelige Medicus Ferdinandus de Extremadura i hans Bog, de Curfu Planetarum, paa Dansk: om at kiølhale Skibe, at han har kient en Person som fik Obstruction, saa ofte han saae en lang hvid Rokkelor.

Ligeledes fortæller den berømte Medicus Cajus Calligula, at der i hans Tid levede en Kone i Rom, som fik Forstoppelse saa ofte huu hørte Lyden af en Kalkunsk Hane. Saaledes seer man at der gives mange skiulte Aarsager i Naturen. Der gives adskillige politiske Forstoppelser, som reiser sig af en Urt hedder Gripomenus. Der gives lærde Forstoppelser, som reiser sig af det latinske Ord Nimium.

Men at forbigaae alle de adskillige Grene af, og Aarsager til Forstoppelser, saa maa jeg rent ud tilstaae, at man aldrig kan faae hastigere eller heftigere Forstoppelse af noget, end af Junior Philopatreias Skrifter. Thi saa ofte jeg har læst noget af dem, er jeg strax blevet plaget med Obstruction; flere med mig have besværet sig over samme Tilfælde.

Aarsagen dertil maa uden Tvivl være denne: ligesom man gemeenlig svækker Fordøielsens Kræfter, naar man overvælder Maven med mange og ufordøjelige Retter, saaledes maa det og være, naar man fortræ-

der Sindet med mange ufordøielige Paradore og urimelige Satzer, og hvor findes vel de i større Mængde end i Junior Philopatreias Blade.

Naar man vil give et Portrait af denne Autors Miskmask, kan man gierne bruge følgende Lignelse.

Som for Exempel: Om man vilde komme Kiød, Flesk, Fisk, Erter, Kaal, Melk og Gryn i en Potte, og kaage det i Fleng, hvad vilde det ei blive for en underlig Ret? Naar man nu kommer Sammenligning af Tiderne, Rettergang, Mængde af Betientere, Sølv-Aarer, Bernsteen, Told-Intradernes Formeerelfe, Kiøbmands-Tallet, Korn-Tyven, Aarsagen til dyr Tid, om Smørret, og endelig en Poenitents-Psalme & c. vid. Junior Philopatreias Dannemarks Dommeres Skilderie pag. 87. Samt ubrugbar Dansk, desperat Ortographie og Hyrekudske Latin, tilsammen i en Bog, hvad kommer vel da for en Meening der ud af, og maa ei enhver ærlig Karl faae Obstruction eller

Forstoppelse, ved at læse dette erbarmelige Blandings-Gods?

Jo intet vissere! -— Jeg vil derfore recommendere alle dem som ere plagede, enten af Blodløb eller incurabel Diarrhée, at læse Junior Philopatreias, men de maa ei læse for mange Blade, og for alting ei hans egen grundige Giendrivelse imod sig selv, thi ellers kunde det slaae sig til en uovervindelig Forstoppelse, hvilken Junior Philopatreias neppe igien med en Clysteer-Pose, af understaaende Facon, skal kunde kurere. —

Siette Kapitel.

Om at see Spøgelser naar man læser Junior Philopatreias om Natten ved Lys.

Det er en afgiort Sag at Spøgelser ere til, og det er ligeledes bekient, at der gives adskillige Spiritus Sorter, som magt man antænder dem paa et mørkt Sted, præsentere de adskillige Figurer af Ulve, Biørne & c. Aarsagen til dette sidste er allene Refractionen eller Luft-Straalernes Brekning. Men jeg forsikkrer at man aldrig ved nogen Ting kan frembringe flere Spectra, end ved Bogtrykkernes Farve. — Dette har jeg observeret, og mange med mig maa sande det, naar de Nøye betragte de nu i en Tid udkomne Skrifter. Hvilket hefligt Spøgelse er ei Præstens Skrift i Klerkerup? og hvor mange flere. Saadanne

kan man ei see om høi lys Dag. Men Hvor mange Spøgelse-Historier jeg har hørt, troer jeg neppe nogen er forunderligere end den som er hendet mig, og som jeg trolig vil berette, saaledes som den har tildraget sig.

Horrefco referens.

Erbe, maarbe, Lerbe, darbe, surbe.

Paa Dansk:

Stor Magt og Argelist,

Spøgelser og Phantasier,

Det siger jeg forvist,

Dette er Lever af en Gaas og ei af en Høne.

Credite pofteri!

Afvigte Torsdags Aften laae jeg i min Seng, Klokken omtrent 12 Slet, om Natten, og læste ved Lys. Jeg fik af en Hændelse da jeg gik til Seng, fat paa Junior Philopatreias iste Afhandling. Jeg laae en lang Stund og læste deri; men efter nogen Tids Forløb, begynte jeg at blive heel ængstelig, og den kolde Sveed flød mig ned af Panden. Jeg

kunde ei begribe Aarsagen. – Jeg ansaae det for en Slags Afmægtighed, en Paraxysme, som let kan overkomme Folk.

Jeg lagde Bogen bort, og strax forgik mig al Mattighed; da den var over, begyndte jeg at læse paa nye, strax overkom mig samme Tilfælde. Jeg holt atter op at læse, og blev atter frisk. Jeg tog Bogen fat 3die Gang, men see, da hentes noget sælsomt.

Jeg hørte først en liden Raslen, som jeg ei synderlig reflecterede, lit efter blev den noget større, og da blev jeg opmærksom, endelig hørte jeg et Knal, ligesom et Bøsse-Skud, og strax derpaa saa jeg min Sengekammer Dør aabnet. Jeg reiste mig op i Sengen, for at see hvad dette vilde betyde, og see, da kom der først en Taage ind af Døren, ligesom en tyk Røg, denne svævede en Tid omkring i Kammeret, omtrent i 4 Minutter, og saae jeg øverst i Taagen at der blinkede noget, men mit i Taagen saae jeg en hvidagtig Coleur.

Denne Dunst trækkede sig mere og mere sammen, endelig blev den til en liden Klump, og lit efter bredde den sig ud, og fik en Skikkelse som en Bog i Octav Format, denne Skikkelse beholdte den i nogle Minutter, endelig begyndte den at stige i Høiden, og voxe i Breden, og blev omsider ligesom et Menneske. Da den første Alteration havde sat sig, begyndte jeg nøiagtig at besee den, og syntes mig da livagtig at see et Menneske i en lang hvid Rokkelor, med en guldtresset Hat, og en Katteflikket Paryk paa Hovedet.

Dette Gespenst begyndte at spadsere op og ned i mit Sengekammer, med meget alvorlige Skrit, ligesom en der gaaer og mediterer. — Men dette Syn vente mig immer Ryggen til. Imedens det gik, hørte jeg det mumle adskillige ubrugbare og uforstaaelige Ord, iblant hvilke jeg ei hørte flere end de Ord, Itsa-Konst, Agiætmaal,

Stylere.

Jeg kunde ei begribe hvad dette Syn vilde betyde, men imidlertid, da Skikkelsen

var menneskelig, og min Frygt efter Haanden forsvant, fattede jeg et frit Mod, og begynte at tiltale det sigende: Hvem er du? Gespenstet svarede: Kodener! jeg spurgte fremdeles: Hvad vil du? men fik til Svar Dafilag! Da jeg nu ei forstod dette Sprog, begynte jeg at tiltale det paa fransk; men i Steden for Svar, tog Gespenstet sig vel en halv Snees Priser Tobak, og pillede flittig sine sorte Manskietter og klattede Paruqve. Jeg tilfalde det paa Latin, sigende: Ubinam Gentium? Spøgelset svarede Patefifi!

Min Alteration forvandlede sig til Vrede, hvorfore jeg flog efter det med Junior Philopatreias Blade, som jeg endnu havde i Haanden; men det hialp ei. Jeg tog derfore en af mine Tøfler, som stod ved Sengen, og kastede efter det, og see, da forsvant Spøgelset med et, efterladende sig en slem Lugt, ligesom naar man har spiset Bergefiske i en Stue. Jeg tilregnede mine Tøfler strax denne Virkning, siden de var nyligen kommet fra min Skomager i Grønnegaden, der tilforn havde skielvende fortalt

mig om ligesaadant et Spøgelse som Han havde hiemme i sit Huus, der brugte samme forkeerte Talemaade for at snyde ham for Huusleien.

Jeg har oftere forsøgt at see dette Syn, for at høre dette Spøgelses underlige Sprog, men det har ei gelinget mig oftere end hver Torsdag Nat, hvorfor jeg flutter at han maa være af Varulve-Slegten.

Heraf seer Læserne, at naar man vil see Spøgelser, er ei beqvemmere Middel dertil, end at læse hver Torsdag Nat i Junior Philopatreias Blade. Men dette kunde maasikee og være reciqverligt; thi hvis dette Spøgelse fik for megen Adgang - i et Huus, kunde man have Møie nok siden for at blive af dermed. Ja, man kunde sikkerlig vente at see sin Levnets-Beskrivelse trykt, og læse alle sine Begivenheder paa et lemlæstet Sprog i dette Spøgelses Krønnikere-Bog, hvilket Junior Philopatreias Blade noksom i alle Urte- og Spekhøkker-Boder udviser.

Dasilag, Drahe, Agiætmaal,

Spøgelser kan fordrives med Staal,

Ultra poffe Nemo obligator.

Dette er Lever af en Høne og ei af en

Procurator.

Herved haaber jeg nok at den gode Junior Philopatrejas vil orves; thi han er ingen Stylere, uagtet han i sine Skrifter fører en uforlignelig god Styl, hvilket ei noksom kan paaskiønnes af alle hans ærlige Compatrioter.

Syvende Kapitel.

At faae Coliqve efter Junior Philopatreias.

oliqve er en Sygdom som har sit Navn af den Tarm Colon, som ligger i Maven. Denne Smerte er meget heftig, og undertiden volder Døden. Vi ville ei afhandle de mange Maader man kan bekomme den paa, nok er det, man kan faae den af Ærgrelse og Vrede, naar Galden løber over.

Den lærde Jacob Bøhm fik engang saadan Coliqve af Ærgrelse over et Par forskaarne Støvleskafter, (thi han var Skomager,) at han nær havde døet deraf. — Carl den XII. fik saadan Coliqve efter Slaget ved Pultava, at han aldrig forvant den mere. En berømt tydsk Præst ivrede sig

engang paa Prædikestolen saa hæftig over den rige Mand, at han fik saa stærk en Coliqve, saa han skreeg, at man kunde høre ham paa 2 Bøsseskuds Distance uden for Kirken. Der gives mange Exempler i Historierne paa dem som endog have død efter Coliqve.

Men at komme til Hovedsagen, da skal Autor til Bladet Junior Philopatreias være hæslig plaget af Coliqve, og det som meest forunderligt er, han skriver aldrig oftere, end naar Coliqven angriber ham. — En artig Tildragelse skal have hendet sig, da han skrev den 2den Deel af Junior Philopatreias, da skal Coliqven saa stærk have antastet ham, at et par Naboer, bedragne af hans stærke Raaben, skal have kommet ind, i den Formeening at han skede Overlast; men da de kom ind, sad Han i al Orden ved sit Bord, skreeg og skrev, og og jo sterkere Coliqen angriber ham, jo hurtigere skriver han, besynderlig Forsvarskrifter.

Der tales saa meget i Verden om Antiog∣ Synpathi, jeg troer dog virkelig der maa

være noget deri; thi jeg læser aldrig oftere Junior Philopatreias, end jeg jo angribes af Coliqve. Dette hender sig med flere, thi en god Ven af mig, en Student, maatte tvende Dage holde Sengen, ene og allene, fordi han en Aften havde læst for memeget i Junior Philopatreias.

Dette aabenbarede jeg for en Doctor, (en saadan som curerer meest for Pungens Skyld, og hedder Doctor, skiønt han aldrig har været eller kan blive Promotus,) Han giorde strax Forsøg, og befantes Sagen rigtig, hvorføre han tildreven af en sand Patriotisme, strax kiøbte en halv Snees Exemplarer, og deels laanede, deels forærede dem bort til gode Venner i Byen, som alle fik Coliqve, og da de nødvendig maatte lade sig curere, har han i Oprigtighed forsikkret mig, at han har derved fortient over 40 Rixdaler. Han har derfore besluttet

at opkiøbe et anseeligt Antal af Junior Philopatreias Skrifter, i Besynderlighed deres egen grundige Giendrivelse mod dem selv, og dele samme Gratis ud, da han fornemmelig anseer dette sidste smukke

Stykke, naar det først ret bliver bekient, som en Sæd der vist vil give Tyve Fold igien. -— —

Atter en nye Vet til Fortjeneste! — Atter en Velstands Kilde. — I en lykkelig Time skrev de deres Blader, ved Hvilke de vil blive til en hovedriig Mand, naar alle deres Egenskaber blive bekiente.

Men a Propos! jeg har i nogle Ugers Tid, blant de Døde observeret, at adskillige mere end sædvanligt ere døde af Coliqve, skulle deres Blader forvolde det, maatte man i Tide være betænkt paa Raad derimod, førend deres Skrifter kommer for meget ud iblant Publico.

Ottende Kapitel.

At faae Sovesyge efter.

De Persers og Meders Konge Achitophel, var saa sterk plaget med Sovesyge, at han engang sov i 3 samfulde Aar vek; men imidlertid aad og drak, og gjorde alle sine sædvanlige - Forretninger, og det som besynderligst er, i den Tid skrev han en grundig Bog om Sielens Tilstand efter Døden.

Vi have mange Exempler af dem, som have sovet med Maden i Munden, af dem som have sidet og sovet i Retten, og dem som have sovet paa sin Post. — Kort, der gives mange Embedsmænd i alle Stænder, hvis Hoved-Sygdom er Sovesyge. — Jeg vil ei tale om dem som have sovet sig til Lykken.

Imidlertid er Sovesyge et farligt Tilfælde, men hvoraf den kan komme bliver de Herrer Physicorum Sag at undersøge. Saa meget vil jeg kun sige, der gives adskillige Hypnotica eller Søvnbringende Midler, som Valmoe-Frøe & c., ja man paastaaer, at den blotte Lugt af Lillier, Val: moer og saadanne, naar, de staae i et Værelse, kan foraarsage Sovne, ja, det som verre er, epileptiske Tilfælder. Men alt dette er ei min Sag.

Jeg vil allene berette: at Junior Philopatreias Blade ere et meget kraftigt søvnbringende Middel; thi naar man læser en Times Tid i dem, bliver man søvnig endog ved høi lys Dag. Enhver som vil forsøge dette, behager kun at læse deri, og see om et Virkningen er uundgiengelig.

Aarsagen hertil kan jeg ei saa lige begribe, men noget giør det vel til Sagen, at Autor skriver dem alle om Natten, og siges der for vist at han ofte, ja de fleste Gange skriver den i Søvne.

Imidlertid maa jeg tilstaae, at Junior Philopatreias Blade ere ei de eneste som besidde denne Dyd. Thi for nogle Aar siden læste jeg engang i nogle tydske Canzel-Redens, men blev derefter beladt med saa stærk en Søvn, at jeg sov i 16 samfulde Timer uden Ophør. Saa vit troer jeg knap at Junior Philopatreias Blade kan bringe det, thi efter dem har jeg aldrig sovet længere end 2 Timer, men jeg har heller aldrig læst mere i dem end en halv Side af Gangen, maaskee naar man læser mere kunde man sove lengere; thi jo større en medicinsk Dosis er, jo mere virker den hos Patienterne.

Ikke desmindre, da jeg i alle Tilfælde sørger for Junior Philopatreias Beste, vil jeg giøre følgende Project:

Man veed at Alderdommen ei altid kan sove, endskiønt den gierne vilde; men da Søvn som enhver veed, styrker Legemet, saa burde nogle retsindige Patrioter opkiøbe betids en heel Qvantum af disse Blade, og Gratis Uddeele dem til Lemmerne i War-

tov, Steleboderne og det almindelige Hospital, for at hielpe de gamle Skrøbelige til Natte-Roe og Hvile, Abelcatharina-Boder og de andre Klostere og Stiftelser her i Staden burde ligeledes forsynes med tilstrakkelig Forraad, men man maatte for alting formaae Forstanderne aldrig at læse dem; thi i Fald de indslumrede, kunde det see galt ud, og de kunde let ved sammes Læsning herefter blive alt for søvnige i deres Embeder.

Ligesaa burde alle Sygehuse og Lazaretter med et tilstrækkelig Antal være forsynede, og naar de Syge ei kunde sove, burde med Skiønsomhed foreskrives dem en vis Dosis, efter Sygdommens Beskaffenhed, som for Exempel:

Recipe. 1 1/2 Blad Junior Philopatreias.

At indtage om Aftenen i Rugmeels Grød;

Man kunde indrette Portionerne mindre og større, alt efter Patientens Svaghed, mere og mindre Urolighed.

Men de Patienter som have alt for sterk Natur, maa have følgende Dosis:

Rp. 1/2 Blad Junior Philopatreias. 9 Linier om Brændeviins-Lauget.

1/2 Blad Dan. Dommeres Skilderie.

4 Linier af hans grundige Giendrivelse. 1/2 Blad Skobørste Forsvar.

3 Linier af Taksigelse-Brevet.

1/2 Bl. Jødernes Rænkers Aabenbaring.

Indtages om Aftenen i 1 Pægel gammel Rom, af det Slags til 8 Skilling Potten, og derhos 3de Gange repetere: Dasilag, Drahe, Agiætmaal.

Er ikke dette et herligt Forslag, og mon ei denne Sølv-Aare virkelig findes i Dannemark.

Niende Kapitel. At curere Junior Philopatreias.

Det er en bekient Sag, at der gives mange Sygdomme, som ere næsten incurables, som for Exempel, Tandpine, Podagra og Skrive-Feber. Men allermindst kan man curere de Sygdomme som reiser sig af en Svaghed i Sindet, som for Exempel, Hypocondrie.

En Mand i Dresden havde engang den Sygdom at han indbilte sig, at han var et Heste-Føl. Hvad skeede, hvor han saae en Føl-Hoppe, løb han efter den, og vilde patte, han vilde ingen Medicin indtage, eller ingen Raison høre. Han var af en formuende Familie, og endelig blev han cureret paa følgende Maade, at man tog Skindet af en Hoppe, og stoppede det kun-

stig ud, samt meget behændig fyldte del indvendig med Medicin, den Syge, saa snart Han saae den, løb han hen for efter Sædvane at patte, og saaledes indpattede han Medicinen, hvorved han endelig blev frisk.

En anden Mand i Lybek, fik den indbildte Syge, at han maatte døe; i Fald han trak sin Rokkelor af, saasom ingen kunde overtale ham, saa gik og laae han saalænge i Rokkeloren, indtil han døde, — Af disse og flere sandfærdige Historier, erfarer man at der ere mange indbildte Sygdomme til, som vanskelig lade sig curere, og til dels aldrig. —

Jeg Har længe speculeret paa, hvad det monne være for en Sygdom Junior Philopatreias er behæftet med, endelig har jeg udfundet den, og begrebet at det er Skrive-Syge. — Men uagtet jeg nu baade kiender Sygdommens Natur og dens Grund, er jeg enda lige nær; thi jeg er heel uvis paa hvad Maade jeg best skal kunde curere ham.

Efter langt Overlæg, besluttede jeg først at foretage følgende Cuur, nemlig, jeg vilde først aarelade ham paa Foden, for at trække Blodet ned fra Hovedet, dernæst vilde jeg lade ham kopsætte, for at uddrage de onde Vædsker som formodentlig kunde være imellem Huden og Kiødet, og derefter vilde jeg hver anden Dag give ham et Laxativ, for at rense Maven; thi af en usund Mave opstiger ofte onde Dunster, som forvirrer Hiernen, og skulde han hver Dag herefter bruge Krydder-Thee, for at rense Blodet.

Men ved nøiere Eftertanke, befant jeg den Cuur ei heller tienlig; thi jeg frygtede for at Sygdommen skulde formeeres, ligesom Legemets Kræfter ved en alt for stærk Afføring svækkedes. Jeg indsaae nok at Sygdommen bestod i Hiernen, jeg var derfore Halvveis betænkt paa at lade ham Trepanere; men da jeg igien betænkte, at det var uvist, om man kunde træffe det rette Sted, hvor Skaden egentlig var, saa lod jeg og den Beslutning fare. Kort, jeg var ueens med mig selv og ganske raad-

vild, ja besluttede ganske at overgive Ham som incurabel.

Endelig tog jeg mig Mod til, og besluttede at udfinde noget nyt; thi usædvanlige Sygdomme kræve usædvanlige Curer, og i saadanne Tilfælde skal man just vise sin Habilite. Jeg vil oprigtig fortælle den hele Cuurs Sammenhæng.

Med stor Bekostning lod jeg anskaffe

2 Lod af den Bernsteen, som findes her i Landet, og som Junior Philopatreias skriver om, denne stødte jeg ganske smaae, dernest tog jeg 4 Lod A. B. C., og 8 Lod Ortographie, sam 2 1/2 Lod reent Dansk, og

3 Qvintin af Magistratens Brænde, hvilket jeg pulveriserede, dernæst tog jeg en halv Pot af den nye Rom til 8 Skilling Potten, som Junior Philopatreias skriver om, den lod jeg hos en Brendeviinsbrænder omdistillere saa længe, indtil der kun blev en Pæl Aqvavit tilbage, med denne Rom befugtede jeg de fornævnte Species, og giorde deraf en kostelig Latverge, da nu denne var færdig begynte jeg med Curen.

Jeg gav ham første Gang ikkun saa meget ind som en stor Theeskee fuld; to Timer efter han havde bekommet det, falt han i en Afmagt, da den var forbie, begyndte han at faae temmelig heftige Convulsioner, og phantaserede han stærk; jeg var stændig ved ham for at observere alle Symptomata, da jeg mærkede dette lod jeg ham strax ordinere en halv Potte sød Melk, da han havde drukket den ophørte Convulsionerne; men en stærk Mattighed blev tilbage i Legemet, og en Slags Zittren, der kun var Levninger af Spasmotiske Tilfælde, som dog ei vare betydelige.

For nøie at observere Curen havde jeg et Barometer i Sengen hos den Syge, og befant jeg at Heeden var 13 Grader over det menneskelige Blods Heede, (Calor Sangvinis Humani, paa Raumaurs Barometer,) og i den Tid slog hans Puls 11 Gange i en Secunde. Jeg holdte for raadeligt, ei at give ham mere denne Aften, men jeg ordinerede ham en Bergefisk, som han en Time efter skulle æde, den følgende Dag gav jeg Ham en halv Gang til saa

stor Portion af Medikamentet, som første Gang, og da begyndte han igien atter at phantasere, men Convulsionerne bleve borte, og mærkede jeg hos ham en gelinde Damp, Heeden i Blodet var noget mindre og Pulsen slog ei nær saa stærk, dette gav mig et got Haab, og den Aften ordinerede jeg ham Plukkefisk. Den tredie Dag falt han i en stærk Damp, Phantasien blev mindre, og han begyndte at læse A—B—C. Den

fierde Dag tog Heeden af, og han begynte at stave. Den femte Dag sad han overende i Sengen og læste temmelig rent Dansk, kort inden den 13de Dag kunde han ulastelig got ortographere, ja begyndte i net Poesie at beskrive disse Tiders Critici, efter en vis Poets Maade, saaledes:

En anden Mands Gierning du dadeler saa let, Endskiønt at din egen er saa passelig net.

vide Autors grundige Giendrivelse mod sig selv eller Junior Philopatreias, pag. 53.

Saaledes har jeg faaet ham fuldkommen restitueret, og er han nu saa frisk og sund som han ei sin hele Livstid har været.

Ja han begynder at blive baade tyk og feed, efter foranførte pag. 16, som alle Mennesker der kiender ham maa tilstaae, og som Han ei selv skal kunde negte. Imidlertid har han dog mig at takke for sin Helbredelse, ligesom han har forsikket mig om sin Erkentlighed, i det minste har han lovet at betale Medikamenterne.

Nu kan jeg da forsikkre hele Publicum, at Junior Philopatreias er ganske cureret, og at han Efterdags aldrig skal skrive mere, i det minste skal han ei oftere skrive Latin eller Kragemaal.

Et par Ord til Junior Philopatreias.

De seer nu, min Herre! med hvilken Ømhed og Omhyggelighed jeg i alle Dele sørger for Deres Beste, og at jeg, om mueligt, vil giøre Dem til den anden Midas; men da man intet bør giøre uden Aarsag, holder jeg det for min Skyldighed at giøre Dem Rede for, hvorfore paa Titel-Bladet og Slutningen af dette Skrift staaer et Par Briller.

De maa ingenlunde troe og tænke, at det enten er skeet Hændelseviis eller at det er et Bogtrykker-Indfald, nei, det er skeet med got Overlæg og frit Forsæt. Aarsagen dertil er ellers denne: Jeg veed de skriver meget, og følgelig har svage Øine, som stedse trænger til Briller. — Desuden veed jeg tilforladelig, ved den sidste Sygdom jeg curerede Dem for, at Deres Øine maa have tabt en Hoben. — Nu maa De vide, at efter Optiqvens Regler ere ei alle Slags Briller tjenlige for alle Øine. Ligesom See-Punkten i Menneskers Øine er forskielligt, saa maa Focus i Glasserne ogsaa være, endeel maa have Convexe, endeel maa have Concave-Glasser. De Convexe vil nok blive tienligst for Dem, siden De er forfærdelig kortsynet, og ei aldeles fri for Stær paa Øinene.

Jeg har derfore sendt Dem disse Briller, bedende og forhaabende, at De vil lade mig vide, om de ret passer Deres Næse, da jeg vil bestille Dem strax er Par virkelige, med Stænger i, som De kan sætte fast over Parykken, paa det ei Deres smukke Næse derved skal

skamferes. De behager selv at opgive, hvad Glas De helst ønsker dem af, enten af norsk, fransk eller pomersk Glas, det sidste troer jeg vil være et med af de beste. De behager nu at udnævne et, og skriftlig tilsende mig Deres Villie, paa Stadens Boglader, da den, strax skal blive efterlevet. Ja, jeg vil oven i Kiøber lade giøre et prægtig Foutteral til Brillerne, betrukket med Bergefiske Skind, og beslaget med Sølv af de danske Sølv-Aarer, efter Deres egen gode Underretning. -— Vær nu saa god at sende mig et Maal af Deres Pandes Bredde, paa det jeg kan indrette Brillerne derefter, da de ufortøvet skal blive bestillede hos den beste Opticus i Kollekolle, og saa snart de ere færdige, Dem tilstillede; naar De bekomme dem, kan De være forvisset, De bliver dobbelt saa skarpseende, ja, da ville De vist kunde see, at der og findes Flintesteene paa Amager, hvilket De ei forhen har observeret.