↩

Jødernes Renkers Aabenbaring.

Andet Hæfte.

Forsendt med Posten den 12 April 1771.

2
3

Deres Tiener min Hr. Agent, da jeg sidst havde den Ære at tale med dem min Herre, da besvarte jeg dem efter Tiltale, Stykke for Stykke, og opdagede at de ikke har Guldsmede og Issenkræmmer Privilegium, men allene er Privilegium paa noget af Galanterie Vahre, og der er alt saa noget langt andet, end at de derefter maa, som de dog har, indføre fremmed Sølv- og Guldtoy, samt Prætiosa og Isenkram & c. Er de da en troe Medborgere? Nei! jeg begyndte samme Tid at aabenbare deres Renker, og dette er een, som ikke er liden, nemlig: at de tør udspree og øve et Privilegio i K. Navn, for, at de fornærmede Landes Børn ikke nogen Tid skal

have Kraft ved Retten at søge den de fornermes saa yderlig af, er de da en troe Borger: nu jeg har efter Løfte begyndt ar tale med dem min Hr. Agent for virkelig at aabenbare deres Renkcr Post viis, som de har selv nødt mig til, ved at skrive Skandskrift imod Guldsmed og andre Laug, som de har deres Skuppe Handel med, men der er sandt, med Tilladelse, er det sandt at en Jøde er og kan være Agent, som de selv roser dem af. Hvad enten det er sandt eller ikke, saa skal jeg nu bevise at ingen i Dannemark er nest er vist ubenævnt slags Folk, skadeligere, og større Aarsag til den Fattigdom og Jammer Riget er udi end de og deres Slægt og den anden Skarn, de veed nok hvem: hvad jeg ei aabenbarer her, det skal følge i Fortsettelsen, for at vise at jeg vil tiene dem med deres eget.

Nu bør, deres falske Foregivende om deres Privilegium, er ikke det, et af deres store Renker, skader de ikke derved Guldsmed L., Isenk. L., Naalem. Lauget aarlig for 20 à

30 Tønder Guld, som kunde blive i Landet. Beviis: dvs. før beviiste jeg eder, hvorledes de fører vore Penge ud, men ingen herind. 2. Guldsmed Laugets Undergang, og saa meget tydsk vidt Kaaber i Riget i steden for Sølv. 3. Issen K. saa at vore derfor ikke faae opretter de nødvendige Fabriker; mener de min Herre ikke, at der gaaer aarlig hen ved 16 à 20 Tønder Guld ud for Jern og Isenkram Vare, for eders og Medbrødres Skyld. 4. Skader de jo Naalemager Langet i Dannemark og Norge aarlig for 9 til 10 ja vel 20 Tønder Guld naar at alt det beregnes, som af dette Laug kan her forfærdiges om de min Herre ikke var her dem til hinder. 5. Ved eder forhindres Gyrtler Lauget, uagtet at her haves lettere Priis paa vort eget Kobber til Messing end de tydske. 6. Alle vore Fabriker af alle Slags baade Kobber, Messing, Staaltraae, Jernfabriker, Silke, Klæde, Floiel, Lærreder og med Ord alt. Tænker min Herre ikke at han og hans, stiller dem og Landet

ved 7 à 8 Millioner om Aaret, og hvad gielder, i fald enhver i sær giorde Regning; Skaden er af mig beregnet alt for liden. Jeg veed nok at de vil, som de siger i deres grove usandfærdige Skandskrift, at der er Kr. og G. & c. at de fører her ind for, men skeer det? da haver de jo derved beviist at disse er nødt dertil af eder, at heller lade sig maale deres Levebrød til af Jøderne, end at hungerer ihiel, og lade Jøderne allene raade før hele Riget, jeg troer min Herre ellers nok, at der de overlader dem er for er Siuns skyld, og det som de ikke selv gider haft, som herefter Lit. a. skal videre vorde forklaret.

Min Herr Agent, kiender de ikke den Jøde, som paa en uretfærdig Maade, tildeels truede, og tildeels ved at tilbyde andre Liebhabere 100 Rdlr. og den Brdvnsmand som han fik at vide, ville kiøbe G - - - ved G - - - S - - -, da Jøden som melt havde undertrykt alle andre Liebhabere, blev han paa Auctionsteder den Høistbydende og fik den

Gaard ved Renker for 7000 Rdlr., som Eieren Aaret forhen, havde været tilbuden 12 à 13000 Rdlr. for, alt dette kunde de fuldføre uden at Retten eller Auctions. Directeuren kunde vide det. Hvem vil de nu tilstaae mig mistede disse 6000 Rdlr. Saaledes kiøber deres Collega Gaarde, men ikke de Christne, derfor har Jøderne de Christnes Penge. NB. Dette er vitterlig nok for den hele Stad, og derfor ikke kan benægtes.

Er det da billigt at Jøderne skal tillades at kiøbe Huuse og Gaarde her? Nei, og de Christne at boe til leie hos eder, som tracterer dem meget ugudeligt, malicieux og paa en lumpen Maade. Gid dette maatte ophøre, efter eders egen Begiering i eders ublue Skandog Traadse-Skrift. NB. Og blive befalet eder strax at afhende dem

De kiender vel og den Jøde, som gik en vis Ministers Guldsmed i Forkiøb, da han, nemlig Jøden fik Lugten af, at Ministeren

ville selge til sin Guldsmed hvad stort Sølv som han ikke brugte, Gik Jøden hen og kiøbte det for 30000 Rdlr., men da Førsten fik det at vide, og befrygtede at Jøden efter Sædvane, ville føre det rene Sølv ud af Riget, sendte Bud for at kiøbe det, Dagen derpaa, maatte Førsten give 36000 Rdlr. det var 6000 Rdlr. for 12 Timer, dette kunde ingen uden Jøde Renker fuldføre. O, skamme maa den Jøde sig, her stial denne Jøde, 1. fra Ministeren; 2. fra hans Guldsmed og hele Guldsmede Lauget i K., deres dem tilhørende Arbeidsløn og Levebrød; og for det 3. fra Førsten og det hele Land, for saadant en Maade at minere eens Kiøb, havde Jøden i et andet Land en D— blevet hængt efter

Fortieneste, NB. Derfor var det let for en hvis Jøde, at give hver af sine 3 Sønner 10000 Rdlr. i Medgift, da de bleve gifte, dette er og bekiendt nok.

Jeg tilstaaer dem min Herre, at de, deres Koner og Døttere, overgaaer Kongen,

ningen, og alle de fornemste Rigets Folk i Klæder og Overdaadighed: men hvem har tilladt eder at have Klæder paa samme Maade som vi? efterdi det er eder forbudent i Guds Lov, er de da ikke Lyvere imod Gud, og de som offentlig giør Nar af Gud eller bespotter der Høiste Væsen, altsaa tør jeg ikke undre mig over, at de giør Kongerne det samme — see til Polen og andre Steder, der bliver de ved en egen Dragt, o! at det her og maatte fastsættes. Men de har got ved at være her saa overdaadige i deres Klæder; thi for det første koster ikke Tøiet dem noget, og for det 2det maa vo-Skrædere sye dem det for intet, af Kræmmere og Fabriqvererne som eier dem Penge, faaer de Tøiet i Douceur, og ligeledes syet for intet af Skræderen, som de har gieldbunden, og end meere, han maa forsømme sit Arbeide og komme hiem i deres Huus at skiære, undertiden maa han komme 2 à 3 Gange før ham skeer den Naade, at han kommer til at skiære det til.

Nu alt dette tilstod de mig, saa tilstaaer de mig vel og, af ingen Stand heller faaer deres Klæder saa vel syet; som de, thi vore maa lade os nøie med at deres Klæder bliver syet med Traae, men deres, nemlig Jødernes bliver syet med Silke, og det maa Skræderen og tillige med all den anden Stavasie selv læge til, og give dem, fordi han nemlig K*** gives den 50 til 60 pr. Cento i Rente foruden, da han fik 40 Rdlr. til laans af dem, maatte give dem sin Vexel Obligation for 100 Rdlr. og 6 pro Cento Renter, da de 3 Maaneder var Expireret, maatte atter fornye den, og give dem Contant 10 Rdlr.

Er det ikke saadan, de daglig bær dem ad med den Mand ved Nicol. Kirke, helst naar de 3 Maaneder er udløbet, tordner de stærk, til de baade har faaet en Slump, i Contant, foruden der de daglig faaer, og til han igien udgiver Obligationer høiere ud, & c. Saaledes tager de mange Steder daglig 5 til 10 p. C.

hvor de efter Loven ikke maatte tage mere end 5 i et heelt Aar Nu de har giort Penge Trangen stor for os, ved Hielp af - - N. - - og M. - - og - Mul. - - og Bastatie eller Gruv deres Messias, maae jo være Mestere, Konstenere, & c. - - og, - - - daglig gaaer Banqverot, fordi Jøderne og de have været ubarmhiertige, og ikke allene taget for høie Renter, og dobbelt imod Loven, men enddog præsset dem til at give eder deres liden Fortjeneste, thi ellers ville i stevne paa Capitalen. Deres uretfærdige Behandling med den Kongelig Juveler F. - - og Bond. - - - M. - - - og - - - og - - - stal bevise mit udsigende, om nogle uretfærdige Jøders Tilhængere end tør skiule det lengere, da det til sidst vil tage den bedrøveligste Ende, at alt for mange bliver ødelagt, og Guds nærværende og tilkommende Forbandelse hvile over ham, som har søgt og søger at de skal bestandig ødelegge Undersaatter-

ne, og Riget for Kongen, og naar det skeer, er det for sildig at troe, her er intet talt uden det som er Sandhed. Rets-Protocollerne, Rets-Betienterne og Landet store Mangel bevidner det.

Min Herr, Jøde og Agent, nu har jeg efter deres Begiæring bevist Dem hvorledes at de har Klæder og deres Syening for intet, samt Huuse, eller sider Huus frie, nu Rester at forklare dem, hvorledes de forfører en deel af vore Folk til at bedrage Kræmmerne.

Jøden — sagde til — vil de have de begierte Penge, da gaae hen til deres Kræmer —, og tag da — Vare for 60 Rdlr., jeg veed at sælge dem under Navn af Fremmede. Da nu — N. — kom med en Bakket Tøy til Jøden, sagde Jøden: Ja nu har jeg faaet det, dette er forsildig, men vil de tage 30 Rdlr. derfor; — Manden som ikke kunde faae Kræmeren til at tage Tøiet igien, og selv trængte til Penge, var nødt til at tabe 30 Rdlr. Jø-

den solgte det for 72 Rdlr. 3 Mk. Men den Fattige Christen Mand tabte 30 Rdlr. og var siden 60 Rdlr. skyldig. Paa den Maade fik Jøden baade den som borrede og Kræmeren vil at gaae Falit, ved at øve det alt for ofte, og dette exerceres daglig af - - - -.

Angaaende deres Vexel Rentes Maade, da er samme endnu et herrlig Beviis paa Jøde Renker og store Ubarmhiertigheder. Jøden — Z. — laandte til Hr. T. 2000 Rdlr. paa Vexel-Obligation, denne overtransporterede han til Jøden — M. for at øve sine Renker. Da kom M. — strax til T. — og fik sin Betaling af T. —, faa snart Jøden Z. — fik at vide af Jøden M. — at Hr. T. — havde betalt Vexel Obligation, gik han nemlig Z. — hen til Hr. 1. — og faa lumskelig beklagende sig, at have tabt 400 Rdlr. paa Vexelen, ved det han solgte den (NB. hvilket siden er befundet at være falsk.) Hr. T. — som er en meget from og ærlig Mand lod sig formage af Jøden Z. — at underskrive en af Jøden ved Haan-

den havende Vexel Obligation paa 400 Rdlr., dog paa Condition og Løfte, aldrig af Jøden at blive enten manet eller i nogen Maade strængert derfor, ei heller kræft de 400 Rdlr., men efter sin Leilighed at give ham Rente af dem, men hvad skeer, Jøden Z. — holde dette lige som det forrige; Saa snart var han ei gaaet ud fra Hr. T. — førend han gaaer hen at sælge den til en anden Jøde, som imod Forfalds - Tiden kom, og hvis han ei fik 400 Rdlr. ville han strax anlegge Sag, den troeskyldige Mand Hr. T. — faae sig tvungen til det at give ham saa stor Douceur som han paastod, for at fornøie Vexel-Obligationen i endnu tre Maaneder. Saaledes holt Jøden dette hele Aar hver tre Maaneder, til at de daglig Douceurer, og Douceurerne ved Vexelens Fornyelse, og Renterne er nu paa denne Dag 1500 Rdlr. i Rente af de 400 Rdlr., og endnu er han de 400 Rdlr. skyldig. Dette kan og bliver vel snart beviist for Retten.

Min Herre, Jødernes Renker er faa mange 1000 Slags, at det ville blive den største Foliant, om de allene for et eneste Aar blev beskrevet, og hvad vil de da alle blive? Har de ikke forført vore Folk? Har ikke en hvis Ankersmed M. — **** Leiet dem sin ene Yise, hvorudi de smeltede vor reene Penge, Specier, Kroner, 6 Skillinger, Ducater, og hvad de skar af vore Mynter, foruden helt Sølv og Guld af Tyvekoster, vil de nu benægte at de har forvandlet vore Mynter & c. Da leve endnu disse Ankersmede Svenne og andre som veed det, begierer min Herre at vide deres Navne, — — . Men de skal først forsikre mig, at de ei vil skille dem ved deres nærværende, og efterkommende Liv og Lykke, thi jeg tiender for mange Jøde Rænker.

De udfører vore Mynter paa denne Maade: Nogle Jøder løber Huus fra Huus, for at sælge fremmede Lotterie-Sedler, fra Nyrnberg, Hamborg, L. . . ., Holland, Sver-

rig, & c. Endog dette ved Kongel. Forordning ere forbudet, men hvad af Lov og Forbud holdes af Jøderne, og i flere Forbud her skeer, jo større Fordeel er det for Jøderne, som glæder sig ved at det forbydes for de Christene, da de anseer det tilladt for dem.

Den Tid Armeen i Aaren 1759 og 1760 & c. laae i Holsten, blev der paa Kongens Mynt hver Uge mynter en Tønde Guld, og paa Banqvens halv faa meget i Corante Ducater, hvortil visse Jøder havde Leverans med Guldet dertil, hvilket da steg faa høyt i Prisen, at de paa de nylig myntede Ducater (som de vel forstod at tilhendige sig) paa hver Ducat fortiente 6 a 12st. lige faa hastig som nu Ducaterne blev myntet, blev de af Jøderne smeltet og atter indleveret til Mynten, her af seer man at en Ducat har i en kort Tid mangfoldige Gange bleven ommyntet. Til dette at forekomme, blev der af Myntens Direction foranstaltet at der blev nøie inqvireret hos alle

Jøder, for at der ei hos dem enten smelte Digler, smelte Ovne, eller noget smelte Redskab maatte findes. Men Jøderne som altid haver nogle af Guldsmedenes Fuskere under sin Pidsk, vidste meget vel, at faa det smeltet hos disse, uden selv at have den Umage, betiente sig og lige saavel af denne Leilighed, som ved at smelte det stiaalne Guld og Sølv som de kiøbe af Tyve, det stiaalne Guld og Sølv maa dog et Sted blive af, paa Assistens Huuset kommer der ikke, ei heller til Guldsmedene, Tyven stiller det ei for at beholde det, hvilket de ei heller kand faa smeltet hos en Mester, som for det Første er en Eedsoren Borger, og for det Andet haver enten Svend eller i det ringeste en Lære-Dreng, som læt kunde forraade ham; Der kom da atter en nye Ordre at de skulde levere Guldet enten i fremmede Mynter, eller og i forarbeidet Guld, men da standsede og Jødernes Leveranse, Ducaterne blev og fat til 13 Mk. Støkker, nu havde de allerede hver Uge paa en og en halv Tønde Guld fortient

25500 Rdlr., og ofte mere. Af en Million tog de 51000 Rdlr. til 63000 Rdlr., og af 3 Million 153000 Rdlr., monne dette ei være at stiæle fra Kongen? og dog vil de kaldes troe Borgere. Burte disse ikke at været hængt? Man behøver nu ei at kiøbe hos Guldsmedene forarbeidet Guld og Sølv, og Prætiosa, thi det finder man paa alle Billard Huuse hos Jøderne som dermed er vel forsynet i Lommerne, som de gierne haver for paa Brøstet i Foeret af deres Kiol, der finder man i Almindelighed, Ringe, Ørenringe, Halssmøkker og Kors, Hovednaale, Brøstspender, Skoe og Knæspender med videre alt behørende, alt dette er meget vel udarbejdet, lige som det var forfærdiget af en Ankersmed. Sølvet er og gierne meget godt, thi det holder gierne Prøve med vore Danske Rigsorter, eller høie med de grove Danske Kroner, det er altsaa meget godt naar det holder 9 a 10 Lødig. Naar nu en Jøde sælger saadant 1 Garnetur Spender, og faaer under Tiden ligesaa meget derfor, som

en Mæster Guldsmed, da haver han allerede profiteret: Først at hans Sølv er 1 Mark, ja vel 1 Rigsort Lodet flettere end een Guldsmeds, hvilken maa absolut flaae sit eget Stempel paa sit Arbeide, og maa altsaa være ansvarlig til at det holder Prøve, men hvad Stempel er der paa Jødens, et som er gierne saaledes af hans Fusker i slaget, eller støbt, at man ei skal kunde kiende Bogstaverne, eller og et Navn, som ingen af Mesterne haver, ja hvem veed om ei endog en af Mesternes Navn og Stempel er efterskaaren. For det Andet er de og 1 ja vel 2 Lod lættere i Vægten end en Guldsmeds, Jøderne kan da for deres Bedragerie have imellem 1 og 2 Rdlr. paa Garneteuret mere Profit, end en Guldsmed, som dog maa svare alle borgerlige Udgifter, da derimod hverken disse Omløbere, smaa Jøder ei heller Fuskerne betaler noget saadant, ligeledes er det med alt det øvrige de haver i deres. Pakkenellik eller Tyvelommer. Men NB. see om de haver noget med Raadstue Stempel paa, af Guld

eller Sølv Arbeide, uden det som er efterstøbt i Kaader og deslige & c. af falsk Sølv & c.

Bestiller de noget Arbeide hos en ret fatlig Mester, forbyder de ham stricte at fette godt Sølv derudi, med sigende: I behøver ikke at sette deres eget men et andet Stempel derpaa. Mon ikke nu disse Menneske Hadere, lever af at udsue og bedrage de fleste af Stadens og Landets Indvaanere, og de som laaner paa Pant: naar de for tre dobbelt Pant som man setter dem, for hver Rdlr. tager 8 , 10 javel 12 ßmaanetlig i Rente. Naar nu en Jøde eier 400 Rdlr. kan han jo aarlig af samme have 5 til 600 Rdlr. Rente og ofte 12 á 1500 Rdlr., dette er der mange, ja alt for mange maae tilstaae at være Sandhed, naar man paa et Sted kunde see alt det Pant af Guld og Sølv, Fløiel og Silke, Linnet og Ulden, Gang- og Sengeklæder og af alle flags Folkes Formue, som de siden bruger til at skakre med, thi alle Ting er dem meget nyttig om det end er et Par gamle

Skoe eller Støvler, dette sees af deres Handel, min Herre, naar de paa Slottet løber Dør fra Dør, for at tigge Dammernes og Cavalerernes gamle Skoe ag Handsker, veed de at leie de samme ud til Maskeraden, er dette ikke og at trække Publicum op, naar de siden ruinerer dem med Arrester & c. for Leien, som de ofte har taget forud i Duseur, saasom den — F. — ved NB. og denne ved P. og den ved K.

Docter Lutherus siger: en Christen Konge kan med en god Samvittighed ikke tollorere Jøder i sine Lande:

Thi enhver Føde er de Christnes afsagde Fiende, faa vel hemmelig som aabenbar, hvilket daglig Erfarenhed beviser, ja de anseer Christne, saaledes som de derimod dem ikke vare værdige at leve paa Jorden. Udvortes benytter de sig af alle slags polie Konstgreb, faa at de fleste Konstnere, Haandværker, Kiøb- og Bestillings Mænd ere Jødernes Slaver, saavel

som Militair- og Geistl. Personer. Derved betager de dem all Levebrød, og det med en uindskrenket Magt, thi er een først kommen i deres Kløer, vide de saaledes at holde hamsaft at han neppe skal slippe fra dem, men maae stedse arbeide for Jøderne for bare Føden, Jøderne derimod tager de Christnes øvrige Fortienester for at legge til deres Capitals Formering, raades her ei Bod paa i Tide bliver alle Christne Prakkere, men alle Jøder Capitallister.

Formedelst Jødernes, bekiendte og Tid efter anden, og i sær om nogle aabenbarede Intriguer og Skielmstykker burde aldrig nogen Jøde indlemmes i noget Interessentskab, Societet, Compagnie, Octroi eller privilegeerte Samlinger, saasom Jøderne, almindelig og særdeles er skadelig for a. Regieringen.

b. For Landet.

c. For Handelen.

d. For Corespondensen og

e. For Professioner og Haandverker. a. Almindelig er Jøderne skadelig for Regieringen,

thi som ovenmelt er, anseer de ingen for deres Overherre, uden for saa vit af Hyklerie, thi alle Kongelige Forordninger og Love, i hvor hellige, fornuftige, forsigtige og retfærdige de end ere, veed Jøderne, ved deres skarpsindige medføde Intriguier at fordreie og underminere, deels ved behagelige Hielpe-Middel, og dels ved at beraabe sig paa, at de ikke strikte ere Kongens Bud den Lydighed skyldig som de Christne Undersaattere, hvilket giver den gemene Mand stor Lejlighed til flette Tanker og Talemaader, let at følge Jødernes Opførsel i Meening og Tale, ligesom Kongen ikke faa retfærdig kunde eller torde tvinge Jøderne, faa got som andre hans christne Undersaatter; her udi feiler de heller ikke, Thi siden 1727 og indtil nu er ingen Jøde offentlig eller paa Kroppen straffet, uden 2de som paa kort Tid ere straffede med Jern, men da her i den

Tid af Jøderne er begaaet alle saadanne formastelige Gierninger, som strider imod Lovene og Forordningerne, er det dog ved Penge bleven ustraffet.

Har ikke Jøderne i Kong Friderich 4de i Kong Christian 6te, og i Kong Friderich 5tes Tid bleven greben som Medhælere, i alle store Tyverier saa som paa Slottet, hos de fornemste Herskaber og andre, de Christne ere bleven straffede paa Liv, Ære, Fengsel og Gods; Jøderne derimod gaaer frie indtil denne Dag. Blev for endeel Aar ikke en Jøde overbeviist for et aarsagelig Drab, da Liget blev opgravet og vel for flere, men leed Jøden noget derfore? Ere ikke Jøderne overbeviste for falske Vexler, Reverser, og Beviser, men Jøden fik rigtig Lov at reise uden at miste sine Fingre, men de andre bleve straffede med Jern, Brødløse og i andre Maader, hvor mange Jøder bliver daglig overbeviste, om offentlig Tyverie, Bedragerie, Voldfsomhed, og falsk Handel, Retterne veed

best at tale derom, men Jøderne leer kuns deraf, Formedelst Jødernes umenniskelige Grumhed og Ruin for Landet, maatte SI. Kong Friderich 5. Anno 1758 sette en Aager Commission efter at de var bleven saa ublue at tage lige saa stoer Rente som Capital, hvilket sees af Commissionens Dom. Formedelst anden ubillig Rente maatte Kong Friderich 5 forandre Assistens Huusets Forordning, og ordinere en Commission, hvor og Assistens Huus Jøden M. U. efter at han havde ganske ruineret nogle brave Familier af de Christne, blev i Citadellet i Jern indsat, som Majestetens Retfærdighed tildømte ham, men noget efter slap paa en vel bekient dog underfundig Maade der udaf, hvor en Christen i hans sted maatte gaae i Jern. 1731 Den 26 Novemb. saae Kong Christian 6te sig nødsaget til at udgive en Vexel Obligations Forordning i Danmark, alt i Anledning af Jødernes ublue Handling og Omgang med Penge Laan til de Christne, vel blev Welfach dømt noget føer, til at Kagstryges, men for-

medelst de andre Jøders Renter og Affiftence, slap han med at bære Nisene ud af Byen paa Ryggen, uden at blive pisket. 1747. den 15 Septemb. faae Sal. Kong Friderich 5de sig nødsaget til, at udgive en Forordning om Jødernes Vidner og Eeds Afleggelse da ham underdanigst var bleven berettet hvor ugudelig Jøderne handlede imod de Christne endog i Vidnes Sager, faa Jøderne som sagt er ikke i mindste maade kierer sig efter Love eller Forordninger, thi de forlader sig paa deres Penge, og med dem seer de at alting er dem mueligt og intet umueligt.

Særdeles er Jøderne meget adelig for Regieringer, thi saa snart en Ting bliver besluttet eller projectert endog i det Kongel. Cabinet, hvad enten det angaar, Riget, Landet, det Publiqve eller Private veed Jøderne det strax, faa intet er saa hemmelig, det er jo aabenbar for dem, nemlig af deres Patroner og Clienter, hvor af de og har en stoer Deel imellem Damer og Fruentimmerne, ja i alle Stender,

dette er et Beviis paa at mange for at behages af Jøderne, og for at beholde deres Venskab, setter deres Eed og Troskab, ja deres Konges Intresse til fide, da det derimod er bekiendt at Jøderne aldrig overiles, mindre stiftes af Samvittighed imod nogen Christen, hvad enten han er stoer eller liden, følgelig for Intresse, som daglig sees, begaaer de aller umenniskeligste Gierninger, og som i flig tilfælde for en anselig Vinding forraader og aabenbarer alle hemmelige Ting til den som resonabel vil betale.

b. Jøderne' er skadelig for Landet; thi de ere her i Riget, alt for mange, og fortærer en Jødisk Familie mere en mange Christene Familier, og tillige det allerbeste og rareste af alt det man nevne kan, under Paaskud af deres Traditioner, beraaber de sig paa at alt det de skal æde maa være causcher, det fedeste Qvæg, de beste og fedeste Fugl og Fieder Creatur, de beste levende og fedeste Fiske, det fineste og rareste Meel, ja alt hvad som er best og rarest af Føde

Vahre opkiøber de, saa med Sandhed, og Bevislighed kan godtgiøres, at Kongen og de store Minister (ikke at tale om Middelstanden og Borgere) maa lade sig nøie med det Joderne ikke vil have, thi da Jøderne paa alle Maader trækker og fluger alle Penge til sig, saa estimerer de ikke heller at spendere overflødigt paa deres Levemaade.

Deres Sabather og andre hellige Dage giver Syn for Sagn, faa de formedelst deres Penge tvinger alle Ting, udøver de største Forprang, og i det de med Magt tilkiøber sig det gode, stiger Priserne derefter paa det siette, paa alle Selgepladse, som de Christne Indbyggere best faaer at finde.

c. Jøderne er skadelig for Hadelen: Thi Handelen hos de Christne er nesten død; men hos Jøderne er den fuldkommen i live, ingen Kongelige Forordning eller Paabud med hvad Magt og Myndighed, eller hvor streng den end er kan raade Bod her paa saalænge der ikke

straffes efter Loven, thi alt det der har Navn af Handel gaae meest igiennem Jødernes Hænder, man maa nu spørge om hvad man vil, faa handler Jøderne dermed. Landet haver de med deres Nation saaledes besat paa alle Søe-Steder, at intet kan komme paa Landet uden de jo er der, thi her i Staden, i Helsingøer, Corfør, jo paa smaa Landene, Naschou, Laalland, Langeland, Møen, Falster ere Jøderne fastsatte og boesiddende, og om saa skulde treffe at noget uden dem af Handelen skulde passere dem forbie, har de af deres Nation nogle boende mit i Landet som i Ringsted, & c. Saa ingen Handel kan undgaae Jøderne, Hvorledes disse Penge tørstige Folk, udsuer, bedrager og ruinerer, de Enfoldige Folk paa Landet som de boer imellem, og opfylder dem med udenlandske Vahre lader sig lettere tænke end beskrive, kort sagt at al Landhandelen af Jøderne er saaledes indskrænket, at man knap kan faae en gammel Messing Kiedel til kiøbs, eller andre Ting uden af Jøderne, det

er ikke allene den indlandske Handel men fornemmelig den udenlandske, som er i Jødernes Gevalt, thi de opfylder Staden saaledes med udenlandske Vahre, saa vore egne slet intet saa afsette, ja alt det der behøves til at fournere vore Chinavares, Ostvarer, Vestvarer & c. til Udførsel forskrives alt af Jøder og oplegges til Udførsel, hvor ved og saa begaaes de største Toldsvige og Contrabanditerier. Ja da her i Byen opholder sig 140 Jødiske Familier, kan dette sandfærdig bevises at Kongen aarlig ikke faaer saa meget i Told af alle disse Familier, som det kand beløbe sig til, det en eneste Jøde om Aaret handler med, for Resten bestiæler de Kongen ved Indpractisering, men endnu det værste, at Jøderne derved betager de Christne Undersaatter deres Levebrød, og Nærings Veie.

d. Jøderne er skadelige her i Landet formedelst Corespondensen: Thi da den Jødiske Nation over hele Verden er forstrødt, saa ud-

giør de ogsaa i hele Verden ikkun et Legeme, og arbeider alle paa at til intet giøre alle Göjer, Erel, Schekes etc. men fornemmelig at til sig skrabe deres Gods, og saa snart en Jøde hos os (hvor de har større Friehed i Ondskab en noget andet Sted i heele Verden) merker noget som kan være Nationen til Fordeel, strax coresponderer de med andre Steders Jøder, reent ud at sige: et Land og Riges Lykke og Ulykke, Fordeel og Skade, Flor og Fortrykkelse, Kongers og Førsters Dyder og Lyder, Krigs og Freds Beslutning & c. udføres alt ved Jødernes Corespondense, og deres Corespondence kan de med god Grund dristig skrive, da der ikke iblant 1000 findes en eneste som kan læse deres skrevne forvente Tydske-Ebraisk, mon vore Kiøbog Handelsmænd intet kunde corespondere med udenlandske Kiøbmænd foruden Jøderne, jo! eller har vi ikke haft store Kiøbmænd, Grosere, Contorer og Handlende, førend Jøderne (fornemmeligen i disse Tider) haver faaet dette store Handels Herredømme indført som

de nu har, (man mener jo) men at vore Ministere og andre som paa adskillige Maader haver samlet sig store Summer, har vist at corespondere med de udenlandske Banqver, eller at sette deres Capitals Rente efter alle udenlandske Vexel-Courser det har vi allene at takke Jøderne for, Jøderne har saaledes coresponderet saa vi har mistet og (i fald her ikke snart raades Bod paa) mister vi udaf Landet alt det der kaldes, Sølv baade myntet og umyntet, for Ex. der sendes eller practiseres Sølv udaf Landet, og til Betaling for vort rene Sølv faaer vi en tydsk, hollandsk, fransk eller venetiansk Papiers Vexel ind igien, er dette ikke en skiøn Virkning af Jødernes Corespondens Lærdom, vi har indtil Barnet i Vuggen Aarsag til at forbande baade Jøderne og deres Corespondense, som er en Aarsag til alle vore Penges Udførsel af Landet:

(Fortsettelsen følger.)