Luxdorphs samling af trykkefrihedens skrifter 1770-1773: Række 1 bind 4

Junior PhilopatreiasFørste Deel,

fem Anmærkninger.

1. Sammenligning af De gamle og nye dyre Tider i Dannemark, og hvoraf baade Handelen kan bringes paa Fode og neddæmpes.

2. Om Rettergang og Dommerne. 3. Om Mængden af Betientere.

4. Om Geistligheden.

5. Om de Danske Sølv Aarer og andre skiulte Jordiske Rigdomme, hvor de er at sinde.

Sluttet i Kiøbenhavn, den 22 December 1770.

Kiøbenhavn, trykt hos T. Borups Efterl., boende i store Helliggeist-Strædet.

2

        

3

Første Afhandling.

Om de gode og dyre Tiider, Dannemarks Handels-Magt, hvoraf baade kan qvælde og neddæmpes.

Og de Persers og Meeders Love maa ikke overtrædes, (Efter B. 1 C. 19. V.)

1.) Var dette ikke Grunden, tit de Rigers Magt, Vælde og samlede Flors Bestandighed, saa længe de bleve holdet.

2.) Tilkiende giver Ordene, at Lovene skal, af alle Undersaatterne efterleves, intet

4

4 Sammenligning af det gamle og nye Dannemark,

stikkes under Stoel, Hvad enten de er af høy eller nedrig Stand, der mod syndede, over dem skal Kongens Ord og Lovens Straf uopholdelig strax exeqveres: det skeede, og saa længe gik det vel til over Landene, ja over alle Landets Bern, fordi at Loven var lige billig for enhver Stand, lige forbrut, fik lige Straf, en stor Dronning kan ikke unskyldes for sin Konges Vrede; men maa strax forjages af Slot og Stad; Haman maatte hænges, enddog han var af de Store næst Kongen, fra de Dage af, bliver Kongen større end forhen.

Ingen var da Addel i Navn, mindre deres Børn i Gierningen. ɔ: Arvelig til Fædrenes Embeder, længere end, at de vare troe og lydige.

Ingen var arvelig udvald Adel ɔ: Kiem pe, uden allene Kongens ældste Søn, han skulde arve Riget. De ældste Danske Grundlove vise os det, at det var allene DannerKongen og Kongens Børn, og deres Børn, den Rettighed tilkom.

5

5 for at kiende Aarsagen til et og andet i disse Tider.

Derimod var alle de der vare Dannis dvs. dydige, de vare antagen der efter, og var Adel dvs. Aadil, som var Dansk Aadil fød, og ligesom de vare dydige og høymodige, der til med dygtige, blev de til Kiemper antagne at tiene Kongen i Krig og Raad, med ham at bære Landets Byrde; men ikke længere.

Langt mindre havde disse Adeliges Afkom og Børn, nogen Ret frem for en anden Dansk Borger, at arve for sin Faders Skyld, om han end havde være Folkes Konge eller Næsse-Konge, Jarl eller Hersa.

3.) Lands-Loven i Persen og Meeden, skulde

holdes hellig og uforanderlig, ja saa fast, at endskiønt Kongen efter Eftr. B. 2. C. 1 V. tænkte derpaa, kunde han for sit Kongelige Ord, ikke forandre den af ham selv kundgiorde og talede Lov, Saa hellig skulde Loven holdes, indtil hvert et Ord den Konge havde talet.

6

6 Sammenligning af det gamle og nye Dannemark,

4.) O! give at det fulgtes, saa fandt, som de Danske og Norske Love ere byggede paa lige saa gode Grunde, som de Persers og Meeders.

5.) Skulle da ikke de Danske borgelige Stænder, kunde antræde efter høy Sal. Kong Friderik den Tredie dem givede Forord, af 1658.

1661 den 24 Junii, og samme Tienester i og uden Landet for vor Konge som hine, og fortiene Landets Brød, som da blev i Landet u uført, af nedstammende Aadils Børn.

Bedrager de ikke Kongen, som bedrager Undersaatterne, stopper deres Nærings Veie, adsplitter deres Handel og Vandel, forklikker Landet i Øinene, og taler ilde for dets Børn, henfører deres Fedme til Landet er ruineret i Bund og Grund, alt med en Udenlands Maske paa; hvad enten, at de slige Kongens og Almuens Stylere, er af Indføde eller ei, have de vel ikke fortient Dron- ning Vasti og Hofmæsterens Hamans Straf, ufortøvet, og uforanderlig at jages i Exilio

7

7 for at kiende Aarsagen til et og andet i disse Tider.

eller og hænges; thi hvo det giør er vel ikke Adel, enten han er Inden- eller Udenlands fra; men bør at ansee, som han er, udlændisk og udædisk, saa de Danske og Norske Love ikke forandres eller overtrædes, efter den Dag.

6.) Det var Iver Lykke, ingen Skam, at han var kommen af Marken med sin Plov, og selv spende sine Hæste derfra, da han fik Kong Margaretes dvs. Dronning Margaretes Kalds Brev, at være Rigets Høveds-Mand og Herrens Anførere.

Denne Iver Lykke var en sand Adelsmand og Herremand, af de gamle Danske Kiemper og Aadils Afkom: var de i disse Tider ikke meere kræsene for at røre ved PlovStaven, vilde det ikke lidet befordre Kiøb paa Rug, Kiød og Flesk med meere.

7.) I de Tiider de Fordums Kongers skif tede deres Mænd og tog dem som næst oven er meldet af Aadilsmænd, nu af et Land og da af et andet til Hove, hver sin bestemte

8

8 Sammenligning af det gamle og nye Dannemark,

Tiid at tiene, hver efter sin Videnskab, og holde dem selv af deres Aadils Indkomst, de vare da ikke Kongen til Byrde og Landene til Skat; men desuden skattede og gav de Danner Kongen efter deres Evne saa meget, som de formaaede: Danner Kongerne Havde de Tider aldrig Mangel for Guld og Sølv, og Landene fattedes ikke Føde-Ma- og Handel. Hvad Skatter paa Landets pløiede Land angaar, at der ikke var fleere paalagt, end Landgield: saa behøvedes de ikke heller, til at holde saa mangfoldige store og rige Embedsmand med, var der een eller anden duelig Fattig, de underholt Danner-Kongen og rigelig, naar de vare dydige, og til hans og Rigets Tieneste, som Kiemper og Mænd vare antagen, men ellers fik de ingen Sold. De Skatter i den Tids Alder gaves til Kongen, torde ingen stikke noget af under sig, men det løb til haabe ind i Kongens Dressel og Fadebor. 8.) Da enhver vilde gierne, og søgte for at tiene Kongen til Lands og Vands. Da

9

9 for at kiende Aarsagen til et og andet i disse Tider.

en Dansk Mand galdt meere end 2 a 3 Udlændiske: da manglede Danner-Kongen Heller aldrig trofaste Raad, endog de ikke var udvortes ziiret, eller med født Skiold, Hielm, Panser og Skiolde-Mærker, førend de havde mandelig forlient sligt, disse deres velfortiente Krigs og Troeskabs Tegn, forsledes og forældedes ikke heller, saa hastig, som de fine udenlandske Klæder nu, og des Aarsag forblev og Arbeidslønnen i Riget derfor. Hine sparte, var og for at bære Byrde, Skatte og give; men, mon disse ikke en Deel af dem, ikke ligesaa gierne søger at faae Skat og Landet forarmet.

9.) Haver den Tiid ikke været i Dannemark, da en Herre eller Adelsmand, efter Landets Love, maatte vist forvente at blive ringere end een Slave, om han giorde et Trin anderledes, end det Ord der udgik af Danner-Konges Mund, vare da ikke alle Stender ivrige, hastige, og med fyrigste Omhygelighed, som en Mand vaagne, for, at opregne den Lov paa Træ-Stave, Huus og

10

10 Sammenligning af det gamle og nye Dannemark,

Stue-Bielke, i deres Mark ved Veiene, til Vandrendes Efterretning, og især paa deres Bierge-Toppe i deres Gudinde Dysses Helligdom paa Steen-Alterne: de kunde høre og spørge var dem talet, givet og sat, af deres Føde, Kosning, Dans, Marks, Kongers Konge ɔ: Enevolds Konge: var der ikke den Tiid fleere Adeler end nu.

Men, monne der og var Forbeholdenhed? Hvo der maatte vide noget, og Udelukkelse fra at eie, handle og vandle, for een meere end een anden, af Dierssve Danske Jord-Eiende.

10.) En Kodener ɔ: Huus, indsider Mand, om han end var fød af Livegene, kunde han gaae lige til den Herremand, der for en Maaned forhen, havde sidet Raad med Kaaring Gram ɔ: Danner-Kongen! og af ham kiøbe Provision, Adelsmanden opholt sig ikke Heller over, selv at udmaale og veie det han solgte; mindre torde han negte at selge det, og Holde derpaa til dyrere Tid kom. Vid. Kong Snis Kundskabs Bog.

11

11 for at kiende Aarsagen til et og andet i disse Tider.

11.) Da var Høimodighed ikke pyntet Hovfærdighed, og ingen Rang galt uden Dyd, enhver skielvde for at tænke mindre giøre imod deres Konges Villie, ingen begierede andet, en det, der var tienligt for enhver Stand, og giordes da ikke heller Uforklaring over Loven til sin Stands Frieheder, og Skade over sine Medborgere: dette var vel ikke en liden Aarsag til den Alders gode Tiid, Rettens giæve Befordring, Handel og Vandels Floer, og Danske Mands Seier-Rig- hed og Folke-Righed; thi, de vare alle Danske Mænd og lige agtede, hver efter, som de var flittige.

12.) Forskiellen og Aarsagen til den Danske Handels Svaghed siden den Tiid, var vel ikke en Mangel paa Danske Mænds hengivne Hierter til deres Konge, og Godses Paaholdensted, Fra St. Knud Konges Tiid har Landet vel været svagere i den Post end for hans, Aarsagen synes denne: her kom ind i Landet, en Deel udlendiske Præster, som prædikede mod Lovens Forandring, og da de fik Blak

12

12 Sammenligning af det gamle og nye Dannemark,

og hans Anhang paa deres Side, stiftedes Love mod Kongen og Plage over heele Landet, en Fornærmelse imod Kongens selvraadige eene myndige Magt i Regieringen; Blak og hans Slægt holde uopholdelig Omkring St. Knud, for at han ikke skulde komme uden Byen, faae talt, sees høre og vide: at de, at de Danske Love, Danner-Kongens Ret, og Folket lige Frihed efter Dydens Vægt, var af dem bleven overtraadet; o! Høymodige. Fædrenelandets Elskere, havde de Blaks ikke det, da havde sandelig ikke hans Slegt, besidet Landets Fedme til denne Dag saa nær, at de Danske Love ikke maa overtrædes, og Folket ikke udslettes af sit fede Land, og vore eiegode Kongers hylde Skiød.

Dannemarks Tab og Skade af sidste fri Handel, i alle Stænder til Sædemanden.

13.) Men fremdeles at vide meere om Blak og hans Slegter, deres Afkoms Fore-

13

13 for at kiende Aarsagen til et og andet i disse Tider.

tagende, som næst oven meldt indtil disse Tider, da befæstede de sig strax i Kong Erici Tiid, meget i Bavary og Kong Friderik den 2dens Tiid, som de tvende store Regentere Dronning Margaretha og Kong Christian den 2den, og for Dansk Handel omhyggeligste, ikke havde udelugt Regiere-Stemmen: ligesom forbenævnte bemægtigede sig, eene at være om Danner-Kongernes Side, af og til som Kongerne vare myndige, og ikke lode sig binde Ufuldkommenheder, og bestandig Indesiddelse paa, bemægtigede de sig mæsterlig, eene at deele Landets Vandel, og hvad de ikke selv gad havt, forskreve de til Lybek, Hamborg: og andre Hanse ɔ: hensee eller Hovmodigheds Stæderne: som begge der under reves løs fra Dannemark af denne Blaks for at sætte os i Stampe,) saa de Aadels Eiende i Dannemark, der før kunde give sin Konge til Lethings Styrd, meere end det ansatte Boelstad for, mistede ikke allene Aadils Boelet, men er siden tillige med alle andre Stender, sat i de Omstændigheder, at Sædemand og Dagleiere ere nu meget enfoldige, men

14

14 Sammenligning af det gamle og nye Dannemark,

det som værre er, om Sommeren have de fleste næsten ingen Føde, og Riget mindre dvs. sære Folkemængde end før, i hvor store Krige der førtes, og hvor mange der ihielsloges.

14.) Dannemark og Norge, med alle underliggende Lande, glæder eder nu, siger Danner-Kongen, Hiertelig takke, ofrer FrydeSange for ham og vores Aurora dvs. Dagmor; fordi han have stanset nogle egennyttige Mistyrere, og nogle som ville være alt det heele Rigens Børn burde være.

Offrer da alle som en Mand, eders Hierters Formue, gamle Danske Høimodige tappre Troehiertighed, til Eders Eiegode, (der er nu ingen i Veien,) fordi at I, atter have igien faaet eders Danske Habit, og forglem ikke at takke, med uendelig Skialderie, for, at i maa atter skrive og tale eders Sandheder, hver det, han veed, til sin Konge og Landets almindelige Gavn, fordi, at i Borgere igien bliver her i eders Navn og Pris, som eders Forfædre fordum vare.

15

15 for at kiende Aarsagen til et og andet i disse Tider.

15. At i lkke havde Handel og hurtig Seilads, vises jo, kom af disse Blaks Argumenter, de enddog ville venne eder til selv at sige efter: dette Folk er dumt, deres Sprog unyttig, deres Hierne er ikke spirituel, og Handel duer de slet intet til, men til at opføde Svin og Stude, de og deres bleve da eene Befriehedede, privilegerede og fik Octrojer, som gav dem Handelens Frugt foruden at yde Kongen sin Deel, hvilket Landets egne Børn i det Sted maatte vel bære des meere af; thi: det skulle jo komme et Steds fra, saa handlede de med Danner-Kongens Skatter og Landets Sveed.

Men disse slette Caracteerer over det Danske og Norske troehiertige Folk, indeholder intet andet end Egennytte og Usandheder; thi de have endnu ikke tabt eller omskiftet den gamle Danske Redelighed imod deres Konge, de er og lige saa stridbare, naar de anføres af deres Konge eller egen Mandhaftige. Er Riget ikke ligesaa beleilig, og langt meere end en Deel andre Riger, til Handel og

16

16 Sammenligning af det gamle og nye Dannemark,

Seilads. Vores Tunge er endnu den gamle Danske mandhaftige og oprigtige Tale, som fordum, enten vi handler eller forretter andet, hvad fattes os da? alleene at Blaks Sæd og Fransk Finnesser og Knæp, forbliver udlændiske fremdeles og i Exilio. At end ikke 3 blive god for en Dansk efter Frodes Lov.

16.) Skulle vi ikke faae Handel og Søefart nok, naar Kiøbenhavns Borgere, og alle Danske og Norske som eie Middel, alle som en Mand, og et Compagnie først bemægtiger og indtager dem, den gamle Danske ene tilhørende Baltiske Søe- og Handel.

17.) Alle med lige Frihed, lige Told og lige Byrder, uden Anseelse af Ære-Tegn, og Penge-Mængde, eller hans Faders Stands Embede, deres Kiøbmands Derection af skee ved Kiøbmænd, hvad enten de ere alle i et, eller i andre smaa Handlinger, hver for sig. Til at være i Stand til at begynde saaledes:

17

17 for af kiende Aarsagen til et og andet i disse Tider.

18.) Alle de Skibe, som hvert Aar bliver cafferet og ophugget, enten til nogle faaes Tieneste, eller i Steden Kiiler, bleve skien ket denne Stad, til Fælleds Nytte i Handels og Kiøbmands-Lauget, for at forcere Seiladsens Brug og Nytte, paa de Farvande hvert var beqvemt til, eller og at selge samme med alt deres Tilbehør, for en billig Priis: da fik dog Kongen meere deraf, end han nu haver. Her om mere i det Værk, om Rigets Handel at udbrede. Første Deel om Kiøbenhavn er færdig at trykkes.

19.) Fra den Dag, skriver end nye Tids Regning og Periodus i Danner-Kongens Slægte-Bog, og Rigets Krønnike. Jeg meener fra den 14 September 1770. Vide 14 Parag.

20.) Kommer Dannemark saaledes til sit forrige, da kommer og Agerdyrknings Væsenet i sin gamle Danske Priis, hverken øde for Fødevahre og Folk, enten i eller uden Landet, jeg meener, paa dets Strømme. Det

18

18 Sammenligning af det gamle og nye Dannemark,

man i disse Tider skal kunde faae at kiøbe fra Landet, skal vel komme meest fra HerreGaardene, for, at Agermændene med deres Folk, selv fortærer deres Høst, hvad der bliver til overs fra at selge til Skatterne, og Overdaadighederne opæder dem paa en gang, som tillige og, hos dem har indsneget sig, dette er og en Ødeleggere for baade dem og os til dyr Tid, deres Kroer opsvier ikke alleene en utroelig Mængde Korn i Landene, men deri, forsømmes Bonden at dyrke sin Jord. Og den Korntyv, viste vore Forfædre ikke af. Gid de vare reent afskaffede, og handlede alleene med Øll for Tørst, og Rom fra Vestindien, her er det Rugen bliver, som der fattes til Brød. Dette er udførligere paa et andet Sted, i det, om Kiøbenhavns Handel, første Deel.

21.) For Altid og alle Aar, at forekomme Klage og Mangel for Brød: et Korn-Magazin i ethvert Sogn over heele Riget, aldrig aabnes for Kornhandlere, og ikke selges Høyere end 1 Rdlr. Tønden, og i Kiøbste-

19

19 for at kiende Aarsagen til et og andet i disse Tider.

derne 1 Rdlr. 2 Mark, tillukkes igien naar det galt 5 Mark Td. En Tids-Alder var det saa gamle Dage, ved hver Kirke over alt Riget paa Kirke-Laderne, vide Synonyma; men siden Kirkeladerne er øde, var det da ikke Riget tienlig og beqvemligt her til i Stenden, at tage Præste-Gaardene, med samt alle trende Tiender, nemlig: Først, et vist Maal Korn i Skieppen, at de Fordringer skulle føres fra Bonden, og udselges for Kongens Regl. NB. Præsten kunde desuden have sine frie Værelser i Gaarden, og Sognet at holde den ved Hævd.

Item, Korn-Magaziner ved eller paa alle Amtstuer, og Tilvinters, foruden det som ydes, kiøbes ind for 4 a 5 Mark Tønden, og udsælges for 6 Mark Tønden af Rugen, og de andre Kornvahre der efter.

22.) Sædemændenes Tilstand af mange Slags Skatter, nu da Landets Vandel ikke florerer, er de vel ikke nogen Aarsag, til den dyre Tiid, betragter vi de Franske Overdaadigheder og

20

20 Sammenligning af det gamle og nye Dannemark,

anden Falskhed, hvor Sølvet bliver borte af Landet: Er da ikke Penge-Tiiden og dyr.

Frie Handel og hvorledes.

23. Jeg hører endog de som ikke veed Hvad Handel er, at raabe paa frie Handel, som den bruges i Engeland, er Dannemark gavnlig, nemlig at alle vore Fabriqver derved desbedre kan florere, og ingen af dem at undergaae, fleere bliver anlagt, men paa Landet ude fra Ødselhed, naar der bliver giort en Bestemmelse over alt, paa alle Føde-Vahre, og da kan de her, saa got som nogen anden Steds faae Aftræk. Dog bør de aldrig meere, at oprettes af Kongens Casse: men af Danske retsindige Borgere: Lennende og Engelske trøkede Sirtser af røde blaa og andre, der ere langt bedre end de Ostindiske, burde at være de første. Her over burde ingen Udlændiske at være Derecteurer, men een eller flere af Fædrenelandets oprigtig Borgere være Tilsynsmand, for, at dets Mæ-

21

21 for at kiende Aarsagen til et og andet i disse Tider.

stere ikke skal giøre Giæld, og blive saa usynlige, for hver een der saaledes blev borte, og Fabriqver stanset, skulle Inspecteuren være i Steden for, og betale Publikum den Skade de derover lider: at Seiladsen mindskes, og Dagleiere mistede Fortieneste derover, især Mængden.

Skaden af den frie Handel i Dannemark, i 200 Aar om at erstatte.

24. Alt hvad de Lande Holland, Engeland og Tydskland have og handle med, kan vi og have, det har de tvende høyviiste Konger Christianerne, den 2den og 4de viist i deres Tider, da de afskaffede hiin skadelige Lybekske og Hamborgske frie Handel her: og gav lige frie Handel dvs. Friheds Octroy, til hver Kiøbsteds Kiøbmænd i Handel og Told, hvorved de begynte den langtfraliggende Handel paa Ostindien, Guinea og Vestindien & c. Om denne Handel bedre at forceere, skal følge her bag efter.

22

22 Sammenligning af det gamle og nye Dannemark,

Hvad Handel og Fahrvande vi først bør begynde.

25. Først umage Kiøbenhavn sig som melt er, med den Baltiske Handel, den de kan alleene have, for der fra til de ovenmældte, og igien noget tilbage fra dem det de have, retorner til de første Steder, (herom see videre første Deel om Kiøbh. Handel,) Denne Stad, og alle andre Danske og Norske Steder, skal da ikke fattes Handel, og give Fremmede deres Fragter, ei heller Brød og Søefolk, da vil Engeland og Holland intet Fortrin have for os, da kan vi selv skaffe vore Seileres, der nu tiene Brød for dem, ikke alleene Brød og andet fornødent i deres eget Land, langt lettere, end de nu have det i Hol- og Engeland, naar de faaer deres Føring igien: Kongen som behøver dem, skal og da, hastigere og uden Tvang, faae det fornødne Antal, naar de her hiemme kan have Raad til at giftes, føde Kone og Born, Landet til Folke-Avlingens og Handelens rette Frem- væxt

23

23 for at kiende Aarsagen til et og andet i disse Tider.

26. Men, synes der ikke urimmeligt, at tænke paa Folkemængdens Udbredelse, førend der haves Nærings Veie til dem i Landet, vi have ingen Folke-Mangel, og mindre skal vi faae, naar først alle de ommeldte Næringsveie, bliver igien aabnet, hvilke lenge have været tillukte af Blaks Arvinger, for de frie Børn i Landene. Videre skal følge, om begieres.

27.) Læser man om vor gamle Danske Nøye og sparsommelige Husholdnings Maade, da er det ret fornøyeligt, som den høymodige Danske Helt stærk Odder fortæller os derom; at de lode sig nøye med en a to Retter Mad. & c. & c. Nu spises for at spise, eler og for at blive syge, og for at faae ødelagt Landet. Ja! Borgerne vil med, monne den Levemaade ikke og være en Aarsag til dyr Tiid! især Smør og Brende, slagte Qvæg og Faar, der edes som Lam og Kalve, ligesom den er en Aarsag til hastig Død og syge Legemer, og fleere Doctorer i disse, end

24

24 Sammenligning af det gamle og nye Dannemark,

i de Tilder, thi da spiste de dem ikke syge, var langt stærkere og levede længere.

Dronning Dagmars Maade at skierpe Folket og spare Bekostning paa.

28. Da den store berømmelige og Hukommelses værdige store Dronning Margaretha kom her ind, var hun og strax betænkt paa, hvorledes hun lettest kunde lære Stænderne, som boede langt fra Hoffet, ikke alleene Dyd men endog zirlig dog menagerlige Lader og Opførsel, og i det tillige, indeholder unyttige Udgifter eller Bekostninger, til hviken Ende, hun afskaffede de ordenlige Hoff-Kammer-Damer, og ved sin Herre, Kongen, befalede at alle Herremændenes Koner over alt Dannemarks Rige, skulde hver deres bestemte Tiid, være hos hende til Opvartning, Tuur efter Tuur, og Adels-Konerne, lige saa vel som Mændene giøre Riget nogen Tieneste, hun gav dem derimod det Ære-Navn, Frue: at tilkiende give, de vare Adelsmænds Hustruer, da de

25

25 for at kiende Aarsagen til et og andet i disse Tider.

erfarede hendes, nemlig: Dronningens store Viished og Dyd, kaldede Fruerne hende Dagmar dvs. Aurora. Samme Dronning distinguerede dem og frem for andre Koner, ved en vis Klædedragt, Zindal, dog menaceerlig og af Landets eget, det samme Fruer selv maatte forarbeide. Men især forbøde: at ingen Tienneste-Pige maatte lade sig see i Helligdags Klæder, som lignede liige, hendes Madmoders, saa som Hovedtøy og rynkede Klæder.

29.) Det var vel og at ønske endnu, at Pigerne i deres Dragt, bleve indskrænket, især deres alt for bekostelige Hovedsætter afskaffet: der fordrer lige saa meget som deres Løn, og de des Aarsag, alt for stor Løn, af dem som behøver deres Tieneste; da kunde de, som forhen i Tiiden, tiene en Mand for 14 a 16 Mark om halv Aaret, og en mindre Pige for 10 Mark. Denne nu paa nogle Aar høyst opstegne Løn, svækker og Borger skabet; thi de tør dog paastaae Skatten betalt for dem til, alligevel, og fik de da ikke Raad til Kramtøy, saa fik dog vort eget hiem-

26

26

Sammenligning af det gamle og nye Dannemark,

megiorte Tøy, desbedre Aftræk hos dem, saa som det var lettere i Prisen, og bedre kom overeens med den Penge for dem og deres Stand, til Landets egen Vandel.

Endnu andre Aarsager til dyr Tiid.

30. Hvo vil ikke troe, at en Ting kan

kiøbes noget billigere for Contant end for Banco, saa at deres Begyndelse ved at have taget alt meere og meere, har nu da Nøden er, bragt det til Tiids Priis. O! en stor Skade for Handelen: det var derfore høiligen at ønske, og jeg ønsker det hierteligen, at Majesteten Kongen vil allernaadigst behage selv at tage Banqven til sig; da skulle han faae at see sit Riges Penge-Mangel, hvor langt, at Banco overstiger sit Riges klingende Myndt, ingen uden Banco-Commissarierne veed, eller som de, kan see det. Det er vel sant at Dannemark hos andre Riger og Banqver have Penge, og store Penge, men gid vi havde dem herinde igien, da kunde Kongen med dem let ophæve Papirs-Mynten.

27

27 for at kiende Aarsagen til et og andet i disse Tider.

31.) Qvæg-Sygen giør og meget, men i Aar 1757 og 1758 var her stor dyr Tiid, og ingen Qvægsyge.

32.) Til det almindelige Vel i Kiøbenhavn, maatte man vel ønske, Brøggernes, den Staden skadelige Omgang, maatte allernaadigst ophæves. Bygget af Kongens de nu har, kunde være til et Korn-Magazin, for samme til et Fund. Til Kongens Interesse kunde det ikke skade, men Byen meget tiene, det eeneste om ikke paa Møllen, men da kunde Maltet veies i Steden at der nu maales, under Slæb at forekomme.

Anden Afhandling.

Om Rettergang, og Dommerne.

1.) Siden den underholdene Forstand udfordrede Konger, udforderer og RegiereMagten en Lov, Lovkyndighed og Dommere: Den vældige Jægere og første Konge Nimmerodt, enddog at han havde faaet Kon-

28

28 Sammenligning af det gamle og nye Dannemark,

Konge Navnet, kunde han dog ikke være det i eet og alt, førend at han havde sat Love:

Dette viises os af alle kloge Hedenske Rigers, og af vor egen gamle Danske Staats Forfatning.

2.) Men, monne det ikke var godt, at alle Under Rets Dommer havde ikke alleene lige meget, men endog fast aarlig Løn 4 a 500 Rdlr., som bleve tagne, af alt det, som af Processen indkom, og de efter Ting-Bogen, at giøre Kammeret til Kongen Regnskab derfor, da blev det en Dommer umueligt at dømme for Gave, thi om hvilken der Ringeste deri kunde opdages om, burde agtes for en Nidding, og aldrig sin livs Tiid finde Embede: han burde om det var tillige en ulovlig Dom, som hiin Romerske, klæde sin Domstoel med sin gamle Skiorte, og Sønnen sidde derpaa dvs. Efterkommeren til Advarsel.

3.) Overtraades ikke de Danske og Norske Love? blev der jo, aldrig funden en uretfærdig Dom, og saa mange skutte dvs. appellerede Sager;

29

29 for at kiende Aarsagen til et og andet i disse Tider.

thi Forordningen for den Danske og Norske Lov, viser, at Lovens Ret skal være lige reen for alle, og dog tør en Dommer belee en Bonde, om han i sin Troeskyldighed og Ret, tør beraabe sig paa Loven, dette veed jeg er skeet, for en offentlig sat Ret, i manges Paahør, giør Dommerne nar af Lovene, hvo skal da helligholde dem, og hvorefter skal der da deeles og paaberaabes, ikke under at deele Fogeder ere saa forfærdelige, helst for Bønder. Men der er vist ingen hellig Frygt for Loven, naar at en Dommer ikke helliger den, og det uden Persons Anseelse, om den anden end er meere end Bonden, eller en Bondeplagere. & c. & c.

4.) Saa sandt som urerfærdige Domme og Dommere ere mange; men var her ingen Procuratores ɔ: Fortalsmænd i Dansk, saa sandt de vare langt færre.

5.) Men det er vel ikke af Veien, at eftersee, hvad Oprindelse Maalsmænd, Formaalsmænd Tals, Fortalsmænd, Deelemaal,

30

30 Sammenligning af det gamle og nye Dannemark,

Deelefogder, Rette ɔ: Love, haver: der om Har man alleene at læse: Moses udvaldte Mænd som frygte Gud, sandrue Mænd, som Hade Løyn og Gierrighed, 2. Mos. B. 18. Cap. 21 og 25 V. dette er da Underdommeres og Procuratores eller Fortalsmænds Stiftelse.

6) Lige Grund, tog Kong Artaxexxe, da Han atter ville bygge Jerusalems Stad; Brevet derom er dette: Sæt Dommere og Lovkyndige dvs. Fortalsmænd. Esre 7 Cap. 25. V.

7.) Procuratorerne kan langt fra ikke være Aarsagerne til, at en Dommer dømmer og anvender Loven uretfærdig, men at Dommeren snarere skal dømme efter Loven; thi om en Fortalsmand viger fra sine Pligter og Lovens Sandhed, Hvorfore dømmer Dommeren ham ikke strax efter Lovens 1ste, 9de, 10de og 11te Artikel, og især hans Eed og udgivede Troeskabs Revers, at de Danske og Norske Riges Love i Retten (som bør holdes saa hellig, som for Guds og Kongens An-

31

31 for at kiende Aarsagen til et og andet i disse Tider.

sigt) ikke skal overtrædes, til side sættes, forandres og trædes under Føder, ved Dommerens Hielp. Hvo seer da ikke, at det er ved Dommeren Rigets Love overtrædes, og den Fattige frarives sin Ret, saa længe en Dommer maa tage Penge, om det endog skeer af for god Forstaaelse med Prokuratoren.

8.) Det negtes aldrig, at jo, Formaliteterne Extenderes alt forvit, De ere gode, men deres Udvidelse forskaffer desfleere Sager, og Sagerne desfleere Salarier for Dommeren, hvilket kunde ikke skee, om hvær fik 400 Rixdl. Aarlig fast Løn, og over Dommeren dobbelt, at de ei skulle af Mangel, nødes til, at hielpes ad, for begge at leve.

9.) Det maa vel giøre en fattig Mand undt, at han mister sin Ret, om han forsømmer en Formalitet, som en Riig langt lettere kan bekoste, end han der ingen Penge har, og saaledes lider da 2 gange Uret. Herudi, er alle reedelige Procuratorer eenige, men vel ikke den Deel som ere ureedelige Dommere,

32

32 Sammenligning af det gamle og nye Dannemark,

for da tabte de, en Deel IncaminationsPenge, og det kommer an paa Penge, til at kiøbe Stats-Hæfte og Vogne; det er dem ikke om Dommer-Embeder, Rættens Kierhed, og den Byrde for at tiene Landet og en Fattig, at de søger Dommer-Tieneste, men det er Penge, Ærestandes Høyhed over andre, og de kan blive i Stand til at føre sig pregtig, leve herlig og i Glæde.

10.) Uden Lov kan intet Land styres, ene god Lov, endog Mose Lov, er en forargelig og skadelig eller ingen Lov, om dem ikke bruges og exerceres; thi da kan hverken de, som overtræder imod Gud, Kongen eller andre blive straffede, Sabats og Helligdages Overtræderes Straf, 4 Mos. B. 15, 30. er at de skal udryddes af Folket og det ud af Stad og Land; men hvor skal dette kunde iværksettes og skee, naar Kongens Ord, som er Loven og Retten, Templets ɔ: Kirken ikke helligholdes ɔ: al de Danske og Norske Love ikke maa overtrædes og forandres til nogen Stands Fordeel for en anden, men al Ting lige Skiel, fra den Dag af, at hver Ting

33

33 for at kiende Aarsagen til et og andet i disse Tider.

tages paa den Foed, da skal og vil der ikke behøves at udgives saa mange Bind Forordninger, til at forklare Loven, thi den skal da tiendes Ret, at være tydelig nok, og en Bog, Hellig, som ingen tør aftage eller tillægge, uden den, som gav den.

11.) Kong Dan den 1ste, Gram, Frode hin Store og Gorm den Christeligste, vare meget strenge til at holde over Loven, til det mindste deri; men derfore ere de af Dydens Kiendere og høyt opskrevne, at deres værdige Ihukommelse endog leve, endog paa denne Dag, de taalede hverken Indgreb mod deres Myndighed eller Love.

12.) Naar det skal ikke komme an paa Undskyldning for sin Ulovlighed dvs. Erklæring, som var Aarsagen til, at det mægtige Rommerske Rige blev omkastet (at dømme efter Erklæringer, er endnu det Franske Riges Stats Feyl og Beklagelse) Men saalænge Roms Raad, og alle andre Rigers Øvrighed og Landsbeskiermere, ikke afviiste de Fattige

34

34 Sammenligning af det gamle og nye Dannemark,

og Klagende: men saa snart et Rygte kom for dem, efterfuldte de Ord: Man skal flittig udspørge Rygte, og findes det fandt, da Straf, 5 Mos. B. 17 C. uden Persons, Rigdoms, Høyheds og Aldersti-genheds Anseelse. Der torde vel være de, som giør sig nogle og 70 Aar, een tiender jeg, men ikke i hvad anden Hensigt.

Tredie Afhandling,

Om Mængden af Betientere.

1.) Det gik jo ligesaa ugudelig til i Irael,

da de havde for mange Dommere, som da de havde for faa eller ingen ɔ: Øvrigheds Personer og Dommere i een Person: Mon Danmark ikke har for mange saakaldede Øvrigheds-Personer, naar et Amt eller Fylge, naar det har 1. Cammer, 2. Lehns eller Stiftsbefalingsmand, 3. Amtmand, 4. Amtsforvalter, 5. Regimentskriver, 6. Bir-

35

35 for at kiende Aarsagen til et og andet i disse Tider

kedommer eller Herredsdommer, 7. Foged, 8. Mange andre smaae Fogeder, som alle kand tages under eet No.: Alle disse skal have Løn, er Landets Hartkorn Høyere i Skattere nd fordum, saa dog hverken har eller faae Kongen saa meget i sit Dressel, som fordum, da een eeneste Mand forrettede eene alt dette disse 12 til 16 Slags Betiente nu forretter; thi til disse mange Betientre at lønne, gaaer vel de fleeste Skatter hen. Foruden ikke at tale om, hvad Byrde de ikke ere, de udmatte Landsbye Folk, nnder samme Paaskud; skal deres virkelige Tieneste de giøre, som af disse Subalterne sidste boer paa Landet, giør Kongen og Riget, da er den vel allerede nævnet, item at æde, til de vorde fæde, saa at ingen Docter kand hielpe dem.

2.) Men at tale om Ret og Retfærdigheden, disse mange Dommere befordrer paa Landet, til hvo af disse, skal en Fattig og Fornærmet søge om Ret, den eene henviiser ham til den anden, og naar han har været hos dem alle, da er han ulykkeligere end da han

36

36 Sammenligning af det gamle og nye Dannemark,

begyndte, helst om han fornærmes af en Kongelig Betient, Monne de ikke stikker Hovederne sammen mod ham, han faaer det at finde, at om den Høyere skal paa Embedets Vegne komme at besøge den anden, for Kongens, deels og for Folkets Rets Befordring, da kan vel et Tractement i nogle Dage giøre Visiten godt.

3.) Disse mange Slags Embedsmænd, giør langt snarere Dyrtiid paa Retten i Landet for det Almindelige Almues Folk, tvertimod Majestætens Høy Viise Hensigt, end at de deeler Retten liige til enhver med god Fremgang.

4. O! hvad Got giør Mængden da Kongen? de fortære Kongens Penge og den Fattiges med, torde nogen forhen søge sin Fader ɔ: Kongen om Hielp mod deres Vold; da lagde de ikke allene een Sag men mange Sager imod ham, alle enige som Fiender, hvo skulle ventet det, af de som Kongen sætter til Rettens Uddeelere: Men vidste Kon-

37

37 for af kiende Aarsagen til et og andet i disse Tider.

gen al den store Jammer og Lande-Plagen der øves over Landet, som man ikke tør skrive, skulle mange Tyve have tient større Straf end at henges.

5.) Gid, at det igien var som i Fordum, da en eneste Dansk Mand dvs. Sysselmand forestod disse Embeder i et Embede, han holdt fornødent Folk, og var alle disse Betientere og Embedsmænd i een Person paa Landet. Naar nogen havde Trætte komme de sammen for ham, og han afsagde strax Ret imellem dem (nu siger enhver af dem: Stævn, det er ikke vor Sag, er det da ikke Sandhed, at de alleene er i deres Gierninger for at æde Kongens Skatter og Landets Fedme). Ville de ikke strax Orves dermed, da henviiste Lehsmanden dem til Retten, da blev de dømt efter Loven. Dette finder vi i vore gamle Love, og Rigers Kundskabs Bøger.

6.) Hvo seer da ikke, at der i de Tiider kunde være, og gaae fleere Penge i Kongens Dressel end nu i denne Tiid, den Tiid var

38

38 Sammenligning af det gamle og nye Dannemark,

der ikkuns en eneste Mand at holde, i hvis Sted nu holdes 16ten. Da kunde langt nærmere erholdes Ret, end nu, de skal være nødt til, i alle Tilfælde at søge Tinget eller lide Uret, og søges om de tør søge deres Ret, er dette ikre tvertimod Lovens 1. 26. 3.

7.) I de Tiider blev ikke Rente-Cammer og Cancellie overveltet med Memorialer, for de behøvdes ikke, hvor over, ikke heller der i de Steder behøvdes saa mange Betientre som nu, endskiønt vi da havde mere at bestille (nemlig, vi havde Skaane, Halling, Blegen, den fratagne Norske Deel Lifland, Curland og Øssel) vide Kong Christian den 5tes Resolution af 12 Junii 1672.

8.) Men endog i denne Tilfælde at berøre om Handel, Vandel og Rigets Flor, monne de mange Slags Embedsmænd i et hvert lidet Amt befordrer det, saa Sædemanden kan sælge saa meget som Fordum: derom lader jeg andre de Høyeste og Viise dømme. Saa skulle man dog tænke, at Lan-

39

39 for at kiende Aarsagen til et og andet i disse Tider.

dets Fabriker ved dem skulle have nogen og sin beste Aftræk, siden denne Tids Alders Embedsmænd ikke som Kong Regner Lodbrog nøyes med lodne Skind-Pælse og Valmens Klæder, der om tviler jeg og; men sagde nogen, at Parises eller anden Udenrigs Fabriker baader deraf, er vel bekiendt, helst af dem, som stiele det ind: hvorved baade vore Fabriker ødes og Kongen bestieles sin Told, alle Told-Bestielere og Tyve, Hælere og Stiælere burde hænges paa Hamans Træe: at de Danske Love kan blive holdet, Paven Har fordum faaet Folk til at troe og holde Løyn, hvorfore skulle ikke og ved Kong Gram den Grummes, og dog Aller-Christeligstes. brugte Maade, vor Lov og Forordninger ikke kunde holdes, men Aarsagen hvoraf de overtrædes, har jeg viist i det første.

Om Kiøbstederne.

1. Det er vel ikke Landene alleene, her har for mange Øvrigheds Personer at holde og skatte til, der legger Kongens Børn dvs.

40

40 Sammenligning af det gamle og nye Dannemark,

alle Kongens Undersaatter, Skat paa Skat i og Tyngde paa Tyngde.

Store Kiøbsteder kunde vel styres ved een virkelig Borgemester, som der til blev antaget hvert Nyt-Aar, og ved Aarets Ende, strax giorde Kongen og Byen Regnskab for sin Huusholdning, men endog Byens Casse, især i Kiøbenhavn, at være i Kongens Giemme. Saalænge Rom blev saaledes regieret, og een blev ikke stedse Borgemester, gik det Staden og dens Vælde vel.

2.) Kan een Konge alleene regiere store Riger vel, som vi endnu seer paa denne Dag, hvor for skulle ikke og een eeneste Borgemester af Stadens Borgerstab, og det uden enten fleere eller en anden Præsident, (Bormesteren er jo Præsident,) endnu i disse Tider kunde styre den, saa vel som Fordum, skulle han høyt have fleere med sig, kunde det være en Vice-Borgemester, og 4re Raadmænd, der altid blev virkelig Borgemester efter Den Afgaaende, da der atter af Kongen ef-

41

41 for at kiende Aarsagen til et og andet i disse Tider.

terat de 32 Mænd havde indsent deres forseglede Borum til Kongen, saa at den eene ikke vidste eller aabenbarede den anden hvem han voterede paa, foreslaae 2 a 3, at udvælge en anden Vice-Borgemester og 4re Raadmænd, af de 32 Mænd, og andre af Borgerne i deres Sted. Og ellers videre efter Kiøbenhavns Privilegier af 24 Junii 1661.

3.) Hvilken Borgemester vilde da ikke stræbe, at giøre sig sand Flid paa at have forestaaet sit Embede vel og lovlig i sit Aar.

4.) Men om samme Omvexling skeede med alle Rodemesterne, efter sit Aar.

5.) Et lidet Fogderie, der ei kan høste en Skieppe Havre, en liden Skatte-Oppebørsel, der ei kan indrente et Par StøvleFødder.

42

42 Sammenligning af det gamle og nye Dannemark,

Om Told-Betientere.

1.) Men lad os overveie: er her ikke fleere Steder, at de have paa Kongens Regning til Landets Byrde foranstaltet for mange Embedsmænd og Betientere: see til Toldboden, der kunde og taales Afslag, har een a to Mænd for kort siden, kundet bestride, det som nu 6 a 8 holdes for, er disse ikke og til Pengespilde for Kongen, og toldes der ikke og til dem. See og betragter videre: da er det Sans Despute, at alle overflødige Betientere ere Landet til Byrde, som betynges af dem, og bærer Byrden og slider for Brødet for dem; fortære de Kongens Penge, hos Almuen, saa fattes de dog i Kongens Casse, og hielper til dyr Tiid og Overdaadigheds Udbredelse, bedre var Landet tient af dem, om de vare Haandværkere, Manafacturister og Handlere, ikke i Stuer og Kieldere, men over Søen og paa andre Lande, om ikke meere: saa dog at vi selv kunde forsyne vort Norge, da der med Tiiden, kom alt meere og meere.

43

43 for at kiende Aarsagen til et og andet i disse Tider.

2.) Er det en Skrubel at lade sin Søn lære Haandværk: nei, det er en Ære, item Kiøbmandsskab, der for kan han nok forud have lært sin Christendom, leve christelig, og døe salig, og Vennesalig; det er en Skam, at de bliver Dagtyve, om de end er prægtig klædt paa Fransk, saa har Staden i dem dog ingen Soldater, have vi da Mangel paa Folk i Dannemark, her til svares baade ja og nei, paa Arbeidere til almindelig Nytte er vel faa, og paa de andre for mange, og 10 dobbelt imod Fordum.

Fierde Afhandling.

Om Geistligheden.

1.) Fordi at Præstene er Guds Øiesteene, nemlig: de Redelige, saa er de det dog ikke alle, jeg meener de Ureedelige, fordi Ordet staaer der: de er Guds Øiesteen, skulle Kong Christian den 3die derfor ikke afskaffet deres

44

44 Sammenligning af det gamle og nye Dannemark,

Onde, (Præsterne saae det gierne, de tordnede nok, men han var ikke bange for SkiærsIld,) hvor skulle vi da nu paa denne Tiid have havt den reene Saligheds Kundskab og Lære? hvor skulle vi da kunde vide, hvad der var Lærdom, Troe og et saligt Budskab? og hvad der var Paaskuds Paafund af Menneskens Skikke og Ceremonier; kan der ikke i 230 Aar og derover, være opvoxt nogle Misordentligheder; men veed jo, for kort Tiid siden, at een og anden Præst, har haft hæslige unyttige Processer, forbudent dem i Guds Ord, som skal være de Blindes Styrere, men man veed og, ere de noget Lovkyndige, saa er der ingen værre end de, fordi de har for mange Penge at pokke paa.

2.) Fordi Joseph hialp Præsterne i Ægypti Land, til at beholde deres Jord, derfore kan det ikke siges, at de Israelitiske Præster fik hver en Sæde-Gaard til, for at blive baade Eiendoms Bønder og Proprietairer,

45

45 for at kiende Aarsagen til et og andet i disse Tider.

Kiøbmænd og Handelsmænd, nei! de fik hver een fastsat beskikket Deel, og saa længe det holdes der ved, og de ikke overskrede deres Embede med fremmed Handel, og fyldte dem med Gierrighed, gik det vel til i Israel, men da de bleve rige og fede, slog de bag op. Da de ikke overskreed deres Embede gik det vel til, men da de ikke nøiedes dermed, opkastede sig, tog alt meere og meere, for at blive al Ting, lod Gud dem og udjage, af Sted, Kirke og Land.

3.) Tiender, Kirke- og Præste-Offerne i det gamle Testamentes Tider, blev alt sligt ikke samlet Tiid efter Tiid, og deraf fik enhver Tempels Betient sin visse Løn og Levemaade betalt, hvorfor burde det ikke være saaledes endnu, og til Magelighed og Lettelse, fra en og anden Bekymring for Præsterne.

4.) Beraaber de sig paa Christian den 3dies Kirke-Ordinands, det allerrareste Kir-

46

46 Sammenligning af det gamle og nye Dannemark,

ke-Skrift, som Verden nogen Tiid har bragt for lyset, at de er der udi ikke saa hart indskrænket, som man nu skriver, der til svares: at det er ikke at undre over, saa som det var den Tiid Riget var Catolsk, og skulde føres tit Evangelium, saa at al Ting paa den Tiid ikke kunde giøres paa en Gang, nok er det, til et Exempel for Dannemarks Ære, at ingen Reformation i noget Rige Har større, om saa stor Ære, som i Dannemark, og maatte alle benytte dem af os og samme Bog, heller ikke har de Luthers egen hændige Underskrift, og glædelige Confirmation saa høitidelig som vi.

5.) Men for at komme til Præsterne igien, i hvad der endog siges derimod; thi af det pro og contra afhandles, kan siden det sande uddrages; at feile er menneskelig, og en Contrarius, kan og i en og anden Indsigelse sige nogen Sandhed, det en redelig Tænkende aldrig benegter; men haver ikke St. Pau-

47

47 for at kiende Aarsagen til et og andet i disse Tider.

lus, som han selv siger i sin Kundskabs Bog, beskreven ved hans Tiener St Luca, lært og viist, hvorledes en Præstes Levemaade bør være, Apost. Gier. 20 Cap. 34 Vers. At han var ikke een til Byrde i Menigheden, men med sit Telt og Seglmager-Haandværk fortiente selv sit eget Brød, ikke alleene til sig, men endog til sit Følgeskab. Man legger Mærke til, at Paulus var en Haandværksmand, enddog han havde studeret Philosophien, og var en Student, og dog foragtes nu Haandværkere, indtil af Præsteskabet: de beraabe sig paa, at være i de Disciplers Sted, og dog vil de ikke til den Vei, som de, jeg lader da andre dømme, om de ikke ligner de Rommerske meere en Christi Discipler, og følgelig kan behøves en Irættesættelse og Forandring dvs. Reformationen, i et og andet.

6.) Ellers synes det nødvendigt at holde sig fra den Formula Concordia, som den

48

48 Sammenligning af det gamle og nye Dannemark,

hellige Danske Konge Christian den 3die med samt Lutherus og andre store Mænd, ikke har fundet approberet her i Norden, at vi ikke blive Calvinske førend vi veed deraf, vel nok at vore Præster paa den Reformerte Viis, fik alle lige meget Excepte Kiøbenhavns Præster: dermed haaber jeg, at baade de og det Almindelige var tilfreds og tient med; men den Præstelige og ret Præstelige Dragt, som en stor Dansk Konge haver givet dem, kommer ret overeens med Standen, og er ikke heller saa kostbart, de som ikke ere Bisper eller rige eller hoffærdige, de bekoster ikke Fløyels eller Silke-Kiorteler. Og for at Viise, at om vi have endnu nogle Ceremonier der kommer overeens med hine gode gamle Rommerske, da dyrke vi dem ikke, følgelig er de os ikke onde, fordi de ere gamle, og en Ting af nye, kan lige saa lidet være god fordi den er nye, men og skadeligere.

7.) Graver- og Klokker-Embederne, tilkom de ikke efter nogle Kongelige Forordninger,

49

49 for at kiende Aarsagen til et og andet i disse Tider.

Borgere, som ville søge dem, førend SkoePutsere, der ikke have giort sig værdige ved enten Studium eller Byens Tyngde.

8.) Rommerske Ceremonier & c. da have de

Reformeerte langt flere og farligere end vi, og som i Dannemark ikke heller bør nævnes, men hvo som vil være overbeviist derom, de vil jeg herved have henviist til den gode og retsindige Danske Evangeliske Præst, Biskop Bornemann, der i nogle Piece have tydelig viist og afhandlet det, at den Sigt, eller Sætning, er langt farlige end en oplyst Catolik, som ikke synder paa udvægelse eller Kosning.

9.) Og dette veed vi, at uden Ceremonier kan ingen Religion dyrkes af Mennesken, som vil have noget synligt for Øyene, dette beviises med Een. 4 Cap., endog det ikke var paalagt Cajen og Abel at bruge Ceremonie

50

50 Sammenligning af det gamle og nye Dannemark,

og Ofringer, naar ikkuns Skikkene kommer overeens med Lærdommen uden Anstød, som i vore Kirker.

Femte Afhandling, Om de Danske Sølv-Aarer og Kaabber-Bierge, hvor de ere at finde, samt Bernsteen i stor Overflødighed.

1.) Har Dannemark paa nærværende Tiid Sølv- og Penge Mangel, til at drive deres Fabriker og Søefart med? hvorfore tænkes da ikke paa, at betænke andre og benytte os af nye og vore ældste Middel, om de end ikke ere de nu Sædvanlige, naar de ikkuns føre os til Maalet.

51

51 for at kiende Aarsagen til et og andet i disse Tider.

Har vi ikke Sølv-Aarer i Dannemark: saa sagde Hollænderne os om Norge, havde vore gamle Danske Forfædre ikkuns efterladt os Optegnelse paa Ertsstæderne, samt deres Maade og Omgang dermed: saa vist som de havde andre slags Ertser i Dannemark end Sølv alleene, jo, de havde den; men vi bør sige tillige, havde vi ikkuns conserveret deres Forstand, saa at vi nu kundet raadført os med dem og taler med dem, jeg meener deres Runekonst, Asakonst, Skrift og Læsning.

Jeg har just i dette, sat mig for at giøre et Forsøg, om mine Landsmænd have Lyst, men det kommer det an paa, saa vil jeg viise, hvor vi har Sølv, Kaabber og Bernsteen i stor Mængde, naar det søges, og dette læses med Atantion.

2.) Med Chineserne behøve vi ikke at drive vor Handel med vort reene Sølv, og saa

52

52 Sammenligning af det gamle og nye Dannemark,

Handle for at handle, til Landet er fattig for Sølv; thi vilde ikkuns vore rige Kiøbmand (men hvo er de, de have vel ikke Kiøbmands Navn) søge Kongen, som i Første Afhandling meldt er, og nu her om denne vor Bernsteen at maae opgrave, som dette Lille, dog deraf, rige Land er fuldt af. Da kunde dette Rige ret handle paa China, til Kongedommets Fordeel og Negotianternes Vinding, og det alt for denne vor egen Bernsteen.

3.) At kiende Landets Sted, er vel da Sagen, hvor samme Bernsteen haves i stor Mængde; thi naar det bliver nu bekiendt, glædes vel mange derved; men det kommer an paa at begynde Tingene ret og den Methode hvorved vi faaer det op af Jorden, Det er begravet i. Det siges om Landet at være en Steen-Klippe og haver Sølv-Aarer i Øster og Vester, men det lader snarere,

53

53 for at kiende Aarsagen til et og andet i disse Tider.

som andre dømmer, i sær paa denne Ende, at Søen haver sammenskyllet det, og giort det til et Land; dog det er Gisning.

3.) Marken er slet, Træer og Steen er derpaa ikke i Veien, men Sagen er vel denne, Beboerne ere Landboe og Eiere af Grunden, hvilke lige saa lidet som en Nordmand ville lade sin Grund og Pløye-Land opgrave, mindre selv tilkiendegive Steden, for ikke at blive skildt ved Ageren, dog, det er ligemeget, Stedet veed jeg, naar kuns

5.) At een vil giøre Begyndelse med at kiøbe een à toe af dette Lands Gaarde af dem, dog med denne nøye Observation, at Indbyggerne ikke fik at vide Hensigten; thi da fik den ene ikke Lov til at sælge, for den anden.

6.) Gik det an med Kiøbet! Lad da opgrave paa dine Pløye-Agre, paa den Kant

54

54 Sammenligning af det gamle og nye Dannemark,

Ud til Kiøge-Bugt, men brug ingen af Landets Folk her til; thi de skal fixere dig snildelig, og til intet giøre dette skiønne Værk; naar de saae Bernstenen, skulle de være under ɔ: forkiøbt, og sige: det er intet, det er Graaesteen; thi Bernsteen her, den ligger ikke meget dybt.

7.) Ellers have vi Kaabber-Grunde i Aads-Herred, der, som Vandet udflyder af Bierget, hvorefter Stedet, der kan videre søges, ved at undersøge om ikke Vandet er Kaabberet, om derudi ikke findes Kaabber.

Meere siden.

8.) Retsindige Fædrenelandets Elskere, anvender dog nogen af eders Formue herpaa, for at formeere den i alt have, saa bliver Landet lykkeligst under denne Monarks Regiering, end under Kongernes Faders, Kong

55

55 for at kiende Aarsagen til et og andet i disse Tider.

Christian den Store ɔ: Christian den 4des Regiering.

Ligesom jeg seer at dette gefalder mine Landsmænd, skal det opmuntre mig til, at fremstille meere om dette og

ANDEet.

Resten skal følge.

56

        

1

JUNIOR

Philopatreias

Fire

Anmærkninger.

1. Om de danske Guld- og Sølv-Mynters Noblice-Handel.

2. Hvorfor vore Fabriker gaaer overstyr, og vore Fabrik-Vare ere dyrere end vore Naboers.

3. Maaden, at skaffe Kiøbenhavn Handel, for at skaffe heele Riget Handel, og at vi kunde give lige saa let Kiøb som et andet Rige.

4. Om Hovedstaden Kiøbenhans LeveMaade og Klædedragt, og hvad de Fattige der leve af.

Anden Deel.

(Skrevet i Sielland og trykt i Kiøbenhavn.)

Kiøbenhavn, 1771.

Trykt hos Joh. R. Thiele, boende i Peder HvitfeldtsStræde, og findes sammesteds tilkiøbs.

2

        

3

Første Anmærkning.

Om de danske Guld- og SølvMynters Noblice-Handel.

At straffe det onde og belønne det gode, er den danske Lovs eneste Hoved Øiemeed.

I hvilket Kongedom dette øves, der har Lyksalighed sit Sæde ved Hoffet ɔ: Dast Kosnings Aasgaal, og Glæde er over Kongen meget formeeret.

4

2.

Men hvor der ikke revses eftertrykkelig nok, maa Landet vel blive engang fattigt og ødelagt.

3.

Dans-Mark og Grækenland, have den Natur, at de ikke saa lettelig kan ødelegges, i hvor megen Umage sidste Lands Dispotiske Port har giort sig derfor.

4.

Canaansland kunde ikke ødelegges, saa længe dets Konger frygtede Gud, og styrede alting til Skaberens Ære; men da Herodes vil helst høre, at han havde den sande Guds Egenskaber, da blev fra den Tid af Landet rent ødelagt, som det befindes paa denne Dag. 5.

Lyksaligt er det Land, hvor Kongens Raad er sandrue. Ulyksaligt er det Land, Hvor Raadet og Landets Børn er skilt i 2 Deele, eller paa anden dansk, hvor Undersaatterne ere splidagtige, ɔ: endnu tydeligere, hvor den Babelske Konges Adel seer og veed alting i Israels Kongers Skatkamre

5

5

og Hiertes Meening, eller hvor Rigets mægtigste Adel ikke er Rigets og Kongens Indbaarne fødte Undersaatter, hader et Lands ægte Indfødte, og hades af dem igien, som billigt, fordi de skrabe alting til sig, fra baade Kongen og hans ægte fødte Børn. Jeg siger, naar et Land er saaledes deelt, endog under en Konge, saa kan AchitophelM skinne mere rimelig end den gode og fromme Kong David, som derover blev forfulgt. Men Gud skee Tak, det gik over styr, Salomon kom dog til at sidde paa sin Faders, Ærens høie Stol, og vor Salomon blev mægtig til at straffe dem efter Fortieneste, saa ingen i hans Tid, tør publicere noget om en anden Regieringsform, ikke heller skal de tiene faa, og bedrage ham og Landet.

Men, har jeg intet sagt for meget; thi nu er det fuldbyrdet.

6.

Uhældigt er det Land, hvor nogen af Raadet tager en Babylonisk Kaabe, af en Babylonisk Rigsraad, for at tiene sin egen Konge, og tør gaae til sin Konge i den

6

6

Babyloniske Kaabe: Gid han og hans Børn blive spedalske i 3die Leed. — Hvor skal et Lands Kjøbmænd kunde florere? Kjøbmændene handle, Landet have nogen Penge at handle med, og Kongen faae sine Skatter? uden at tage Brødet af den Fattiges og Hungriges Mund, naar de største af Raadet, helft de Babelske Ministere, tager al den fordeelagtige Handel til sig, endog Lacie paa Landets Penge, som han [forstaae, læs mig ret,] førte i Dukater, Sukker-Potter fulde, ud af Riget til fremmede Lande, og siden den anden i Sølv. —O! Sr. Gram! lad holde et Forhør, lad den Skipper komme frem, der udførte dem, lad ham forklare for hvem, og hvor hen. Det er ingen troe Mand som stieler, naar Han seer Evne. Ingen Mand kan tiene 2 Konger lige troelig.

7.

De Dukater og reene Sølv-Penge, for måaes bedre at handle med, end Banco: Sedlerne han giorde os for de forrige; kan vi faae dem her ind igjen? Ja, da kunde Majesteten, Kongen, let indløse alle Sæd-

7

7 lerne, og Brødkjøb samt anden Dyrtid vilde snart aflade, vore Kjøbmænd handle og blive rige, især naar Ministre blev Ministre, og Kjøbmænds Svenne blev Kjøbmænd. — Ulyksaligt er Polen , allene fordi det har for mange af de saa kaldede Adelsmænd, og for saa af rette Adeler dvs. oprigtige Undersaatter af deres Konge. Kan Pengene saadan gaae ud af Landet, hvad da i andre Ting. 8.

Men jeg bør og at tale noget om Dannemark. Vil man giøre mig dette Spørsmaal: Hvor kan Dannemark føde faa mange Udenlandske saa fedt, da det er saa lidet et Rige, og ei halv saa stor som Frankerig, og hvor kan en Hamborger Kjøbmand blive saa mægtig der? Respunt

Fordi Dannemarks Egenskab er saa herlig af Naturens Ynde, at det kun aldrig ruineres, saa længe der sidder en Mand paa Kong Chri-

8

8 stian I. og IV. høje Stol af hans Sæd, indtil Jorderiges Ende.

9.

Men har vi og Tak i fremmede Lande, for at giøre saa mange af deres til Rige og Mægtige? Ja, de sige: de barmhjertige Danske, og veed det og i Italien selv; naar vi har faget Penge, kan vi saa ikke blive længer i Dannemark, eller det bliver for liden, saa kan vi siden leve hvor vi kommer, af det vi fik stkrabet sammen. — O! siger Italienerne da: de barmhjertige Danske, som giør sig til Narre af Moden, at blive narret for at giøre Barmhjertighed. Vil Dannemark og sine Undersaatter da være Frankerige og Italien, saa faaer de I. bie til Frost og Snee har reent afladt, og II. til Rigets Grændser har voxet i Størrelse som Tydsklands, eller og de Lande, Hvor de halve af Folket, og det halve af Kiøbmænd er Adel.

Smaae Tyve hænges op, for de Store tager man Hatten af. Gemeene Tyve bærer Jern, de store bære guld Kiæder.

9

9

Anden Anmærkning.

Hvorfor vore Fabriker gaaer overstyr, og Fabrik-Vare ere dyrere end vore Naboers

Hvor der handles, der vindes; thi, hvor Træet hugges, der falder og Spaaner. Hvo som tager en billig Baade, giver fin Næste en Almisse.

I.

Det bliver et evigt Spørsmaal: Hvorfor at Dannemark ikke endnu har linnede og andre Fabriker i samme Flor som Engeland, Irland og Hyberneland *), og *) Da Hugenotterne blev udjaget af Frankerige, da fik dette Land Først linnede og andre Fabriker, især heele Engeland

10

9 hvorfor saadanne Vare bliver dyrere her end Hos vore Naboer, vi som dog har haft Silke- Klæde- Fløiels- og Linneds-Fabriker, lige faa længe som de.

Første Afdeeling.

Hvorfor de gaaer overstyr. 2.

Beviiserne ere disse: Kong Christian den

II. og Vise, ophævede det Slaverie den Tydske Frie-Handel havde sat os udi, og lode alle danske Kjøbsteder selv handle, anlegge Manufacturer & c. I Kong Friderik den II. Tid florerede Fabrikkerne særdeles vel i Dannemark, saasom den Tids berømmelige Dronning Sophia var en stor Elskere af at befordre dem; af hvilken Aarsag hun og var den riigeste af Europa Monarker i sin Tid, som er at læse i Hendes Maiestets Historiebog. 3.

Dernæst har Kong Christian den IV. med Styrke og Kongelig Iver, ret udbreet

11

11 det danske Riges Handel, saa vitløftig som i noget Rige i hans Tid, paa alle Verdens Parter. Gid Dannemark havde i disse Dage den, det havde i hans Tid, samt den Guld og anden Handel, med samt de Westindiske Eilande han forskaffede Riget, og Hvorfor er saadanne Rigdomme forlat.

4.

Christian den IV. har paa egen Bekostning anlagt mange Fabriker, som i Høistsammes Tid herlig have floreret. Ja, Dannemark have floreret i hans Tid, saa at det var et Ordsprog i de Dage: Man

skal til Dannemark at hente Guld, thi deres Konge kan giøre det. —

Men mærk og forstaae, hvorledes? saaledes som det nu er mældet.

5.

Kong Christian den V., Christian den VI. og Friderik den V. Har sat store Penge der paa; men hvor er Frugten, og hvohave faaek de Kapitaler, der af Kongens Kasse er

udlagt til de slige Forskude. Det er høist-

12

12 priselig af de Konger. Jeg troer vist, at intet Kongerige i Europa paa nærværende Tid skulle kunne have overgaaet os i Fabrik-Handels-Væsen, dersom de mange Tender Guld af Kongens Kasse var redelig bleven brugt i den Hensigt, de af Kongerne ere udlagte til Forskud.

Men det er Frugten af Noblice-Handelen, saavel med dette som foranførte, baade med Kongens Kasse, Landets Sæd, Frugtbarhed og Contanter.

6.

Er Fabriqveurerne løbet bort, og Verkerne blevet efterladt, som de ikke havde været begynt, endog de, hvortil Kongen har udlagt 30 og vel flere 1000 Rdlr. Men det er ikke Under, thi først var de ikke indfødde, foragtet af en fransk Minister, dernæst kunde de ikke oprette meget for 1, 2 a 300 Rixdlr., endog de stod i Debit for 1000 Rdlr. til Kongens Kassa. Ikke Under da, at de løbe bort. Det var med

Billie giort, den danske Kjempe Sivart lod sig binde. Ikke Under da, at der ikke blev bedre passet paa dem. Ikke

13

13 Under da, at Dannemark paa saadan Maade aldrig kan faae Fabrikerne i Flor.

Men monne Landet, Folket og Clima har nogen Skyld deri, som der dog skal hedde? Hvo som ikke undersøger den rette Sandhed faaer troe Usandhed. Ikke Under da, at Kong Christian den IV. mangfoldige Værker er og ødelagt. Kan vi i disse Tider ikke vedligeholde, alt det denne store Konge har ladet bygge, da vi have langt flere Penge-Kilder end i hans Tid, og endnu kan have mange flere end han? Vil der svares, at Skaane & c. er et Tab i Indkomsterne; dertil svares, saa har vi faaet vor Holsteen, Sønder-Jylland, Hette-Bye og Lehn igien, saa har vi og Lande i Vestindien, der kan indbringe mere end hele Dannemark, om allene med de forladte Salt-Værker paa vore Eilande. Vi har China-Handel, og om den Ostindiske blev taget paa den Fod, som den Vestindiske Forandring, da ville hine, ligesom disse, maaskee blive Riget tusinde Gange til større Fordeel, end den nu er. Det kan jo let begribes af den Vestindisk Handels Forandring. Saa har vi og Andledning til

14

14

en Guld-Flode fra et vist Sted, fem med første skal komme for Lyset.

Anden Afdeeling.

Hvorfor vore Vare er dyre.

7.

Jeg har nu viist, hvorfore vore Fabriker ikke kan blive bestandige længere end de er i Bygning; og tydeligere kan jeg ikke forklare mig. Men nu bør jeg efter Løste beviise Aarsagerne, hvorfore vore Fabrik-Vare ere dyrere hos os, end vore Naboer.

I. Er Hamborg og Lybek, fom allerede i et andet Værk er viist, ikke for, at vi skal kunde selge for samme Priser, som de, end ikke de Ting de selv forskriver; for at naae dette, lader de og Holland sig nøie med en megen ringe Prosit, NB. efter Tidens Omstændighed. — Vel vundet, hvor intet er tabt; liden Nytte er og Nytte; liden Vinding smager og vel. Og vore, paa det, som de kan, tage de gierne 3 a 400 pr. Cents. Ikke Under da, at det gaaer efter

15

15

Ordsproget: Den Gjerrige skal aldrig blive rig.

8.

2. Er Føde-Vare og Skatter og PengeNavn, steegen alt for højt; thi skal Bonden have sine Skatter, er han nødt til at sælge dyrere end før, ja at hugge Skov og skjære Tørv til Resten, og selv maa han sulte; saa er der heller ikke Magistrat nu som fordum, der efterkommer den Danske Lovs 3-4-3, i hver Kiøbsted sætter Pris paa alle Slags FødeVare, som da, og hvad kunde det Nytte, om Ære, Højhed, Stand og Værdighed, og det de havde skulle være Vægten.

9.

3. Jeg haabet, siden sidste Sommer var saa frugtbar, at her er Korn nok i Landene, om Maiesteten fant Behag i, at lade inqvirere hos alle Slags Forpagtere, Selv-Ejer Bønder dvs. Herremænd, Vide Hvitfeld. Men ikke af Adel hos Adel, og ikke heller af de lige med Ade-

16

16

len har Friheder, der er som de førstes Livagt og Tienere; thi hvorledes skulle en Skipper af en og den samme Bye, visiterede den anden Skipper, naar det blot kom an paa Ord, og han vidste at han ikke skulle hænges paa Hammans Træe uden for sit Huus, dersom han var falsk, eller at Straffen maatte gaae i Langdrag. Men af en eedsoren Borger, der havde indseende i Land- og Kjøbstæd-Væsen, og noget i Handelen, af hvilke der er mange i Kjøbenhavn, der er ret ivrige, saavel før sin Konges Tjeneste, som for sine Medborgeres retfærdi-ge Tarv. Thi Taxten burde saaledes settes, at den ikke fornærmede nogen Stand, og ei heller tilbragte nogen sær Fordeel af andres Skade, under høieste Straf.

4. Saa gjør det ikke heller lidet til vores dyre kiøb, at man agter sin Uld & c. saa ringe, sælger den under det Navn, den intet duer, for at lade Hollænderne have 4 Gange Fortienester, karte og kiemme den, transportere den & c., og saa kiøbe den igjen for 3 a 4 Gauge dyrere,

17

17 end vi selv solgte dem, monne vi ikke kunde karte Uld, fordi det er under den danske Clima og saadant gaaer det i flere Ting.

10

5. Mon vi ikke selv kunde blæge vor Lærret, og ikke sende det til Holland at tage Fortjeneste og Skibsfragt. Er Maaden ubekiendt, da kan enhver læse den, i Agerdyrknings Collegiet, og alt andet Handelen tilhørende i Dannemark. Jeg kunde opregne langt flere Fauter; men henvise til berørte tydelige Afhandlinger.

11

6. Saa maa jeg og sige Mine kjere Landsmænd i Øjne, at de først er alt for forgabet i at berømme det Udenlandske, tager deres Gode, og lader dets Laster være, eller og at berige dem med eders Sveed: eders Forfædre regierede dem, giører I faa. For det andet er I for

fattige paa [jeg siger ikke alle, men en Deel] at tjene hverandre, ei agtpaagivende nok, at see til, at de og selv,

18

18

enhver i sin Stand, kan være nogen Aarsag til det at fuldbyrde, som eders Konge sørger for, nemlig: eders Rigdom formeeret med Landets Rigdom. At I selv siger dette daarlige Ord: at det Udenlandske er bedre end eders, hvad enten at I har nogen Indsigt deri eller ikke, hvor skal da eders faae Aftræk, og saa opholder I jer og over, at jeres eget er lidet dyrere end det andet; men jeg forsikrer, at havde vore Fabriker ikke blevet jaget ud af Laudet paa før beskrevne Maade, og I kjøbt vores eget, hellere end det Indstjaalne, da havde I paa nærværende Tid kundet havt bedre Kjøb end Engeland har at give; thi døm ikke om Engeland & c. uden I tiender dets Staats-Forfatning. (see No. i. denne Afhandling). Føde-Varene er i endeel, ligesaa dyre som her, og i mange Ting dyrere, altsaa er Føden ikke anderledes Skyld, end som forklaret er, og meget mindre til de forskrevne Fabriqverers Bortgang med Penge; men det var Følgen af en Udlænder, som beskreven er. Udenlandske ere gode, naar det er Ar-

19

19

bejdere; men er det franske Kneb, da, om Fanden har ædt Hesten, saa lad ham æde Bidselet med, og aldrig komme

meere.

12.

7. Det skader ikke heller lidet, at om en enhver Randet, der forstaaer et Compagnie, ogsaa i andre Tilfælde skraber til sig hvad han kan faae, lader det siden gaae de andre, som det kan, ja forblinder eders Øjne med Visvas, og I troer ham, fordi han er randet, I som har lært Handelen & c. og ikke de; holder eder efter eders Faders Ord af 24de Junii 1661, dens 2den Post, hvad mere i denne Anledning er at sige skal følge.

Men nu vil jeg i det næste vise, hvorledes at vi skal kunde handle, at vi kan komme op med andre, sælge, og tillige give lige saa let Kjøb, som hvilken Nation det maatte være.

20

20

Tredje AnmærkningMaaden

at skaffe Kjøbenhavn Handel, for at skaffe hele Riget Handel, og at vi kunde give lige faa let Kjøb, som noget andet Rige.

Det os gavner og ingen skader, er en gylden Baade, men ikke at meede med Guldkrog, tabe et Land, og vinde en Landsbye. Den noget vover, noget vinder. Daarligt at vinde meget, og fordøye det alt.

I.

Kjøbenhavn er allene i Stand frem for nogen Handelsstad i Riget, thi den er Hoved- og Handels-Stabelstaden, dens Casse er og den største. Der maa vare en

21

21

anseelig Samling af Penge derudi, fra Kong Friderich den Fierdes Tid af. Regningen skal følge, om begieres.

2.

At Kiøbenhavns (og siden andre Kiøbstæders, hver i sin Stad) Magistrat, af denne Casse kiøbte Skibe, (og de andre af deres, eller lagde sammen), med hvilke de Handlede, og i sær bemægtigede sig den baltiske Handel. Men for at kunde erholde samme Handel, og for at kunde give got Kiøb paa fremmede Steder og os selv, da maatte slet ingen Vinding tages eller søges ved slige Skibe og Handel, uden allene denne: Saa meget som Skibene kunde holdes ved lige af, og til Baadsfolkets Hyrer. I det andet Aar maatte tages lige saa meget, som Tolden, til Erstatning for Cassens Udlaan, i den Henseende, at udstrække vor Handel videre Aar fra Aar. Saa maatte og disse Skibes Baadsfolk have deres Hyrer; thi ulyksaligt er det Land, hvor een skal have alting, det er, hvor den Fattige eller Gemeene hverken kan eller maa leve. I Engeland og Holland, der

22

22 maa en Matros leve med Kiøbmændene, derfore er det, de stemler saa fort der hen

3.

Mærk, monne dette ikke gav Riget Handel og Fordeel? mon det ikke er den Maade, Holland & c. har taget. Jo, Landet vandt til visse, , dersom Bedragerie ikke kom Derunder. Landet gav henved nogle hundrede tusinde Matroser Brød, som nu reyser til Holland og Engeland, 2) og disse fortærede deres Penge i Landet, og for det 3) fik vi de andre, saasom Engeland og Holland & c. afvendt, fra disse Stæder og Handeler, uden at de vilde hente det hos os i Kiøbenhavn paa Oplagspladsen.

4.

Men med Hamborgerne burde al Handel reent at ophøre, og hvorledes de kan giøre vor Handel og Fabriker til intet, samt udføre vore Contanter, som dog er af en Utroskab i Statens egne Lemmer, mod Staten, som i Første er mældet, for at vinde det, Hvilket i et andet Verk skal vorde forklaret. Jeg vilde ønske dem, at komme

23

23

i Grevens Tid, og faae Peder Skomagers Løn.

5. Magistraten skulle være Directeurer eller dirigere her over, dog foruden Løn; thi de har en reputeerlig Løn af Stadens Godser, vel saa stor, som hine Næsse-Konger, og som Borgere; thi jeg skulle dog troe de ere Underdaner, og da bør den eene at hielpe den anden i det, som er til fælleds og almindelig Hielp.

6.

Men for Vished, ar intet Bedragerie skulle skee herved, da skulle GeneralRegning hvert Aar trykkes og udleveres i Aviserne, under Magistratens Navn og Haand, til Stadens Kiøbenhavns Borgeres og Handlendes Revision, og hver Kiøbmand indsende sin Approbation, om den befandtes sandt, eller hvorudi det feilede, som ligeledes, enhvers i sær, siden af Magistraten skulde sendes uforandret i Trykken, og af Aviisrrykkeren for intet; thi han faaer sin Aargang betalt.

24

24 7.

Her er det de i Junior Philopatreias 1ste Deel foreslagne Skibe sigter til. Det er ikke altid Penge, der giør et Land og Folk lyksaligt; thi da maatte det findes hos Spanierne. Nei, det er Arbeidsomhed tillige, og at spare det man har, ikke udgive uden til Nødtørftighed, og ikke for at skatte til andre Riger, være undertvungen dem af utidige Lyster, som hine Babyloniers Kobber bedrog Israel, og Franske nu os, vore Forfædre, Danne-Konger og Mænd vare stridbare, endog i deres egen Dragt, hvorfore de lod haant om, at tage imod de med Guld virkede romerske Klæder, da dem tilbedes. Nei, men deres Guld og Sølv Ville de regiere ? og de regierede det, over det meeste af Europa.

8.

Siger, som en Engelskmand, de har vore gamle Forældres Ordsprog og Sind, hvis Børn de og ere: Der er

ikke bedre Nation til, end den Danske. Hvo sig selv foragter bliver og vir- kelig foragtet.

25

25

9.

Denne Handel skal forstaaes og bestemmes, at det skal være den, som vore andre Kiøbmænd ikke kan overkomme, endog til China og Ostindien selv, med alle Fremmede, og de Vare af Fremmedes, som vi behøver. Salt faae vi selv i vort Vestindien. Jeg haaber det øvrige kan lettelig forstaaes, og Resten herom skal følge, 10.

Naar alle Kornvare saaledes blev bekiendt, som i anden Afhandling No. 2. er anseet for nyttig, kunde aarlig siden lettelig vides, hvor meget Riget fortærer, og kau have at udsælge, jeg mener til Fremmede, og at saadanne Regninger hvert Aar blev indsendt, dernæst alle Korn-Magaziner fulde, synes det, at vi kunde naae den rette Maade at handle paa, naar siden den eene ikke kunde handle til Skade for den anden, men enhver efter Orden og Landets Fornødenhed.

Jeg vilde nok mælde en Forandring, som een af vore Kiøbmænd har faaet udvirket, hvorved mange tusende Meunesker og vore smaa Kiøbstæder er ruineret; men siden her ikke er Rum, skal det følge med det snareste, om Tobaks-Handelen.

26

26

Fjerde Anmærkning.

Om Hovedstaden Kiøbenhavns Levemaade, og hvad de Fattige deri leve af.

Første Afhandling

Om Kiøbenhavn i gamle Dage.

1.

Kiøbenhavns særdeles Levemaade er meget prægtig, endog om man undtager Adelen. Det er sandt, de ere, saa snart de blive Borgere i Kiøbenhavn, Adelen lige i alle Tilfælde, og synes det, de maatte da (see deres Privilegier af 24 Junii 1661), bære Pleures i Sørgetid, som ingen i Rang-Forordningen maatte bære, ringere end en Etatsraad; men hvad er Aarsagen: Kiøbenhavns Borgere ere de anseeligste paa nærværende

27

27

Tid i Verden, og de største, som hine romerne Borgere, lige med Adelen. En Etatsraad, fordi han er Etatsraad, derfor er han ikke Adel. Men Kiøbenhavns Borgere har adelige Privilegier, naar de ere Borgere? og Betienternes Privilegier er ikke nogen ny, ikke hellere fornemmere; men en Extract og Forklaring, at de maa regne sig af de Kiøbenhavnske Borgere, og derfor er og alle de Stænder, der den Tid var i Kiøbenhavn regnet lige med Kiøbenhavns Borgers i Privilegierne, som holde sig i Kiøbenhavn, tiener Kongen og Landet.

2.

Men tør jeg sige min Mening, som jeg længe haver tænkt: Dersom Kiøbenhavns Borgers fik et lidet Ares Tegn til at hænge paa deres Bryst, da kunde alle strax see, at de vare Kiøbenhavns Borgere, og hvad gielder, at mange fremmede Rigers rige Folk, af Ærefyge, vilde gierne kiøbe sig den Kiøbenhavnske Borgerret til for Penge, hvorved da maatte løbe anseelige store Summer Penge ind i Kiøbenhavns Casse. Disse Penge skulle være til at

28

28

istandsætte den Handel med, som jeg har mældet om i den Afhandling af Junior Philopatreias fem Anmærkninger, og til det hele Riges Commercie at befordre.

3.

Vi læser, at den hellige Apostel Paulus, enddog han var en Jøde af Herkomst og Fødsel, at han havde taget den romerske Borgerret an, fordi den gav nogle faa Friheder i Henseende til Rettergangen, ja endog da han af Himmelens og Jordens Herre blev kaldet til det høie Embede, at lære Salighedens Vei, saa see vi, at han beraaber sig paa ingen større jordisk Ære, end den romerske Borgerret.

4.

Det var ved denne Ret, at alle ærede Rom, at Rom tilveiebragte sig de tre Dele af Jorderiges Ære. Det er ved disse Privilegier, at Kiøbenhavn er bleven saa Herlig frem for mange Hovedstæder i Verden. Det er ved disse Privilegier, at Kong Friderich den Tredie ligesom endnu staaer levende for deres, nemlig Kiøbenhavns Borgeres Dine, og det giør han og

29

29 i hans Søns, Kong Christians den Syvende Viise Majestæts Person. Dette Privilegium skal ikke hindre Kongens Ære og Interesse, men det skal meget befordre Høistsammes evige Fasthed, Højhed og Ære indtil Døden hos enhver Borger. 5.

Og jeg seer alt, at Kong Christian den Syvende vil blive langt større, end hans Fader Kong Christian den Førstes. Viis, som Christian den Andens, stor, som Christian den Fierde, der straffede, hvo der fortjente det, enten han var Adel eller Uadel.

6.

Der kunde først begyndes med vore egne i Provintserne, at meddele dette Borgerskabs Æres Tegn, da naar det rygtedes til fremmede Lande, kom det vel flere. Tegnet kunde maaskee være: Stadens Vaaben, Kongens og Dronningens allernaadigste Billede, Navn og Aarsral, emailleret paa Sølv, at bære i et blaat Baand. Hvad man ellers kan sige om Kiøbenhavns Borgere, da ere de allene sandelig Kongens fornemste

30

30 Livvagt. Hvor høit de har elsket ham, og hvor meget de har sørget for ham, naar han har været lidet reist af Staden, for at glæde sine andre Undersaatter med sin Nærværelse, og beskikke Fred og Ret i Landene, har vi Beviis nok paa i sidste Sommer, og hver gang forhen.

7.

Jeg maa nu mælde lidet igien om Kiøbenhavns Levemaade. Jeg har sat mig for, at vilde meddele Publicum alle de Leveveie her er i Staden, og de, som i denne store Konges Tid er opfunden af ny, af hans Viisdom, men det kan jeg ikke holde denne gang, men jeg vil blive ved at con tinuere det. Nu vil jeg dog see paa Kiøbenhavns Fortæring, og det er meget, men Slagterne vilde ikke sige mig om alt Qvæget; thi jeg vilde, at man skulle vide, hvor meget Kiøbenhavn aarlig behøvede, for derefter i andre Tilfælde at have indrettet Rigets Handel. Men jeg skal endnu see til, at præstere det Betænkte.

31

31 8.

Fordum kunde en Brygger gaae, nu skal han og Kone age, ei det er sandt, de er Adel, jeg havde nær forglemt det. Dette allene mangler, de fører ingen Topper, hvad siger jeg, jo Fruentimmerne bærer dem jo paa Hovedet høit op. Men før kunde de sidde og spise med deres Folk, hvad spilder de da ikke nu ved at holde en Pige meere, for at dække deres Bord i og saa lever de med, som behøver at tiene; thi alle kan ikke være Herrer. Altsaa er Overdaadigheden got for nogle. Den, som nu drikker for meget hos en øltapper, giør øltapperen til en fornem Borgere; den anden var, er og bliver et Sviin, om han endskiønt maatte slet intet drikke. Men der ere dog mange af fattig Stand, som nu ere rige Bryggere, og de giøre lige saa danne. Figyrer, som de andre. Ja det er got, at de have forfremmet sig. Var der ingen Forfremmelse til, hvad skulle være Hiul og Motiver til at tragte efter Dyd og Ære, om de ikke maatte belønnes med Frugten af deres egne Gierninger?

32

32

9.

Men siden at Kiøbenhavns Borgere ere blevne Adelen liig ere der jo blevne lige saa mange Overdaadere, som de; og formindsker det ikke Rigets Formue saavidt? Ja, det er fandt, dersom vi skal kiøbe vort Fløiel, Silke & c. fra de Fremmede; men dersom vi forarbejdede alle de Ting selv i Riget, som vi kunde giøre, da gavnede det snarere, end det skadede. Kongen hverken gavner eller skader den anderledes, end det er ham en Ære, at hans Borgere endog overgaae Parises Maske af Adel. I det øvrige gavner det og de Arbeidere, som ere Dagleiere ved Arbeidet, at Skaden og Landet kan derved holde des flere Folk ved Fortieneste og Levebrød. Og den af Borgerne, som ikke har, ikke kan faae, og ikke kan være med at giøre Figyrer, han lader nok være, saa ar Overdaadigheder dæmper sig selv, uden at give Forbud derpaa. Dette allene, om de ere forgabede i noget Udenlandsk, som ikke tiener dem, og de kan faae i Riget, og samme uddrager mange Penge af Landet, den er en utro Medborger, og bør at straffes derfor. Saa er

33

33

det og got, at der paa flige overdaadige og alle overdaadige Ting er en høi Told, da Kongen til Landets Forsvar uformærkt tager det Fornødne. Om enhver, som drak sig drukken af Viin, skulde for hver Aften betale 10 Rixdaler, da var det ikke for Meget, om Politi-Betienterne skulle inqvirere derom, og hvilken som ikke betalte strax, for Ham kunde Viintapperen betale det, og siden søge det; thi Guds Gaver bor ikke at spildes. Men i sit eget Huus synes mig, at enhver Mand kunde være frie for Indqvirering; thi da var Manden hiemme, og Konen fik noget med, som kunde holde til Maade. Disse penge bødes for Misbrug imod den Maade, at være lykkelig, trykkede ingen i Staten; thi de bleve allene betalte af de, som havde Raad derrik^ nemlig de, som drak sig drukken, og spildte Vinen. Havde de Penge til at spilde Viin for, saa kunde de og have noget at give hertil; og det var en Maade i fin Tid at giøre Guld paa, langt bedre end Alkymisternes.

34

34 10.

I forrige Old vare Borgerne rigere end nu, ja for den Tid kostede deres Davere ikke saa meget, som deres Casse nu, da kunde de lade sig nøie med at spise et varmt Øllebrød om Morgenen af en Sølv Skaal, drikke en Sopken af en Guld Tomling, og til deres Middagsmad Øl af er Sølv Begere. Men nu har de fundet paa, at føre Sølvet til China for Leerkar, og Guldet til Frankerig for Moder og franske Trin, saa at en fattig Borgeres Kiol aldrig kan blive over et halv Aar i Moden, og derpaa kan man kiende, at han er en fattig Borger. Den Tids Old de spiste Brød og Øl om Morgenen, da kostede det ikke saa meget, som Caffeen nu, fordi det var Landets egen Product, da det andet føres fra den ny Verden, derfore havde de og deres Hiørneskabe i Stadsestuerne fulde af Sølv; men hvad har de nu ? de har dem jo fulde af Glas. Men det verste er, at Assistentshuset vil intet laane derpaa, fordi Glas er skiørt, og vore Naboer ikke saa dumme, som hine

35

35 Mexicaner; thi om saa var, da vilde vi ret handle med vore Glas.

11.

Den Tid vare de jo rigere, end de nu ere. Den Tid kunde en dansk Adelsmand binde sine Skoe med Snipper og Duske; den Tid kunde han selv hugge sit Træ i Bøge Skoven, og lave sit Huus Tømmer til. Men Hvad nu? nu kan han —

12.

Men siden de har havt saa meget Guld og Sølv i Dannemark fordum, hvor er det bleven af? Fanden og Svensken skal have Skylden, det øvrige har vi skikket til Hollands Commercie, dog ikke at forglemme Hamborg og Lybek. Thi ligesom de Tydske har formeeret sig i Dannemark, saa har og Guld, Sølv og Penge formindsket sig. Hvad giør Hesten i Kornet, uden bider af Ax, og Møger sig i Busken.

13.

Da Borgeren stod op at spise Davre ved Lys, kunde de Udrette meere med 1 a

36

36 2 Tyende, end nu med 4 a 5, for nu staaer de op til Caffe Klokken 9 a 10, om Solen skinner lyst for dem eller ikke, da vare de alle for at tiene noget, men nu vil de fleste, at Kongen skal tiene dem med Tienester; thi seer vi til en Læredreng, der ved et snus Handverk for faa Dage siden blev giort til Svend eller Burs, saa har han nu 10 Ansøgninger inde om en kongelig Embeds Bestalling, endog han er lige saa klog i Landets Love, som den, der har været tre Aar i Frankerig, for at lære Fransk og Dantse-Comedie. Jeg er vis

paa, at han ikke engang veed sine LaugsArtikler, og lad ham vide dem først; de synes, naar de kan skrive Bogstaver, saa kan de fortiene deres Brød. Men jeg siger ney. Ingen, end ikke en Duelig kan fortiene sit Brød, uden at Han maa vederfares den Naade, at fortiene det, og blive antaget; thi de bliver ikke alle Præster, som ere duelige, og har Studium, men de, som vederfares den Naade.

14.

Forrige Olds Borgere holdt for, at naar de spiste saadanne to Retter Mad,

37

37 som de kunde blive mætte af, saa burde de Orves, men nu har disse overladt den Skik til de Fattigste, og til Bonder, saa at det er blevet et Ordsprog, at Flesk, Kiød, Kaal, Erter, Grød, salte Sild, tør Fisk og Rugbrød er Bonde-Føde. O! gid at Bonden og de Fattige ikke skulle mangle det saa ofte, som de giør. De lade sig i disse Tider, just for at være Fransk med, ikke nøie med ringere end 4 a 5 Retter, foruden Confecturer. I gamle Dage kom de vel sammen om Aftenen, for at fordrive Tiden, og legte Skaktavle, Nødder i Hænder & c.; men nu for at øde Bachus og Lege med Frøja.

Anden Afdeeling.

Om de Fattiges Ophold, og hvad de meest lever af.

15.

Caffe er kommen meget i Brug hos os, meget hos de Store, men mere hos de Smaa, saa det gaaer med dem, som

38

38

det Heder i Ordsproget: Hvad der fylder, det feder, den er næsten de fattige Folkes Hovedlevnets Ophold. Aarsagen fordi Brændet er saa dyrt, og de andre Fødevare ikke for dem at faae, forstaae, Pengene kan ikke rekke til, derimod drikker de et Par Kopper Caffe, og sommesteds spiser et Stykke Brød til, da har de med eet faaet varmt i Livet, baade at spise og drikke. O! hvad Tieneste har da ikke vore vestindiske Lande giort os, hvor mange leve ikke vel af den Handel i Kiøbenhavn. O Borgere! seer til, legger sammen, og optager igien vore forladte Lande der, hvad I ikke har, saa vilde I da faae baade mere at handle med, end I nu har, ja det, som nu i Handelen er ubekiendt, og de Fattige kunde da faae Caffeen for ringere Kiøb og lettere Huusholdning i disse Tider; men Brødet i dette feede Land er saa dyrt, ja saa dyrt, som da Pommerinkerne i Kong Waldemar den Førstes Tid havde ødelagt det, at det meeste laae udyrket for den pommerske Gierigheds, ja den pommerske Gierigheds skyld, thi de førte alt det Guld, Sølv og Penge ud af Landet, som de kunde overkomme i

39

39

Dannemark, og for deres pommerske Udsuen maatte de Fattige lide Mangel.

16.

Men til Beviis paa, at Caffe kan føde, da er det vel bekiendt af de, som have faret paa Strædet og Constantinopel, at de Constantinopolitanske Borgeres almindelige og daglige Diæt er Riis og Caffe, uden Caffe kan de ikke leve, og Caffeen har den samme Natur, som Tobak, at den opholder Livet, enddog de spiser ikke i mange Dage, som hielper til tør Verk for de Sengeliggende. Den Caffe, som er i Strædet, er meget god, men dog er den den allerbeste, som komme fra vore danske vestindiske Eylande, i sær fra St. Jean og Craben Eyland.

17.

Constantinopel kunde ikke giøres verre, end at indtages den Øe til Indgangen, og opholde deres Caffe-Skibe, da de maatte hungre ud af Staden.

40

40 Tredie Afhandling.

Om Klædedragten i Hovedstaden.

1.

Det er unægtelig, at jo Klæders Prægtighed ogsaa ofte forandres efter Moden, er et Tab for en Deel Folk; men er det Tab for de, som kan leve herligt, saa er det en Tieneste for Fabrikørerne, Spindere og Skrædere, naar det ikkuns er af Landets egne Tøie; men er det Udenlandsk, da er det og et Lands Undergang og Pengetyv. Thi vil de legge Mærke til, hvor længe en Spekhøker kan have got af en Skindpels, og et blaat Forklæde beskiermer hans Buxer, desto længere har han en kiøn Klædes Klædning, den kan han da spare, og bruge sin hele Livstid. Hvo seer da ikke, at han er bedre holden, end de, der lader giøre franske Klæder fire gange om Aaret. Spekhøkerens Pels og Forklæde er af Landets Manufactur, Bondekonen har giort det, og vore Handskemagere Pelsen. Jeg veed ikke, om ikke Folk var tient med deres Huusholdning og Klædedragt paa samme

41

41 Maade, som en Bonde og Spekhøker; men det er Moden, der er i Veien; thi om saa var, blev Pengene længere Hos dem, og de kunde saaledes spare Udgiften i andre Dele, at legge paa Kistebonden til de blev grønne. Men jeg troer, at Franskmændene har bildt dem ind tillige med andet, at de skal ikke spare paa Pengene, men lade dem roulere, ja til Frankerig.

2.

Det er sandt, at vore gamle danske adelige Familier have klædet sig prægtige, saasom med Zindal og zirlig Linnets Udsyening; men mærk, de giorde det selv.

3.

Høilovlig Kong Christian den Fjerde forbød Overdaadigheder i Klædedragten, saa længe de hentede det fra fremmede Stæder. Man læser, at hans Laqveier & c. bar Jyde Strømper, og de til Stads ikke dyrere end til en Rixmark, siden en Ort, og saaledes var deres Klæder lettere Priis da, end nu, saa de vel kunde komme ud med ringere Løn, end nu. Føre vi saaledes vor Eftertanke fra det eene til det andet, saa seer vi lettelig, at det er Overdaadighed, der baade har

42

42

kommen Penge til at stige, og til at mangle hos os. Men da samme store Konge fik sine Fabriker og Handel i Flor, og det kunde kiøbes i Landet, tillod han sine Undersaatter at klæde sig saa ypperlige, som de vilde og kunde. Da han havde ophævet Handelen med Hamborgerne, da fik Dannemark Veien til den Handel, som de nu har, og ligeledes i Kong Friderik den Fierdes Tid, og saa længe den med os ikke er ophævet eller under, skal det være for Dannemark vanskeligt, at handle; Lybek ligesaa, dog de første verst, fordi de ligger midt i Veien, hvilket vi dog saa let som nogen Ting selv og allene kan have, samt Lagien paa vore egne Penge, og rigtig holde dem fra at løbe i den, som jeg gierne skulle i et Verk vise og lade udgaae, om jeg torde sige Sandhed.

4.

Men det var Skam, om man skulle forbigaae vort deilige Kiøn. Det er en Sandhed, at i Hovedstaden ere de Dejligste, og saa deilige, som ikke i alle Verdens ere nogen Steds at finde. Men dog seer jeg, at de have meget falmet og aftaget

43

43

fra forrige danske Olds deilige Trutte Ansigter. Hvad Aarsagen er, overlader jeg til Naturkienderes Opmærksomheds og Skiønsomheds Omdømme. I de Tider vare de duelige Huusholdere, og derpaa kommer en Borgeres Rigdom meget an; kunde ikke pynte dem uden paa Dansk, saa vare de dog yndige, da havde de særdeles Pynt til Helligdagene; men nu pynter de dem saa tilig de staaer op, ved Middag. Maaskee de have faaet denne Forandring tilligemed, at de have mistet der angenemme trutte danske Ansigt, eller og af den franske Aften-Morale. Men hvorom alting er, saa er det dog vist, at de ere deilige i Klæder i disse Tider. Fordum i Arbeidsomhed, at holde fornuftig og vindskibelig Huus for deres Mænd; saa det er dyrt i disse Tider at gifte sig med een af dem. Thi deres smalle Arme skulle snart briste, om de skulle nu som da bestille noget, og efterse deres Piger & c. Fordum kunde de selv gaae til Torvs, nu kan de ikke blive paaklædte til Kirketid, hvorfor de heller tager paa Comedie, saa har de noget got af Dagen, og den har tient dem i steden de skulle

44

44

tiene deres Mænd, dem selv og Dagen, jeg meener Dagens Herre. Hvo begriber nu ikke, at det maa være en riig Mand, der skal kunde træde i Ægteskab, og lade sig ægtevie til en Kone, de maa vel betænke sig; thi det er ingen Ære, at spille Banqverot. Og Hvilken Mand, som haver en yndig Kone, som forstaaer at lade to Piger klæde sig paa, og han elsker hende, hvor skal han kunde nægte hende noget, om det end skal tages hos Udlaaneren dvs. Creditoren, uden han vil bære det Navn ved tusinde Caffeborde, at han er en Gnier, han sparer paa Pengene for at handle, og endnu verre Navne. Observation: Denne Føielighed har giort mangen en riig og duelig Kiøbmand til en Staader og Bedrager; item, at somme har vildet havt to Koner, den eene har han holdet efter Alkoranen, uden fore, og den 1ste har paa Fransk gaaet sin skieve Tur.

5. Jeg veed ikke, om det Smukke og Bolde, yske Yndlinger, have tabt Lyst til Huusholdningen ved at studere og gaae

45

45 paa Comedier. Men dette veed jeg, at det ruinerer mange Mænd, og forsømmer deres Huus, imedens de skal læse den tilkommende Comedie over. Saa jeg vilde ønske, at den Maade, at gaae paa Comedie, tillodes ingen andre af Borgerskabets Bolde, end de, som snart skulle døe, at dette Huus ikke skulle misbruges; item de, som ere lamme, blinde, og foruden Hænder, som ikke duer til Ægteskab og Arbeide, og de, som ere saa aandelige, kunde leve i den stille Rolighed for Bekymringer.

46

46

Anmærkning.

Huusholdning med Staden Kiøbenhavn.

Lyksalig er den Stad, hvor dens Magistrat

ere Menneske-Venner, ulyksalig er den Stad og den Handel, hvor Magistraten vil opæde Borgerne deres Eiendom, og dem indtil Blodet, og være Spekhøkere med deres Formue, legge Skat paa dem, og Skat paa Skat, og foragter dem til & c.

Den Høiviiseste Konge Christian befalede Kiøbenhavns Magistrat, at de til Lettelse for Stadens Fattige, og Penges Spilde at forekomme, skulde af dens publiqve Casse i god Tid indkiøbe Brænde, og udsælge det, naar det manglede Staden, og ingen Fordeel deraf søge, uden den, som vedligeholdte Omkostningen? thi hvo skulle ellers tage Fordelen? Stadens Casse, eller Magistratens Paruker, Heste og Vogne & c., og dog sælger de nu, da her i Staden forhen har været dyrere Tid, end

47

47 denne, ikkuns tre Pund Elle Brænde for een Skilling, var det endog Bøge Brande. Dette staaer til at bevise, og er veiet efter. Hos de saa kaldede Spekhøkere faaer man endnu meere, end hos Magistraten. Allernaadigste Konge! hielp de fattige Borgere for Magistratens Gierighed, og raad Bod for saadant og meere. Er dette ikke at forgribe sig imod Majestæten? Er dette ikke, som at Magistraten ville have Borgerne til deres Slaver, ligesom en Deel Adelsmand før Souverainitæten torde sige? Er dette ikke et Indgreb i Kongens eene tilhørende souveraine Magt? og er dette ikke at torde giøre anderledes, end de kongelige allernaadigste Forordninger om Kongens Billie og høie Kierlighed for Undersaatterne befaler dem, som tro Borgere upartisk at giøre? Det er Under, at de ikke legger Brændet i Blød, for at tage Rum op, og at veie meest. Det var et konstigt Indfald for tre Uger siden, at de forandrede Maalet? stod det ikke paa Raadstuen? Jo.

O! allernaadigste Konge! gid at alle Gaarde og Huse her i Staden var og blev nu mirerede, fra det første til det sidste i et Nummer; saa meget nyttigt, som det vilde gavne

48

48 Borgerne til, saaledes er det jo i Staden Paris oq andre Stæder. Da skulle man let kunde beregne, hvad Uret man leed i et og andet for høit ansat.

O gid! at det maatte blive, som i Kong Christian den Femtes Tid, at hver Gade skulle holde sig selv reen. Nu betales jo 2 a 3 gange dobbelt imod den Tid, og dog er Gaderne meere skidne, end forhen.

Jeg har mældet om og sagt, at Kiøbenhavns publiqve Casser maa være meget rige, om der skulle giøres Regnskab derfore. O! gid at de maatte komme til at tiene Kongen, Landet, Staden, Riget og Handelen saa vist, som de ere store, de kunde ophielpe Handelen, de kunde indkiøbe aarlige Korn-Magaziner for Kiøbenhavn, og afkiøbe Kongens Byg dertil, om Bryggerlauget maatte allernaadigst afgaae. De kunde istandsætte vore vestindiske forladte Colonier og Saltverker paa St. Eyland, Crabben-Eyland, og de andre optagne Eylande, og ellers ucultiverede Plantager. De kunde ophielpe vor forladte Guld-Handel paa Guinea, hvorom meere i et andet Verk.

(Fortsættelsen heraf skal følge i III. Deel.)

1

JUNIOR

Philopatreias

Trende

E 2 5

1. Om at indeholde vore danske Penge fra at løbe Udenlands, og indbringe andres og vore egne igien, samt conservere deres Værd.

2. Om en nye Hoved-Handels- og Laane-Banqves Oprettelse, med Observation om den Kiøbenhavnske.

3. Grunde til den danske Handels Flor, til derpaa at bygge den.

Tredie Deel.

(Skrevet i Sielland og trykt i Kiøbenhavn.)

Kiøbenhavn, 1771. Trykt hos Joh. R. Thiele, boende i Peder HvitfeldtsStræde, og findes sammensteds tilkiøbs.

2

        

3

Fortolkning

til dette lidet Verk, som er et allerunderdanigst

Forslag.

Nedlagt til Deres Kongelige Maiestets Høivtseste Undersøgelse, om mit allerunderdanigste Sigte er nogenledes veltruffen efter dette mit Øimeed, som er: 1). Deres Maiestæts allerhøieste og hellige Æres Udbredelse, og Høikongelig Fornøielse

4

4

at formeere, der er størst og sandest naar det gaaer Landet vel. 2). Denne Kongelige Glæde, at faae de til Rigets Gields Afbetalning behøvende Midler, med det første langt lettere, end ved Extra-Skatters møisommelige Inddrivelse, en Lettelse for baade Høie og Lave; thi 3). det Almindelige, et Kilde-Udspring til Lyk-saligheds Udvidelse, for alle og enhver Stand, enten det er Høi eller Nedrig.

a). En Rod, hvorved vore Penge kan blive i Landet.

b). At vi kan have og faae flere Fabrikker.

c). At de kan afsette deres Vare, og

5

5

d). da faaer Dannemark og underliggende Lande det vi endnu ikkuns have Navn af, nemlig: Handelens Nytte og det gandske Riges Flor til Lands og Vands, af egen beliggende Beleilighed og dets egne Producter.

4). Men endog herved tillige af dette Middel, Dannemarks Flor, at den nu ligesom forlorne gamle Arve-Rettighed ved selvvillig Overgivelse uden nogen Anmodning skulle komme af sig selv til Deres Maiestet, og vor kiere danske Konge-Huus, Deres Maiestets Kongelige Arve-Huus.

Til min allernaadigste Konges Ære, og Landsmænds Opkomst, i

6

6

Følge af medfødte arve Pligtskyldighed, haver jeg dette paa Deres Kongelige Maiestets høie høitids- og for det gandske Rige største Glæde-Dag den 29 Januari 1767, underdanigst anbragt og sluttet

af

7

Tanker

overgivet til mine Landsmænds og Compatrioters

Undersøgelse.

Det er ikke nok at vi veed og siger, vor Handel er svag; thi den er til visse svag, naar vore Naboer som handle, skal sande det med os. Det er ikke nok at vi siger, den bør igien at hielpes paa Fode; men lad os flittig stræbe med hinanden, tænke, pønse og meditere, og- mælde de Midler, som kan i Gierningen befordre dette Høistvigtige. Thi det som rettelig angaaer Handelen, og skal kunde forfremme den, kan ikke siges med et eller faa Ord, da den ikke bestaaer af et lidet Begreb og paa en

8

8 Maade; men den behøver mange Observationer, Indsigt og Agtpaagivenhed. O! gid at der var en Handels- og CorespondenceSkole i hver dansk og norsk kiøbsted, at Børn derudi kunde fra den beste Alder, jeg meener Ungdommens Aar, lære Correspon-dencen og et hvert Lands Handels Maade, og dettr er det vi fattes i Dannemark, Helst vore smaae Kiøbsteder, de veed slet intet deraf

Det herom læres i en Regne- og SkriveSkole, ligner nærmere Intet end Noget. Lige Forhold har det, at sette dvs. føre det med sig med den Børne-Lærdom i Handelen, som sættes til de smaae Kiøbstæders saa kaldede Kiøbmænd, der selv intet veed herom, følgelig kan de ikke blive andet, end PineKræmmere, Gniere og Høker-Handlere, som De og blive, og dette er Aarsagen, at vi Har for mange af dem, og for faa af rette Handlere.

Naar jeg undtager nogle faa Steder i Norge, Holsteen og Hovedstaden Kiøbenhavn, saa seer jeg, (og jeg troer, andre seer det

9

9

med,) at Dannemark har slet ingen Negocie. Den eneste sande fordeelagtige Handel og Søefart, som Kiøbenhavn kan sige as, den har de af vore Vestindiske Lande; thi til China føres reent Sølv; men med Vare tilforhandler de dem Sukker & c., i Vestindien, hvilket omskiftes med Handel paa fremmede Steder, til Landets Profit i reent Sølv og Guld og andre Fornødenheder. Denne Handel har jo forskaffet mange Hundrede Nærings-Veie i Dannemark; men den og de øde forladte andre danske Eilande, der kunde endnu forskaffe os Nærings-Veie, og det i Tusindetal, om ikkuns nogle danske Patrioter, for at befordre egen og Fæ: drenelandets Vinding, ville slaae sig sammen at igien optage samme.

O! Compatrioter og Kiøbmænd af Kiøbenhavn! hvorfor lade I Hollænderne oprette Laane - Banqve i vore Vestindiske Eilande, og der tage Aarlig 20 pro Cento, burde ikke denne store Penge-Summa at gaae til Eder i Kiøbenhavn, hvilket igien tiente hele Riget.

10

10 Vil I længer saaledes tillade dem at at negocere der, da seer jeg alt forud, at Hollænderne inden kort Tid vil komme til at eie hele St. Croix; thi der er de Plantere, som Aarlig ikkun have selv 11 a 12 pro Cento af det hele, hvor skal de da kunde udstaae at give Holland 20, er det andet, end at give Eders Fordeel og disse rige Lande til Holland, og hvad vil I da Handle med?

Jeg ønsker, og gid I ville ønske med, at I havde denne Laane-Banqve og alle disse Landes Fordeele under Eders Besidelse. Jeg kunde opregne langt flere Tilfælde , hvorledes vor Handel aftage, og Aarsagerne thi ellers nyttede det intet, og jeg vil fremdeles continuere med at vise, at jeg er og agter at være imedens jeg lever en oprigtig dansk Undersaat.

11

Første Anmerkning. Hvorledes man best kan opnaae den Hensigt som Kongen allernaadigst bærer for Undersaatter-ne, med Rigets Gields Afbetalning, paa faa læmfældigr Maader, som ved Extra-Skattens Ringhed og møisommelige Indfordring.

Ut det sandelig er en læmfældig Maade, og Høi- Kongelig Naade, Maisteten Kongen præcaverer sine Undersaatters Velfærd med, fremfor at spare sig sev Ulejlighed, kan noksom paaskiønnes af de allernaa-

12

12 digst paabudene Extra-Skatte i faa ringe O.vantiteter. Og lige saa let kan det og indsees, at saadant allernaadigst Maal og Hensigt, saa længe Skattens Indkomme er faa liden, ikke kan faa hastig opnaaes afbetalt, Maiesteten Kongen ønsker. Saasom der ikke indkommer Maiesteten Kongen saa i vist, som Navnet efter Nuller kunde give Anseelse til, hvilket vitløftigere skal blive afhandlet, naar jeg kommer til at vise hvorledes Maiesteten Kongen om kort Tid skal faae Penge, foruden at læge Skat paa;

især at Landet skal beholde sine egne rare Sølv-Mynter.

Lige saa let kan det og indsees, at det ikke er en liden Bekymring for vor allernaadigste eiegode frommeste Konge, og allerhelst naar der ikke er Contanter i Landet, som det ellers er om at giøre, nemlig Guldets og Sølvets Force, som ikke tilveiebringes af Banqven efter nærværende Forfatning.

Men dersom det var en Undersaat muligt, at løfte noget af denne store og besværlige Byrde, fra vor allernaadigste og bekymrede Konges Skuldre, eller i nogen

13

13

Maade at indsee noget til Lættelse at forekomme slig Byrde med. Dertil forpligter enhvers Skyldighed, og min mig, allerunderdanigst, at tilkiendegive de velmeente og i mine ringe Tanker allerunderdanigste Grunde, som jeg haaber kan give Anledning dertil, om ikke være vel grundet, saa dog, for at komme høiere Tanker paa Spor, til saa vigtigt.

2.

Jeg har i allerstørste Ydmyghed, ofte foreholdet mig selv, maaskee min allernaadigste Konge kunde tænke: at jeg vilde søge egen Interesse, eller og, hvor tør denne tænke fligt, som tilhører Maiesteten Kongen, og de af Maiesteten beskikkede. Skulle min allernaadigste Konge tænke saa om mig, da maa jeg forgaae og blive til intet, for Kongens retfærdige Vrede. Men da jeg ikke har kundet slaae det af mit allerunderdanigste Sind og Tanker, har jeg allerunderdanigst trøstet, og trøster mig ved, at Maiesteten, min allernaadigste Konge, vil kiendelig ved første Øiekast see og kiende min redelige Hensigt, og, da jeg har intet at give min allernaadigste Konge, som jeg øn-

14

14

sket, andet' end at idelig vaage, sukke og bede for min Konge, og det Kongelige Huses Lyksaligheder, foreenet med Landets almindelige Velstand.

Da ofrer jeg i mit hiertes Troskyldighed, og efter mine Pligter hvad jeg formaaer, (som fordum Hedningerne Revel og Jethro, der ikke formaaede at give den store Lovgivere Moses andet versligt, end med disse Raad, da Moses var overilet med Møie af de trættekiære Israeliter, og hver Dag fra Morgen og til Aften maattr sidde i Retten. Hvorfor kommer den hedenske Præst Revel og hans Søn Jethro ved Domstedet, og siger til Moses: " Haver du saa stor Møie hver Dag, med at holde Ret, og dog ikke kan komme til Oplysning om de Fornærmedes Ret; thi paa denne Maade maa jo ellers baade du og Folket forsmægte, du kan lettere komme til Sandheds Kundskab og Rettens Pleie, naar du beskikker Underdommere med Orden, og Apel til dig, og bestemt i en ordentlig Lovbog, med sadte Straffer derhos, for de som giøre derimod. Saa vit fra 12te Artikel

15

15 til Enden af Udgangens Bogs 18de

Kapitel.)" Hvilken Lov siden er holden og holdes hellig hos Jøder og Christne.

Ikke mindre Lyksaligheds Nytte tilveiebragte den Slave Joseph Ægypti Land og dets Pharao, da han saa sagde: " Saa seer sig nu Pharao om, efter en forstandig

og viis Mand, som han kan sette over

Ægypti Land." Dette lykkedes, og

Ægypti Land blev baade befriet for dyr Tid og Penge Mangel, ja, de fik alle omliggende Rigers Penge til.

Vore Forfædre have ikke uretteligt kaldet Dannemark for et Canaan og Ægypti Land; thi det er det, fordi det kan føde sine og andre Riger med, naar der holdes ret Huus med det.

3.

I hvilken redelig Meening jeg nærmer mig til det Allerhelligste, og fordrister mig efter en foregaaende lang og nøie Overveielse, til at foreslaae nogle af mine ringe Tanker i dette Forslag, hvormed jeg sigter til, om det er giørligt, at lætte Be-

16

16 kymringer fra Maiesteten Kongen, at de kan omvexles til Høikongelig sand Glæde, som bestaaer i at giøre vel. Thi jeg haaber, at Maiesteten Kongen, foruden Skatters

Paalæg kunde erlange de til Gieldens Afbetalning behøvende Penge lettere og hastigere, og derved skulle kunde fornøies.

Og ikke det alleneste, men endog tillige at faae en beleilig Anledning til Udødelighed, at kunde Aarlig lit efter lit, letre Undersåtternes andre Tyngder. Og denne Høikongelige Fornøielse, at blive en Stifter af en evig Glædekilde, til Rigernes bestandige Flor, jo længere jo bedere at tillage. Naar der bliver lagt et Hold for og i Veien, hvor Dannemarks Midler udløbe som en stærk Strøm, og giør det af Naturen rige Dannemark fattigt. Saadant et Hold har over for 200 Aar været fornødent, dog endnu er det ikke fuldbyrdet. Maaskee, for at Deres Maiestet skal have noget at reparere. Det er alt paatænkt og begynt af den store Kong Christian den Fierde, hvorved vi og fik den Commerce vi nu har, men om det øvrige veed jeg intet at

17

17

være begyndt. Et saadant Hold, som kunde baade drage Dannemark Penge og Rigdom hiem fra andre Lande, og møde i Gabet for de utallige Rigdomme der nu løbe ud til at fede Fremmede; det er, at gienne de store Penge-Summer tilbage ind i Maiestetens Kongens Lande og Riger igien. Thi det danske Riges Møie og Arbeide, ja de utallige store Summer Penge, som alle høilovligste Konger, Kongerne af Dannemark, fra høilovlig Ihukommelse, Kong Christian den Fierdes egenhændige Mynt-Reglement, har slagen, og det af saa rig Gehalt, at intet Riges Mynt er bedre end vores, det er ogsaa cruelle mange store Summer, at intet Rige i Europa har myntet saa meget Sølv og Guld, naar man undtaget Spanien. Naar allene fierde Delen af hver af disse 7 stormægtigste Kongers myntede Guld og Sølv endnu var her, maatte Kongen kunde lade alle Stadens Kirker tække med reent Sølv og Guld.

Men dette er løben altsammen, og løber daglig ud til fremmede, besynderlig til Hamborgerne; thi maatte allernaadigst confideres at Hamborgerne er den Brynde, som

18

18 udsuer Deres Kongelige Maiestets Riger og Undersaatters Sveed. Hamborg er den Magnet, som saa længe, og saa stærk har trukken Deres Maiestets Mynter ud, ja, reent bort. —

Hamborg er Deres Maiestets Arv og Eiendom, og dog tør de nægte at tage Deres Maiestets Mynter for fuld Værd; o! hvor stor Skade er det ikke for danske og holsteenske Undersaatter, de sætter dem ned efter egen Billie, hvorimod vi Danske maa tage deres vitbekiendte slette Penge for sult, Naar de er mætte, tør de pokke paa, at de er en Keiserlig Fristad, hvilket ingen Rimelighed kan have, at Keiseren kan give nogen Privilegio i Maiestetens Kongen af Dannemarks Riger og Lande, hvilket og er overbeviist Keiseren i disse Tider as Kongerne i Preusen, at ingen Regent har sin Religion mere af Paven, altsaa ikke heller af de Romersse Konger og Keisere, Deres Riger til Lehn, hvilket allene kunde indbildes saalenge Paven raade for hvad enhver skulle og maatte troe; de private Maiesteten Kongen af Dannemark tilhørende Lande, er ikke længer en Keiserlig Forleening, men

19

19

Arve-Lande. Historierne beviser, at de idelig ere arvede, og videre skal vorde beviist. Hamborgerne har vel hidtil saaledes conserveret sig, hvorfore de og for længst har fortient Deres Kongelige Maiestets allerhøieste og retfærdige Unaade, ja, en Unaade, som var uigienkaldelig, saa længe som de Hamborgere have Deres Kongelige Maiestets Regala borte, og continuerer saa troløse i at nægte sig at være Maiesteten Kongen af Dannemark pligtskyldige Undersaatter. Er det ikke Fornærmelse og Forgribelse imod Daner-Kongens Høiheder.

4.

Mit allerunderdanigste sigte er, at Pønse paa hvorledes Maiesteten Kongen kan i faa for Riget fattig en Tilstand, faae den Høikongelige Fornøielse og virkelige Glæde, eller og en Anledning dertil, at lade Undersaatterne synlig see, og al Verden skulle bekiende, at Kongen af Dannemark inderlig ønsker sine Undersaatters Velfærds Uudtømmelige Qvæld, og tænker paa intet mere, end at giøre dem lyksalige; ja, saadant

20

20 at det kunde virkelig lætte deres Byrder Aar efter Aar, og dog faae større og rigere Intrader end der nu kommer i den Kongelige Kasse, og ikke allene at ophæve Extra-Skatten for alle sine Undersaatter, men endog Maiesteten Kongen tager os under Armene og Byrden, og oprejser vores nedbøiede og svage Handeler, samt at kunde udvide deres Nærings-Veie til ti gange dobbelt Vinding.

End videre, sigter jeg allerunderdanigst med det samme til, at den sildigste Tids Efterkommere skulle ønske at blive som den store Kong Christian den Syvende, at de maatte velsignes som i Kong Christian den Syvende og Mathilde Tider, som fordum den Patriark Israel, i Mose Bog 48 Kap. 20 Artik. At Kong Christian den Syvendes Visdom maatte blive større og længere bekiendte, end Kong Salomons. At Efterkommerne maatte ønske at blive saa lykkelige, som Kong Christian den store og Syvendes Undersaattere i deres Tid vare, da ingen for at være enten i eller af Adels-

21

21 og Adelstand, derfor fik Fremgang; men en hver som er rigtige Arvedanske Undersaattere af Daner-Kongen.

Dette tænker jeg allerunderdanigst kan altsammen skee, om Maiesteten Kongen fant allernaadigst Behag udi om nogen Tid at lade Extra-Skatten ophæve, og i dets Sted, til sine Rigers Lættelse, oprette er Banqve, som ikke allene kunde indholde i Riget, Rigets egne Contanter; men endog vinde det som af Dannemark udgaaer til de utaknemmelige Hamborgere, beholde Frugten i Landet af Dannemarks Himmelbegavede Naturs Herlighed, og Deres Kongelige Maiestets mange store Bekostninger paa Fabrikers Opkomst & c.

Hvilket er det Hold jeg forhen i denne Anmærkning allerunderdanigst har yttret mine ringe Tanker om, haaber jeg allerunderdanigst saaledes at Viise, (at være langt lettete for Majesteten Kongen at faae Penge, og flere Penge, end ved møisommelig og langvarig Maade, som med Extra-Skatten, der ventelig indkommer i Papirer, og

22

22 er altsaa Maiesteten til Byrde, og mangfoldige flere private Bekostninger af andre Kasser. Et andet Tab er det, at jo længer det saaledes staaer hen, jo større og betydeligere tage Renterne til, og mindske altsaa anseeselig i det som Deres Kongelige Maiestet skulle have. Denne Laane-Banqve sparte Maiesteten store Penge- Summer i Fabrikkerne, saa at samme snart derved naaede den Kongelige allerhøieste og viiseste Hensigt.)

Maassee dette ringe Forslag kunde give Anledning til noget langt vigtigere.

23

23

Anden Anmærkning.

Hvorfra og hvorledes flere Penge lettere skulle komme i Maiestetens Kongens Kasse; Undersaatterne blive riige/ og Handelen fordobles frem for nu.

1.

EJ er alt for vel bekient, at danske, norske og Holsteenske Kiøbmænd, &c. som skal betale Penge, enten i Engelland, Frankerige, Italien, Spanien, Portugal eller Tydskland &c., siden Vexel - Banqver er kommet i Brug fra Aar 1587 i Venedig, maa betale og trekke det ved Vexeler, saavel at betale, som at faae Betaling, alt ved Hamborgske Vexeler, ligesom at Hamborgerne allene havde denne Visdom eller

24

24

dette Privilegio af Gud, som de faa længe har indbildet alle Puissancer, nu under et Navn, og nu under et andet. Saaledes udtrækker de alle Maiestetens Kongen af Dannemarks Mynter, foruden tillige Undersaatternes Sveed og Møie, saa Hamborgerne opfylder det gamle Ordsprog: en forbyder en anden at spist andres Brød, og saa spiser han det selv. Dette Ord opfylder de og i deres sidste uretfærdige Mynt-Orden, af 15 Augsti 1726, hvori de siger: at ingen maa smælte de gode danske Sølv Mynter &c.

Det er bekient at Hamborg lader sig ikke nøie med dobbelt Rente eller pro Cento af det danske Riges Undersaatter, men de tager over 20, saasom fra 1710 til 1726, og ellers af og til har de taget fra 33 til 40 pro Cento, det er 40000 af 100000 Rdlr. i et Aar. Endnu tager de fra Maiesteten paa en anden subtil Maade, nemlig, de sige: at deres Penge er bedre end deres Arve-Konges og Herres, de danske, da dog 70 Rixdaler i dansk Courant er ligesaa gode som 100 Rdlr. i Hamborgs Courant. De beregner andres Penge i deres Kroner, da de dog ingen har nu, men har myntet

25

25

dem om med Kobber, efter deres citerte nye Mynt-Orden, hvilket altsammen, og hvad Deres Hensigter er i adskilligt, er tydelig lagt for Dagen af deres egne Skribentere, først i Hamborg og siden i Altona, af Hr. Johan Christopher Ochlers, Membrum ved St. Jacobi Skole, trykt Aar 1726, samt i Altona 1727. Dernæst i en anden Opdagelse og Overbevisning, kaldet: tale i

Sandheds Rige, trykt 1735.

2.

Fra Undersaatterne subtilicere de paa mange Maader, nu under det Navn Lage eller Courfen paa den ene Side, og paa den anden Side tilegner de dem ene og allene første Frihed til at optage og først at kiøbe saa længe de vil i Deres Maiestets private Lande, hvilket om det blev ført til Dannemark, som skee burde, ikke allene hindrede Dyrtid, men endog til Fabrikkernes desto lykkeligere Drift. Og for det 2det, til de danske Handlendes Opkomst, hvorved Maiestetens Told formeeredes, tilligemed handlende og søefarende Nærings-Veie at blive her i Fart, og ikke gaae til Holland og En-

26

26 geland, som florerer af de danske Søefolk, ja ikke kan handle uden dem. Det som Hamborg giør nu Dyrtid med, kunde gierne bespise vore Vestindiske Stater, og vore Kiøbmænd kunde faae den Fordeel, da den blive i Dannemark, som Hamborg og Irland nu tager, saasom vi maa kiøbe igien. Hamborg sælger os vort eget, og dermed er Høkkere, da de veed at indbilde, som de og indbilder os, at Kiød & c. er bleven bedre, fordi det haver været i Hamborg, da det kaldes Hamborger Kiød, Hamborger Brøster & c., og dog er det danske Producter fra Jylland, Holsteen & c., og derefter burde gaae directe til Kiøbenhavn; thi fligt og andet saadant mere, er det der giør Dyrtid i Dannemark, baade for høi og nedrig Stand, undertrykker alt det som ellers i Dannemark kunde florere; men er alt for vitløftig alle paa deres mange Tusende Maader at opregne, og er ikkun til at opholde Deres Maiestet med.

3.

Burde Daner-Kongen ikke selv, og hans indfødte Undersaattere at have og nyde de-

27

27

res egen Sveds Møie, Rigers Herligheder og Frugterne af de mange anvente og høipri-selige Anstalter, som Hamborgerne saa let undertrykker paa usynlige Maader, endskiønt Dannemark er af Naturen belejligt nok til Søefart og andet, mere end Hamborg.

Gamle danske Kongers souveraine Tid over Hamborg.

Deres Kongelige Maiestet af Dannemark, er ligesaa Høimægtig som Waldemar Seyer, og andre gamle danske Konger, der have regieret over Dannemark, Norge , Engeland, det meste af Tydskland, Lifland & c., og denne Stad tør fornærme Maiesteten, deres retmæssige Arveherre *).

Jeg

*) For videre at kiende vor Ret til Holsteen, Stormarn, Ditmersken & c., da var det tillige med Jylland det, som var Cimbriernes Land, og tilhørte Kong Dan I., uvegerlig førend den Tid, at han med sin Dronning Margarete fik hele Tydsk-land, og blev Konge derover An. Mun. 2911 eller for Christi Fødsel 993. Hamborgs Plads er allerførst bygget af den danske cimbriske Kiempe Hato, A. 543 for Chr. Fødsel, ved K. Helge, der nedstammede fra forbemeldke K. Dan, og var Daner-Kongens Styres-Konge ɔ: Statholder over disse Lande. Kong Harald Klak, som Aar 826 indførte den

28

28 Jeg har allerunderdanigst mældet om en Vexel-Banqves Fornødenhed og Nytte, nemlig: at Maiesteten ved den opnaaede den allernaadigste Hensigt for Undersaatterne. ObChristelige

Troe i disse Lande, gav den danske Apostel Ansgarius en Munk denne Stad Aar 832 til sit Bispe-Sæde, over de som nu kaldes vore tydste Lande, samt Dannemark, Sverrig og Norge, hvori han og døde Aar 865. At han fik denne Stad skede efter Keiser Ludvig Plius Begiering til Kong Harald Klak, da Bispen havde faaet den, confirmerde Keiseren, at den bestandig skulle være Erkebispe-Residentzen over bemeldte Lande, (lige om den kunde have tilhørt ham,) den Tid forstod man ikke hvad Hensigten af samme Confirmation var, eller i Tiden kunde skade Dannemark, men nu forstaaer vi det alt for sandt. Herfra er den første Anledning som Keiseren vil indbilde os at have til Hamborg, og for ar trække Hamborg fra Dannemark, lagde Keiser Lotharius ham Bremen dertil, saasom han ventede ligesom hiin Keiser, derudi at have en stor Besætning i de danske Lande, at han kunde tvinge Dannemark, at give sig ham til Lehn, ligesom Tydskland. Da Daner-Kongen det ikke vilde, gav Keiser Lothari II. en af sine Junkere, som i Historien er bekiendt af det Navn, denne Junker Adolph I. Schauenborg og Holsteen Aar 1106 til Lehn, og giorde Landene til 2 Grevskaber, enddog han ikke eiede det, hvilke første siden er beholdet fra Dannemark, og begge har forvoldet meget Blods Udgydelse. Fra denne Keisers Tid af som de andre stedse og alt tydeligere have anmasset

29

29 Observationer.

1. Er den fornøden for at holde Rigets Contanter, og ophielpe vor Handel. 2.

sig, til det er nu bleven ligesom en virkelig Ret til Hamborg, fordi de stedse og endnu vilde desarmere os. Den danske Vasal Hamas, fik dette Hatos-Borg til til Hasgaal ɔ: Hof, af den fromme K. Frode IV. den Gavmilde kaldet, Aar Christi 32, og lod den siden bebygge, kaldede Gaarden Hamma borg efter sit Navn. Samme Hamas lod sig kiøbe af Hanef og Sverting, (da de forrædelig ville rage Landene fra K. Frode IV. og giøre sig selv til Konger,) at føre Sverdet imod sin Konge; men Sterkodder flag ham ihiel, og Danemark beholt Landene her, fra den Tid Svertings Sønner vare døde, som var de der havde været forlenet der med, var alle ude dermed af begge Hertug-Stammerne. Denne Stad var stedse Daner-Kongens Grendse-Festning, naar de et havde de andre Lande. Denne store Første og Daner-Kongernes Statholder over Jylland, Holsteen, Lauenborg, Mechlenborg og Lyneborg, af det Navn Kong Göttrik, (tydsk Gottfrid,) af Kong Dans Stamme, Konge kaldet, i de Tider af Mangel paa Ord. Han residerede i Hamborg, som Stadt-holder over bemeldte Lande, da Keiser Carl Magnus bekrigede ham, indtog Staden Aar 808, derfra af dens Besætning bortførte over 10000 Mænd til Brabant. Dette Aar og Aaret derefter 809, fik Keiser Carl M. denne Stads Udvidelse og Fæstnings-Værk færdig, efter sin Maade bedre befæstet imod Kong Giöttrik. Denne Jyd-ske 'Fyrste og danske Stadtholder, bemægtigede sig hele Dannemark, og blev Enevolds-Herre og Konge derover.

30

30 2. At svække Hamborgernes Hovmodighed. 3. Holsteens fede Vare behøves her. 4. Kongens Omhue og Bekostning vaa Fabrikkerne blev efter allernaadigst Hensigt opnaaet. 5. Kongen desuden faaer den Høikongelige Fornøielse, at faae andre Midler til Rigets Gields Afbetalning. 6. Det er end ikke allene for den nærværende Tids Lyksalighed, men end og til Eftertiden.

4. Steden hvor en nye Banqve skulle beqvemmeligst naae allerunderdanigst indbemeldte Frugt, om det finder allernaadigst Bifald, at oprette en nye Vexel-Banke, skulle det være i Altona; thi da opnaaedes først Stadens Navn, og høilovlig Ihukommelse Kong Friderik den Andens høiviiseste Hensigt, og de Ugudelige og trodsige Under saatteres Hamborgernes Ord til høistbemeldte Konge: at hans Stad og (Øie) over dem, var dem alt for nær.

31

31

Denne Banqves høie Hoved-Eiere, kunde Maiesteten Kongen selv være, og have de store anseelige Gevinster, som Hamborgerne nu træffe fra Deres Kongelige Maiestet og Undersaatterne, have dertil MedInteressentere, de høie Ministere og andre Bemidlede, saavelsom og det kunde tillades fremmede Nationer, herudi at sætte deres Penge, paa samme Maade som i de fire store Hoved-Banqver.

Maa jeg allerunderdanigst sige min ringe Meening, da er det at Coursen eller Lage, burde være ringere end Hamborgernes, for at drage Svenske, Russiske, og de andre, som paa Hamborg igiennem Sverrig & c. drage Vexler, paa det at de Penge kunde komme til Deres Maiestet Kongen af Dannemark og Med-Interessentere, saavelsom de Handlendes Nytte især.

6.

Er det muligt, (saasom disse Tiders Vane nu har giort en Banqve uuudværlig paa dette Strøg,) at denne Banqve kunde saaledes indrettes og dermed omgaaes, at den

32

32 kunde blive langt anseeligere end en Deel, og en Hoved - Banqve frem for den Hamborgske, og om Deres Maiestet fant det for got, lade den undertvinge den Hamborger, skiønt samme nu besidder større Rigdomme, saa kunde derimod dog udfindes Middel. — — —

Naar allernaadigst consideres, hvad Fordeel saadan en Banqve kunde blive Riget til, i en eller anden Begivenhed, naar i en Hast behøvedes en stor Udredning til Lands og Vands, saa havde Maiesteten Kongen her samlet Contanter, og ei behøvede at laane eller begiere Skatter for det første. Men saa vist som denne nye Banqve kunde naae flig en anseelig Høide, og for Maiesteten Kongen og Riget en herlig Nytte, saa vist maatte man i dens Barndoms Bert være meget billigere end Hamborgerne, og desuden nøie passe paa dem. At denne Banqve blev da ikke allene en Glæde for de danske Undersaattere, men endog for Naboernes Handel.

7.

Maatte denne Banqve være benaadet med saadanne Privilegier, at allene Rygtet

33

33

derom kunde drage mange Fremmede til, her at sætte deres store Capitaler hellere i den Altonaiske Banqve, end enten i den Amsterdams, Venedigs, Nyrenbergs eller i den Hamborgske. Thi Hamborg have vel i Løftet indrettet deres Banco til en bestandig Lage af 16 pro Cento, men Tiden har overbeviist dem, at alle deres Retfærdigheds Løfter bestod kun i blotte Ord, og aldrig blev holdet af dem, saafom 26, 29, 334 40 pro Cento, er langt andet end 16 pro Cento, følgeligt alt for bedrageligt og overdreven, dem selv til største Skam, som er ar see af denne heslige Overbeviisning, saavelsom af den Hamborgske egen Mynt-Orden af 26 Marti 1690. Saa vist som en fastsat Lage var Handelen tienlig, naar Hensigterne var retfærdige, saa vist er flig deres Opførsel imod deres Landsfader fornærmelig, og som Dragdukker skuffer de troskyldige Danske; og er det mærkeligt, at det er Dannemark der taber fremfor alle andre Riger.

Denne Banqve skulle faae ønskelig Flor, og dens Participantere tage rige Fordeele, naar den bygges paa Redeligheds Grunde,

34

34 Handelens sande Tieneste, om det allernaadigst behagede at fastsette Lagen ongefær paa 12 pro Cento; men om Hamborgerne nedsatte deres derefter, da denne altid noget ringere end deres. Da skulle vel al Verden faae Øine op og kiende Hamborgerne efter deres gamle Navns Lydelse, nemlig: Filurentrækkere.

8.

Men Her maatte holdes vaagne Øine over Hamborg, saasom de ere meget sindrige til at Mine, at de ikke skulle faae nogen Tid Lejlighed, til at undertrykke denne Banqve med andre Suptiliteter, som de ville udfinde efter deres gamle Vane.

9.

For at tilveiebringe saa store og anseelige Capitaler af Penge, som her til saadan en Banqves Oprettelse behøves, haaber jeg allerunderdanigst at blive mueligt paa denne Maade:

Dersom Majesteten Kongen allernaadigst lod sine høie Ministere og andre Bemidlede vide sin allernaadigste Høikongelige Om

35

35

sorg, at ville give dem og sine andre Undersaatter en større Leilighed i Landet, end de hidtil har havt, ved at oprette en Hoved-Banqve i Altona, for af lade sine Undersaatter have de Rigdommme, som fremmede nu uddrage, og aldrig kommer tilba-tilbage, som ere til største Skade baade for høi og Nedrig Stand, og allene de fremmede til Flor. At Rigets Herren som Partisipanter, kunde her Have og drage større Fordeele af deres Penge end i nogen anden Banqve, er tydelig at kiende. Jeg troer allerunderdanigst, at enhver søgte strax Leilighed til, at afsette sine Actier de paa fremmede Steder kan have 2 a 3 pro Cento af, for her ved baade at tiene Maisieten Kongen, Landet og dem selv, og saaledes hastig fik deres Penge af de andre Banqver for at sette dem i den Altonaiste.

Naar alle danske Penge saaledes udkom af alle fremmede Banqver, tør jeg haabe og allerunderdanigst troe, at det da skulle være en større Capital end der ventedes. Ja, maaskee denne Banqve i en Hast ikkun lidet skulle differere, men inden kort Tid overgaae Hamborgernes; thi deres

36

36 fleste Penge i Banqven bestaaer maaskee af Danske, og en Deel andres Banqver med. Da knnde denne i en Hast med eftertrykkelig Anseelse veie op med den i Aaret 1587 oprettede Hoved-Banqve, og Deres Maiestet skulde da tage den Lagie og de Fordele, som Fremmede nu tage.

Som det læt kan indsees, og langt lættere end af min ringe Forklaring, hvad Fordeel for Maiesteten Kongen og de høie Ministere rige Gevinster af pro Cento. Gevinster hvor de før satte til. En Kilde, til at formere det Nødvendige, og til igien at indskaffe eller indbringe andres og vore egne danske Penge igien, samt conserverr deres Værd. En Kilde som ei har været. Ikke at tale om, at det blev en nye Kilde til vor Handel og Lyksaligheds Forskaffelse; men endog Fremmedes Fordeel og Nytte tillige. Saa at nærværende Olds Konger og Fyrster skulle love, og billigen tilstaae Deres Kongelige Majestet en udødelig Ære og Taksigelse. Maiestetens Kongens Ære maatte herved udbredes og rygtes, til de lengst bortliggende Hiørner af Verdens Kongeriger.

37

37

O! hvad skulle denne Banqve ikke kunde indrente Maiesteten Kongen og Interessenterne, foruden alle Undersaatterne. Og det ville da blive en let Sag for Penge, og meget hastigere til at opnaae allernaadigste Hensigt, at med større Force faae de til Gielden behøvende Contanter. Blev det ikke da en let Sag, at ophæve Extra-Skatten, som er Maiesteten Kongen til saa stort et Bryderie at faae indcasseret. O! Hvilken Høikongelig Glæde ville det blive Maiesteten Kongen, naar Deres Kongelige Maiestet kunde ophæve, ikke allene Extra-Skatten, men endog andre Tid efter Tid.

11.

Rygter heder nu, at en eneste dansk Mand Har 7500000 Rdlr. ude i de Fremmedes Banqver, hvilket er en klækkelig Summa til Funct for denne, helst naar alle andre udestaaende Penge kom dertil. Naar denne som mælt, kunde nyde ligesaa stor og større Fordele, som de, de nyde, hvor de nu staaer enten i Genua, Amsterdam eller Hamborg.

38

38 Men, kiere Medbrødre! var det ikke høist fornødent, at den Kiøbenhavnske Banque blev adskilt eller deelt, eller om den blev ikke deelt, da dog at holde en VinkelBanqve i Helsingøer, for den i Kiøbenhavn, naar den skal være til Handelens Nytte, saa er den i en Afkrog fra al, ikke allenesie vores, men endog fra Udenlandsk Handel. Desuden er det en Faut, at den har Navn af, at være til Rigets og Landets Tieneste; men hvorfor laaner den da ikke paa Bominerie til Baadsfolk og andre Søefolk og naar den gier det, saa befordrer den vor danske Handel.

Allerunderdanigst Observation:

Jeg tør ikke berøre om, hvorledes den Handel Kong Christian den IV. forskaffede os, er gaaet overstyr, og vi beholdte allene det Navn Handel, (uden at henHenviise til Junior-Philopatreias Afhandling.) Men den Handel vi nu har og fører, især Holsteen, fik vi og Holsteen da den store Friderik, den fromme Kong Friderik IV, ophævede Handelen med

39

39

Hamborgerne Aar 1727, for deres Troløshed hvorved Holsteenerne lærte sig selv til at handle og correspondere om Handel, samt lærte Veien til Mæfferne, fra dem har vi siden lært lit efter lit, hvad vi nu veed. Og det mange veed at sige af, at Kong Friderik IV. har forskaffet os Handel, veed de ikke selv hvorledes, og hvorudi det bestod; men nu har jeg viist, hvorledes og hvorudi det bestod, og endnu fremdeles med større Eftertryk kan skee, saa det af alle Danske skulle tydelig sees, at det, at indskrænke dem, har endnu mere til at tiene os med, end den Tid allene.

12.

Herved fik Deres Kongelige Maiestet det Guld og Sølv paa engang, som det i Extra - Skatten ellers er om at giøre; thi det kan let begribes, at ikke de 3 Dele af Skatten er Kongen til Tieneste; men sluttelig til flere Udgifter, saasom Penge-Sedler ikke kan gielde eller validere for Guld og Sølv, hos dem som Dannemark er skyldig, og altsaa ikkun den mindste Deel af

40

kommende Skatter er klingende Mynt, maa den nødvendig deslengere continuere, til endelig saa meget kunde være indsamlet udi Rigets beste eller klingende Mynter, at de ester Gehalt beregnet, kunde tages for en vis Deel beregnet fint Sølv, af dem vi er skyldig, eller andre som tog imod vore Mynter, for at betale for os i fint Sølv. Kan de vel lade vore; en Deel som de er, ommynte, og sette lidet til af en anden Sort.

Saa fik og Maiesteten Kongen selv den store Rente som Creditorerne ellers trækker til Betalningen skeer, ja Kongen fik Riget i desto snarere Velstand; thi Dannemark kan rigelig fiorere af sit eget, vi behøve ikke andres, og faaer ikke af andre; men vi behøve at beholde noget af Frugten, af vor egen Sveed og Møie, og da kunde intet Kongerie i Europa, (Spanien undtagen,) eie og florere af Sølv og Guld, Penge, & c., som Dannemark, fordi vi selv have overflødige Kilder nok til rige Guld og Solo Fabrikker.

41

41

Hvad de store Rigdomme angaaer, Hamborgerne og den Hamborger Banque træf-fer ud af Deres Maiestets Riger og Lande, er bedre bekiendt end jeg kan beskrive. Maa sligt allernaadigst Considereres, da tilkiendegives deraf, hvor nødvendig en Banque er i Altona, for Kongens Riger og Undersaatternes Velstand.

Hvad Banquens egentlige Indretning angaaer, da er højere og fornuftigere end jeg, sligt for lengst og bedre bekient, hvorfor jeg ikke understaaer mig til at mælde sligt. Men allene, at Redelighed og en retviis Hensigt bør være dens fornemste Grunde, og da staaer Bygningen, om den skal opfylde det Navn Banquer fører , nemlig: til det almindelige Beste. Hvilket Navn den Hamborgske vel fører, men ikke opfylder, uden for deres egen Nytte. For at bilde andre Rationer gode Tanker ind, lade de ofte trykke stadselige Løfter til Handelens Forfremmelse Men det er blotte og nøgne Løfter, og ikkun til at dysse os i Søvn med det Ord Redelighed; thi Herom giver deres

42

42 Mynt-Orden af 15 Augusti 1726, de sletteste Beviiser over dem, og i hvor hellig den end lyder, saa dog overbeviser den dem om deres ubillige Hensigt, saa de ligner ingen uden dem selv. Endnu i disse Tider, og under et andet Navn øve de med Rigeur deres forrige Gierninger imod Dannemark, Hvilke de kalder Jure & Jus Reftringendi,

Naar alt dette, allernaadigste Konge! betragtes, sees tydelig hvor storlig de tilforn have fornærmet, og endnu fornærmer deres Maiestet, som dog er de Hamborgeres retmæssige Arve-Konge og Herre.

43

43

Tredie Anmærkning

Hvad der nu giør Dannemark fattigt, samt Hamborgernes criminelle Opførsel imod os.

Lidet har jeg forhen i den anden An mærkning berørt om Hamborgs selvtagne Dristigheder; men her behøves videre at eftersees paa hvilke dristige Maader de øve deres Troløshed paa, og udsuer det danske Rige dermed tillige. Monne det ikke kan kiendelig kiendes, at Hamborgerne ere de, der saa længe og endnu daglig kommer de troskyldige danske og Holsteenske Undersaattere til at stakke og krympe sig, i hvor megen Omsorg alle vore stormægtigste allernaadigste Konger bestandig og stedsevarende med

44

44

store Midler har forsøgt til Handelens Opkomst, og til de sukkende Danske, Norske og Holsteenskes Lettelse. Saa kan dog Hamborg usynliggiøre slig Høikongelig Naadegave, og holde Riget i bestandig Sukken, uden at de kan see hvo der undertykker dem.

Sandheds Vidnesbrd herom, er de selv og tillige deres Gierninger, af baade nye og gammel Tids fuldkomne Efterretninger, samt hvilke store Rigdomme de besidde frem for alle Deres Maiestets Undersaatter af den danske Krone: dette er et Beviis; thi de have intet Land & c.

Men skal man spørge hvorfra og hvoraf Hamborg, en saa liden Stad, og uden Herredømme over Lande, dog kan bedre florere end de hoimægtige danske Kongers Riger, hvor Kongerne har med saa mange Tusinde Naadegaver ei sparet Midler, idelig sørget, og sørger for Undersaatternes Velfærd. En Omsorg, som Hamborg ikke nogensinde har havt. Hvor kan det da være muligt, at de retfærdig kan være saa rige, og giøre saa store Depancer, naar de enten

45

45

ligger her & c., lade synlig see sig, som de Havde Kongelige Rigdomme.

Det heder vel af deres Handel, som de soger at indbilde al Verden. Nei! man maa eftersee andre Aarsager; jeg seer de kan ikke handle; for det andet, deres Bangue ikke florere, uden de Har Dannemarks fede Vare og Penge, altsaa bortfalder dette, og giver et Beviis, at de intet Have af eget eller af Handel. Nei, allernaadigste Konge! Heraf fees at de er ikke rige af deres retfærdige Handel; men de er rige af Deres Maiestets Møie og gavmilde Bekostninger paa Rigets Flor, nemlig Fabrikker rc. og Undersaatternes Sveed, hvilket de veed at drage til dem. D! monne det ikke være en stor ubillighed?

Var de ikke Aarsagen til det store Tab for Maiesteten Kongen, at Markstykkerne, 12 Skillingerne og 2 Skillingerne bleve reducerede 1726, og skiønt samme nu er 2 a 3 pro Cento bedre end deres, giøre de dem dog 2 pro Cento ringere; de lade dem ikke nøie med at have faaet denne Reduction; men strax derpaa forandrede de deres for-

46

46

rige Mynt-Ordener, (de som var vedtaget i høilovlig Kong Christian den Fierdes Tid over Europa, havde de forandret i Kong Friderik den Tredies Tid, og atter i høilovlig Kong Christian den Femtes Tid, trykt den 26 Marti 1690, hvilke maa have været for gode, siden de nu forandrede dem den 15 Augusti 1726, man kunde sige forfalskede dem den 3die Gang,) for des eftertrykkeligere at trække Guldet og Sølvet af Dannemark. Deres egne Skribentere, som forhen er meldet, forklarer det tydeligt, saa det et Beviis nok, derfor er det ufornødent at igiennemgaae samme her, thi det var kun til Ophold.

2.

Der ere, allernaadigste Konge! gamle Beviser nok i Deres Kongelige Maiestets Archiver og Bibliotheker, som fuldkommen beviser at Staden Hamborg er Deres Kongelige Maiestets gamle Residente for Holsteen & c. , og at ingen af fremfarne Konger nogen Tid havet sagt: Di vil ikke eie

eller have Staden Hamborg, men

47

47

vort Regalia skal høre den selv til.

Nei, allernaadigste Konge! det er aldrig skeet, og de har ikke mindste Ret der til. Monne det da ikke er Forgribelse imod Deres høie Majestet. Hoffet holdedes fordum hos dem, som nu i Kiøbenhavn, det var da ligesom nu med Kiøbenhavn, fordi de var Borgere af Residentzen, ville paastaae sligt, som var troløst og ugudeligt.

Imedens den var Residentze, udvirkede de adskillige Privilegier, hvilke Høikongelige Naades-Beviisninger de ved Tidernes Lejligheder rent have misbrugt, og søgt at indbilde dem, at sligt var Keiserlige Mandater og Deploma. Hvilket da høilovlig Kong Christian II. III. og IV. har fordret at beviise, maatte, som siden følger, tilstaae at være falskt og usant, aldrig at have anden Stads-Ret, end den, høilovlige deres retmæssige Konger i Dannemark har givet dem til Staden, da de hyldede og kronede Kong Christian den Fjerde.

Dette et de Grunde, hvorpaa de pretendere at være en Fristad. Er det ikke

48

48

Troløst, at have understyttet deres Kongers Fiender, ja selv ført Avindsskiold imod deres Konger, bevises i den sildigere Tid med deres egne Feidebreve af Aar 1523, til Kong Christian Il. og siden til Kong Christian IV. Og fordi Kongerne da har havt Krig med store og mægtige Fiender, og været afmægtige, har de ikke kundet Have Tid at straffe de troløse Undersaattere Hamborgerne, som tillige har hemmelig og aaben bare corresponderet med Rigets Fiender og havt dem til Forsvar.

Har Kongerne skiønt for nogen kort Tid nægte dem Rigets Fedme, da maa observeres, at de kalder sig danske, og paatoge Gibionitternes List, til at faae Fred med Jofva, imod at Gud havde befalet at være deres Fiender og ihielslaae dem. Iofva 9 Cap. til Enden.

Var det ikke Vold imod Deres Kongelige Maiestets Undersaatter, at tage deres Ting med Magt i Landet Holsteen og paa Hamborger Elv, hvilke de kaldede Jure Restringendi continuerede indtil høilovlig Ihukommelse Kong Christian den Fierde,

49

49

endskiønt baade Keiseren og andre tydske Fyrster havde tildømt, saa og i hans Tid havde dømt disse deres Gierninger for voldsomme.

4.

De glemte ikke at begegne høibemeldte Kong Christian den Fierde ligesom forhen. Nu at de vare en Keiserlig Fristad, da de det skulle og ikke kunde beviise, tog de til Udslugtre, Hævd, og saadant mere misligt.

Men høibemeldte Kong Christian IV. kierte sig intet om at høre romersk Keiserlig Kongelig Deploma paa hans Arve-Rettighed, eller Jure Reftringendi, og da de opirrede ham med Krig, tænkte at narre ham, maatte de ikke allene bede om Naade, men tilstaae, at han var deres Arve-Konge og Herre, og Hamborg hans Stad, Arv og Eiendom.

1). De maatte afstaae det forøvede voldelige Jure Restringendi. 2). Gav de med Glæde Told ved Glückstat, som andre Danske.

50

50

3). Maatte de i Staden Hamborg hylde,

krone og svære Kong Christian IV. og hans Efterkommere Kongerne af Dannemark, for dem og efterkommende Borgere, deres Troskab til evig Tid, hvilken Troskabs-Eed de vel ikke længer holdte end i hans Tid.

4). Beviste de og tilstod deres Uretfærdighed

i deres bekiendte hykkelske AfbigtsBrev til høibemeldte Konge, i hvis Historie det staaer, og formodentlig giemmes endnu i Deres Kongl. Maiestets Archiv.

5. Lovede de med Glæde for at tages til Naade, at betale i Represalia til Høist bemeldte A. 1643 - 280000 Rdlr.

Om de ellers har betalt dem, finder jeg ikke, men vel at de have lovet den 4de Mai 1562 - - 10000

Aar 1633 lovede de - 100000

Og atter i Aaret 1579 lovede eller rettere er dømt til af de Tydske Fyrster, som de

Latr. 390000 Rdlr.

51

5 Trans. 39000 Rdlr.

selv udvaldte til VoldgifsDommere - - 100000

Til høilovlig Kong Christian

V. den 30 Octob. 1679 220000

Aar 1692 lovede de for Farten

paa Grønland - - 400000

Summa 1010000 Rdlr.

Om de endnu skylder samme, veed jeg ikke; men vis saa er, da skylde de vel flere end saa mange til; thi deres troløse Forhold mod Kong Friderik III. er ret ugudeligt, ligesom da Kong Christian V. havde Krig Med Sverrig, som blev sluttet Aar 1679, bleve de endog ved at øve meget, tvert imod Kongens Undersaatter og Jura Majestatis, at fordre Tolv & c. Kong Christian V. paastod vel som deres souveraine Konge at blive hyldet af dem; men de fik fremmede Fyrster og Konger til at love K. Christian V. 220000 Rdlr. for deres udøvede Troløshed i sidste Krig. Saaledes

52

52

gav Kong Christian V. dem igien sin Naade, og de til Modet i Pinnenberg den 30 Octob. 1679 tilbyder som melt 220000 Rdlr. See Holbergs Staat p. 483 det 6 Cap. som er udelukt i det nye Oplag. it. Holsteens Historie.

Dette er deres eget Beviis, derfore et Vidnesbyrd, og mere end nok, efterdi det er Beviser af dem selv. Monne de kan retfærdig rykke deres Troskabs-Eed, som de restituerede til høibemeldte Kong Christian IV., fordi det var over Hundrede Aar siden. Nei, ligesaa lidet retfærdig, som det til Kiøbenhavn den 16 October 1660, evindelig ikke kan nægtes, at høibemeldte Konge skulle være og erkiendes for den sidste af deres ret mægtige Arve-Konge, fordi han var den første der igien bragte dem til skyldigste Lydighed. Min allerunderdanigste og ringe Formeening er, at den samme Lydighed, som de selv villig restituerede hølovlige Kong Christian IV., burde forbinde dem og gielde endnu, eller om de ikke godvillig ville, da miste al Høikongelig Maade, og de af Landets rige Fordeele, og enten det er Handelen eller andet, saa længe indtil de ydmygger, og allerunderdanigst ikke allene tilstaaer da deres

53

53 Eed til Kong Christian IV., som deres Forfædre giorde fordum, baade for dem og deres Efterkommere i Hamborg. Men endog at igientage og restituere Arve-Enevolds retmæssige Arve-Ret, paa samme Fod, som udi det 9, 10, 11 og 12 Aarhundrede, i Kong Waldemarernes Tid.

5.

Det er derfore mærkværdigt, og vært at legge Mærke til, som noget der ustridigt beviiser Deres Kongelige Maiestets fuldkomne Arve-Ret, nemlig:

1) At Hamborg selv forklarer de Beviiser, der beviste høilovlig Kong Christian IV. lovlige Pretention til dem.

2) At den romerske Konge eller Keiser ikke forsvarede dem imod Kong Christian IV. Pretentioner.

2) At han ikke paastode at Hamborgerne var en Fristad. Nei! men tvert imod declarerede, at den var bygget af den danske cimbriske Kiempe Hato, som paa samme Sted allerførst i det Aar 543 har

54

54

bygget sig der paa Steden en Borg, hvilken Borg den danske Varfal Hames fik, og i det Ao: C. 32 lob videre bebygge og forbedre, og efterat den da tilhørte Maiesteten Kongen af Dannemark fra Arilds ovenmeldte Tid, dette havde Keiseren sandelig ikke giort, om den enten havde været en Fristad eller hans Lehn; men han havde mulig protesteret imod Kong Christian IV. som ikke skeede.

4. Alle tydske Fyrster for, og tillige den Tid, have kiendt saaledes.

5. Har de aldrig beviist, at have eller være eftergivet deres Arve-Skyldighed til det danske Kongehuus.

Altsaa seer man heraf, og kan let forstaae, at Keiseren og Hamborg ikke kan disponere over noget af en anden Konges Regalier og Jura Majestatis, i Følge Naturens Lov og den Billighed den romerske Konge Keiseren selv, ville vederfares af andre Konger, som da kunde have ligesaa stor Ret til at give og skienke Keiserens Steder bort, som Keiseren Deres Maiestets Lande.

55

55

Altsaa kan man see, at Keiseren aldrig har givet Hamborg Deploma i anden Henseende, end om Kongen af Dannemark ville selv tilstaae dem saadanne Friheder, da ville Keiseren og. Hvorfore han ikke nogen Tid har villet forfægte dem, eller de Beneficia de efter Deploma beraaber dem paa, hvilket er vært at legge Merke til, og at al Verden paa den Tid tav stille.

Er det ikke Lydigheds Brydelse at sende Feidebreve imod sin Arve-Konge, men at opregne alle deres mislige Handeler, ville være alt for vitløftige, saasom de have været alt for rige derpaa. Kan det tiene til Portrait, at dersom de havde betalt indbemeldte 1010000 Rdlr., og hvad siden Kong Christian IV. Tid er blevet skyldig, saasom i Kong Friderikik IV. og Kong Christian VI. Tid, da de accorderede med Penge at betale den Skade de havde giort Dannemark i Krigens Tid, da have de vel taget slig Betaling ongefær som Samson i Dommernes 14 Kap. 19 Vers, der slog 30 Mænd ihiel, for at give andre 30 nye Kiorteler. Ligesaa ubillig, som Philisterne og andre Hedninger var og opførte dem imod Israels Konger, af hvis Lande

56

56

Skriften siger de levede, saa leve og Hamborgerne af Majesteten Kongen af Dannemarks Lande. Dog siger her historier, at de ei endnu er betalt.

6.

Jeg har nu allerunderdanigst beviist, at Hamborgerne ikke er riige af deres retfærdige Handel, at de har intet selv, som allernaadigst kan erfares deraf, nemlig, at de saa stærk har anholdet hver Gang Handelen har været ophævet.

Men at deres Rigdomme er Maiesteten Kongens og Undersaatternes, oplyses af samme; da de ikke har havt nogen Fart, naar Handelen undertiden for grove Gienstridigheders Skyld har været tagen til Dannemark. Det er allene Aarsag i at Dannemark er fattigt, og at de mange Kongelige Bekostninger paa Fabrikkerne ikke kan florere, sees af det at de saa ubillig udtrækker Landets Producter, og den uretfærdige forandrede Banqve-Orden, samt Renterne eller Lagien; thi seer man fra Aar 1710 til 1730, taget fra 33 til 40000 Rdlr. af 100000 Rdlr., uagtet deres Penge er

57

57

ringere end de danske. Hvad kan sligt ikke indbringe, og blive til store Summer. Mon det ikke er Tyverie, og mon de ikke har fortient samme Straf, som Kong Christian II. saa retfærdig exeqverede over de forsorne Stokholmske Stender?

A. Monne de ikke kunde tage vore rige og gode Mynter at omsætte med Kobber, og saa lade os give dem Lagie.

B. Monne det ikke kan hændes, at de kunde giøre det samme ved vore Dukater, jeg troer jo; ville kun Jøderne ud med Sandheden.

C. Smelte vore Dukater i en Klump hos dem, kunde let hændes, og da sende os det ind i Riget, tage den Profit, kaldet Coursen, og tage for 8 Rdlr. dansk Cur, Dukater 11 a 12 Rdlr. igien af Kiøbenhavns Guldsmedde.

D. Monne de ikke kan giøre vore Fabrikker til intet, saaledes: Paa undverlige Maader sende Fabrik-Vare ind, hvorved Maiesteten Kongen besviiges Told, og vore Fabrikker deres Næring, da de gaaer

58

58

under, og Landet tabe paa mange Maader. Altsaa kan Fabrikkerne ikke florere saalænge Hamborg tillades at handle her paa Rigerne, da vore Fabrikker ellers fik den Næring, som Hamborgerne nu hemmelig betage dem. Landet taber ved at oprette og holde Fabrikker, saa længe Hamborg kan undertrykke dem, da de dog er et Riges Lyksalighed, og kunde ligesaavel her florere, som anden Steds.

E. Rigdomme, Guld og Sølv kan derfore ikke blive i Landet, saasom Banqve-Magneten og Jødiske Renter bringer det ud tilligemed flere.

F. Er deres Subtiliteter at sette vor Handel af Farten til Lands og Vands aabenbar.

G. Standser de Søefarten, hvilken vilde ret komme i Flor, om al Handel med

dem ophævedes.

H. Efter Rygte, skal de have Fordelen af vor allernaadigste Konges Freds-Bekost- med Tyrken, Strat, Algiererne & c. saaledes, de tage Borgerskab i Alto-

59

59 na, og borttager vore Fragter og Handels-Frugter under vor danse Flag.

I. Det er neppe muligt at vore Søefarende kan faae en Fragt inde i Strædet, foruden Hamborgernes Maade.

K. Deres mange usynlige Indpas med deres Banqve, kan tage vores Sveed, saalænge de maa tage saa meget Lagie og pro Cento de lyster.

L. Kunde de ikke giøre Guldsmedde, Guldtrækkere Indpas, & c. jo, paa Tusinde Maader, om ikke med Posten, da med andre Leiligheder, jeg vil anføre Rygter:

7.

Tør man tale efter andres Mund, da siger Rygtet, og jeg vil nævne det, eftersom samme meer end tydeligt er bekient. Jeg har sagt at Hamborgerne holder mange Commissionerer i Dannemark, og især i Kiøbenhavn, de Største og Rigeste; de har vel ikke alle Kiøbmands Navne. Posterne siges at være de værste, de skal have deres Ste-

60

66

der uden Vester Port, at aflegge det, især for Guldsmedde, Guldtrækere og Fabriquerer meget farligt, om de bleve visiterede, helst sidst i Holsteen; thi saa længe de kan føre ind, kan Tyve-Handel ikke ophæves, hvad mere her er at observere, skal følge.

8.

Dette her saa korteligen anførte, haaber jeg allerunderdanigst kan nærmere give Anledning til:

1. En Banqves Fornødenhed i Altona, og hvad rige og herlige Fordele den vilde indeholde og indcassere Deres Kongelige Maiestet og al Landet.

2. Den høiretfærdige Aarsag Maiesteten Kongen har, reent at borttage Handelen fra Hamborgerne, og give Kiøbenhavn og Altona den, hvilken de og Altona kunde faae, om det allernaadigst behagede Maiesteten Kongen at ophæve og forbyde al Handel med dem og alle danske Lande og Steder. Naar danske Hand-

61

61

kende tillige strax tog det i Agt, og ikke lod nogle andre Fremmede komme dem i Forveien og Farvandet først. —

Fortsættelse

om

Kiøbenhavns Huusholdning & c.

See 2. Deel pag. 48.

Vil nogen giøre det til Indbildning og og Umuelighed, at kunde giøre Regnskab for Kiøbenhavns Kasser, da gives dette Raad til Muligheden.

Enhver Rodemester ɔ: Fierdingsmænd, og deres Oldermænd, kunde under Livs og Æres Straf, indgive sin sandfærdige Overbeviisnings-Regning, for hvert Aar, om hvor meget der fra ham er indkommet. Dersom

62

62

de, eller nogen vilde give Skyld paa at de forrige ere døde, da haves der endnu af deres Børn og Arvinger, lad dem under samme Straf indgive Forklaringerne, eller og de holdte Protocoller.

Vil der svares, de tør ikke for Magistraten, dertil svares: enhver redelig Borger ville strax, saasnart det bliver hans allernaadigste Konges Befaling, upartisk, ja uopholdelig, og de fleste uden Skye, fremsende det, og mere end det der nu tæukes paa, som kunde befordre Kongens allernaadigste Øiemeed til Landets Gavn og Handel.

Vil der svares, Rodemesternes ere ikke Nok, saa tag Stadens Kæmneres dvs. Rentemesteres derover holte Bøger og aarlige Regnskaber, deraf kan det til visse sees, hvor meget hvert Aar er indkommen i Stadens Kasse, og det, om det var i Hundrede Aar. Enhver burde beedige saavel det gamle som nye skrevne, at der ei var skrevet X for V.

Men vil der svares og ojecteres, at Stadens Kasse har lidet Skade, at disse stipulerePaalægge er ikke alle, og alle Tider rigtig indkommet.

63

63

Der til svares: det er absolut befalet, og det efterleves uopholdelig, og efterlades aldrig, at førend noget Huus-Skiøde bliver udstedt og Tinglyst, skal først Rodemesterens eller Fierdingsmændenes Attester, som og skeer, følge med, at intet hæfter paa Grunden af Byens Tyngde ubetalt, derfor, om denne Objection blev fremsat, var den den største og groveste Usandfærdighed, og disse Attester kan de jo tage frem. Men om der kan opfindes nogle andre, det er ikke umuligt, men da kan der og vel findes Oplysning om dem.

Vil der blive giort en General stor Regning paa Byens Arbeides Udgifter, da er det let at revidere dem, og faae Sandheden frem.

Om

Vegt og Maal

Man skal maale 3 Gange førend man skær af 1 Gang. Bedre er tøsser ɔ: 2 Gange maalt, end en Gang vildfaret.

1. Det bliver og et vigtigt Spørsmaal, om

her ikke er falsk Vægt og Maal i Riget, og

64

64

Hvo der kan være Skyld derudi? Det er let at giette. Jeg tænker, dette er er vig- tigt Stykke, og som behøver Eftertanke og Forandring; thi er her falsk Vegt og Maal, saa taber sandelig hele Kiøbenhavn, og helst de fattige; men hvad skal vi sige om vor Handel?

2. Man veed nok at her er Justeerkammer i Kiøbenhavn; man seer og, naar man vil begynde fra Træ Maalene af, at et 1/2 Potte Ølmaal 2 Gange fuldt, giver en heel Pægel over det hele Pottemaal; hvad taber da ikke den som udtapper og sælger Øl? hvilket er nu falsk af Halv- eller Heel-Pottemaalet; skulle de ikke begge være oprigtige, og det er for enhver Kiøbere nok at faae sin Ret.

3. Gaaer vi til 1/2 Skieppemaal, Fierdingkar og 1/2 Ottinger, da er det og befunden, at det mindre 2 Gange fult, er altid mere end det større, saasom, 2 halv-Skiepper strøgen, kan udgiøre en fuldkommen toppet Skieppe. Gaaer vi nu fremdeles til Tønderne, da ere de vel ikke heller alle lige store.

65

4. Betragter vi Lodde-Vægterne, hvor kan det da komme, at de ikke ere alle lige stive; og atter, at af de smaae, somme Lodder ere for stive. Det er sandelig tungt for den fattige Kiøbere, men det maa være en god og behagelig Tieneste for dem, der give maaskee en 3 Mark til Giørtleren, og naar Stemplet er flaget paa, faae 11 Mark igien. Ak! hvilken riig Tieneste!

5. Mon det er anderledes med BismerVægten? er der ikke funden falske Bismere hos en eller anden Spekhøkker og Kræmmer; monne alle 2 Lispunds og atter alle 4 Lispunds Bismere ere lige stive?

6. Hvor kan de nu være falske, naar de ere kiøbt paa Stadens Justeerkammer. Saaledes vil der vel indvendes, at de kan file af Lodderne, og udsmelte Blyet, og i Steden indsmelte Tin, som der er lettere i Bismer-Lodderne; dette kan nok lade sig giøre, men saa kan det dog ikke skee med Maalene, som ere brendte, og følgelig er det hermed igiendreven; og for at forekomme, at det ikke kunde skee

66

66 med Bismer-Loddene, saa kunde der henges Malm Lodder paa Bismerne, da var man vis paa, at der ikke kunde smeltes noget deraf.

7. Skulle man nu tænke, at der er falske Maal og Vægter med Billie giort, og paa et Kongelig Justeerkammer at faae tilkiøbs; det tør man ikke sige, og det var forfærdeligt om det var saa, at man der kunde faae et falsk eller rigtigt, hvilket man vilde have.

8. Men monne det dog ikke er, at der er Urigtighed der med Vægt og Maal, og hvad kan være Aarsagen dertil? at den retfærdige Mand der staaer der for kan dog være baade uskyldig derudi og retfærdig derfor, og maaskee; jeg vil sige og tilkiendegive hvorledes jeg troer han best kan undskyldes, nemlig, der kan være enten Utroskab eller og Efterladenhed hos hans Folk, som det skal besørge med Maalningen, Afvegning og Afpasningen, og dersom der da er Efterladenhed der udi, er det da billigt at læge det en Principal dvs. Huusbonde til Last, og Ansvar til sligt. — Den Skieppe er fuld maa-

67

67

let som Gieldneren sætter sig paa, og et Pund Fieder er ligesaa tungt som et Pund Blye.

Om

Holsteensk Vegt og Maal er blevet lige med Dansk.

9. Men hvad er det for et sørgelig, jammerlig og skammelig Klageskrig jeg hører, af alle de som skal kiøbe noget Tøndeviis ved Stranden i Kiøbenhavn af Holsteenerne, Femmerne og Slesvigerne & c. Ja, af deslige Skippere selv med, der og ligesom klager sig der for. De siger: for et Aars Tid var deres Tønder mesten en Skieppe større end vor Danske Tønde, naar det her blev eftermaalt; men nu, siden Maiesteten haver saa faderlig og naadig sørget for, at her over hele Riget kan være eens Lighed, eens Vegt og ens Maal, efter det Ord: en Gud og en Konge, en Troe og et Haab, og naar Maaden er rigtig, at den da kan være eens og lige overalt i Riget,

68

68

thi ellers er det jo et Onde og en Hinder i vor egen Indenrigs Handel.

Siden denne gode Orden ved en allernaadigst Forordning i Vegt og Maal allernaadigst er blevet befalet og anordnet, er det siger de, snart blevet værre; thi i Slesvig Har de til den Ende faaet et Justeerkammer, hvor det skal passes for at være lige med det danske Maal; men dog det uagtet, siges det for Sandhed, at en Tønde deri er justeret, er nu meesten en halv Skieppe ringere, end vor danske, som den dog skulle holde Maal med, hvad Skade og Tab er ikke dette for alle de i Kiøbenhavn, som kiøber noget af disse Skippere ved Stranden? saasom en Tønde femmerske Gryn, hvilke er gemeenlig maalt i Sække til Skipperen hiemme, og han skal altsaa svare til en heel Tønde igien, som i Kiøbenhavn ikke kan staae Maal, og han derfor ikke heller vil tillade vore Kiøbere at maale den.

Skulle det være mueligt at her kan være skeet noget Underslæb og Bestik & c., til at tillade dem at giøre Maal og Vegt

69

69

mindre end Kongens Lov tillader; mig synes, at man burde andrage dette for vor høivise Magistrat, at de kunde undersøge om det forholder sig saaledes, for at faae det endret.

Kunde ikke de Holsteenske, Femmerske og Synder-Jydske Skippere da kiøbe deres Vægt og Maal i Kiøbenhavn, siden de synes, at de lader som de saa gierne vilde have eens Vægt og Maal med os, for Handelens Skyld; jo de kunde nok om de maatte, men de siger, at der er et Justeerkammer i Hettebye dvs. Slesvig, og der skal de absolut kiøbe dem. Monne det kan da være rimmeligt, at den Justeermester har kiøbt sin Treneste? siden det ikke tillades de Lands Undersaatter, at kiøbe deres Maal og Vegt i Kiøbenhavn, som dog er i Riget, om Maal og Vegt skal være eens i hele Riget efter Forordningen; saa at det maatte skee efter Ordsproget: med samme

Maade som I udmaale, skal Eder igien indmaales, veg hverken for lider eller for tung.

70

70 Observation.

Skulle jeg have feilet i noget af mit anførte, da er det dog skeet i en reen og god Hensigt og imod Villie.

Tienstlig Giensvar paa Repliqven i Aviserne om Brende-Udselgningen.

Man prøver best en Mand i sin Vælde, og saa frem ad.

Er det mindre Brende-Maal der er giort

for at facilitere de Fattige, som ikkuns have faae Skillinger, Da tilstaaes, at det er særdeles vel betænkt af dem, der ikke veed hvad Brende-Mangel er. Det er ikke mig der klager; men det Almindelige, som behøver at kiøbe det, og da jeg længe havde hørt Rygtet, opvaktes min Nysgierrighed, saa jeg og kiøbte, for at vide, om Folk ikke klagede over helt Hoved, jeg bekom en ganske anseelig Deel for mine 2 Skilling, nemlig 6 Pund Elle og FyrreTræ, jeg ventede mig derpaa til vore smaae Høkkere, af hvilke jeg har seet en Deel er

71

71 bleven rige, allene af at handle med Brende, endog i de dyre Tider, da en Favn Brende kostede 9 Rixdaler; for at vide hvad de gav, sendte jeg efter for 2 Skilling Bøgebrænde, og fik 11 Pund for 2 Skilling, vel veget.

Mere om Kiøbenhavns Huusholdning skal følge i IV. Deel.

Efterretning.

Hvorfore jeg ikke har anført denne Anmærkning paa Titelbladet, skeer for at holde hvad jeg lover, og er det Almindelige skyldig. Heller at holde mere, end at betitle prægtig, og holde intet, ja sælge tomme Ord og Bogstaver, som siger slet intet, endskiønt de ere trykte, uden allene

72

72 at opfylde Siderne, og rent forvilde Læserens Agtsomhed; hvilket jeg herefter haver foresat mig til en bestandig Rettesnor i mit følgende. Af Dasilag drape Agiætmaal.

1

Dannemarks Riges

Dommeres Skilderie,

bestaaende af 22 Capitler, til deres Forsvar, Formaal og giendrivende grundige Svar til

Philopatreias

paa hans 1ste Hefte, 2 Afhandl. p. 24 sidste Linie,

i sær Praxin i den høy berømmelige

Danske Rettergang;

dens velgrundede Anvendelse, som han pag. 26 har udbedet sig at vorde oplyst om.

Afhandlet

til de Ulovkyndiges fornødne Tieneste,

udsendt til

Philopatreias Approbation

hvis den bliver taalelig, skal fremdeles deslige Tilfælde i øvrigt blive fortsat

af

Dasilag drape Agiætmaal.

III. Deel.

Kiøbenhavn, 1771,

Trykt hos Jøh. R. Thiele, boende i Peder HvitfeldtsStræde og findes sammesteds tilkiøbs.

2

        

3

Hr. Philopatreias!

Min Medbroder, Borger og Ven af en Staat, kan De vel sige noget andet og mere om Dommere, Procuratorer, og det juridiske Studium? har De endnu nogle flere, værre og større verslige Helved-Titeler til at mælde, end ulovlige Uretfærdigheds

4

Beforderer, Lovens de klare danske Ords vrange Omdreyere? er de Tingstude, og de Trættendes Vielter, Steylepræster, Løgnens Sønners Ligning og Væbnere, Meeneeds Bestyrestytter, og Uenigheds Forhandlere? Jeg er tilfulde eenig med Dem, at vore Forfædre selv indtil Bondestanden fordum ordelede deres Sager for Retten; men jeg maa og melde Dem, at i de Tider sættedes Retten under aaben Himmel, til Tegn, at de holde Ret for Guds Aasyn; i de Tider var der og Fortalsmænd, ɔ: Procuratores, see Jydske Lov, men Aarsagen, mon

5

den ikke bestod tildeels deri, at den Tid brugtes det danske Sprog, og det var det beste i Dannemark; nu er alle Fremmed de beste, de som kan noget af eet, og noget af et andet, er jo nærmere til, end de der have beflittet sig paa sit Fædernelands Lov, Sprog og Redelighed. Hvor kan det da komme min Herre saa forunderlig for? det er jo paa Fransk, at være fiin og falsk, ved hvilket europæisk Hof æres ikke af den Franskes Fiinhed.

Men jeg troer ikke, at det lettelig i disse med falske Begreb om

6

Udlændige i disse Tider betagne, skulle lade sig indbilde, at de kunde gaae i Rette; hvorfor monne da ikke Studentere kan selv dele deres Trætter, de ere studeerte? Jeg vil af alt mit Hierte fuldføre det her begyndte, om De vil lade mig vide, om det er saadant De behager det. Dette er til en Prøve paa Praxin i vore Retter, saaledes som den skulle være efter Loven.

Til de Unges Nytte, som vil lære Lovkyndigheden og dens Pligter*).

*) At de kan lære og læse sig til den Danske Lovs og Rettergangs ypperlige Maade, at uddele Retten, som den i vore Love er anbefalet os.

7

At skrive Skielde. Skrifter, eller for at faae en Deel Bogstaver trykte, er ikke mit Sigte; men om det, som kan føre os til Maalet af vore Pligter imod hinanden, til vor Fædernelands virkelige Tieneste i Gier- ningen.

8

Første Afhandling,

om

en Dommeres, og alle danske Dommere i Almindelighed, (som sidde Kongens Ret, og skal dømme Folket imellem, efter Lands Lov, enhver til sin rette Deels Erlangelse).

Deres personal Forhold, saavel imod Gud og Kongen, som Parterne, saaledes, som de befales i Guds, Naturens og Kongens publicerede Love, sande Formaliteter ɔ: Formaal.

PræIudium.

En Dommer skal altid dømme efter Landets Lov, eller den Lov, som er publiceret for det Sted eller Ort, hvor han er Dommer, og anderledes maa han ikke døm

9

me, end efter Lovens Forskrift, om han end synes, ar Loven er uret, eller for haard; men faaer han en Sag, som ikke haver Natur med Loven, og ikke een Tøddel om slig en Sag nævnes i Loven, alsaa kan han ikke heller dømme ham efter Loven; men da skal han referere Sagen til Kongen, eller det Steds høyeste Øvrighed, som er Befalingsmand, eller Sysselmand, som det heder i de gamle Love, og da faaer han Svar, hvorefter han skal dømme. Hvis ingen høy Øvrighed er saa nær, at han kan faae Svar, da skal han dømme efter Naturens og Guds Lov, paa hvilke vore Love altid ere grundede. (See Fortalen til Kong Christian den Femtes Forordning pag. 2). Han skal have Gud, den retfærdige Dommer, idelig for Øyne og i Tanker, inden og uden hans Embede, saa han sig ey lettelig skal forsee, allerhøyst nødvendig med Vidners Forhørelse mod Loven og hans Samvittighed, og ey frygte for hans Overdommere, hvorved forstaaes baade Gud

10

og Mennesken; men fornemmelig Gud og Kongen, som begge ere hans Overdommere, hvilke, omendskiønt han veed sig fri for nogen Uret at have giort ved hans Domme, han dog skal frygte, ære og elske den Første, som er Gudernes Gud, og Kongernes Konge; og den anden, som Gud paa Jorden, hvilken er Kongen, og de der ere forordnede af hannem, efter Herrens vor Guds eget Ord hos Psalmisten David i den 82 Psalm. 6. v., og hos Johannem i det 10 Cap. 34. v.

Allerunderdanigst af

Kiøbenhavn, den 23 April 1767.

11

I. Capitel.

Om Dommernes Formelse og Forhold.

En Dommeres personal Forhold.

I.

Dommeren bør ey giøre sig med mange forbunden, og fast ey med

nogen, uden med Gud, som sin høyeste Overdommer, og sin egen Samvittighed, (den maa han altid med sit Øyemed og Sigte see hen til, og beflitte sig paa at være udi Forbund med, saa at han intet giør derimod). Han skal holde Ret og Dom i

12

12

største Alvorlighed, og med en hellig ærbødighed a, St. Pauli Epistel til de Ebræer 13 Cap. 6 v.

a 1) Fordi Retten er af Gud og Kongen, og hellig, og af den hellige Aand ordnet.

b 2) At han skal foregaae Sagsøgeren med et redelig Exempel; thi ligesom Dommeren agter Retten, eller helliger den, saa giør og de andre.

2.

Han bør med oprigtig Mildhed og Ærbødighed imponere Parterne, at naar een Part taler, den anden da tier ganske stille, saa og at ingen Drik, uordentlig Snak og Bulder, ingen Skieldsord, Banden eller Løyten passerer, han straffer den, som dermed sig forseer imod Ærbarhed og Anstændigheds Regler, see St. Pauli Skrivelse til de Epheser 4 Cap. 29 v. og til Enden, eller 37 v., hvilket og er Lovens Indhold 1ste Bogs 5te Capitel, 1. 2 og 3. 1-9-1O og 11te Artikel, og desuden at lade see den mindste Vrede, eller sig nogenlunde dertil bevæge, han bør aldrig indlade sig med Parterne i nogen slags Disput om deres Qvæ-

13

13 stioner offentlig for Retten, men han hører til, og overveyer dem. Derpaa afskieder han Sagen saaledes, som kan kiendes at være retmæssig, og ikke indubium eller tvetydig, og ey heller tvivlraadig dømmer det at være ret, som af den eenes Opførsel kan omdreyes til den andens retfærdige Sags Tab, hvilken Casus vore Jurister kalder med det Navn: Probabel. Men han maa tænke paa den gamle Loves Ord, som Gud selv ved Moses haver dicteret: Forbandet være den, som bøyer Retten for den Fremmede, Fattige, og for Gave, i 5te Mose Bogs 27 Cap. 19 v., og hos St. Johannes i Aabenb. 22 Cap. 18 og 19 v., Kong Christian den Femtes Lov I—I—3. 4. 5 Artikel. Hvad enten han giver en Afsked eller Dom, saa

i Respekt for Gud og Hans Majestæts Ret, staaer han op for Retten, imedens han den oplæser, og dermed ærer han og sit Dommer-Embede, som han har af Gud og Kongen, og af ingen anden.

3.

Derimod et den Dommere velsignet, som dømmer eftersom skrevet staaer i Kongens Lov, og som ham paaligger.

14

14

4.

En Dommer maa ikke tilstæde andre at befatte sig med hans Dommer-Embede, derudi noget at tale eller raisonnere for Retten, ey heller at forrette hans Embede. See Lovens

3-4-4. 1-7-4. 1-5-7. 5.

Og end uden for Retten bør han at have Afskye for at raisonnere med hans Underhavende, eller de, som ey forstaaer sig paa hans Dommer-Embedes Vigtighed, men allene i korte og syndige Ord, dog med en reen og retsindig Mildhed, er hans Skyldighed at besvare alle og enhver,

6.

Undtagen i Livs og Æres Sager, deri maa han tale og lade andre tale med sig om sit Embede, og hvad Dom, saasom han i de Sager skal tage med sig, som Medhielpere at dømme, udtager han de 8te beste Tingmænd med hannem at dømme til Herrits-, Birke- og Byting, med videre, efter Lovens 1—5—19 Artikel. I forbenævnte Artikel heder de Meddomsmænd, det er ikke at forstaae, at de skal eller maa dømme med ham, men de kaldes saa, fordi de i den Sag dømmer tillige med

15

15

Dommeren, og altsaa har Lov til at dømme imod ham, om de dertil finder det ret efter Loven.

7.

Med saadan Forhold erhverver Dommeren sig Lydighed hos den gemene Mand, og bliver elsket og æret af de Fornemmeste, jeg meener Regiereren.

8.

Og for al anden Ting beslitter han sig paa bestandig Retsindighed imod alle, og søger Kongens og det almindelige Beste. Det er et vigtigt og den allerhøyeste Guds store Bud, som ligger alle Mennesker paa, at frygte Gud og ære Kongen. Dette Bud er vel at anser, som tvende Bud; men dette dobbelte Bud er i mine Tanker uadskillelig, naar det overveyes, at ingen kan præstere det eene uden det anders Følge. Naar da en Dommer følger

det Bud: Frygte Gud, ære Kongen, elske sin Næste, eller som det heder in Jura, søge det Almindeliges eller hele Sælskabets Beste, saa kan han vente sig en rolig og uskadt Samvittighed, og en naadig Gud pg Konge. Hvilken der ey finder i sin Siæl sig at være saaledes, bør ikke at søge

16

16 Dommer-Embedet, hverken for Æres eller Penges skyld.

2. Capitel.

Om Maaden at sætte og holde Retten.

Under-Rettens (eller Under-Retters) Processers Forvaltning i Spørsmaal og Giensvar forklaret, som den tydeligste Maade til andres Begreb forfattet i Praxin og Lovens Formaliteter, saaledes:

1.

Om Rettens Begyndelse, Rettens Sættelse kaldet.

Hvorledes sættes Retten? Svar: Dommeren

staaer op, og med lydelige Ord

giver tilkiende, at Hans Majestæts Ret

17

17

sættes, med disse Ord staaende, siger: Hans

Majestæts Kongens Ret sættes i Guds og Kongens Navn! Dernæst formaner han 1) Tingmændene at give Agt paa hvad der tales. 2) Parterne alle og enhver i hvo de ere, som har Sager at kalde i Retten, at de med al Sømmelighed forebringer dem, hvad enten det maatte være dem, som gaaer i Retten for sig selv, eller andre, saavel som til de saa kaldede Bisiddere, der ikkun hører til, iligemaade at være skikkelige og fredelige; saadan Formaning meener Loven, skiønt den herom er meget kort, formodentlig, at saadan Formaning er en ældre Praxi end loven, og de som have samlet den, derfor ikke vidtløftig forklaret, men overalt med Kiernen og det korte Ord, hvilket læres ved at efterlæse de gamle Love, som er Grunden til den Nye. Saa er og ovenskrevne Formaning høyt fornøden, for at give Folket tilkiende deres Respect for Retten, og Opførsel imod Parten, saa og for, at de kan vide, at han ey er selv Rettens Foragtere og Overtrædere.

18

18

Paa hvad Maade anfanger da Dommeren med Sager dernæst?

Efter at han først har oplæst kongelige forordninger, da staaer Dommeren op for Retten, naar han læser

1) Kongens Titel saa og naar Kongens under skrevne Haand og Segl læses, derefter paategner han samme Forordninger, at de ere den samme Dag oplæste.

2) Siden læsts Skiøder, Pante-Breve, Obligationer, Mortificationer, Afkald, eller andre deslige Breve, som begieres at blive læste, og kortelig i Protokollen antegnes, og dennem paaskrives, hvor og naar de ere publicerede; derefter

3) Skal Kongens Sager først for, det er Kongens Sager, som i Kongens Navn paatales ved Kongens Dele, Foged, eller General- og andre Fistaler, samt Morderers og Livsfangers Sager.

4) Da kan han først foretage Folkets, som bør skee uden Ophold, (see herom Lovens 1-3-7 Artikel), men Dommeren

lader een af Ting- eller Stevningsmændene uden for Retten raabe

19

19 trends gange N. N. N. hans Navn,

om der er nogen paa hans Vegne,

og det i alle disse Sager, førend noget om Sager begyndes i Protokollen. Det var at ønske, at hver Sag maatte ikke foretages, uden efter sin Tur og Stevnings Ælde, baade i ny og gamle Sager, at ingen Dommer tiente en Procurator eller Fortalsmand deri, og i andet saadant.

3. Capitel. Om Dommernes Agtgivenhed førend Delemaal foretages i Tingbogen.

Skal der nødvendig gaae Kald og Varsel for alle Sager, inden Dommeren maa kiende paa dem i Retten?

Men! thi Loven tillader helst, at enhver vil spare sig selv og andre fra unyttige Udgifter, naar Parkerne godvillig vil møde med

20

20 Hinanden, eller begge fremgaae for Retten, og forestille deres imellem værende Tvistighed til Dommerens Paakiendelse, saa er Kald og Varsel ufornøden, og kan Omkostning og Tidsspilde spares paa begge Sider efter Lovens 1ste Bogs 13de Cap. 3. 17. og 28 Artikel, især til Vedermaal-Tinget & c.

a) Observation: Hvorfore at der stevnes, og Stevningsmændene skal sværge derpaa med deres høyeste og Saligheds Eed? Man seer af Mose Lov og de ældste gamle danske Love, at begge Parter ustevnt mødte for Dommeren, eller den de værdigede at dømme dem imellem. Men den som ikke vil møde saadan tilkiendegiver, at han ikke vil rette for sig; thi man dømmer, at ingen vil bedrage en anden, ey heller bringes i unyttig Udgift, og for at troe, at den Søgende har tilbudet og anmodet ham. Derfore har vore Forfædre fundet paa, at sligt skulle bevises med høyeste Eed, at den anden ikke heller skulle tilsnige sig en Dom over uskyldig Mand. Dette er at see i vore endnu havende Love, nemlig i 1ste Bogs 4de Cap. I Artikel, it. 1ste Bogs 13de

21

21

Cap. 28de Artikel, og 5te Bogs 10de Cap. 7de Artikel. Af de Ord sees Vedermaals-Ting forklaret i Synonyma.

4. Capitel.

Om en sat Ret.

Men naar Sagføgeren møder i Retten med et lovligt Stevnemaal, da skal Dommeren, naar Retten er complet, (en complet Ret kaldes, naar disse Personer ere tilstæde, nemlig: 1) Dommeren, 2) Skriveren, 3) Stokkemænd, 4) Principalen eller Sagsøgeren, 5) Contraparten, 6) Procuratores, og deslige, som alle Tider bør tages grant i Agt), saasnart Stevnemaalet da er indprotocolleret ɔ:

skrevet i Ting-Bogen, om Vederparten ogsaa er tilstade, enten personlig, eller ved Fuldmægtig dvs. Procurator, eller ved sin lovlig forefaldne Lysning.

22

22

5. Capitel.

Om den Søgte, kaldet Indstevnte, it. Sagvolder.

Om den, som stevnet er, ikke møder, hvad skal Dommeren da?

Da fremkalder Dommeren Stevningsmændene for Retten, og lader dem eedelig afbiemled dvs. med egen Eed beedige. Stevnemaalet efter Lovens 1ste Bogs 4. Cap 3 og 5 Artikles egentlige Indhold, samt efter 1ste Bogs 2 C. 23 Artikel, og derefter har han Nøye at udforske eller udspørge: Om denne Person blev stevnet paa Veyen, eller hvor, om de talede med ham? om de gavham Copie eller Afskrift deraf? om han er Dansk, eller om han kunde tale deres Sprog? om de stevnede ham til sin Kone og Huusfolk, eller om ingen var tilstæde? om de skrev det ud paa Døren, Papiir, eller sagde det til Naboer, og leverede dem Copie, og om de talede med Ham selv, om han antog Stevnemaalet, eller for Kaldsmændene har Skiødt sig fra den Ret han blev kaldet til; saa og nøye iagttage, om den Stevntes Folk eller andre i den Stevntes

23

23

Fraværelse paaskiød for Kaldsmændene, at den, som blev stevnet, er forreyst, efter 1ste Bogs 4 Cap. 18 Artikel. I de ældste Tider skreves Stevningen eller Afskriften paa de Indstevntes Døre, men nu befaler Lovens 1ste Bogs 4de Cap. 4 Artikel, at de skal give en Afskrift paa Papiir.

6. Capitel.

Om Parterne.

Om den, som er stevnet, møder, Sagsøgerens Paastand, hvorvidt skal Dommeren følge den?

Da er det allerførste en Dommere begynder, at han efter Stevnemaalet udi Protocollen er bleven extraheret, tilspørger den indstevnte Person: Om han haver nogen Paaankning imod Indvarslingen eller Stevnemaalet? Hvilket Dommerens Spørsmaal til de

24

24

Indstevnte, tillige med deres Giensvar derpaa, saavel som alt hvis videre for Retten passerer udi Sagen imellem Parterne strax føres til Bogs. Anker han paa nogen Deel, saa skal Dommeren forholde sig i hvad det er om Stevnemaalet,. efter Lovens 1ste Bogs 4de Cap. fra 1ste til 24de Artikel.

Og saa fremdeles, saavidt ergangende Stevnemaal til Hiemtinget, eller for UnderRetten, og for det øvrige til Over-Retterne.

7. Capitel.

Dommerens Forhold ved Stedning og Forelæggelse.

Naar Stevnemaalet saa befindes lovlig, og Sagsøgeren saa begierer at føre sine Vidner strax, omendskiønt den Stevnte ikke møder, tilstæder Dommeren det at skee efter Lovens 1ste Bogs 4 Cap. 1ste Artikel, med saa Skiel, at Stevnemaalet er rigtig og lovlig, og at den Indstevnte ey har ladet lyse sit lov-

25

25

lige forfald, eller han er forhindret at komme i Retten, derom sender sit Skudsmaal. Denne Mening er mange imod; thi de fleste vil betiene sig dertil af Lovens første Bogs 4 Cap. 30 Artikel, som lyder saaledes: At den, som er lovlig stevnet, og ikke møder, skal gives Lavdag at møde og svare, og statuerer deraf, at Vidner ey maa føres førend Lavdag er given, som er Forelæggelsens Ord til første Ting. Men jeg forskyder denne Mening ganske, som den der strider directe imod bemeldte Lovens 1ste Bogs 4 Cap. 1ste Artikel, og den Retfærdighed, som Loven klarligen indeholder, saa og baade i Henseende til den Artikel de grunder deres Mening paa, forbyder ingenlunde at føre Vidner.

Lavdag skal absolute gives førend Dom maa afsiges paa den, som ikke mødte, paa den Maade, som vises i 8de Cap., og ikke anderledes.

Lavdag skal gives saavel til Ober- som Under-Retterne; men Lavdag eller Forelæggelse skal ikke gives ham, som er stevnet, til at høre Vidner; thi Vidners Forhør foretages strax, men møder Vidnerne ikke, da forelægges de, og ikke Contraparten. Møder de ikke heller efter Forelæggelsen, da skal Dommeren

26

26 uden nogen Dom giøre Execution til Straf over deres Udeblivelse, som kaldes Faldsmaal, og er 10 Rixdaler, og endda skal de møde. Hvilket kan skee over dem saa længe de eye een Skilling. See Forordningen af 3 Martii 1741, 2 Artikel, og Lovens 1ste Bogs 1 3de Cap. 7 og 25 Artikel.

Møder da ikke den Indstevnte efter 2den Stevning, Forelæg kaldet, da maa Dommeren afsige Dom over ham, og da kaldes det med de Ord, at han har agnosceret, ɔ: har tilstaaet, ɔ: kiendt sig skyldig, og dermed taget Sagen paa sig, saa bør det og desuden nævnes i Dommen, at han ikke har mødt efter Stevning og Forelæg.

End videre, hvorfore Loven tillader Vidner at føres, endskiønt Sagvolderen er udebleven den første Tægtedag, og uden at forelægge ham? 1) For ikke at forlænge Sager til at udeholde Folket fra deres retfærdige Ret. Og for det 2) fordi at Vidnerne kunde ved Døden afgaae, og derover en Mands Ret forspildes.

Endelig er ikke et Vidne Pligtig at fare to gange til Tinge udi en Sag, naar han kom til den Tid han er indstevnet. Udebliver Sag-

27

27 søgeren, og Vidnerne kommer, da skal han betale dem deres Reyse 2 Lod Sølv, og ligesaa meget til Justitskassen; og om han vil betiene sig af deres Vidnesbyrd igien, da maa han lade dem paa ny stevne med Rettens Forelæggelse.

Om hvor lang Lavdag i enhver slags Ting haves.

Men om sagsøgeren begierer Dout over sin udeblivende Vederpart?

Da giver Dommeren den Udeblivende

Lavdag til næste Ting, ottende Dagen, eller kortere, om det er Gieste - Ret, Politie- eller Stand-Ret, alt eftersom Sagen er til, efter Lovens Forskrift i 1ste Bogs 4de Cap. 30te Artikel. See om mere siden om Praxin. Til Landsting gives 14ten Dage.

28

28

9. Capitel.

Et Stevnemaals Indretning efter Loven.

I hvor mange Parter bør et lovligt Stevnemaal at bestaae af?

I alle Stevnemaal skal være disse trende Poster indførte:

1] Sagen, hvorfore han skal møde, som tydelig bør forklares, fordi intet maa ageres, som ikke er stevnet for.

2] Tiden, naar de skal møde, at den Indstevnte faaer saa lang Tid, som Loven tillader, forklarer 1ste Bogs 4 Cap. 7. 8. 9. 10. 11. 12 og 13 Artikel, og fremdeles videre, som samme Capitel taler om Stevnemaal saaledes:

1. Sagsøgeren skal ved Underretten selv udstæde Stevnemaalet efter Lovens 1ste Bogs 25 Cap. 1 Artikel, og 1ste Bogs 4 Cap. 2 Artikel, ɔ: han skal underskrive det, eller hans Fuldmægtig, og sige, at det er for ham.

2. Sagsøgeren skal være vedkommende Actor og berettiget, og ikke begynde imod andre uvedkommende Sager.

29

29

3. Ey allene Hovedmanden, men og Vedkommende, som Cautionister, Interessenter & c.

4. Ved tvende Mænd, at det kan bevises den er indkaldt for at rette for sig, som i Observationen a under No. 3 eller 3 Cap. er forklaret. Dog bruges ved Krigsretten ofte ikkuns een til Advarsel.

5. Førend Solen gaaer ned; thi om Natten bør Folk have Natteroe.

6. For deres Bopæl, enten de ere hjemme eller ikke; men det er ikke nok, at de taler med den, som skal stevnes, paa Gaden eller i fremmede Huse, det var en Afront.

3] Post i en Stevning at observere, bestaaer derudi, Steden de skal møde paa, og til hvad Tid paa Dagen.

Det følger af Fornødenhed, om det end ikke her expres stod, at begges Navne bør staae deri, og i Stevnemaalet giøre sin Paastand paa hvad Repræsalia; thi det, som ikke bliver stevnet for, maa Dommeren ikke dømme om. Man maa paastaae Processens Omkostning skadesløs, hvortil regnes Kost og Tæring, eller

30

30 Salarium; thi ellers kommer man selv til at betale Processen, og altsaa lider Skade. Der maa og staae i, om man stevner, som Hovedmand, eller til at aflegge Vidne, eller at høre Vidner. Hvo som stevnes til Vidne, aflegges Stevningen med disse Ord: Vi stevner eder unFalsmaalsbøder Ikke heller maa et Stevnemaal indeholde mere end een Sag; thi saa bliver det afviist. Er det en Continuations-Stevning skal bruges de Ord: I Continuation; thi ellers maatte det ansees, som en anden og ny Sag, og Continuation er, naar noget er forglemt i Hoved- og Doms-Stevningen. Contra-Stevning, naar jeg stevner ham igien, thi uden jeg stevner ham, kan Dommeren ikke tilstaae mig udstevnt, siger Praxi, dog Loven tillader Dommeren at dømme i min Paastand, 1ste Bogs 5 Cap. 7 Artikel, saa man deraf seer, at man ikke burde være nødt til Pengespilde ved Stevning & c.

Stevnemaalet maa være ret og fornuftig indrettet, thi derpaa beroer det Vigtigste af en Sag, og er som Kraften til Retten; men er samme galt, er og Sagen negligeret, og ikke let at ændre.

Indlægget kan ikke hielpe, men allene er som en Forklaring over alt det, som kortelig dog

31

31

alt er iagttaget i Stevnemaalet, og kaldes Demonstration. Om Stevnemaalet er saaledes lovformeligt indrettet, har Dommeren at agte, og at betragte.

I Stevnemaalet bruges de Ord: At høre Paastand og Irettesættelse, som i Retten skal vorde giort. Denne Paastand i Retten er til ingen Nytte, om det ikke nævnes i Stevnemaalets; men er det der, da er det øvrige i Retten, som tales derom, ikkun en Demonstration, som oven for er meldet, eller som det lyder paa ret Dansk, en Forklaring, og det af Loven, Application til Sagens Bestyrkelse.

Af hvad Aarsag enhver ikke kan gaae selv i Retten, enddog Loven er tydelig nok a. b.

a. Udstrækker Dommeren Formaliteterne anderledes, da er det ulovlig; ligeledes, om han Udleer, eller fordreyer en eenfoldig Bonde eller andres Sag, fordi han ikke har det efter Formularer, og kan tale det nu brugelige TingLatin.

b. NB. I Sverrig er udgaaet en Forordning til Canceliet og alle andre Depar-

32

32

tementer, at der ikke maa udstædes andet end Svensk, og slet intet Latin og Fransk, mindre Tydsk. Det var for de Danskes Enfoldiges Rets skyld at ønske her, at ikke maatte bruges, skrives og tales andet, end Dansk i Retten, da kunde Borgere ordele selv deres Sager paa Tinget eller for Retten, ja endog Bønder, da nu ikke vore Studentere tør driste sig dertil, for Termini France og Praxin, det Dommerne holder sterkere over, end Loven, befaler, som ikke er Fransk og Latin. 10. Capitel.

Om Lavdag skal forkyndes.

Lavdagen, naar den af Dommeren i Retten forelægges den fraværende Part, skal den forkyndes for hannem?

Ja, gemeenlig bruges det, at Lavdagen bliver ligesom det første Stevnemaal, der egentlig er en Processes første Begyndelse og

33

33

Anlæg, Sagvolderen lovformelig forkyndet ved tvende Mænd, og ligeledes absolut for hans Broefield efter de gamle Love. Men jeg siger, at det er ufornødent; thi Loven taler eller befaler ikke derom anderledes, end Forelæggelse for, at Dommeren skal blive vis paa, at han er kaldet til Tings, og da siger Loven, at den skal være i 8te Dage. Ordet Lavdag see forklaret i Synonyma.

II. Capitel.

Om Forfald.

Hvor mange Forfald er der, og paa hvad Maade føres de frem til Tinge?

Forfald er det, som Loven omtaler i sin 1ste Bogs 10de Capitel, 1ste og 2den Artikel, og skal enten inden Tinge med tvende Mænds Ord, eller i andre Maader fuld Beviislighed, om det skal hindre Sagen at fore-

34

34

tages, lyses, dog kan der blive flere, end de i Loven meldes.

12. Capitel.

Hvad Skudsmaal i Retten er, til at bevise lovlig Forfald.

Nævn mig alle de Aarsager for hvilke et Stevnemaal enten i den Stevntes Fraværelse, eller og efter hans Protestation skal kiendes ulovlig, eller og ganske uefterretelig?

1. Naar Varselmændene ere tre Marks Mænd, mindre Mænd, udædiske, saadanne, som ikke troe en Gud og Virkning af falske Eeder, da han ikke forbindes ved Eed, og om Parten overgik Dom efter deres løgnagtige Eed, kunde han jo ingen Satisfaction faae af dem, som der er intet at tage

35

35

fra; men Dommeren bør da betale, om det er hans Skyld.

2. Naar Varselerne er for kort.

3. Naar Sagen ey er navngivet.

4. Naar det ey for den Stevntes Bopæl eller Brofield, eller visse Tilholdsstæder er, forkyndt. NB. Vides den ikke, da kan han stevnes der han sidst boede, om de ikke der siger, hvor han er, og de vil paatage sig Copien at levere ham.

5. Naar det er forkyndt efter Solen er sat.

6. Om det er forkyndt paa Fred ɔ: og Helligdag, saasom Høytids- eller Sabbatsdag, og er udi den tredie Post at observere Lovens egne Ord om Kald og Varsel, hvor den skal forkyndes, eftersom Sagen er til, eller Personen sig opholder, som stevnes skal, som det 4de Capitel i bemeldte Bog udtrykkeligen forklarer.

7. Om Stevnemaalet imod Loven indeholder tvende eller flere adskillige Sager og Ting at møde og svare til.

8. Naar nogen er stevnet paa den Dag at møde, som bør holdes hellig, paa hvilken ingen Rettergang maa tilstædes. NB. undtagen om een myrdede nogen, maatte han dog

36

36

arresteres; thi han løb bort, om han fik Tid. Bryllupsdag er og Lov-Fridsdag.

Naar nogen er stevnet til extraordinaire Ting, med mindre det er paa Landet i Duelsag, Søerets Sager, eller en Toldsag; item de Sager, som Loven klarlig omtaler, saasom Grandskenings, Aadsteds, Eyendoms, og deslige Sager. I Kiøbstæderne en Søerets ɔ: Gieste-Ret, Duels- og Told-Sag.

10. Naar det befindes, at det ikke er den Stevntes Værneting. Exceperer han Forum, henvises Sagen til hans Værneting.

11. Om Sagvolderen er den berettigede Person, eller giver sig ud derfor, kaldes Præjuditial-Qvestioner, og Præjuditial-Exceptioner. Disse ere de første Procuratores begynder Sager med, om han, Parten, ikke selv er i Retten, eller ikke almindelig bekiendte; thi før det er beviist, at han er berettiget, og den rette, kan Hovedsagen ikke blive begyndt, eller foretaget. NB. herudi tillader ofte en Dommere for meget.

37

37

12. Om det er nok lovlig Stevnemaal til nogen, at stevne fra et til andet Amt, Herrits- eller Birketing, som ikke er hans Værneting, at man til hans Værneting tager Tingsvidne af Stevningsmændene, med mindre han og stevnes til at høre deres Vidne

derpaa, at de hannem lovlig haver stevnet?

Ney! ingenlunde (dog det synes at skulle være nok, at Stevnevidnerne aflagde deres Eed derpaa, og derefter et Tingsvidne blev givet beskreven) forunden, at den Stevnede eller Paagieldende og skulle stevnes til samme Stevnemaal, Vidner paahøre for hans og Vidners Værneting, det sees af Lovens 1ste Bogs 4de Cap. 1ste Artikel at skulle skee, om Stevnemaalet skal være lovligt.

38

38 13. Capitel.

At Dommeren skal ikke tillade Fortalsmændene eller Parterne noget uden for Sagen,@ til Ophold.

Naar Dommeren foraarsages at kiende paa Parternes Tvistigheder til Interlocatoria, angaaende Rettergangsmaade, og enten den eene eller den anden Part, som dermed er misfornøyet, begierer den beskreven, maa da Dommeren give den

beskreven?

1.

Tilstædes ey beskreven førend Dom i Hovedsagen

er afsagt, da deslige Afskeder Ord fra Ord udi den endelige Act skal indføres, og staaer det den da frit for, som Afskeden er

39

39 til Skade, at indstevne den for Overretten og Dommen tillige, og at indstevne den Endeligdom, om han den ogsaa paa-anker, efter den kongelige Forordnings tydelige Formælding, dateret Kiøbenhavn den 17de Man 1690.

2.

Høystbemeldte Forordning tillader dog at indstevne Vidner fra Underretten til Overretten, den Stund Hovedsagen for Underretten ageres, og at lade Overretten samme Vidnesbyrd paadømme, førend Dom for Underretten i Hovedsagen afsiges; men med saa Skiel, at Vidner paaskyldes, for at have vidnet Løgn, eller og ey vilde sige deres Sandhed.

Skal da Parterne endelig holde sig saadanne Afskeder, eller Dom. merens Interlocatorier efterrettelig?

3.

Ja! al den Stund det kan skee uden Hovedsagens kiendelige Forkrænkelse.

40

40

Men om Dommeren finder nogen i Sagen interesseret til Straf paa Person eller Gods under Execution, førend Hovedsagen er paakiendt, maa saadan Afsked ey erholdes beskreven strax?

Ingen Dommer maa ved deslige Afskeder tilkiende nogen til Straf under Execution, men vel finde ham til Bøder, og Vedkommende siden at hente Executions Dom; men dersom Dommeren herimod dømte nogen under Execution, da bør han give saadan Afsked beskreven; thi hvor Execution skal gaae efter, er Dom gangen for. NB. Vidner, Forderfaldsmaal, og mange andre Ting kan Dommeren efter sit Embede giøre strax, men ikke ved Interlocatoria ɔ: Afsigt tillade Parterne det; thi da kunde der blive mange Sager af en Sag, og mange blive fornærmet.

41

41 14. Capitel.

Maaden ar behandle Søe-, Gieste-Ret og Politie- eller kort Søgemaale.

Hvor lang Tid gives udi SøeRettens Sager?

Aftens Varsel er nok, Aftens Varsel kaldes det, naar de stevnes om Aftenen til Morgenen tilig, er lang Tid nok, efterdi SøeRettens eller Lovens 4de Bogs 8 Cap. 1 Artikel siger, at Søe-Rettens Sager skal strax foretages, og inden trende Solemærker, efter at de ere udagerede, paakiendes, ɔ: inden tre gange 24 Timer, (see Forordningen af 21de May 1705, 20 Artikel pag. 69. og atter efter samme Cap. 2 Art.) kan nok Retten holdes om Søesager med tvende Mænd, eller Dannemænd, i Dommerens eget Huus. De Forordninger, som efter Loven ere publicerede, er den vigtigste af 21de Maxtii 1705.

42

42 Om Toldsager, læs de derom udgangne kongelige Forordninger, samt Toldrullens klare Ord.

15. Capitel.

Hvor meget Dommeren skal tillade hver i sin Sag i TingBogen at skrives.

Er Dommeren forpligtet at lade protocolleere alt hvis Parterne begierer i deres Sager?

1.

Ja, alt hvad som rører Hovedsagen paa, bør han lade protocollere, dog ikkun Meningen af deres Propositioner, saa og maa Skieldsord protocolleres, som Ære eller Længe, eller gode Navn og Rygte paagielder, naar det begieres og om det forlanges strax Tingsvidne paa samme Skieldsord efter Lovens 1ste Bogs 5te Cap. 9 og 10 Artikel, og 8de Cap.

43

43 7 Artikel meddeles. Om slige Skieldsord, at der ikke behøves at stevnes derfor, naar de falder om Hovedsagen; thi ellers gav Loven ikke strax Tingsvidne derpaa. Og det mærkes, at det engang er paastevnt, saa snart det er om Hovedsagen, efter 1ste Bogs 24 Cap. 3 Artikel, og 6te Bogs 21 Cap. 2 Artikel.

2.

Men de Ord uden for Hovedsagen i Tinghuset er ikke stevnt for, ere de, som Lovens 1ste Bogs 5 Cap. 10 Artikel handler om, og over deslige kan ikke paadømmes før lovlig er stevnet, og ikke heller maa den forehavende Sag opholdes derover.

3.

Men om det er ubeqvems Ord, de gives ikke, eller tillades at protocolleres, dog har den Forurettede sin Frihed ved lovlig Stevnemaal videre, og hente Dom, efter de Ord, ustevnet, skal i Tingbogen være unævnet.

16. Capitel.

Om Stokkemand udeblive.

44

44

End om det hænder sig, at Retten for Mangel af Ting- eller Stokkemænd ey kunde særtes, hvorledes gaaer der da med Parternes Sager?

De tilstædeværende Parters Sager protocolleres,

og om det er et Sageting og saadanne Sager, som til ordinaire Ting bør forfølges, da bliver deres Sager friske og i fuld Kraft til næste Ting, hvilket Dommeren kan lade protocollere, og paa Tingstedet afsige, om han vil lade blive; thi Loven forklarer dette tydeligere, saa vidt fornødent giøres.

17. Capitel.

Kort Delemaal.

Men jeg sætter, om det var et extraordinaire Ting, og Sagerne ey tillader eller taaler Ophold til

næste Ting?

Da tegnes de nærværende Parters Sager an, at de bliver friske til den Tid Dommeren strax nævner og protocollerer; men er af

45

45

een Side Parterne ude, da afskeder han intet, med mindre han ved en afsked vilde vise og undervise, at den som vil søge, faaer varsle sin Vederpart paa ny til en vis Dag og Sted.

18. Capitel.

Om Parternes Udeblivelse.

End om ingen af Parterne møder til et complet Ting?

Dommeren lader trende gange udraabe, førend han bryder eller ophæver Tinget, om nogen mere er, som vil gaae i Rette, med disse Ord: Har nogen noget meer for Retten i Dag at tale, har nogen noget 3 gange & c.

Og naar ingen sig anmælder, opsiger han Retten efter Lovens 1ste Bogs 7 Cap. 4 Artikel, og dette er Praxis i alle Sager.

46

64

19. Capitel.

Dommeres Forhold med Vidners Førelse.

Hvorledes bær Dommeren sig ad udi at forhøre Vidner, som skal være det vanskeligste udi Dommer-Embedet, og det varligste han haver at omgaaes med, baade for sin egen Samvittighed og Vidnernes Salighed at frelse, med det de ikke stal blive forført af Procuratorerne ved deres forvendte eller bagvendte forblummede Spørsmaal til dennem ar svare, eller vidne andet, end den reene eenfoldige Sandhed, som de har hørt og seet, eller veed af udi Sagen, og saa videre, som efterfølger?

47

47

1.

For det første fremkalder han dem, som skal aflegge Vidnesbyrd, og ere at finde; thi ingen ubekiendte Personer maa tillades at vidne paa nogen, efter Lovens 1 Bogs 13 C. 5 Art.

2.

For det andet erfarer han, om Vidnerne enten for Slægtskab, eller Svogerskabs skyld, eller fordi de kan findes interesseret udi den Sag, som de skal vidne om, ere nogen af Parterne til Villie, eller det bevises, at det er den Paagieldendes aabenbare Uvenner, som og kaldes med det Navn: Svorene Fiender, Avindsmand, eller de ere under 15de Aar, eller det er udædiske eller Misgiernings Mennesker, eller og for uærlig Sag fældt til sine 3 Mark Bøder, Lovsye ɔ: Midsomers Mænd, befindes nogen af Vidnerne udi noget af alt dette skyldig, da antager Dommeren dem ey til Eeds og Forklaring, med mindre andre uvillige Vidner ey ere at bekomme. Dog maa det aldrig tillades et udædisk Menneske at vidne, som det er overbeviist, omendskiønt andre Vidner ey ere at bekomme, til Vidne at bære, og staae til Troende, ikke heller et ubekiendt Vidne, som ikke giør Rigtighed for sig, hvor han er, og hvor han er at finde, Lovens 1ste

48

48

Bogs 13 Cap. 5 Artikel, og 16 Cap. 17. 18. 19. 20 og 30 Artikel.

Ingen Fortalsmand maa selv tilspørge Vidnerne, men det tilhører Dommeren.

Vidners Examination.

A.

Intentionen ved Vidners Examen maa ikke være, at kunde forføre og forvilde et eenfoldigt Vidne, som er meget lasteligt.

Men Intentionen skal allene være Sandheds Udforskning. Deels for den retfærdige Guds Ansigt, deels for at erindre de retsindige Vidner om det, de ikke kan strax erindre, deels for at bringe vanartige og fortredelige Vidner, som saa ofte compareres til Sandheds Udsigende, og at lade Retten see deres uretmæssige Forehavende, da disse Qvestioner i alle Sager kan appliceres.

1. Hvem. Har sagt, giort, gaaet, staaet, været hos, seet, skrevet, sendt Bud, betalt, befalet.

2. Hvad. Ord, Gierning, Vare, Værge, Indgang, Lokkelse, Klæder, Sort,

49

49 Couleur, Gave, Løn, Løfte, Skade, Lem, Drik.

3. Hvor. Oppe, eller neden, ude eller inde, for eller bag ved, imellem, langt fra, nær hos, hiemme, hos anden, staaer, været, rammes gaaet hen, bleven af.

4. Hvorhen. Reyst, gaaet, henviist, ført, fældet, til hvilken Side eller Ende, skulde sendes, hvor destineret, den Dør og Vey gaaer.

5. Hvortil. Meere end engang, Sædvane, tilforn altid, begiert, advaret, angrebet, taget fat, noget, tilstaaet, begyndt.

6. Hvad Anledning Hielp, Raad, Tilskyndelse, Middel, hvoraf, hvem begyndte, hvorfra de kom, hvad Selskab, hvad Hensigt, hvad Tegn, med videre Kiøbmænd.

7. Hvorfor. Hvad Aarsag, Profit, Hevn, Kierlighed, hvad Miner, Truseler, Tillokkelse, hvor meget drukket, betalt for Drik, fordret.

8. Hvorledes. Lidet eller meget, skiendt, vreed, hemmelig, aabenbare, i alles Paasyn, i eenrum, indbrudt, eller indelukt, altsammen paa engang, i andres Navn for-

50

50 byttet, forandret, opdaget, med et Slag, Stød, Skuf.

9. Hvad Tid. Først eller sidst, tilig eller silde, i Mørk eller lys Dag, før eller efter, hvor lang Tid siden, naar de Ord, eller den Tid skede, naar den kom, naar det begyndtes, naar det fik Ende, hvor længe.

NB. Tiden er en stor Omstændighed i alle Vidners Forhør, lærer os Susanna Historie, og i disse Tider en Sag om en Parlements Raad i Paris, hvilket af den eene Geheimeraads Kone blev os opdaget, og Tiden kiendt falsk, ved at giøre som Daniel, hvad Dato, og eftersaae det i Almanakken at være falsk.

Særdeles i alle Drabs- og Blodssager bør alle Omstændighederne Nøye observeres ved Vidners Forhør, fordi Blodssager bør ikke gaae af uhevnet, og der skeer dog saa mange Drab af Baade og Nødverge, som ikke straffes paa Livet. Det er uskyldig Blods Udgydelse. Det er dog bedre at pardonere Skyldige uvidende, end henrette Uskyldige, hvor Sagen ikke er ganske klar. Om det ikke er at udgyde Blod, naar de mister Livet, som

51

51

giør Penge, lader jeg andre dømme, siden Gud ikkun siger: Liv for Liv & c.

Qvestioner i Drabs Sager.

Til Vidner kan bære disse:

1. Hvor begyndtes Klammeriet.

2. Hvoraf har det reyst sig.

3, Hvor mange vare der samlede.

4. Hvem der først skieldede.

5. Hvem der slog først.

6. Om den Døde slog fra sig.

7. Om nogen skildte dem ad.

8. Om den Døde søgte at undflye.

9. Hvor tit de vare sammen.

10. Om den Døde eller Drabsmanden begierte Fred. Er en stor Observation.

11. Om den Døde bad og raabte om Hielp.

12. Om Drabet skede med et Skuf, Slag, Stød, Skud.

13. Om han bøde strax.

14. Hvad han talede siden han fik Bane- saaret.

52

52 15. Om Drabsmanden han søgte strax ellersiden at undflye.

16. Om Drabet skede forsættelig.

17. Hvorledes den Døde har levet og opfort sig.

18. Hvorledes blev da Drabsmanden grebet.

19. Hvad Ord brugte Drabsmanden da.

20. Om Drabet ikke kunde været afværget af de tilstædeværende, efter Kong Christian den Femtes Forordning og Loven.

Vidner i Drabs Sager, hvor een har dræbt sig selv, er fornemmelig:

1. Hvad Levnet han har ført.

2. Om han var drukken da det skede.

3. Om han var svag eller rasende, og hvorledes Raseriet var.

4. Om ham nogen Ulykke og Sorrig nyligen var tilslagen.

5. Eller om han havde talet om før at vilde giøre en Ulykke paa sig selv.

53

53 A.

Udædiske maa ey bære Vidne.

Hvor vidt en Dommer tør nægte tre Marks Mænd at vidne, helst, om han ikke veed, det er, om det ikke er beviist?

Ellers holder jeg det saavel baade gavnlig og forsvarlig for Dommeren, om der ikke protesteres imod, som og uden Skade eller Præjudice for nogen af Parterne, at en Dommer tilstæder alle forbemeldte beskyldte Vidner, (for hvad det og være kan, paa hvis Parts Side de og er, med eller imod, til eller fra), at forhøres eedlig, for at Dommeren kunde oplyses derved desbedre om alting, naar han ikkun derefter udmynstrer og udsøger de lovligste og grundigste Vidner deraf, og derpaa hans Dom funderer. I Criminel-Sager kan de ikke nægtes, om ikke andre, er Lovens 1ste Bogs 13 Cap. 16 Artikel; item 1ste Bogs 5 Cap. 5 Artikel, under 15ten Aar kan altid nægtes.

54

54 B.

Skieldsord faaer han Hævd pg i et Aar.

For det tredie observerer Dommeren grandt alle Sagens Punkter, hvorom der skal bæres Vidne; thi hvo som vil føre Vidner paa Ord og Skieldsmaal, skal giøre det paa skrift Fod til første og næste Ting, som han lovlig Kald og Varsel kan give til, efter han om saadant paa Sagen er videndes uorden. Har Sagsøgeren dette forglemt eller forsømt, i det ringeste at giøre Sagen anhængig i de første tre Fierding Aar, og naar Aaret er til Ende, bør han ey tillades at føre Vidnesbyrd derom eller udi den Sag; thi Skieldsord, som ere et Aar gamle upaatalte, kan ikke staae til Troende, og var ikkuns for at ville have sin Næste beskiemmet, hvorfor Loven forbyder, at der ikke engang maa protocolleres det ringeste derom. Det er og det eneste, som Loven forbyder at føre Vidne om, og ey efter et Aar maa protocolleres; thi Ord i andre ærlige Sager maa føres, om de vare 100de Aar gamle, 1ste Bogs 16 Cap. 3 Artikel, og Forordningen af 5te Martii 1734, 3 Artikel pag. 24. Con-

55

55 form og befaler, at om og paa Ægteskabs Løfter, skiønt de ere skriftlige, ingen Vidner efter Aar og Dag maa føres. Er der da et Aar forløben efter Ordene ere talte, maa ingen Vidnesbyrd føres, eller den som sigter, nogen Sag paaføres, naar han NB. dem benægter udi Lovens i 1ste Bogs 13 Cap. 21 og 22 Artikel, item i 1ste Bogs 14 Cap. 1 Artikel, og 6te Bogs 21 Cap. 3 Artikel, men i Særdeleshed Lovens 1ste Bogs 13 Cap. 21 Artikel.

Jeg siger NB. om han ved Beskikkelse eller i Retten vedgaaer det, da vare Ordene ikke gamle, men bleve ny. See Lovens 1ste Bogs 13 Cap. 21 Artikel, at forstaae om ærerørige Ord.

C.

Ærerørige Ord paatales til første Ting, efter Lovens 1ste Bogs 13 Cap. 21 Artikel.

Kan ikke anderledes forstaaes efter min uforbegribelige Mening, at naar Vidner ikke ere førte paa frisk Fod, og til første, eller i Mangel af et og andet, til næsie Ting, maa de ikke derefter føres imod den Paagieldendes BeD 4

56

56 nægtelse; thi det sidste Ord af Artiklen, som siger: Ellers skulde Vidne paa eens Mund ikke gielde imod hans Benægtelse, kan ikke anderledes forstaaes, end saaledes absolute at skal være meent, at foruden Vidne er ført til næste Ting skee kan, maa de siden ey gielde imod Benægtelse, men ellers vel, naar det skeer til næste Ting, og skulle det ikke være saaledes at forstaae, da gaves enhver Æreskiender dermed Frihed til at skielde og beskiemme hvem han vilde paa sin Ære, 1ste Bogs 13 Cap. 22 Artikel er at forstaae om Ord, som er gaaet fra een til anden, og som Løfter, der ikke er hørt af den Skyldige, men af andre, maa ikke føres efter Aar er forløben, see Forordningen af 5te Martii 1734, naar det ikke skulde gielde imod hans Benægtelse, da han derfor blev stevnet til næste Ting, og desforuden talte Loven imod sig selv derudi, og saaledes overbeviser og oplyser jo det sidste det første, at det har Ret og Billighed med sig. Og den næst efterfølgende 22de Artikel, som synes at skulle være herimod, kan derfor ikke være at forstaae, om hvad een har hørt af en andens Mund til nogens Æres Beskiemmelse, uden til anden Beviis udi Gields eller Arvs Sager, og deslige, at skal ikke efter

57

57 Aars Forløb, (som er at forstaae et Aar og sex Uger efter Lovens 5te Bogs 1 Cap. 4 Art.)

Føres nogen Vidne paa, hvilket og overeenskommer med næst her efterfølgende Post, om Slagsmaal og videre Bemeldende, og lad end være det forstaaes og paa Ord, som er talt til nogens Æres Beskiemmelse, da, naar den Sigtende derfor efter saa lang Tid kan giøre sin Benægtelses Eed derimod, frikiendes han efter Lovens 1ste Bogs 13 Cap. 21 Artikel.

Vil og nogen give Sag for Slagsmaal, Vold, Ran, og deslige, skal han giøre det paa frisk Fod, efter bemeldte 1ste Bogs 1 Cap. i Artikel, hvis ikke, haver sin Tiltale forbrudt, Dog Kongens og Herskabets Ret uforkrænket.

D.

Straffen, som Dommeren nødvendig bør forklare Vidner om, enddog det ikke bruges i Praxin.

For det fierde, efter at Dommeren har saaledes betragtet alle Ting, og befundet Vidnet at være Lovgild, saa at han antages, skal han i vigtige Sager kalde for sig hvert Vidne i sær, og en allene oplæse Eedens For-

58

58

klaring, med hosføyede Formaning til dennem at sige Sandheden, samt Advarsel og Trusel om de sværger falskelig, og bør Dommeren expres sige dem, hvad Straf der over slige i Loven sat er, nemlig at miste tvende Fingre, og Boeslod, og maa ey siden staae i Lov eller Tov med andre ærlige Dannemænd.

Det er ikke nok, at Dommeren forklarer Guds Straf, men det er snarere fornøden først, at forkynde dem den verslige Straf; thi det er ikke den evige, der afskrækker dem alle fra at sværge falskelig, men det er Frygten for deres tvende Fingre og den verslige Tort & c. som de have sig at forvente i dette Timelige strax paa deres Legeme, foruden og i Evighed at forskydes fra Guds hellige Ansigt, til evig ɔ: bestandig Pine og Straf baade paa Legeme og Siæl.

Men endog forklare dennem mundtlig, hvad om de trende oprakte Fingre, og de andre tvende nedbøyende betyde. Derpaa lade Vidnet love, at saa sandt Gud og hans hellige Ord skal hielpe, vil sige Sandheden, og intet deraf dølge. Vidnet siger saaledes: Jeg lovert at sige min Sandhed i denne Sag, og intet

59

59

at dølge, saavidt jeg herom veed, saa fandt hielpe mig Gud og hans hellige Ord.

Observation. Han kan, om der er mange paa engang, læse og forklare Eeden for dem alle, og derefter lade dem gaae ud, og allene tage eet for af gangen.

Siden med al Flid grandgivelig qvestionere og udhøre i Vidners Forklaring.

Observation. Procuratoren kan ikke forføre Vidnet med Qvestioner; thi Dommeren, og ikke han, skal tilspørge det, men Procuratoren kan proponere Qvestioner, da Dommeren med bevægeligste Ord fører det til den uforfalskede, Sandhed at udsige. Og efter han haver det forhørt, og i Protocollen ladet Vidnesbyrdets Forklaring indføre, skal han lydelig adspørge Parterne, hvis der videre eragtes nødig til deres Sags Oplysning.

Dog saa, at de ikke forfører Vidnet med noget vrangt og fordægtigt Spørsmaal, til at svare dertil andet, end hvad sandt er, og som overeens kommer med hvad de har vundet og forklaret tilforn. Men hvis Dommeren fin-

60

60

der et enfoldig Vidne til slige krogede Spørsmaal andet at have svaret, end som det forben har vundet, da skulde Dommeren igien paa ny forhøre Vidnet, og videre enfoldig examinere det, paa hvad som det har svaret til Parternes Spørsmaal, imod forhen giorte Forklaring, for at faae det igien til den rette og rene Sandhed ledet at udsige, til dets Saligheds Frelse, og Retten imod Løgn og Falskhed at fremme og befordre ved Sandhed, og derpaa Vidnet forløve ɔ: eller Frihed at maa gaae af Retten. Det heder og: Afskede Vidnet.

Sammeledes forholder han sig med alle Vidnerne, og er endda det beste, at han ey lader noget Vidne gaae fra Tinget bort, førend han har forhørt dem alle, paa det om de imellem skulde findes imod hverandre, eller den ene at have forklaret den anden noget, som han formodentlig kunde have forglemt, han da desbedre kunde udforske Sandheden, naar han hørte det imod den anden.

61

61 E.

Hvorledes Vidner kan forsvære sig uvidende, og Dommeren kan frelse dem fra saadan Meeneed?

Udi Eyendoms Sager eller Trætter kaldes Vidnerne Sandemænd. Sandemænds Bruge ere 2 Slags, 1) i saadanne Drabssager, hvor Morderen ikke vides. 2) I Markeskiels Trætter. Disse Vidner gisr først Forklaring, og siden Eed, Juramentum Credulitatis ɔ: at de ikke veed meere, eller rettere, eller sandere, end som de har forklaret. Det er og at legge Mærke til, at de skal sværge 2 gange først paa Steden, og siden paa Tinget, første Bogs 16 Cap. 13 Artikel.

For det femte, dersom der befindcs uvillige Vidner, som ere klare udi en Sag, efter den Tid villige Vidner ere først hørte, da forbliver Dommeren ved de uvillige Vidner, og anseer ikke de villige Vidner, (see Lovens 1ste Bogs 13 Cap. 16. 17. 18 Artikel), ikke heller ansees han for et Vidne, som nu siger et, nu et andet, nu bejaer noget, nu fragaaer det igien, de anføres for uefterrettelige Vidner, og

62

62

lades gaae bort. Men om det er forsættelig Bedrageri hos Vidnet, da straffes det, som et falsk Vidne. Iligemaade straffes ogsaa de Vidner, som kiendelig vidner Løgn, eller overbevises, at vidne falsk.

For det siette skal en Dommer for alting see derhen, at et Vidne ikke vidner sit eget skiøn, eller Meningen, hvilken Forseelse gaaer overflødig i Svang iblant enfoldige Folk, naar de bær Vidne, og dermed ey allene bedrager de sig selv imod deres Samvittighed, men og deres Næste udi sin Ret. Den Løn de derfor tilsidst faaer, er en bedrager og ligesaa urolig Samvittigheds og Saligheds Skrupel, som fordum vore katholske Forfædre, naar de betragtede deres Synder, og Pavens Prædiken imod hinanden.

F.

Det er et gammelt Spørsmaal, om de maa sværge imod hinanden udi en Sag?

Ja visselig Maa de tillades at sværge imod hinanden, og dertil er det er uryggeligt Beviis. Dommeren og Parterne veed jo ikke

63

63

forud, hvad enten de vil vidne med eller imod hinanden, men det veed man altid om Parterne, at de holder meest med sig selv; thi giorde de ikke det, da stevnede de jo ikke uretfærdig, besynderlig om den ene Part er bekiendt for (Dager ɔ: Aager & c.) saa man snarest vente, at han sværger i sin egen Faveur, siden han torde legge Sag an derfor, eller nægte det, som han blev søgt for.

Den Grund, som mange steder sig paa, nemlig, at Lovens 1ste Bogs 14 Capitel forbyder Eed imod Eed, som ikke er ret at fortolke Lovens rene og tydelige Mening, naar de vil applicere det her til alle Vidner, men rapolistisk; thi saa kunde der aldrig blive ført Vidner. Altsaa ikke ret overveyet. Thi der tales ikkun 1) om en Parts Eed imod Eed, 2) en Partes Eed imod Vidners Eed at føre, Hvilket aldrig maa tillades, og naar Vidner havdes, Parken da maatte sværge, behøvedes den Omkostning med Vidners Førelse jo ikke. Vidner imod Vidner er det foregaaende i 13de Capitel tydelig tilstæder. Ellers naar Vidner imod Vidner skal granskes, da skal Dommeren fornemmelig eftersee, hvilke af Vidnerne der ere villige eller uvillige, partiske eller upar-

64

64 tiske, saasom 1) om de ere een af Parternes aabenbare Avindsmænd, 2) om de ere i Slægtskab, 3) eller om de har været med i Gierningen, hvorom der skal vidnes, 4) eller hans meget gode Ven, eller kunde være, enten forhen forvundet, og befundet ustadige.

G.

Det er og et Spørsmaal: Om villige Vidner og maa vidne imod, mens allene med?

Loven anseer det lige meget, enten Vidner er med eller imod, den de ere villige. Men efter Fornuften eragtes billigere, at de vidner imod, end med. Dog ligger der Magt paa, at være agtpaagiven om, hvad det, er at vidne imod?

H.

Hvilken Parts Vidne stal først bære

Vidne, naar begge Parters Vidner møder?

Dens, som har først stevnet i Sagen, med mindre Vidnernes (Vidner er) kaldet imod

65

65

hverandre, og den sidste Citant kan beskylde den Førstes Vidner for villige eller avindsfulde; thi da bør de Uvillige først antages.

I.

Men om det saa skede, at den ene Part beskyldte den anden Parts Vidner enten for villige, avindsfulde, lovforvundene, for uærlig Sag, og beraaber sig paa saadant at bevise, maa da Dommeren forhøre Vidnerne?

Vel er det Billigheden meget liigt, at de eedelig af aflagde Vidnesbyrd ikke burde drives tilbage ved Vederpartens Beviisning om Vidnernes Villighed, eller Avindsfuldhed eller anden tillagt Last; thi baade lod det sig ansee, at den, som de havde paavundet, kunde ikke andet, end geraade i Folkets Mund Splid, og for Sagen holdes mistænkt, hvorfor det var Rimelighed, at Dommeren gav Tid til slig Beviisning at føre; men ikke destomindre er det lovmæssigere, at snarere forsvare, at Dommeren tilstæder de nærværende Vidner strax at

66

66 føres og afhøres, saafremt Beskyldningen over dennem ikke strax med samme, Paastanden giøres, bevises.

Eftersom Dødsfald eller anden Hændelse kunde undrykke Vidnerne før de Contra imod dennem kunde lovlig blive indkaldede, og derover en Mands Ret spildes. Saa kan ogsaa den, som fornam Sagen at gaae sig under Øyen, altid finde paa noget til Beskyldning og Udflugt i Sagen.

K.

Hvad er det da Loven siger, at ingen skal tillades at spilde andens Sag med ulovlig Beskyldning, med mindre han vil oprette ham sin Skade?

Det er det, at naar nogen beraaber sig paa Befrielses Vidner, eller Afbeviislighed at finde, eller vilde føre Imodsigtelsen, og derover erholder Delation, ey fører frem noget af paaberaabte Beviislighed, da, fordi han ved slig Delation forspildte og forsinkede Sagsøgerens Sag, skal han oprette ham hans Skade, den som har stevnet til Vidner, og ført endeel

67

67

Vidner, og vil siden føre flere Vidner, han har ikke fornøden at stevne de forrige Vidner med, fordi han fører vel ikke Vidner imod sig selv.

Men naar Contraparten vil føre Contravidner, da skal han stevne de forrige Vidner, i hvad Undskyldning han end foregiver; thi det er venteligt, at han med sine contra stevnte Vidner vil præjudicere de forrige Vidner, hvilket aldrig maa skee, uden de andre ere kaldte derimod, (see Lovens 1ste Bogs 13de Cap. 12 og 13 Art, Pag. 108. 109.

Hvad videre smaa Observationer kan der falde udi Vidnesbyrds Forhør, end forhen er meldet?

Dommeren tilstæder ingen at vidne skriftlig, som ikke er i Rangen af civil og geistlig Stand, han tilstæder ingen at vidne efter skriftlig Seddel inden Tinge, uden med saa Skiel, at han, som vidner, har selv skrevet det, og det selv for Retten oplæser. Han tilstæder ingen af Parterne, som engang har

68

68

hørt Vidner, at prolongere ɔ: forlænge og udsætte Sagen med ny Vidners Paaskyld, uden saa er, samme Vidner strax for Retten navngives, og end dette ikkun engang. Dommeren derimod forhindrer ingen af Parterne at søge Oplysning til sin Sag, med Spørsmaal at giøre, dvs. at forstaae, proponere Dommeren de Spørsmaal, Dommeren videre skal giøre til den, som sit skriftlig Vidne har indgivet, saa fremt samme Spørsmaal kan kiendelig eragtes, at geraade til Sagens Oplysning og Rettens Bestyrkelse; dog i al dette kan begge Parters Samtykke giøre Forandring, tillader Loven i 1ste Bogs 13 Cap. 4 Artikel, item 6te Bogs 7 Cap. 15 Artikel, og endelig den 7de Artikel.

Naar den, som stevnes, ikke prolongerer Sagen med Copie at begiere, eller med Contrastevnings Paaberaabelse, eller med at svare skriftlig?

Den ingenlunde, med mindre han nævner sine Vidner, eller Beviisligheder, som han siger sig at vilde, indstevne, eller for Retten

69

69

fremfører; dog vel jeg siger det, men ikke Loven: At naar den, som tiltales for nogen Sag, endda ey har stevnet Befrielsers Vidner, hannem, uden at nævne Vidnerne, kunde gives Værneting; men at en Sagsøger skulde vilde ved slig Vidners Førelse drage den Sigtende til hvad Ting eller Ret han selv behager, eller hvor Vidnerne vilde, seer jeg ingen Billighed til af Lovens Befalings, mindre har det nogen Grund i Fornuften.

M.

Det er og en vigtig Disput, om Vidner ey bør vidne uden for deres Værneting?

Efter (*) Lovens 1ste Bogs 13de Cap. 2 Artikel udtrykkeligen siger, at ingen er pligtig E 3 at

(*) Anmærkning: Følgende Sager drager fra Værneting, 1) 1ste Bogs 2 Cap. 5 Artikel. 2) 1ste Bogs 2 Cap. 16 Artikel. 3) 1ste Bogs 2 Cap. 17 Artikel. 4) 1ste Bogs 2 Capitel, 18 Artikel. 5) 1ste Bogs 2 Cap. 19 Artikel. 6) 1ste Bogs 2 Cap. 17 og 20 Artikel, item 1ste Bogs

70

70 at vidne andensteds, end til sit Værneting, dvs. hvor han holder Dug og Disk, er, hvor Hans rette Tilholdssted eller Bopæl er. Hertil vil ieg svare udførlig, og sige min Mening, Uden at præjudicere en andens, at saa fremt den, som kræves til Vidne uden for sit Værneting, er i Kongens Land bofast, eller der Har sit visse Tilhold, og ikke vil møde til andet Ting, end der han holder Dug og Disk, da bør han ey tvinges til, at vidne for et andet Ting og Ret. Men er han i Kongens Lande ikkun en Fremmed ɔ: i Lovens Sprog Giest kaldet, een som ingen Tilholdssted haver paa det Sted han nu er, da bør han møde til det Ting, hvor Sagen offentlig beskyldes for Rettens Fornægtelse, skal strax sit Dommer-Sæde qvitere, og en anden af Øvrigheden udi hans Sted anordnes; saa ere begge Artiklers Mening klar nok. Thi der er stor Forskiel paa en Bagtale og Snak, og en Beskyldning, som skeer for een og den samme Ret, hvorfor

Bogs Il Cap. 1 Artikel. 7) 1ste Bogs 2 Cap 21 Artikel. 8) 1ste Bogs 2 Cap. 24 Artikel

9) Alle Politie-Sager, see Forordningen af 13de May 1702, item 10 Martii 1725, pag. 35.

10) Alle Commissioner.

71

71

en saadan for Retten beskyldt Dommere ey bør klæde sit Dommer-Sæde, (see 1ste Bogs 5te Cap. 3 og 6 Artikel), førend han enten er erklæret, eller ved Dom frikiendt, efter Artiklernes egne klare og aabenbare Lydelse, see Forordning af 9 August 1735, 4 og 12 Artikel, item af 23 October 1700, af 19 Jan. 1734, 20 Martii 1676.

N.

Er en Dommere pligtig, at lade oplæse for Parterne, hvis om deres Sag er protocolleret, naar de det begierer og paastaaer?

Litt. B.

Ja visselig, og uden al Undskyldning, paa det om noget kunde være forglemt, det da strax kunde tilsættes, og Tingmændene derom efter Paaæskning kunde sige deres Sandhed. End videre, er Dommeren pligtig, at advare begge Parter, at de fremføre alle deres Beviisligheder, førend Sagen til Doms af Parten paakræves, eller af ham optages, og siden tilstæder han intet Beviis bag paa Parternes

72

72 Erklæring at føre efter den Tid, Sagen til Doms er optagen, med mindre den, som Beviis vil føre, giør sin Eed paa, at han samme Beviser tilforn ey var vitterlig, eller og, at han dem ey har kundet bekomme, (see 1ste Bogs 13 Cap. 27 Artikel). Dog kan og maa der søges Bevilgning til Documenter og Vidner at føre, (see Forordning af 31 Martii 1719, 5 Artikel, pag. 58.) dersom de ikke var ved Underretten, naar de vil føre Sagen indtil høyeste Ret; men Tings-Vidnet tages ved Underretten, deres Forum. Videre forklares ved Litt. C.

Vidner, som er lovlig stevnet, og har ladet sig forelægge tvende gange, og ikke møder til deres Værneting, efter tvende ganges Forelæg, at vidne deres Sandhed, om hvad de ere vidende, enten at have bort eller seet udi den Sag, de ere stevnte til at vidne om, da skal Dommeren dømme dem i Straf, (hvilken Straf-Bøder Loven kalder Faldsmaals-Bøder), efter Sagsøgerens Paastand til Retten, efter Lovens 1ste Bogs 13 Cap. 7 Artikel, og Forordningen af 3 May 1741, 1 Artikel, enhver at bøde til Kongen 10 Lod Sølv, og til Sagsøgeren 10 Lod a Lodet 3 Mark, er

73

73

10 Rixdaler ordinair, og skal Dommeren strax giøre Execution derfor, og hver Dag han udebliver, saa længe Vidnet eyer i Skilling, og dog skal det vidne, eller straffes med anden haard Straf, som af høyeste øvrighed bliver tilkiendt.

Og ellers hvad et Lod Sølv meere gielder i Værdie, maa Dommeren ikke forandre, efter 1ste Bogs 24 Cap. 11 Artikel. I hvilken Anledning en Dommer, nemlig Byfoged Sch*** i Christianstad paa St. Croix i Vestindien, lod sig forlede efter anførte 11te Artikel, som siger: Bøder i Sølv ɔ: er saa meget, som Sølvet er værd, til at dømme, betale efter den Priis. Et Lod Sølv gielder i Vestindien, nemlig 5 a 6 Real, hvorfore han maatte bøde nogle tusinde Rixdaler.

(Men naar Dommeren giør denne Afsigt i Protocollen, siger eller specificerer den ikke derhos, hvad enhver skal tilkomme af disse Bøder), som dog jeg vel meener skal forstaaes, enten til lige Deling, eller Kongen den to tredie Deel Part, og Sagsøgeren den eene tredie Deel Part deraf, eller om det skal forstaaes efter Lovens 1ste Bogs 24 Cap. 4 og 5 Artikel, og deles i trende Parter, til Kongen,

74

74

Sagsøgerens og Husbond, med mindre de efter samme ovenmeldte 1ste Bogs 13 Cap. 7 Artitikel kan og vil sværge det, at de veed intet om Sagen, eller efter samme Cap. 25 Artikel lade sværge deres lovlige Forfald, saa skulle de dog forelægges derefter til, at møde næste Retsdag, hvis de da udeblev endda, da mere straffes, end at bøde fornævnte 10 Rixdaler; thi maaskee Parten legger dem ud for dem, og Faldsmaal blev, som ovenmeldt, for lidet, over den, som saadan er Kongens Lov og Bud uhørig, til Sagsøgerens Rets Spilde og Ophold.

Litt. O.

Om i en Sag, naar den er optaget til Doms, maa derefter af Parterne indgives, eller af Dommeren imodtages noget Brev eller Beviis, som ikke tilforn har været at bekomme? Vid. Litt. C.

Ney ingenlunde, uden med saa Skiel, som ved Litt. B. er anført, eller og begge Parter ere enige derom, da det og synes billigt at kunde og burde skee; men ellers derimod har

75

75

de sig samme Breve og Beviser reserveret ved eller i Appellationen i Overretten at indgive og paatale, skiønt Overrets - Dommeren ikke maa dømme derefter, naar Underrets-Dommeren ikke har først paadømt dem; men det kan hielpe ham saa meget, at han kan faae Sagen henviist til ny og lovligere Behandling.

Ligeledes kan ingen Vidner tillades at føres, naar Dom i Sagen er afsagt, med mindre Citanten giør Eed, at han ikke vidste af de Vidner tilforn, derimod, saa snart han har aflagt Eed, maa han føre alle de Vidner han kan faae, omendskiønt Sagen baade ved Hiemting og Landsting er paakiendt, da dog kongelig Bevilling derpaa maa tages, naar de skal bruges i høyeste Ret, efter Lovens 1ste Bogs 13 Cap. 27 Artikel, som er at see her for hos Litt. B.

Videre er fornøden at observere og iagttage de herefter følgende extraherede Poster, af Loven gjorte Forklaring, fil enhvers Efterretning.

76

76 20. Capitel.

Hvor længe klare Sager maa staae ved Retten inden Dom falder.

Maa en Dommer ey optage alle Sager i 6 Uger til Doms?

Ney vist ikke, disse følgende kaldes i Loven

extra Ret, summarisk Ret, kort Proces, Gieste-Ret, 1ste Bogs 24 Cap. 17 Artikel, i Søefolks Trætte, 4de Bogs 8de Cap. 11 Artikel, Told-Confiscations, Consumptions, Gieste-Ret, Politie-Sager og DuelSager, 6te Bogs 8de Cap. 11te Artikel, om strandet Skib og Ladning, Forordningerne af 31 December 1700, 7 May 1701, 21 May 1705, Krigsret ved Søe- og Land-Etaten. Disse Sager at anlægge bruges Aften-Varsel, og det er nok.

Naar de ere udagerede skal Dommeren inden tre Nætter og Dage give Dommen fra

77

77 sig; men forher har det været, at naar begge Parterne kom for Retten, da skulle der være dømt i Sagen inden trende Solemærker, fra den begyndtes i Retten, og det er Lovens rette Forstand. Loven siger om andre Sager, at de maa ikkun optages i sex Uger, det sees af F. 2, Reces 5, hvoraf 1ste Bogs 5te Cap. 8 Artikel er taget, at den sex Ugers Dagen skulle være paadømt, som er klare, saasom underskrevne (*) Sager.

2.

Maa Dommeren henvise Afregnings. Sager og Liqvidationer til uvillige Mænd, eller i andre Sager?

Ney! han maa ingen andre Sager henvise til Mænd paa Landet, end naar Sagen

(*) Hoved-Samdrags dvs. Contracter, Haandskrifterɔ: Obligationer & c. men nu forklarer vore Dommere sig saaledes: De siger sex Uger maa Sagen staae under Krumspring dvs. Ventilation, saa optager de den til Doms, dertil har de, siger de, sex Uger. Men mærk, er ikke dette tolv Uger, og Loven siger tydelig sex Uger, saaledes har de i flere Tilfælde fundet vrang Forklaring, saasom over danske Ord, der ere bedre end Latinske.

78

78 med vidtløftig Underregning er behæftet, og da, naar han har først kiendt paa, hvad som enhver Part skal tilsvare, remitterer han den til Afregningsmænd, som Summen kan udregne, naar da den Udregning igien for Retten igien indkommer, dømmer han den endelig, og Nams Dom. Ligeledes, naar en Arrest eller Forbud kiendes ulovlig.

3.

Men naar en Arrest etter Forbud kiendes ulovlig, maa han lade uvillige Mænd taxere Spot og Skade, og saa med allerforderligst kiende paa den ganske Sag, til fuld Endskab og Execution?

Dommeren udnævner strax af Retten, Mænd, som Regningerne i Gields eller Regnskabs Sager sig skal foretage, ligesaa udi Aresters Sager og Proces, og i alt see derhen, at Sagen af al Muelighed kan befordres til Endelighed, og Processen forkortes 1ste Bogs 5te Cap. 7 til 12 Artikel, for Omkost-

79

79

ninger paa begge Parters Side det meeste mueligt være kan, at menagere ɔ: formindske.

21. Capitel.

Hvilke Sager af Adelens, af Underdommere maa paadømmes.

Hvorvidt Underdommeren maa dømme de caractiserede Adelige, eller Grever og Baroner?

grever ɔ: Jarler skal møde, eller lade møde for Hiemtinget, til Tingsvidners Erhvervelse, men ikke til Doms, Lovens 1ste Bogs 2 Cap. 25 Artikel.

2.

Landsdommerne maatte ikke dømme paa Grever og Friherrernes Birketings Domme, mens vel paa deres Tings Vidner efter 1ste

80

64 Bogs 6te Capitel, 11 Artikel, deen Skalkhed, som derved kunde og blev beklaget, ophævede høylovlige Konge, Kong Friderich den Femte, ved en Forordning af 10 April 1750.

3.

En Fange kan ikke skyde sig fra det Steds Ret, hvor han er greben, uden Proprietairen hans Huusbond, eller en heel Byes Magistrat affordrer ham, og da skal de først lade ham høre Vidner mod sig paa det Sted af dennem derfra, hvor han er grebet, og siden lade dennem hannem affordre, og qvitere for ham, samt give deres Forpligtning, at de Sagen ved hans eget Værneting imod ham skal lade udføre og exeqvere, og det skal skee ved Sagens Begyndelse fra det Sted han er først greben, efter Lovens 1ste Bog, 2 Capitel, 24 Artikel.

4.

Spørsmaal, om en som er stevnet til sit Værneting, maa contra stevne den anden, som har stevnet ham for samme Ret, omendskiønt det ikke er hans Værneting, og sætte i Rette paa hannem?

81

81 Ja visselig, naar det er i en Sag, og da skal Dommeren dømme paa ham, endskiønt det ikke er hans Værneting, see 1ste Bogs 2 Cap. 23 Artikel.

5.

Naar Bonden eene skal stevnes, da er den Sag ikkun om Markeskiel, men er der anden Sag, Godset vedkommende, da skal hans Husbondes Fuldmægtig for Godset stevnes tilligemed, see 1ste Bogs 4 Cap. 13. 14 Attikel, item 5te Bogs 10 Cap. 3 Artikel, 1ste Bogs 2 Cap. 18 Artikel det bevises.

6.

Kan Høyesterets Stevning ikke ophæves?

Ney, ikke uden Vederparten tillige skriver paa Stevningen, ar han er fornøyet, og ønsker denne Sag maatte allernaadigst være ophævet, og fri for at blive paaraabt, 1ste Bogs 4 Cap. 33 Artikel, hvilket, som anden Ansøgning, indgives i Cancelliet i Betids. Men dersom Citanten udebliver af Høyesteret, og den Indstevnte moder, naar

82

82 Sagen efter dens Tur paaraabes, da skal han bøde 80 Lod Sølv, eller 40 Rixdaler, førend han faaer Lov at tale eller giøre Saggivelse, 1ste Bogs 3 Cap. 16 Artikel. Ligeledes i andre Retter, møder den Indstevnte og Sagsøgeren, kan han lade tilføre i Tingbogen, at han mødte, og ikke den anden, og siden er han fri for videre i den Sag.

7.

Efter Aars Forløb maa ey Vidner føres paa Ord, men vel paa Gierninger, efter Lovens 1ste Bogs 13 Cap. 22 Artikel, endog det synes at stride imod forbemeldte Post hos Litt. D. og det kommer overeens med den, der næst foregaaende Qvestion under tredie Post, om Dommerens Observation imellem dets 22 Artikel og næst foregaaende 21de Artikel med videre, see derhos Litt. A.

8.

Benægtelses Eed maa ikke paalægges eller imodtages, førend Dom i Sagen gangen er, med mindre Dommeren allerede har dømt til Eed; thi Parternes hverandre paalagde

83

83

Eeder, som i de gamle Love kaldes KostebodsEed, afskaffer Lovens 1ste Bogs 14de Cap. 4 Artikel, ligeledes Tyldter-Eeder, 1ste Bogs 14 Cap. 8 Artikel, Forordningen af 5te November 1723, 1ste Bogs 12 Cap. 4 Artikel, 1ste Bogs 13 Cap. 8 Artikel. Og den som Eed vil, eller er tildømt at aflægge Eed, skal stevne sin Vederpart til at høre paa det han aflægger Eed, eller og, efter Forordningen af 5te November 1723, stevne Sagen for Oberretten til Confirmation.

9.

Dersom Vidner hverken efter Stevnemaal eller Forelæggelse vil møde at vidne, da bliver de dømt paa sit Faldsmaal efter Lovens 1ste Bogs 13 Cap. 7 Artikel, og Forordningen af 3 May 1741, i Artikel. Og endog skal Vidnet stevnes, nemlig om det ikke indkommer til Underretten, da til Landstinget at forklare sit Vidne, sær i Ære og Livs Sager, under Straf med 10 Rixdaler til lige Deling for Sagsøgeren og Hosbonden. Er ingen Hosbonde, da er Kongen Hosbonden; det synes ellers, at Artikelen vilde sige, at hver af dem skulde faae 10 Lod Sølv.

84

84

Men det kan ikke skee til Høyesteret, denne forbemeldte 9de Post har saavidt Conference med det, som næst efter Litt. B. følger, af de forhen forgiettede Poster.

Ellers ere der tvende Poster, hvorfor Vidner, som ikke har vildet vidne for Hjemting, maa stevnes til Landstinget, som dog forhen er ommeldt tildeels.

1) Naar Vidnet ikke har vildet møde ved Hiemretten dvs. hans Tægteting.

2) Naar Landsdommeren befaler, at Vidnerne i Ære- og Livs-Sager nærmere skal examineres.

22. Kapitel.

Om Tydelighed for de/ der studerer Lovkyndigheden.

Dette var de lovlige Formaliteter, som Dommeren har at agte paa. Vil nogen sige, at det er for kort, dertil svares,

85

85 ja! dette er vel kort; men da jeg ikke vil mænge det eene i det andet, og dette egentlig er sigtet for at vise en Discipel, hvad en Dommeres Øyemed er, eller rettere skal være, efter Lovens Forskrift, og Lærlinger ey kan være Procuratores, førend de først har lært det, og de ikke kan lære paa engang alle Reglerne»

2.

Derfore giver jeg Juristernes Forhold ud, ikke i et Verk, saasom andre for mig allerede har giort det, og om jeg da ville følge dem, var det mere at belee, end til nogens Underviisning.

3.

Her giver jeg kortelig en Dommeres Regel, ikke just for at lære gode Dommere noget, men for dem, som vil tænke ret om Dommen, og begynde at lære, hvad der er Lov, Formalitet, Formaal, Maade, og den sunde Praxi.

4.

I det forrige har jeg givet dens øyemed, som vil applicere sig til dette Studium,

86

86

samt med hvad for et Sind eller Naturel han bor være af, som vil give sig hertil.

5.

I det andet Verk viser jeg Procuratorers Skyldighed for Gud, sin Næste og sig selv. Men der faaer jeg mere Leylighed til at vise, hvor lovstridig Formaal ud- og anvendes, og den saa kaldede Praxi dvs. Erfarenhed bruges til at forvilde og spilde de Ulovkyndiges Ret.

6.

Dette, som er det tredie, og om Dommere, for og at handle noget derom, at intet, som hører til en complet Ret, skal være borte.

7.

Hvad der ellers er at sige om den romerske Ret, nemlig, at den er vidtløftig, det samme kan man og sige om den nu værende Danske; thi den bestaaer og læres ikke i en liden med Latin opfyldt Bog, ey heller i Loven eller Forordningerne selv, (uden saa er, at Skikke og Formaal tillige forklares tydelig og reent, see videre i de udgivne tvende Afhandlings-Dato), dog den er deri, undtagen de saa kaldede Skikke, dem Juristerne kalder Praxis, hvilket først, om Hoved og Naturel er dertil, mag erfares, da Loven selv i 1ste Bogs 1 Cap.

87

87

2 Artikel ganske vil have sligt afskaffet, er der desverre opfundet meget, som af Loven besmykkes, det en Retsindig bør tage sig i Agt, for ikke at komme i Vane med Uredelighed, og siden blive ham til en Natur.

8.

Giør ingen Dommere Nar af de, som gaaer i Rette, efter det, de læse i Loven, (saaledes gik det til i gamle Dage). Da kunde enhver gaae i Rette for sig, naar han har Tid dvs. eller kan Dansk, men desverre, skriver og taler de ikke efter Formularer, og saa urimelige mange fremmede Ord; thi Dansk belees de for, da siger jo Fortalsmænd, i sær Dommerne: Tag en Procurator an, med meere, som siden skal vorde bekiendtgiort, og til Dato af Tingtrækker har været det Almindelige ubekiendt.

Om jeg skal efter dit Behag,

O Gud! og engang dømme Dit Folk, da lad mig i hver Sag, Hvad Ret er ey forsømme.

88

88. Giv mig Forstand, at skiønne Paa

Retfærdighed og Naade,

At jeg den vel uddele maa,

Vedkommende til Baade.

Lær mig din Lov, at læse saa,

Og Kongens Lov besidde.

At naar jeg skal for din Dom staae,

Jeg da kan Naade finde.

Lad Venskab, Gave, Had og Frygt Mig ey fra Retten bøye,

Saa bliver ingen undertrykt.

Som Retten kan fornøye.

Af

Dasilag drape Agiætmaal.

Et dette i et kort Begreb en Dommeres hele Formning og Beskrivelse, og det, som hans øyemed og bestandig bestemte

Forhold skal være.

1

Opdagelser

til

Brendeviins-Laugets

Opkomst og Floer,

med samt

de smaae Kiøbstæders

og

Kroernes paa Landet.

1.) Foreenet med det gandske Riges Velfærd.

2.) Told-Intradernes Formeerelse.

3.) Kiøbmands-Tallet og Danske Skibes Mængde at faae fordoblet.

4.) Om Korn-Tyven i Dannemark, Aarsagen til den dyre Tiid.

5.) Aarsag til dyr Tiid i forrige Aar.

6.) Dito om Smørret.

7.) Svar til de, som har skrevet for Præsterne.

8.) Om Comoedie-Huusets Nytte.

9.) Om Bryggerne.

10. Svar til Hr. Philopatreias paa hans 2den Deel.

Trykt hos T. L. Borups Efterleverske, boende i store Helliggest-Stræder.

2

        

3

Allernaadigste Sr. Dan!

Jeg har allerunderdanigst i de' trende trykte Deele viist, hvor Danmarks Korn - Tyv er, og, at det er ikke Udførselen der giør det; thi, seer jeg til Tydskland, nu har de Fred, og altsaa bedre Tider end vi kan give, seer jeg til Norge: da kan vi ikke vedligeholde dem, og hvor skal da vores Korn blive af, et Steds maa det dog blive; efterdi, at Danmark i Fordum var Folkerigere end nu, og dog ikke saa stor Mangel, alleene i Kong Snits Tiid, til Sverrig kan det jo ikke blive føert; thi enhver Skipper ved Ud- og Hiemkomst skal bevise hvor han har

4

4 losset, uden at man vilde sige: at Told Beterne var ligesaa gode som Skipperne og Kiøbmændene. Men kan vi ikke vedligeholde vort Norge; hvad skal da bevege os til at føre det til Sverrig, og hvor skulle det være bleven af, fra sidste Mikkelsdag? det er paa Laderen og Oplags-Lofter; her føres Daglig noget til Kiøbenhavn, men hvorfor kan det ikke forslaae. Min Konge har allernaadigst tilladt mig at sige min Sandhed:

Brændeviins-Mændene svier det op; her er over 100de Brændeviins-Mænd, og deres Pander er aldrig kolde.

Allernaadigste Konge:

Det et ikke nok, at de opbrænder Rugen, som Landet skulle have til Brød, og hvad over blev, til at handle med, og da havde Landet sine egne Fordeele; men det giør dyr Tiid paa Øl og Gryn; thi det er vel bekiendt, at til deres Mæskning bru-

5

5

ger de Øl, og Øllet er af Bygget, og da fattes endog Bygget til Gryn. let førtes Udenlands, faa vandt dog landet derved; men nu ødes det til Overdaadighed i Landet, og dog kan den Fattige hverken faae Øl eller Brød.

Det er ikke allene denne Post at landet og den Fattige taber, men her til en stor Deel Brænde, og Pengene derfor gaaer Udenlands; ligeledes hielper samme til dyrere Tid paa humle fra Tydskland, som dog groer her i Landene og mere kunde groe. Paa Brænde giøres alleene dyr Tid paa nærværende, men endog i tilkommende Tiid, saasom de maa have Brænde i hvad det skal koste, og de andre deraf animeeret til, især de næst Kiøbenhavn, at hugge Skoven og at opskiære Tørven.

Allernaadigste Konge:

Jeg skriver ikke af Animosite imod dette Laug, men af Kierlighed til Landets

6

6 Velgaaende, af en nøie Undersøgelse og Praxi i dette, i denne korntyvs Hemmeligheder, at blotte og legge for Dagen, for at de bedre oplyst kan schucere derover, og maaskee træffe des Aarsag bedre end jeg, siden jeg er den første: der troer dette er Korn Tyven i Danmark og Norge, og en af Hoved- Aarsagerne til dyr Tiid.

Finder det Naade for Deres Majestets Allernaadigste Grandseende og Allerhelligste Øie: at reent afskaffe alt Korn-Brændevin, i Deres Riger og lande, da haabes, at fra den Dag af, vil Priiserne paa Torvene vist falde, og faa i andre Deele. O! hvad Ære til Gud og Tak til Landets Fader, af de Fattige: de Rige har aldrig nogen Nød, og altsaa veed de ikke af enten der er dyr eller god Tiid til; thi den som intet fattes, kan ikke finde nogen Slags Mangel. Den Mætte ved ei hvad den Hungrige lider.

Men for at alle disse BrændeviinsBrændere, som nu er i Kiøbenhavn, i de

7

7

smaae Kiøbsteder og paa Landet, kaldet Kroemænd, alle og enhver derved ikke skulle blive brødløse og fattige, da, om det saa for Kongen synes got, kunde de samme nu er: baade her og der, privilegeres i deres Livstiid alleene at maatte selge Brændeviin, jeg meener Rom, og hverken Viinhandlere eller andre saadanne deslige, ikke heller paa Salerne i Kiøbenhavn, det synes at naar de kunde have Potten for 4 a 6 Skilling i Vestindien, de kunde vel leve saa got deraf, som nu dette Brændeviin; og der til at vise det nærmeste, vil jeg allerunderdanigst give mig den Friehed at forestille et allerunderdanigst Forslag.

En Galn nye Rom i vore indisk Eilande, sælges almindelig for 14 Skilling undertiden ringere og undertiden for 16 Skilling, og om det end var 16 Skilling, saa er det dog ikke meere end 8 Skilling Potten. Nu bespiser vi heele Nort America, og en stor Deel af Engeland med vor Rom, og vor Rom er næsten den beste i heele Indien; thi den flyder oven paa Olie, og det er Kien

8

8 betegnet paa Rommen, at naar den er god og haver sin rette Kraft, da skal den flyde oven paa Olie. I Engeland er det saaledes: at de maa drikke Rom, udføre KornVahre og handle ud og ind dermed, og derfor kan de have meere Korn til Udførsel, end vi, der opbrænder det i Landet.

Skulle nu al den Rom som brændes i vore Vestindiske Eilande blive allernaadigst destrikte befalet, at med dem skulle ligesaadanne som med Sukkerne omgaaes, at den absolut skulle føres her hiem til Danmark, Norge og Holsteen, og Kongen tog alleene 2 Skilling pr. Potte i Told, tør jeg alle Tider være vis paa, at Kongen der efter kunde faae en større Told, end nu det er 15 Mark Accise af Tønden, jeg meener om det gaaer troelig til i Toldvæsenet, som ikke burde at tvivles paa, og ikke at tale om meere.

Ingen burde heller at have Friehed til at destilere den om til Aquavit, uden alleene de førbenævnte Brændeviins-Mænd.

9

9 Men for at forekomme, at Rommen ved denne Aftræk i Vestindien ikke skulle stige høiere, da kunde maaskee en Kongelige OrDre udgaae til Secret-Raadet, at i Martii, som de setter Landets Priiser, maatte det blive observeret, at Priiserne paa Rommen ikke blev høiere end den nu som meldt er.

Man troer nok i Dannemark, at her kommer ingen anden end saa kaldet gammel Rom, og at den følgelig er altsammen gammel, i Følge en allernaadigst Forordning, men jeg kan vidne, at dersom vi ikke skulle faae Rom, førend den skulle blive gammel i Vestindien, saa fik vi den aldrig; thi den er sielden ældre end fra Stilen og sendt om Bord, om den end med Farve er farvet og giort noget brun; thi saaledes vil en Deel Folk narres, og paa den anden Side, forsikrer jeg, at det giør os ikke lidet Skade, og Gavn for Engelsmanden og andre Nationner, at vi ikke fører den hiem, fordi den er ung, paa Reisen bliver den for arbeidet, og bedre en den vi har i Vestindien.

10

10 Saa hindrer det og meget, for vore Kiøbmænds Skibe; thi naar det kommer dertil, vil jeg haabe at der kan behøves at sendes Aarlig dobbelt faa mange Skibe til vort Vestindien som nu, monne det ikke er landet tienligt, at vore Kiøbmænd og Matroser tiener det de kan tiene, jo! det er Begyndelsen til Rigets Lyksalighed at have mange Skibe i Søen; og vi har her en stor Leilighed, vi kan føre det heim og siden ud igien, og forskaffer det strax dobbelt Vinding og nye Nærings Veie, og til et Beviis, at Søe-Handelen er os saa vigtig, da siger Skriften: dine Kiøbmænd ere Fyrster, dette er ikke at forstaae: at de vare Regentere, men at de havde Kongelige Rigdomme, og naar Landet har Rigdomme, saa kan Kongen al Tiid let faae Penge; men hvor hellers.

Naar et Land og Konge-Rige, og LandsRigdomme og Lyksalighed beskrives i Skriften, da berømmes det især af, at det haver Handel og Vandel.

11

11

Men nu har jeg sagt hvad Rommen koster, og fremdeles maatte koste os i Vestindien; jeg har fordristet mig til at berøre om 2 Skilling af Potten i Told, af Aarsag, a) at ingen skal kunde behøve at stiele den ind, og derved enten besnilde Kongens Told eller selv resicere at miste deres Vahre, b) for at baade de Handlende, og de som skulle og maatte udsælge den, kunde begge derpaa have saa megen Fortieneste, at de kunde handle og tillige leve deraf, foruden Bedragerie, jeg meener Told-Svig, og de andre at vande den, eller sælge Vand for Rom. c.) Ut Rommen aldrig maatte sælges til dyrere eller høiere Priis her, end i Mark Potten i de høieste.

Og end videre: for at forekomme noget Slags Vand- Bedragerie med Rommen a) Skulde al den Rom, som Groseererne i Fadeviis solgte til Udsælgerne, prøves og holde sine 9 a 10 Grader. b.) Den Rom VærtshuusMændene udskienkede, maatte aldrig holde ringers end 6 a 7 Grader, og der efter kun-

12

12

de Polietiemesteren dømme, naar Klage kom at Rommen var for svag; thi det synes at kunde have udfordret denne Opmærksomhed, over vore Danske Kornbrænderes BrændeViin, som især Landsbye-Kroerne, er nærmere Vand end een Spiritus. Men det er Synd at brænde Kornet.

Jeg vil ikke haabe, at nogen vil falde paa den Udflugt, at forsvare, for at conservere vort Korn-Brændeviin: at der ville ikke blive Rom nok til at holde Danmarkes Riger med, der til svarer jeg jo, thi ikke den 1000de Deel kommer her hiem, og der lades mange Skibsladninger, jeg siger store Skibsladninger, hvilken Rigdom, Fordeel og Vinding fremmede nu tager, maaskee at vores ikke kan have dem for at efterleve vore Love, jeg mener Told-Love. Jeg kunde sige meere om de Udenlandskes Fordeel her af, men det maa bie at høre til et andet Værk; her i vil jeg alleene Viise Danmark at handle med deres eget, og deres egen Fordeele, som de nu lader andre Riger være store og rige af. Saa vi kan nok vedlige holde Dan-

13

13

marks Lande, men om det som nu kan haves, skulde ikke kunde udstrække sig til at formeere alle vore Kiøbsteders Skibe, saa vides og Middel dertil, som i det Værk, om de smaae Kiøbsteder skal tydeligere blive beviist, at vi kan have og faae 100de gange saa meget meere Rom end vi nu haver.

Ville nogen falde paa at sige, at herfor blev Rigets Penge Udførdt, der til svares nei, slet ingen; thi vil vi ikkuns beflitte os paa de Fabrik-Vahre, saasom linnede Sirtser, Jern Tøi og friske Føde Vahre , da har vi her et Sted, at afsette dem med Vinding og stor Fordeel, og vi behøver jo at faae dem afsat, videre kan vi vinde paa disse, samt paa Thee, Sirtser, Sukker, Porcelain & c. vinde noget anseeligt paa Over-Rejsen dertil, jeg meener paa Madera.

Følgelig udførte vi ikke Penge til at hente Rom for, men vi hentede den for Profitten af vor Handel, og Rugen, som nu bliver saa unyttig, snart at sige af opbrændt,

14

14

her i Riget, fik vi lettere til Brød for vore egne, og kunde derved Føde de som nu fødes af os i Holland, og mange Fabriker, samt til at handle Udenlands med, naar vore Mageziner og Folket først var forsynet, og da fik Riget en reen Vinding af Korn-Handelen, det heeder nu: at det er og bliver udført, men viis den første, som har udført noget i Aar, og dog er Rugkiøb saa høit og dyrt, at det neppe kan faaes at kiøbe, alleene her, at oplegge til Brændeviin hos en Deel; hos en anden Deel, som benytter sig her af, glemmes det for at prange med, enten her eller anden Steds, efter som Tiden vil føie sig; thi nu saa længe den norske Murmester har lagt Broe for dem, er det vel troeligt, at de lader som de har intet, for ikke at blive bekiendt for at være de, som lukker deres Øre til for den Fattiges Skrig for Brød; men til Sommeren skal vi faae at see, at Danmark er et Kornrigt Land, og et Land, som er Ynde værd, et Land som har Guds ynde, et fedt Land som ikke noget andet skal overgaae, og som ved en sund Husholdning kan ikke alleene

15

15 føde sig og sine egne Undersaatter rundelig, men endog hielpe andre.

Feilen er hos en stor Deel, at de vil ikke arbeide, men de vil fedes og giødes, de vil ikke være Orvsomme men for hastig Rige, det maa komme fra hvor det kan tages, og denne Last har vi faaet Udenlands fra, med en Deel andre udenlandske store Folk og Moder, som vore gamle danske nøisommelige Forfædre ikke vilde befatte dem det ringeste med; man seer nu, at det ene Laug undertrykker det andet, og hvor for skulle de ikke det siden det er Moden , og den ene Laugs- Broder er en Ræv og Fiende imod den anden. I hvilket Laug, giør nogen sig en Ære af i disse Tiider, at være Dansk, hvo vil ikke Heede, at han enten er en Tydsk eller en Frandsmand.

Vil nogen indvende at dette Korn- brænder-Laugs ødeleggende Privilegio ikke kan ophæves, for de Indtrader samme i disse Tider er Kongens Dressel til, der til svares: de indbringe anseeligt, de giør dyr Tiid og Man-

16

16 gel paa Brød i Landet, hvilket Onde giør Kongen i andre Deele, ligesaa meget og større end det mindre Tab, det jeg en anden gang skal vise om fornødent giøres, saa taber og Landets Handel derved, i saa høi en Grad som man aldrig skulde forestille sig, uden at man kan regne, og alt det Landet i Almindelighed taber, det taber Kongen og, er Undersaatternes Nærings Veie ødelagt, hvor skal de da kunde skatte; men er deres Handel levende, og de er rige, saa er Kongen og rig, og de kan bedre giemme Penge end han, hans største Casse er best forvaret hos de Formuende Undersaatter, helst naar de kan og maa have Leilighed til at blive Formuende.

Og det er Kongen ligemeget, under hvad Navn at Skatten kommer ind i Dresselet, naar de kuns kommer der des overflødigere, @ og for Landets Gavn og Rigets Indtreffe des Rige, paa denne Maade beqvemmere end paa den første.

Og for at hverken Kongen skal tabe i sin Casse, eller Folket have Mangel paa Bræn-

17

17 deviin, jeg meener Rom, for ligesaa got Kiøb, som de nu har det, om ikke lettere, derfore haver jeg forklaret mig saa vitløftig, og tydelig viist begge, at være Grundet paa rimmelig Muelighed.

Anmærkning:

Jeg maa ellers erindre, at hvo som vil forstaae dette Værk, kan og maa nødvendig læse det Skrift Junior Philopatreias kaldet, hvoraf jeg har taget dette, og videre har oplyst det, som mig synes der manglede.

Det allerede om Brændeviin forklarede, kunde være tydeligt nok, men for, at en og anden skal ikke tage Aarsag til, at sige: at her er trykt Ord og Bogstaver, uden at sige noget dermed, som det siges, om første Fortsettelse af Philopatreias, da vil jeg endnu forklare mig tydeligere, helst for at det ikke heller skal tænkes, at jeg vil have Folkets NæringsVeie forandret, dem til Skade, nei: det er mig til deres bedre Flor om at giøre, som jeg nu vil vise:

18

18 Nu kiøber de Rug, Hvede, Malt, Øl, m, m. saa dyrt som bekiendt er, der af skal de give 15 Mark i Accise pr. Tønden, skal der nu ikke skienkes for mange Skillinger, førend at de 15 Mark samles, dernest, uden at de faaer nogen Fordeel at see.

Naar de nu fik Rommen for den ommældte Priis, og derfor kan og bør de at Have den, nemlig: Indkiøbet i Vestindien er

6 Skilling, 2 Skilling til Told og en Skilling til Fragt, det er i alt 9 a 10 Skilling Potten kan koste dem her i Byen, saa kan de forsette den fra de ommældte 9 til 6 a

7 Grader, følgelig en reen Gevinst paa hver Pot Rom de udselger, kan være 12 a 14 Skilling, det jeg er forsikret paa, at de ikke i disse Tider kan fortiene paa Potten af det de selv brænder.

Saa sikulle og Kiøbenhavns BrændeviinsMænd, allene være berettiget til, at heraf destilere Aquavitter, hvor til Rommen er langt bedre, og giver desuden fordeelagtigere af sig,

19

19 end Korn - Brændeviinet, ikke heller er den saa vanskelig at destilere som Korn-Brændeviinet, thi det er saa hastig til at blive sveen.

Det store Huusrum, som BrændeviinsBrænder nu skal nødvendig have til Værket, Koestalde, Foering og Korn-Oplaget; af det Huusrum kunde de da og trække noget get anseeligt af i Huusleie, og Huusleie derved blive lidt ringere for fattige Folk. Denne Ureenlighed, blev da Staden tillige frie for, Dog ei, vi behøver sød Melk.

Anmærkning om nogle Aarsager i dette Aars dyre Tiid.

Jeg veed ikke om nogen anden for mig har anmærket, at Russerne i forgangen Aar, laae her og opkiøbte mange Ting, at benævne dem er umueligt; men mon ikke det, er og en Deel til denne dyre Tids Aarsag.

Om Smørret. .

Jeg hører de fleeste at give Smør-Kiøbet Skylden, af Qveg-Sygen, at have sin Op-

20

20 rindelse; men jeg har mærket langt andet, jeg har mærket, at naar Qveget har været i ønskeligst Flor hos os, har enddog Smørret været alt for dyrt, dette har da en anden Aarsag end Qveg-Sygen; monne Aarsagen dertil ikke være denne: at i disse Tider drikkes Thee og Caffe i alle Stænder, og meere deraf end af Allet, eller dog Allet tillige af somme, til Thee bruges Melken søed, og altsaa er den Fløde til Smør dermed borte; til Caffe skal absolut haves Fløde, hvor meget Smør kunde ikke kiernes af den Fløde, der saaledes ligesom unyttig fordøies, og hos en Deel kan det med Sandhed siges: at det spildes.

Svar til nogle af de som haver skrevet Forsvars-Skrifter for Geistligheden, og derved blottet dem meere en Philopatreias selv.

Til 1ste Person.

Den Autor til Brevet, til en høi Herre kaldet, bør jeg efter den Pligt, som

21

12 kigger alle paa, nemlig: at være høffelig, erindre dem at læse gode Skrifter, og helst lade nogle af sine sund fornuftige Venner efterlæse det for sig, som han herefter vil publik for alle Øine lade læse. 1.) Han vil vise Feil, og fremlegger sin egen meget store Feil, han skiælder og løygter, som ellers er forbuden i Loven og Ærbarheden, jeg vil ikke sige ham, siden det er offentligt, hvor meget andet, og ilde det er, at det skal komme fra en Studios. 2.) For det andet forsvarer han Æslerne, efter det gamle Ordsprog: naar man slaar iblandt en Flok Hunde, den man rammer han piver, er han ramt siden han vil retfærdiggøre alle Æsler, eller benegte at ingen Æsler er til, tænker han at der ikke er fleere Æsler til, end de, som kommer fra Marsilien. Jeg vil dog sige dem, at der siges om dem: Det maa være en Æsel, og den største Æsel, der vil benegte at der er Æsler til.

Til 2den Person.

Du som siger at en Præst skal have, og det er nødvendig efter disse Tiders overdaadige

22

22

Forfatning, 2000 Rixdaler til Stads, naar han vil træde i Ægteskab; er det Din Meening, hvo seer da ikke, at Præsternes Levemaade ei ved Dig er lagt for Dagen, saa at de derved er bleven langt meere angrebet, blottet og nøgne end ved Philopatreias.

Til Anti - Philopatreias.

Jeg seer at du har Hierne, og kunde skrevet noget andet, samt enten for eller imod de fede Præster, at springe som Kalve. De skal være dig en Ære og Tak, at have forsvaret deres Dragt; thi om den blev afskaffet, sparte det dem ingen Penge, en Kiortel og Krave kan holde i mange Aar, og det kan endog for got Kiøb kiøbes i Kiøbenhavn paa Auctioner; men blev den Dragt afskaffet, vil de det deslettere gaae her med vore Brændeviins-Elskende Præster, som det gaaer i Engeland, Frankerige og fleeste Steder, fordi de ingen sær Dragt har uden i Kirken alleene, kan de ubekiendt gaae i Værtshuuse, som en Deel andre Sviin, og dette har jeg seet, nu kan vore ikke; men naar de

23

23 kunde blive ubekiendt, især i Kiøbenhavn, vilde det til destørre Forargelse ikke efterlades.

Saa maa jeg ikke heller forglemme at sige dig Tak, fordi du har talet vel om Folkemængden og Embeder. Jeg har for mange Aar siden skrevet det samme, og vitløftigere forklaret det, om det er trykt eller det nu ved nogen kan komme ud, under Junior Philopatreas Navn, veed jeg ikke; thi vi har for mange i Danmark i denne dyre Tiid, og for faae nogle andre Steder, som ligeledes har seet afhandlet.

Dette Skrift havde været bedre, dersom det havde været under et andet Navn, og den Misbrug af Skoebørsten, er ingen Misbrug i et Land, naar han til Øiemeedet er ligesaa duelig som en anden, de har ikke alle, som har Navn af Studio, det man venter hos dem, og om en Skoebørste eller en gammel Støvle-Krave kunde side ret,

24

24 med større Frugt, end ommeldte, hvor for skulde man opholde sig derover. Lader os ikke nedtrykke dem som legger Vind paa Duelighed, det er dem jo ingen Ære, at de vare bleven domme, liderlige, Staden til Byrde og Jorden til Tyngsel. Den som adlede Adam og Eva, har og givet disse deres Lykkes Brød. Jeg skal i et Berk derom give mine Tanker tilkiende, hvad jeg tænker med og imod, saaledes som Dyd og Duelighed derved kan befordres; thi alle Mennisker er lige berettiget den at søge, og de skal søge den, helst i Danmark, hvor man siger: man ikke vil have usunde Tanker og Pave-Sætninger.

Til Præsten i Klærkerup.

Given at han virkelig er en viet Præst, da har han ikke lidet ved sit ufuldkomne Skrift, confirmeret det Philopatreias først sagde, det havde mueligen klædet en Præst, som er viet til at tale ved hErrens Alter, Sandhed, og som bør at veilede os til Kierlighed og Dyd, uden Bitterhed, at de enten ikke Havde skrevet, siden at de ikke kan skrive,

25

25 eller og med Kierlighed giort deres Forestilling, er det at tage en Øresigen og vende den anden Side til. Jeg havde ventet af

dem, at de som Præst, og den som er i Standen skulle have oplyst os upartisk om det, som ingen saa let kan see, som de der er i

den. Om jeg torde driste mig til, at lade mine Meeninger derom fremkomme, maaskee at jeg kunde sige ligesaa meget. Men hvad vil jeg sige: Ondskab haver just givet Verden Anledning til de gode Love, og ligesaa kan de nu, have givet Anledning til noget mod dem selv.

Om Comodie-Huuset.

Comedie-huuset var denne Stad og Riget ikke til Hinder i deres Penges Udførsel til fremmede Steder, der som Comedianterne og Actriserene & c. vare af Landets indfødte Børn, som forblev i Landet, og fortærede her deres Penge: da var dette Huus til Nærings Veie, og de overdaadige, saa vel som de, der hverken

26

26 elske Guds Ord Prædiken eller ønskede at lade dem fortiene af deres Penge, om de vil see deres Kromspring. Men at de udenlandske Slagtere, hvad enten at de er fra Italien eller Frankerige, skal fortjene disse store Penge, blive rige, og saa reise med Kofferter fulde af Rigets rene Guld- og Sølv Penge, foruden heelt Sølv- og Guld-Tøi, dette skader og, og giør Landet fattigt.

Skal dette blotte Ord, hindre vore fra denne Fortieneste, de duer ikke til Dans og falske Miner: da væder jeg, at vore Studentere have saa god Hierne som hine, og for vore deilige Fruentimmer, at de kan giøre sig ligesaa glatte, røde og sleske, som hine, ja, de kan elske til, om det kommer an derpaa, de ere saa deilige Indtagende og Vænne, som nogen Steds i Verden, og og lidt meere end de gostne Italiener og Franske; og hvad fattes dem da? hvad hindrer dem nu fra at være først berettiget til, at have disse magelige Fortienester i deres eget FødeLand, som Landet er bedre tient med. Hav-

27

27 de vi aldrig faaet Frandsmænd her ind, saa havde vi ikke heller faaet Pokker med dem, i disse sunde Lande.

Monne ikke vores skiønne naturlige Fruentimmere, og Mandfolk ere ligesaa smukke, som de franske malede Billeder, som enddog i levende Live, ere saa visne, tørre og Raddede, som gammel Olds Balsomerede DødningeRader, der tildeels lugter værre end noget Andet, monne de er behagelig at tage i Favn, eller monne vore, der have alle Naturens yndige Egenskaber, Behageligheds Forposter og Indtagenheder, og som ere friske tillige med, at de ere unge og raske.

Om Bryggerne.

Kan en Brygger Aarlig holde alle sine Folk, og dog have til Fordeel eller Overskud 1000 Rixdaler, samt føre sig op, som de vare virkelig Herre-Mænd; monne den store Deel af Stadens Fattige ikke skal fattes derfor, og disse have det formeget, som

28

28

de duelige Haandværkere have forlidet, der er langt mere til Stadens og Landets Tieneste end de; men gavne Landet noget til Indtegt. Mon de ikke have store Tienester af det Holmens Folk nu i 31 Aar har mestet deres Malt, og maa nødes til at gaae til Kroes eller til Vandspanden; for den Tiid, var Bryggerne ikke saa overdaadige, som de nu vil være meere end andre Lang, og er ringere end dem som syer Slæben, nemlig til Landest Indkomst.

Venlig og tienstlig Pro Memoria til Velædle Hr. Philopatreias.

Jeg haver sat mig for, at være upartisk, saavel imod min Herres som andres Skrifter, at elske det Sande og benegte det Vrange, de har indbuden Fædrenelandets Elskere, at tilsende dem deres Afhandlinger i Rothes Boglade, Hvilket jeg ogsaa snart enhver Ting af mit bliver trykt er skeet, vil de igien bevise mig den Artighed, at sende deres til Madam Borup og Hr. Thiele; ellers har jeg sat mig

29

29 for, naar jeg faaer Tiid, at sende dem skriftelig nogle Annotasioner, som jeg ikke bifalder, om det kommer af Mangel paa Kundskab der udi, kan jeg ikke selv decidere. Ald den patriotiske danske Værden, maa sandelig Ære og takke dem for deres første Deel, fordi de derudi have opmuntret til vor Handels og dyre Tiids Mangel at faae ophiolpen; men det om Præsterne og Rettergangen, er ikke i alle Deele fuldkommen vel troffen, og der har jeg i faae Ting, i det jeg allerede har udsendt paa begierte Sted til dem, sagt noget anderledes, saa som jeg med Flid i 8 til 12 Aar har skrevet om vor Handel og Foreslaget, hvorledes Kiøbenhavn kan blive en Oplags-Plads, for den nordiske Handel, som nu om et Par Dage forlader Pressen. Ligeledes Praxie i Retterne, som jeg videre vil continuere om det finder deres Bifal, og det fra det første at en vil venne sig til at gaae i Rette, alt med udarbejdede og forefaldene Breve. Men den lange Skrift i Retten, det er ikke Procuratorernes, men Skriverens skyld, og ræsten Dommernes.

30

30 Hvad deres Setning om nogle Præster angaaer, da kan det ikke sandfærdig negtes, men i alle kan de ikke tilstaaes, vide Junior Philopatreias 4de Afhandling første Deel, hvor jeg har seet det.

Deres anden Deel derom, vil jeg mælde dem hvad jeg har hørt; nemlig, der siges: at den udskiemmer den første Deel, og ikke bestaaer af andet end Ord og Bogstaver. Ikke destomindre, skal jeg dog sende dem min Meening een af Dagene, om Middel til Krigsstandens Ophielpning, og saa noget i de andre tienlig mangler al ophielpe.

Velmeent Svar til Velærværdige

Hr. Dyssel.

Jeg haver 4 gange med stor Fornøielse læst

deres Svar til Fæderne-Landets Elskere Philopatreias, og tilstaaer, at det er det grundigste og nætteste, som hidtil for Præste-Standen er indkommen; men ligesaa vist som jeg seer, at de kunde decouvere en Proces, frem for nogen af de andre, saa

31

31 troer jeg og at de kunde best være i stand til, frem for nogen uden for Standen, som dog føler undertiden ubarmhjertig Tyngsel af en og anden deri, at beskrive det Feilende deri; jeg veed nok at mangen een siger: jeg vil ikke giøre mine Efterkommere Hindringer, dette er dog ikke altid vel sagt.

Deres Velærværdighed opholder dem, og siger: det er en Last, ar skrive til Landets Gavn, uden Navn, og at Kongerne derved er i Fare, her maa jeg sige dem: at det er ikke vel troffen, om ikke at flateere; Er ikke Lytkens Tanker til høiere Eftertanke sande; men hvor skulde han og Philopatreias skulde de kunde have skrevet Sandhed frit, ved de ikke at Sandhed er ilde lidet, hvor skulde de kunde havde gaaet med heele Lenner frie for de grove paa Gaderne, skrives noget af en Riig, strax er det æret for det er fra en Riig, derimod kommer det fra en Fattig, foragtes det, dette klager den Viise Kong Salomon og Roms Historie over, er dette Løin? Skal da et Skrift æres fordi det er af en

32

32 Riig, som ikke har nødig at lege Hjernen i blød, og hades om det kommer fra en Fattig og Duelig, i forrige Old, skrev Rigets største Adelsmænd, saasom Canzler Bielke, Hvidfæld, & c. nu har saadane Mænd ikke Forstand dertil, de har ogsaa store Indkomster, at Magelighed tillader dem det ikke. Havde Holberg ikke skrevet da han var Fattig, da skulle vi biet al Tiid.

De vil vel ikke kalde Dommer-Kongernes og Krønikernes Bøger for Skanskrifter, for deres Autores Navneder paa ikke er beskrevet, og sees ikke deurdi, at de onde Konger er saa vel som de gode beskrevet, følgelig bortfalder deres Paastand, at denne Skrive-Friehed er vor Konge til Fornærmelse, Dydens Kiendere, bekiender Dyden, og om Nero afskaffer alle Skribentere, for at dempe Laster fordømt, og Sandheder aabenbaret, saa skal dog Pennen aldrig glemme hans Ondskab, er ikke saa vel den dydige Kong Davids Laster opskrevet, som og hans Dyder, og hvo var alle deres Navne som skrev det.

33

33

Lyksaligste Skriver Tiid er det nu i Danmark, da et Skrift kan æres for sin Sands og ikke for sin Autors skyld, Dyden følges, og Usandheden forskydes.

I det øvrige tilstaaer jeg deres sande Sætning, om Sæderne, og at deres Stand, enddog hos Hedningerne, er Kongernes Styrke til Underdanighed. At i Reformationens Tider, da alle vilde heller sulte end efterlade at give Kirken og Præsten, fordi de troede, at det var til Gud selv, var det den letteste Maade at lønne dem paa. Men der for, er det dog Sandhed, at nogle har for meget og andre for lidet; og til nogle Fordringer, ingen anden Adkomst, end at de vil have Det, om det er end Fattig, der har et Barn at døbe, begrave & c., før de vel sige: ja saa skeer det ikke; men dette er i Kiøbenhavn. Det er Sandhed, at det hender med Præster, som med andre nogle Fattige, nogle rige, nogle kommer for at sette paa og andre at betale Rente; men kunde de ikke sagt: det er de Penge de er Skifteforvaltere for.

34

34 Setter de Penge i Handelen, da tiener de heele Riget; jeg veed den Fattige, som har bestilt et eller andet hos Præsten her i Byen, og han har svart: saa meget vil jeg have, spør man hvor paa det grundes, svarer han: det er en gammel Ret, maaskee fra de catolske Tider. De taler om at kiøbe Sacramenterne, jeg veed de, som tager Penge i Skrifte-Stoelen.

Jeg har hørt, at en Degn, endskiøndt han ikke havde halv saa meget som Præsten, kunde han dog prædike, ligeledes Skoleholder, og de ere dog ikke Bønder, de haver deres rundelig Leve - Brød, er og bedre reguleret end mange Præste-Kald, dog behøvede de ikke 2000 Rixdaler til at tage imod en Brud med, som en af Præsternes Forsvarere selv skriver og blotter dem i, noget haver og de blotter, for granseende Øine, kan en Degn leve, kunde da muelig en Præst og saadant, som havde formeget, overgive noget til den Fattigere, eller og Bønderne decles imellem dem. Kiøbsteds-Præster bør have noget meere for Forfrem-

35

35 melses Skyld, jeg ponerer ikkuns, og lader

andre dømme.

Jeg troer at de ikke vil negte mig, at de i ingen reformeerte Stater saa rigelig aflagte som her. Seer de til Tydskland & c., der er det langt fra. Ingen negter at de bør rundelig fødes; men at nogle af dem skal fødes og giødes, som Hine rommerske aandelige Føde-Nøed og | Fæe-Hunde, det er for meget. Deres Svar, hvorfor de ikke her som i Tydskland skriver, det er sandt: men de behøver jo ikke at skrive lutter Bønne-Bøger.

Den som her kaldes Graveren, kan holde 2 Karle og videre, dette er vel ikke Standens Begyndelse, for den som skal selv grave, og saadant er det i andet meere.

Anmærkning til høiere Domme.

Endnu synes dette, til vores continuerende dyre Tiid, at kunde være en Aarsag i sidste, eller rettere sagt: første Qveg-Syge, og saaledes næsten hver Gang, der har været et lidet dyrere, end almindelig har de i den dyre Tiid været nødsaget til at for høie FødeVahrenes Priiser, og saadant kom i den Tiid,

36

36

1742 og 43, 1 Pot sød Melk til at koste 2 Skilling pr. Potte i Kiøbenhavn; nu da Qveget begyndte at døe, blev der atter i Kiøbenhavn lagt paa Smør og Melk til 3 Sk. & c., hvilket og næsten siden er blevet ved samme Priser, enddog at Qveg-Sygen og Misvæxt har imidlertid holder op, ja denne høie Priis, har endog vedblevet paa Landet, endog paa de Steder, hvor der ingen Mangel har været; monne denne Deel ikke er værd at legge Mærke til, og, som Tiden forbedrede sig, burde vel og Priserne at nedsettes, og ei lengere at continuere end det er nødvendigt, hvorfor sees dermed over.

I Aaret 1757 og 58, kostede et Pund

got Smør 28 Skilling her i Kiøbenhavn, det kom sandelig ikke af Qveg-Sygen; men af andre Omstendigheder i Riget, som og, her samme Aar var Mangel paa Oxe Kiød, men Aarsagen var, fordi der blev flagret saa meget uden Vester Port, at de for at blive skildt ved Kalunet, maatke slenge det need i Stranden, nemlig: i Calleboderne, saa som de nændte ikke, at selge dem for billig Priis til Kiøbenhavns Fattige, dette er vel ikke endnu forglemt. det var nogle store Herrer det lod slagte, S. M. D. B.

1

Sandheds Elskeres

Besvarelse

efter

Loven.

1.) Paa Skand-Skriftet til Autor

for den af ham forhexet, forbandede og fordømte Dreng Nissen.

2.) Indrettet til Nytte for de unge

Turister.

3.) I Indholdet bliver et Forsvar for Fanden tillige.

Kiøbenhavn, 1771.

Trykt og findes tilkiøbs hos T. Borups Efterl., boende i store Helliggeist- Stædet.

2

        

3

Jeg maa sande med Junior Philopatreas, at ligesom et Træe kiendes af sin Frugt og en Urt af sin Lugt, saa giør og de der ved Pennen nu fremkommer med deres hadelige Hiertes Tanker, de over beviiser slet ingen om noget; men de fremlegger og overbeviiser det hele Publikum, om deres egen Ondskabs Advind og Misundelse.

Man lærer her af, at det er sandt de gamle have skrevet, nemlig: at der er flere, som studerer paa at overgaae den øverste Dievel i Helvede, end de er, som legger sig efter at følge Dyden og Christi Lærdom; jeg seer at han, i hvo han er, som har udstrøet

4

4

dette forbandede Skamskrift om Nissen, som Han tillige kalder hans, at han er af den Deel og Skole iblandt de Studeerte, som saa unyttig har anvendt sin Did til Studio, det han selv erkiender; saa at hans Ondskab overgaaer endog de 7 Førster i Helvede eller Overdievle.

Min Ven : siden at der ikke er et Ord sund Fornuft hos ham, er det let at slutte, at han har mindre Forstand end de Tienere han misunder de Tienester de have faaet; Hvad Tienester mener han ikke at de kan giøre Staden frem for ham, som bestaaer af idel Ondt og ikke besidder det ringeste Grand af Dyd i Hiertet, og dette er Aarsagene, at Tienerne har faaet Tienester og ikke han, da Lussifærd settede sin Gud i Rette, som nu han sin Konge, dog Dievelen var ikke saa grov imod sin Gud og Konge, samt Medengler, som du har været imod Kongen, fordi han Har fadt de Dydige til Embeder, og imod dem som er blevet det de er, af Guds og Kongens Naade, fordi de har lagt sig efter

5

5 at giøre sig værdige, og i stand til at tiene Kongen og Landet, der kan vel være en skiev Green imellem; men at sige, som du: den Kongen har givet Embeder, Bestaldning og en Titul efter den Charge Han betiener, som et Kongelig Vidnesbyrd, at han har ved sin Flid og Troeskab behaget Kongen, At han er en Tyv, en Hoer-Unge, en Skielm i Raadet; at han hoerer med Ansøgerne, og hvo som ikke vil hore med ham, det lader som du sigter de andre med; thi du har nævnt enhver ved Navn, efter deres Titul og Embede i dette hele Collegio, at de som ikke vil have med Nissen og dem faaer ingen Hielp; synes du ikke at dette er Synd at sige dette, og, for saa mange, som snarest troer Løgn, og er mest genegen til at klage, endog de aldrig kan prøve hvad Sandhed og Ondskabs Sager er, og du kan vel ikke heller; Men see; har du ikke bespottet Gud, Kongen, og alle de som sidder i Embeder i Landet og Riget. Jeg tilstaaer, naar du ikke har undseet og skammet dig for at angribe og lidere Gud,

6

6

saa grov som en af de største Blasfimister, saa kunde du let overtale dig selv, til at giøre Nar af alle Guds Tienere, jeg mener Kongen og Kongens Tienere, jeg mener hans Embeder fra de høieste og til dig, som setter en Gud og Konge i Rette, fordi de har ei taget dig i sit Raad, og et lussifærds ligeste Skilderie, som aldrig i Danmark er seet saa tydelig før.

Jeg burde at følge dig i Hælene, men den Høflige, har ikke saa mange 100000de Skok af Dievle, Forbandelse og Eder at udspye; nei slet intet, allene jeg vil sige dig Hvori du har taget Feil, og hvor vit du har forløbet. Hvad Straf efter soven.

Jeg forstaaer lettelig hvad det er for en ærlig Raads-Herre, og hvo de andre er du taler om; men du har overbebiist dem, du har over beviist mig, og det Almindelige, om dit eget Sind, at du tragter ester deres Ære, Liv, Gods og Embede. Havde du ikke været veiet af Evigheden, da havde du nu været

7

7

en Raads-Lem med disse, som du siger der er af Bonde-Stand, og ei har saa deilig Education som du, ja du maa nok berømme dig af din dydige Lærdom og høie Dielvele-Kundskab.

Du som vil Have lært at ofte og tilbede Dievlen, som jeg nu kommer snart til, og at vise dig, Hvorledes at du vil forføre den Vankundige til, at give Dievelen større Ære, end den sande Gud, jeg vil anføre dine egne Ord, du siger: at Dievelen gav Lykke, at han Har omskabt og forandret mange Ting til Menniskens og i sær dennes Tieneste med mere.

Dit fingeerte Skrift er det rette Lexikon, til at holde Skole efter, for de som forfører Folket til Afguderie, skal dette være dit Collegium og Begyndelse?

Det er sandelig at beklage, at de Danske i Almindelighed ere ligesom Fuglen der har sat i Buhr, at de ikke kan taale en og

8

8

anden Friehed uden at misbruge den. Dette er sandelig ikke Hensigten af Skrive- og Trykke-Frieheden. I Har skrevet til den hele og beste Nations Beskiemmelse.

I som Prædiker for Dievlen, at forføre de Enfoldige i det Almindelige i at troe, Hexere og Dievle-Tienester, hvilket er høist strafværdig; i giver jer første Autor og Indformator-Navn af Lillie, er det Mokke Lille meent, da er Skriftet dog ikke engang saa god som een af de Lillier, ja ikke jer hele Oplag; thi de 1ste duer at giøde Ageren med, til at befordre Grødens hyppige og hastige Fremvæxt; men jer Lillie til at giøde Wolcanus med paa et offentlig Torv af Bøddelen Forord. 8 Ju. 1689 Lovens 6 Bogs 21 Cap. 8 Arrikul; thi du har ikke skrevet imod Lasterne, som Philopatreais; mens imod Dyderne ar udrydde, den Lillie i beraaber jer paa til Autor for jer Skand- og Hexe-Skrift, er vel den Dievel Lelliøer, som Jøderne har beskrevet, gaaer allevegne omkring, for at forføre de Lærde, om de vil

9

9

En Spie-Flue, setter sig vel i en Konges Pallads, paa det allereneste, ja vel og paa hans Stoel og Bord; men den lidere: ham ikke. Ja om end

Fluen setter sig paa Hovedet af en stor Herre og legge sit Skit, saa raaber den dog ikke Stad og Land ud derover.

tiene Helvede. Men Gudskeelov, vi veed og troer ikke i disse Tider , at Dievlen kan voldtage os, og al andet saadant StudenterSladder i dette og Fausst-Historier. I maa da beholde jer egen høitidelige Autor og Engel i Helvede Lilliøe selv, og tiener i ham troelig, saa kan i vel faae Helvedes Løn med ham; men jeg lader mig aldrig indbilde at Lilliøe kan giøre jer til en Raads-Herre, riig og anseelig Mand i Danmark; thi i dette Kongerige har Dievlene ikke saadan en Magt med Lykken.

Som den Lilieøe tiener; thi han ophøier sig over Alt, endog til det Allerhellig-

10

10

ste; burde han ikke nedstødes til sin HErre Lilliøe efter et foregaaende, holdet juridisk Forhør.

Første Capitel.

Svar

paa

Autor Lillieøe.

Om en Frue, som han siger var en Skiøge, og siden ofte afhandler Skriftet paa Catolsk, for at kunde skrive, at hun havde 4 Børn uden Mand og denne den 5te

Si nifi non effet, Perfektus qvilibet effet. Sed nolli vist qvi, caruere nifi.

siger: i den Stad A. boede en Qvinde Aar 1582, som var genegen til Horerie, og havde i dette Aar fødet sit 40e uegte Barn. Og pas nu paa, atter siger i pag. 10: Her lever endnu i dette Aar 1771 de Mænd, som har spillet

11

11

Keiler paa den Bahne uden porten, hvor Nissen var, og havde stiolet af de som blev lagt i Potten, og som med deres egen Øine denne Tildragelse haver hørt og seet. NB. Fra det Aar 1582 til 1771 er 189 Aar siden.

Her med seer i da, at jer Mening er røbet, at i har skrevet om en Mand, som lever endog i denne Dag, naar i ville bilde Publiko ind at dette var et Orginal-Skrift, under Enfoldigheds Optegnelse af det Aar 1696. for 11 Aar siden fundet i Vartov, og paa ommældte Pag. 10., at han og de Mænd han skial fra lever endnu, saa seer i og i sær det Almindelige, at i ikke har afpasset eders Usandhed acorat nok, naar det skulle tages for saadant ei foregivende Original, og atter erindrer i, for at Folket skal tydeliger forstaae jer, at det er et Skamskrift, paa en Mand i disse Tider, i det i siger paa Pag. 17, at han var en lem i Stadsns SkifteRet, og der stael fra de Fattige og var en Arve- Besvigere & c.

12

12

Følgelig har jeg nu af eders egne Ord lagt for Dagen, og overbeviist jer, at jer Skrift er et Skamskrift, af et Edder forgiftigt og hadefuldt Hjerte, om en Mand og flere, som lever i denne Tiid, som maaskee ikke har vildet føle jer, i u-undseelige Begjeringer.

Jeg undrer paa, at i ikke har tilkiende givet jer Misundelse over St. Peder, Johannes og flere hellige Mænd, fordi de bleve Profeter, Apostler og Præster, endog de ikke havde studeret Latinen. Ja jeg maa undre at i kan tillade, at der efter den Dag maa være Fiskere pag Jorden, siden at disse næsten var Fiskere, og andre saadanne født af de fattigste Stender, og som slet ikke havde større Rang end Tjenere, som der staaer bag paa Vognene & c.

Hvorfor skriver du ikke ForbandelsesSkrift over Eliseus, der var først Profeten Elia Dreng, for det 2det hans Tjener, ligedes som Tjenere hos en Herre i disse Dage, og

13

13

ikke af større Rang, hvilken Tiener kom siden i sin Herres Profetens Sted, og blev ligesaa stor en Herrens Profet, som hans Herre Elias havde været, og som havde ikke lært Latin; hvor kan i taale det, siden at i formalicerer jer over Herrerne i Raadet, at de have været Tjenere, og er nu kommen i deres Herres Sted.

O! misundelige Hjerte, som ikke kan taale at her er Tjenere og Mennesker paa Jorden, fordi de ved Guds Hielp har tragtet efter Dyd og Forfremmelse, og have faaet Løn derfor.

Havde i havt den samaritanske Qvinde Boas og Bersebra Historier, og Guds Naade, som de og deres Sæd er givet af Gud for Øine, da havde i ikke af jer egen Magt, som bag er uefterrettelig der til; fordømt denne, som ere Moder til Nissen, det kommer mig for, som i sagde: at disse Tituler ere alle Hoer-Unger og Herer; o! hvor ilde er dette at have talet vm Egteskaber i Danmark, da intet Rige holder

14

14

helligere over reene Egteskaber og leve kydskere end i Danmark, ja med et Ord at besvare dette: da er det den groveste Beskyldning imod de Danske Fruentimmer der kan udtrykkes; ikke heller har noget Kongerige, saa: retfærdige Egteskabs Love, som den Danske er; thi den er Conform med Guds Lov om Egteskab, i 3 Mose Bog 18 Capittel; i det mindste overgaaer de ikke vores i nogen retfærdig Orden, o! hvad er du da: Vor Danske og Norske Lov siger i 6 B. 21 C. 7. "Befindes

nogen med skammelig Løgn, mundtlig eller skriftlig, at ville sette deres Øvrighed, geistlig eller verdslig, eller andre hæderlige Folk og ærlige Hustruer, eller og Møer dvs. Jomfruer, nogen Skandflik paa, bøde sine 3 Mark, og derfor uden 120 Lod Sølv, eller 60 Rixd., og hvis han ej have at bøde med, da bør han at flaaes til Kagen,, dvs. Kagpiskes offentlig paa Torvet, ‘'Og bære Stene af Byen; „det er at bære en Steen under hver Arm ud med sig af Byen,

15

15

og aldrig tilstedes mere at komme der ind Conoform, Kong Christoffers, Kjøbenhavns Stads-Ret af Anno 1444.

Andet Capittel.

Svar

paa

Autor Lillieøe.

Om samme Frue, som var til et Ball, derefter hans tvetydige Ord, skulle have bestaaet af Hoerkarle, Hexeme» stere og Fanden eller Djevlen selv.

Toppen foragter sin egen Roed,

Og mangen sit eget Kjød og Blod.

I sige: "Da nu Fruen af Horerie atter var bleven Frugtsommelig, og engang var med i en Forsamling, som havde Strengeleeg for sig;„ og atter siger i: at der i Forsamlingen, var de som forstoed Astrologien, og de Konster Lovens 6te Bogs 1ste Capittel 9 og 10 Ar-

16

16

tikul forbyder, da er det Usandhed, hverken læres eller er de til her, ej heller saadanne Ball holder i Danmark; du siger videre: “Hun begyndte at bande og sværge, at hun ej var Frugtsommelig, og ifald saa var, maatte der være med en Skoe børste eller en Nisse.,, Her af sees din ringe Estime for et Fruentimmer, som den sande Gud selv haver beæret, med sin egen høje og hellige Frugt under et Fruentimmers, nemlig: Jomfrue Marie Hjerte, ja man seer hvad lidet du tænker, og ilde betænker, at du er født af en Qvinde, og her beskiemmer din egen Moder. O! fye, at beskiemme en Qvinde saaledes, du bliver sandelig derfor beskiemmet igjen. Du kommer derpaa med din afgudiske Paabydende, som at du vil have indført med det samme. “Men den fule Aand, som var med i Spillet og i Hendes Æed. „Vil i sige: at Fanden var i hende, talede af hende, siden han var Hendes Ords lyd, det er Under at du ikke bilder os ind, at han spillede Kort med, siden han var i Ballet med, dansede

17

17

han eller hvad, dette har mange forlængst bilder Folk ind, og der ved forført dem til at dyrke ham, for at vinde ved hans Hjelp i Spillet, gjorde det dig ondt, at denne Vantroe nu er forsvunden, siden du nu vil paa saa lempelig en Maade have hans Dyrkelse og Ære indført igjen; o Skam over al Skam at saa ledes forføre Folket, som er enfoldige.

Forhen har i sagt, at Djevlen var i Qvinden, nu kommer i med Helligheds Maske paa, og siger: "Hvormed de fortørner Gud, som lader saadanne forhærdede Mennisker geraader udi Djevlens Kløer. Her har i jo fordømt paa egen Haand og af egen Myndighed, den Qvinde, som er Moder til den Raadmand, der skal være Historie skjulet over jeres onde Lærdom, og Ære-Skiendseler over ham og de andre store Mænd, der maa dog ufejlbarlig være nogen redelige Mænd iblandt. Her har i ført jer i den fineste Helligheds Kaabe, og brugt den Mantel i tillegger en Qvinde, som aldrig have tænkt paa at for-

18

18

nærme jer: usandfærdigt, i siger at Dievlen kan krybe i hende og andre; at forskabe sig, er det vist, at han kan krybe i nogen, hvo secr da ikke, at han er i jer, hans Præst, til at føre jer i Ræve-Skinds Kaabe. Jeg beundrer, at i tør saa vanhellig, misbruge og ofte anføre det hellige Guds Navn her til Skalkhed!. og endog til Afguderie at stifte.

Tredje Capittel.

Svar

paa

Autor Lillieøe.

Hvor udi han ligesom vil give Tal paa, hvor ofte Fruen har horet, samt paa den hedenske Troe at indplante, hvorledes Dievlen giør sig synlig, og giør Compagnie-Contract med Folk, hvilket er usandfærdig, syndig at tæn-

19

19

ke og end meere at sige sin saa onde og imod Gud saa fornærmelige Meening ud.

Mangen gjør af andre Spot,

Som har selv giort lidet got.

Efter at i har talt hvorofte hun og de var gaaed, siger i: at Djevlen kan sig i mange Skikkelser fremstille, disse er jere Ord: "Djevlen kom derefter til Fruen, talede til hende med mange Slags faure Ord: og sagde: at hun var Frugtsommelig, og saadant ville han fordølge for hende; thi ville han her i gaae hende til Haande, og der saaledes mage, at ingen skulle see eller fornemme det.,, Hvor syndigt, ondt og bespotteligt have i ikke her udi talet til Djevlens Ære, mod Gud, som Livs-Frugters Herre og Skaber, og den som bevarer dem, saa vel som Fruentimmerne, at intet Onde skal eller kan hende dem, hvor snart kan i ikke hermed forføre et og andet lidet

20

20

oplyst Fruentimmer, som kan komme til Fald og Besvangring, og tænke og sige: som i, i jert første Capittel have sagt og giv et Anledning til, at Djevlen er og har gjordt og skabt det, og kan forhexe det i Hendes Liv til en Skoebørste, eller andet, som i og siger i dette Capittel at det var en Nisse hun fødte, hvilket atter kan give dem den Troe at det var den Djevel, de Indfoldige troer og kalder Nisse-Djevlen. Ja i har her ganske vildet forføre, som det og vist vil skee, og om Skriftet længer faaer lov til at komme ud iblandt de Indfoldige og ikke bliver brændt, Vil mangen en Pige falde paa at troe disse anførte Ord som Sandhed, og paakalde Djevelen om Hjelp og Assistence til at skjule sit Foster

I bliver da ved jer forføriske Lærdom, og siger: "At Djevelen sagde hende end ydermere, at hun var med et DrengeBarn, som han med stor Lykke vilde forleene, og besynderlig Egenskaber meddeele at han udi Verden stor Lykke skulle

21

21

fange, og blive en drabelig Mand dvs. en Mand som besidder store Egenstaber, og var en stor Mand.

Er dette ikke den største Grad af Bespottelse og Blasfimi imod Gud at tillegge Djevlen, denne Ære og forhøre Folket til at troe det som Sandhed, at Djevlen og ikke Gud, har givet den Mand sin Lykke i Raads Collegio: Gud har givet ham Lykken, og Kongen har givet ham Embedet og Ære-Titulen, er dette da ikke som Annania og Saphira at bespotte og lyve imod baade den hellige Gud og Kongen.

Om de som bespotter Gud, vaer jer herefter derfra, over den indeholder Loven, følgende Straf og Dom i 6 Bogs 1 Capit. 7 Artikel.

"Hvem som overbevises at have laster Gud, eller bespotter hans hellige Navn, Ord og Sacramenter, hannem skal Tungen levende af hans Mund udskjæres, dernæst hans ho-

22

22

ved afslaaes, og tillige med Tungen settes paa en Stage.

Videre conlinuere i Pag. 4, eder Lær, Lom om den Gjerning Djevlen kan gjøre; Hvilket er aldeles Usandhed.

“Djevlen han vilde hende allehaande Hjelp og Tjeneste bevise, og naar hun havde hans Hjelp fornødent, skulde hun allene trykke paa en Ring, som han hende antvordede, da han Djevelen strax skulle komme til hende.„ Fruen (siger i udsandfærdig,) glædede sig over den Hjelp Djevlen vilde gjøre hende, Hun (siger i:) “besaae den Ring, og da den glimrede af allehaande Ædelstene, blev hun (siger i:) fornøjet, og stak denne paa sin Finger, ligesom hun ved denne Rings Hjelp (men det er jeres Ord og ikke andres) mange Hexerier have bedrevet.

Ak, hvor tør i saa domdristig imod Guds og Kongens Lov udstrøe og indbilde de Eu-

23

23

foldige, som nu begynder at forlade de falske Principia om Djevlen, at han kan, eller nogen Tid her kunde give saadanne Ringe, hvorved han kunde lade sig kalde til Folk, og enten har og endnu kunde gjøre den dem Tjeneste; er i bange for at Overtroe skal uddøe, er i bange for at Gud skal faae sin tilbørlige Ære, og at Djevlens Tilbedelse om faadanne jeres Forslagne Hjelp skal uddøe for hastig. Vil i nu igjen have Folket indbildt, at de kan faae saadanne Ringe og andet af Djevlen, og dermed baade at forHexe Folk og Qvæg & c. og fortjene Penge. Denne hedenske Odings Vantroe er nu aldeles uddød i Danmark, og beviist med mange store Tings-Vidner, at det var en falsk Indbildning til Djevlen, som Exfacto aldrig har existeret, og Gud aldrig har tilladet den lede Djevel, den Maade at bedrage sit Folk med; thi om saa havde været, saa kunde jo aldrig nogen blive frelst fra Djevlen, ja Konger Christendom, Øvrighed, og al Guds Orden maatte da gaae under og gandske til Grunde.

NB. De som ej kunde Skade, de stjelder.

24

24 Er dette da ikke en stor og grov Fejl af jer, at udsprede saa stor Usandhed, Spot »mod Gud, Kongen og det Danske Rige; som at det Danskes Riges Undersaatter vare Hexe-Folk, og endnu tilbad Djevlen og dyrkede Afguder.

"Med det Ord Hexerie have bedrevet, hvilket henhører til en besynderlig Historie.

Her seer jeg nok, at i endnu har sat jer for at skrive end et Skand- og Skamskrift mod den Danske Nation; jeg seer at i er en Student, for alt det som helligt er, jeg beder skriv ikke flere skammelige Skrifter imod den Danske og eders Nation, jer egen Fader og Moder til Spot og Skam, de Studeerte og Lærde her til Foragt i andre Riger, naar i ikke kan skrive noget til Landets Nytte: thi, jeg forsikrer jer, at jeg har Commission at udsende af vore nye Skrifter, og tillige at jeg er en Studios; men hvad

25

25

Ære skulle Nationen og jeg have as jeres, om jeg sendte det Udenlands.

NB. At de ikke skulle sige: Der gaaer Røg for Ild, og Skjelds-Ord for Næve-Hug; thi det er ubilligt at skjelde paa den Levendes, men Synd paa den Døde. Endnu værre; at aabenbare bespotte sin Gud og Landets Konge.

“Da Tiden var kommen, bragte hun et Drenge-Barn til Verden, som var en Nisse, skiøndt det var saare dejligt at see til paa sin ganske Krop, ,, faa var der for jer dog ikke dejligt i Naturen, fordi det ikke vil føje jer efter jeres figmentiske Lettere.

"Men i sin Ungdom undergik dvs. begik adskillige Omskiftelser, alt efter historiens ydermere lydende, som vi nu skulle nærmere afhandle.

Her kommer i atter igjen paa en subtiil Maade, med jer Helvedes Djevle-Lærdom, at

26

26

bilde Folk ind at Djevlen kunde omdanne, omskabe og omskifte Folkes Børn; denne grove Løgn, synes nu ej vel, og har forlænge været uryddet hos os i Danmark. O! hvilken Skam af en Student, som har apliccret sig til Theologien. Kunde i ikke strax faae et Beneficia, Stipendia eller gejstlig Kal, hvorfor har i da ikke søgt et verdsligt Embede, saa som Kjøbmandskab, eller og ved Raadstuen, og saa videre: naar i ikke vil søge dem og aplicere jer dertil, hvor i kunde leve bedre end af det Navn, at være en forhungret Student, og ligger Kongen og Publicum paa Tynge ved Collegier eller Regensser, eller borre hos Borgerne og aldrig at betale, hvorfor schoptiserer i da over Kongens Naade, og de Tjenere som har søgt dem, og været værdige der til, samt værdig forestaaer dem, især en Deel af dem.

NB. Hvo som ofte formeget fortørnes over Skjelds-Ord, giver sig ofte skyldig; men hos dig er Løin og ugudelige Bespottelser. Tillige med Crimen Læce Devinæ Majestatis & Hutnany.

27

27

Fjerde Capittel.

Svar

paa

Autor Lillieøe.

Om Barnet, som han vil have Folk indbildet, blev ofte af Djevelen omskiftet, og i nogen Tiid var en Nisse-Djevel, at Moderen var forbandet og havde forbandet Barnet i sit Liv, som havde haft den Virkning, at det siden var altid forbandet.

Hvilket er afskyeligt at tænke mere at skrive.

Man skal ej bide Hunden igjen, som bider. Det er bedre at høre, end tale Skjends-Ord.

“Da nu Barnet kom til en vis Alder,

maatte der efter den ugudelige og forhærdede Moders Forbandelse først blive en Nisse, udi

28

28

denne Skikkelse drev han først sit Boglerie uden for Staden Antverpen, (mener du ikke Friderik,) hvor han spøgede paa en Kejle-Bahne, hvor der var puseerligt, om Aftensstunder,,, at see hvorlunde det er hvor ofte Kejlerne bleve "nedslaget og opsat uden at noget Menniske paa de Tider var derved.„ Er dette ikke heelt Guds Bespotteligt at bilde Folk ind, og det som en Sandhed, at Djevlen var i denne Dreng, og at han kan gaae i en Dreng og eve Kog lerie, er dine Ord, frygter du da ikke for Guds og Kongens retfærdige Straf, at du tør lære Folk saadan Djevels Ære og Overtroe, at de skal blive forført; du har nok agtet at blive saa navnkundig og ihukommet af Slegten som Oding, og at være et Middel til Synd og Afguderie i mange Ceculo, 100de Aar efter din Død, Er dette ikke dine Tanker; at siden Gud og Menneskene ikke strax har vildet føie dig fordi du har lagt dig efter Theologien og Tempelens Tjeneste, saa vilde du nu skade ham, som Cal-

29

29

vin sagde til Lutherus til Verdens Ende, og synde og forføre andre til at synde og beskjemme Gud derfor; O skamme maa du dig, at du vil forføre nogen til Synd og falsk Begreb, helst og snarest er det at skee hos de som forud har slette Begreber nok alligevel.

NB. Naar en Hun giør, saa begynder de alle, og vide ej hvorfor de giøer; og saadanne er det med dig, fordi saa mange tilregner deres Fattigdom, for Tjenerne faaer smaa Leve-Brød.

“Men da saa meget mere mærkværdigt var der, at naar de om Dagen spillede Kejler, og fatte penge ind i potten, blev der altid hver gang 2 Skilling borte.

Hrr giøe i nu denne anseelige Mand og skilder ham aabenbar til for en Tyv, men onde Hjerter og Usandhed skal kiendes af noget, og alle Løjnere plejer saaledes altid at famle, at man i deres Tale kan lettelig be-

30

30 gribe deres Usandheder og lederende Hensigter; thi skal jeg og overbevise jer denne Usandhed her udi, i siger: han stael af hver Potte 2 Skilling, det er jere Ord, naar de Spillende nu havde fornummet det en a 2 3 gange, da havde de vist nok forekommet det, at ingen skulde kundet stjaalet deraf, desuden, 2 Argument, naar hiin var ved den anden Ende, og der opsatte Keglerne, kunde hverken han eller hans Aand være tillige ved denne Ende at stjele, ja ikke om han havde været Djevelen selv; og det staaer ikke heller til Troende, og bør ikke at staae til Troende siden det er Løjn, nemlig som i siger: at Djevelen usynlig har og kan stjele Penge; thi om han end kunde, saa har han dog ikke Løst dertil, som i her vil have at Folket saa endfoldeligen skal troe; saa jeg her maa endog dog forsvare Djevelen, allene for at vise ar ingen bør troe Umuelighed og Løjn, til at ære, Djevelen med; men giv du Gud herefter denne Dag sin sande Ære, saa kan du nok faae hedre Lykke til din Ansøgning

31

31 hos en Herre eller din Professor, naar de ser dig dydig og værdig dertil af Opførsel NB. Skjelds- og Skiende-Ord er ej Vaaben hvormed en ærlig mand skal fægte Strax derpaa siger i: saaledcs stjal han i to Aar. Til Slutning af dette Capittel legger i for Dagen, der forhen er anmærket, nemlig: at det er en Mand her i Byen, og at her er Folk endog i dette Aar som veed det, og det lader som i ville og kunde bevise det; da jeg dog nu har igjendrevet og overbeviist jer og hele Publiko, at det kan i ikke, thi det er aldrig existeret.

Femte Capittel.

Svar

Autor Lillieøe.

Hvor han vil indbilde Folk, at denne Dreng Nissen endog han var liden, kunde han forskabe sig i en føer Mands dvs. Skillings-Mands Skikkelse.

32

32

Det er forlængst overbeviist de daarlige af vore Lærde, at en mindre, aldrig ved noget Koglerie, in Natura virkelig kan omskabe sig, og sin Sjel til meget større eller mindre, eller til Dyrs Skikke; men at det er Djevle-Løjn.

NB. I hvilken Finger man skier sig, saa bløder det. Mangen en kaster med Skarn om sig, og rammer saasnart den Uskyldige som den Skyldige. Ja som en gal Hund, den bider baade Ven og Fjende.

“Endelig blev denne Kejle Bahne ophævet, og Nissen begav sig til en Skillings-Mand, som modtog Penge ved Porten, af de Ud- og Indvandrende, der opholder han sig nogen Tiid;,, Mener du det var der han blev opfødt, saa giør du jo en gael Regning, eftersom du har forhen sagt, at han var saa stor at han kunde sette Kejler op & c.

"Og der var mærkværdigt, at han ofte i Mandens Lignelse, naar han ej var tilstede, imodtog penge af de

33

33

“Vandrende, som ei viste andet end der var Manden selv, skiøndt han ei

var tilstede."

NB. Mangen saae gierne sin egen Skam paa en andens Ryg.

Hvem seer ikke her hvor i røbe Bedragerie; i vil have sagt og udraabt Manden for en Tyv, for at lidere ham, i vil og have at Folket skal troe overnaturlige Ting, nemlig: at det skede med Hexerie, alt for at faae Dievlen æret og Folk forført; men det var jo meget rimmeligt, at denne Mand, i Mandens Sted, og absence, som han var hos, modtog Penge af de passerende Folk, og hvor skulle da de Folk, som ikke engang kiente Manden, kunde begieres at kiende Drengen, om det havde været en død Steen der havde staaet paa Kongens Post, saa burde jo baade du og jeg at efterkomme vor Konges Bud og vor Skyldighed alligevel, og hvad har du nu mere at sige her?

34

34

"Mange sagde: (nei det er jer, der siger det,) at dette Barn herved ha ver samlet en deel Penge, som siden have kommet ham til gode i hans ældre Aar„ Det har jeg aldrig Hørt at nogen haver klaget paa denne Mand, førend dn, og ret saa ublue Vidne troer jeg aldrig, Paulus har sagt til Timot, du skal aldrig troe et Røgte efter et Vidne, og slet intet af de, som farer med Løin og findes usandfærdige, og lige det samme siger vor danske og norske Lov.

Men jeg maa prøve om du ikke har mere under de Ord: Hans ældre Aar? jo, det synes som du dermed vilde sige: at han har kiøbt sig frem.

35

35

Siette Kapittel.

Svar

paa

Autor Lilliøe,

Hvor i vil bilde Folk ind at Drengen ikke var et Menneske, men omskabte sig til en Skoebørste; og de som tiener for Tienere ikke er anseet for Mennesker.

NB. Sig ingen hvad han er, saa hører du ei hvad du er.

“Nu kom da den Tid, at dette for- hexede Barn skulde blive til en Skoebørste; thi begav han sig fra sin Søde Stavn, og ind i Holsteen,„ I vil her have det forstaaet at han er født i Jylland, havde er cimbrisk Fruentimmer til sin Moder.) “Der kom han ind i en stor Herres Huus, og skiulte sig iblandt en Hoben andre store og smaae Skoe-

36

36 børster paa en Hylde i et Kiøkken, saa at ingen fik ham at see.

Her vil i nok ved jer Autor Lilliøe, Dievlen og ham til Ære agere Saxogramaticus; thi anderledes henger ikke Troldommen sammen eller er at forstaae i Saxogramaticus, som man let af et og andet kan begribe, og ikke kan snart kiendes uden af de som forstaaer det gamle danske Sprog ret, og de danske Ords Mening, og disse deres Sindbilleder de have talte under, og dog haver denne en af de oprigtigste og beste danske Krønnike, forført mange til at troe Troldomme og Fiante-Værk fordi den giver Anledning til, men ikke beviser at det er skeet. Veed i ikke, at lyve for Gud og Folket er Troldoms Synd. Vide Samuels Bog, og deri bestaaer Troldom:

Her søger i at forføre Folket til at Troe, at den af Gud den hellige menneskelige Siel, skulle kunde forskabe sig, og tage en Skoebørstes Lignelse dvs. Formelse dvs. Dannelse dvs.

37

37 Constitution, og saa ringe en Størrelse paa sig, og dog skulle den kunde være levende, og paa en extra ordinair over naturlige Maade, skulde den kunde opfløtte sig selv paa en Hylde, giøre Støvle og Skoe rene, ja atter skulle den kunne giøre sig usynlig; hvor tør i søge at indbilde Folk saadan Løier og Fantasie, jeg seer at i er af det studeerte Slags, hvor af Paverne i Rom er blevet, endog i er langt grovere og værre. Mange Retsindige har ønsket at den retfærdige Gud, ville nedstøde dem til Helvede, fordi de forholdt Gud sin Ære, lærde Folket Løin og Horerie med Dievlen, og selv vilde de dyrkes og have den Ære som Gud allene tilkom; men jeg ønsker eder mine Medbroder for Sielens Skyld, omvendet med Lex Pænæ emendatrices, vel Pænæ Exemplares og der uden Excuse, at du kan blive patisisi, for du ikke har opfyldt Homagium mod Gud, Kongen og hele Folket.

"Men om Narten da de andre sove, blev Skoe, Støvler og andet mere, saa nær afpudset at ingen var

38

38

i stand det bedre at giøre efter; og om Morgenen naar Folket kom, fandt de alle Ting i Orden, dette skeede den ene Dag efter den anden„

O! du dydesløs, liggendes Krage den sulter ihiel; men den Flyvende faaer noget. Nærig Høne faaer enten Korn eller Knæp. og villig Barn har Brød i Munden, vær du og flittig; hvor tør i beskiemme og laste Dueligheden. Det var ham jo en Ære da han var et Barn, at han var flittig endog naar andre sov, og derfor har Gud ihukommet hans Troeskab, da han var en Tiener, at han siden er bleven en anselig Herre, og fordi han var af fattig Extraxtion, saa har han og giordt den Fattige Got; men du vil her paa dette Sted ikke tilstaae ham at være et Menneske eller have Tiener-Navn, for i vil at Folket skulle agte alle Tienere uden for Menneskelighed, og kalder dem Skoebørster. Hvad er da i, at i ophøier jer saa over Guds skabte Ting, er det Theologiens Lærdom.

39

39 Jeg vilde ønske jer, (endskiøndt jeg ikke er en Tiener) af det Slags i her vil have ringere end Livegne Slaver, ja ringere behandlet end sorte Slaver, vil i at de skal blive Addictitii Glebæ vel Servitules imperfecta, som de Franske Gens de la main.

O! ulyksalige Stats-Forfattere:

Jeg vil derfore til pænæ Exemplares ønske jer og ham, som vil have at Soldaterne skal æde, Tienere, Piger og Kudskeat alle de Tienere, Piger og Kudsker i Kiøbenhavn er, Tienerne med deres beste Børster, Skoevor og Spanskrør; Kudskene med deres Kradasker og Striglere; Pigerne med deres Kosteskaft og Løivange dvs. Goldskruppe, samt dertil hørende Luud, Aske og Lage, eller disse hver med deres Reqvisita, at børste og strigle og skruppe jert lede gamped Skind og Kiød reent af indtil Benene, at der igien kunde udvore retskaffen borgerlig Christen Menneske kierligt Kiød paa din Krop, for om det var muelig, at du kunde blive saa got et Menneske, som det ringeste Fiog iblandt disse Tie

40

40

nester og alle Slags Tieneste-Bud, som i dog ikke vil tilstaae der Navn, at kalde og tilstaae at de ere enten Mennisker eller Tienere; men Skoebørster, Kokketæver og saadant andet mere umenneske kierligt.

"Men saa længe dette forhexede Barn, saaledes maatte være i en Skoebørstes Skikkelse i denne fornemme Herres Huns, dvs. at forestaae at han var Herrens Tiener; det er det han vil: at Folket skal forstaae ved Skoebørste, og ingen maa anderledes forstaae, at han var forhexet i en Skoebørstes Skikkelse.

“Fik han Leilighed hele Husets Tilstand at udspionere, og af Folkenes Samtaler, Huus-Herrens Sindelag og Gemytter ar udforske, hvilket han sig til Nytte og Fordeel førte, da han blev til et Menneske, som vi nu nærmere skulle faae at høre i dette følgende Capittel.„

I onde og vanartige Sæk, Ondskabs Sindelag over alle de, som i Danmark er,

41

41 og kan nogen Tid ligne jer i noget af det hadefulde onde Gemyt, i Skum over alt Skum, i neppe Sandheds og Dyds Fiende. Har i mærket af det, at Nissen medens han var Tiener, men i kalder ham Skoebørste, har været flittig, og benyttet sig af den beleilige Tid, lagt Vind paa at kiende sin Herres Husholdning, og hvor udi han burde og kunde efter sin Pligt tjene sin Herre, samt har lagt Bind paa at lære og blive dannet, saavel som sin Herre en gang at tiene sin Konge og Staten, saa lader i og jert Had kiende, først fordi at han var lærvillig og nem, og ved sin Flid og Dyd meget forfremmed sig. Andet, fordi at hans Herre skiønnede, saavel paa hans Troeskab, at han giorde ham først til en Skriverkarl, og siden blev derefter Fuldmægtig. Og da han nu var bleven Skriverkarl, da siger i for at understøtte Hexerie, Overtroe og Dievlens Lærdom, at han blev forvandlet til et Menneske. Jeg maa spørge jer, er da en Skriverdreng, som staaer paa Vognen & c. blive Skriverkarl og siden Fuldmægtig? har han al sin hele

42

42

Tid været et Menneske, hvorfor er ikke da Tienere og et Menneske qva Menneske; var denne Mand ikke et Menneske da han var Tiener, ligesaa vel som da han blev Skriverkarl? Hvad holder i jer selv for, siden i ikke vil tilstaae Tienere dvs. alle Slags Tienere at være Mennesker i den Tid de tiener, har i været en Dievel føer og er nu bleven en Lysens Engel? Gid jer Autor Lilliøe troe jer, og det giør han ikke heller, saavel som ikke et oprigtigt Menneske i den ganske Stad og Land.

Hidtil har i kaldet ham et Barn, en Nisse dvs. da han var en maadelig Dreng, og maatte ud at tiene sit Brød; dernæst siger i: han blev til en Skoebørste, dvs. det var i den Tid han tiente som Tienere, confereret med Pag. 17 hvor i forklarer det selv. Fra Skoebørste giør i Folket denne Indbildning, at han blev forvandlet til et Menneske dvs. fordi han blev en Skriverkarl hos samme Herre som han tiente for Tiener. I maatte ønske, som i og giør Pag. 27: at i havde eller og

43

43 endnu giorde det, at begive jer til, at igiennem gaae alle jeres foreste fatte 4 Grader, da kunde i lære at blive et vittigt og sandrue Menneske, der viste hvad det var at tiene, og som denne Mand, ja at i altsaa bedre kunde skiønne paa Lykken, og give Gud Ære end jeg seer i nu giør.

Hvo som lidet vil forsmaae aldrig skal han meget faae.

Syvende Capittel.

Svaret der paa:

Her begynder I igien at angribe, lidere og bespotte Gud og Qvinde-Kiønnet. Crimen Lece Devinæ & Humane.

NB. Hvo som haver kun et Øie at see med, maa tørre det destiere Liden Gnist giør ofte en stor Skade; thi løs Ild brænder vit. Det er ildt Qvæg dvs. levende Mand at brænde. Hunde æder anden Mands Ærinde op.

"Da nu den Tid var til Ende, at det forhexede Barn, efter Mo-

44

44

derens Forbandelse. O! forskrækkes for saadanne Guds store bespottelige Udtryk: Maatte være Nissen og en Skoebør ste, blev han igien til et Menneske i Skabelsen og Skikkelsen, endskiøndt han altid beholdte det onde Hierte og Sind, som ham af hans Formyndere og Pleie-Fader, den lede Dievel og Satans i Moderens Liv var tiltænkt."

Her seer da enhver Christen og Retsindig, at denne Theologie Student, er saa ugudelig som ingen kan være værre. Hans Tale her, er vel den høieste Grad af Blasfimie, som ingenlunde synes burde blive udstraffet, saavel som Skriftet at vorde ved Bødelen brændt efter Loven.

For at hverken de Vankundige her af skulle blive forført eller nogen anden anlediget, lige saadant at strive, som kunde let see, at een og anden kunde tænke: gik det udstraffet af, saa skal du sagte slippe frie.

45

45

Du siger: at han blev nok et Menneske allene i Skikkelse, men han beholdt dog et Dievels Hierte, som Fanden havde givet ham i Moders Liv. O! du Uforskammede, som vil tillegge Dievlen den Ære, at skabe Sielen i et qvindelig Liv, som er af Herren selv velsignet og en hellig Frugt.

Dernæst borttager du reent Guds Ære og tillegger den til Dievlen, nemlig: at han opvartede og var Barnets Pleie-Fader. Er du ikke bange for Guds retfærdige Torden og Lynild, de i Sodoma og Gomorra, læses ikke om at have talt saa ugudelig imod den hellige Treenighed, som du.

Saa kommer du og siger: “Dievlen i Moders Liv var tiltænkt,„ som du ville understøtte den Vantroe, at Dievlen enten havde besvangret Qvinden eller dannet Barnet, som dine egne Ord ere: "i Moders Liv.,,

O! du afskyelige Guds, Mands og Qvinde-Kiønnets Bespottere; du maatte dog

46

46

tænke paa, at du er født af en Qvinde. Er du blevet kold nu i din liden Alderdom, hvad vil du ikke blive imod Qvinde-Kiønnet naar du bliver ældre, du har vel dog ikke været saa kydsk al Tid om jeg kiender dig ret, endog du har faaet Ræveskind paa, eller er du bleven leed af din Værdags Kone, eller er det din Ungdoms-Kone. Jeg tænker du burde som Student vide Straffen for disse dine anførte Guds Bespottelser, saa jeg des Aarsag ikke vil anføre dig dem, hvor de staaer beskrevet.

“Kort han tiltog mere og mere i Naade hos den fromme Herre, som ei viste hans dievelske Art og Natur.„ Her siger i det da tydelig, som i oven til har ikke saa tydelig sagt; men her siger det: at han var avlet af Dievlen, og var af hans Art; thi han kunde ikke være af den Ondes Art, naar han ikke var avlet af ham. Fy, at sige saadant om en Mand, som har værdig besiddet et saadant kongeligt Embede, dette er sagt Dievlen til Ære, Gud,

47

47

Kongen, hans Embeder og Embedsmænd, samt Qvinde Kiønnet til Vanære. At Kongen skulle besætte sine Embeder med Devle, og et Fruentimmer i Danmark skulle have boelet med ham, derpaa siger i: han hede Hans, sat med stor Stiil for at forstaae dig desbedre; er det den Hans Nissen der døde den 29 Februarii? Strax derpaa Pag. 13, giør og declarerer i ham for en Tyv i sin Herres Tieneste og expressis verbis, siger: at han bestial sin Herre ved at selge sin Herres Huus & c. Pag. 14. siger i atter: “Han var en liderlig Skiøges Søn,„ (Dette skulle i og bevise,) "som endog havde forbandet ham i sin mo derlige Liv, og for at dølge sin Uteer lighed og slemme Horeries Synd, havde indgaaed Forbund med Diev len."

Dette er jer egne Ord, hvor synes i at ville forsvare dem; her siger i jo atter: at Qvinden for at hore og blive ved, havde søgt Fandens Hielp og faaet hans Hielp, at

48

48

hun oa fast hørte ham til. Videre af denne store Ugudeligheds Tale og jer flette Hensigt dermed, til at forføre andre gider jeg ikke forklaret; thi det er alt for skammeligt.

Ottende Capittel.

Svar

der paa;

Her vil han bilde Folk ind, at Dievlen kan giøre gamle Huuse til smukke nye og kiønne Huuse at de skal snart blive kiøbt.

NB. Ira cos fortitudinis, dvs. Den usindige Vrede fremturer i sin Mandom.

"Denne forhexede Øien-Tiener, be gyndte derpaa at handle med sin Herres Huuse, og som hans PleieFader Dievlen, var ham i allehaande behielpelig, saa hialp han ham og herudi at forblinde alle Folkes Øine,

49

49

saa at han i en hast bortsolgte alle sine Huse til stor Fordeel, og uforventet Gevinst, sin Herre til stor

Baade.„

Her maa jeg atter forsvare Dievelen, at han aldrig hverken har taget sig paa at være Huus-Tømmermand eller Mahlere, meget mindre kunde eller maatte han forblinde Danske Folkes Øine som ikke troer det, det er ikkun dens, som lader sig det indbilde, og som dog ikke er; Gud bevare vor Danske Religion fra nogen Tid at komme til at troe jer Dievels Lærdom, som i bestandig har søgt i dette Skrift, at lære og indbilde dem, der som nogen har nogen Tid giort Pagt med Dievlen, saa maatte jeg først troe at i er den første.

“Ved hans Herres Recommandatoner, blev han Raadsherre i den Stad H." Er det for at Forligning af Havn.

“Hvo skulle have troet, at denne forhexede Dreng skulle have kommet

50

50

"til saa stor Ære og Værdighed? Her i kan man see at Dievlen, som alle Løiners Aand dog boldtdet Løfte, som han havde givet Fruen hans Moder.„

Her siger i tydelig: først at Kongen har sat et Dievlens Foster til at være RaadsHerre. For det 2det giver i Dievlen den usandfærdige Ære, at han kan giøre Lykkelig og Ulykkelig, som dog afdeles i Grunden er falske.

Til Slutning paa Bladet Pag. 15., beskylder i det Danske Folk, at have dyrket og tilbedet ovenmeldte Mand, som end Afgud; vil i have dem det indbildt eller Udenlands beskiemmet for Afguderie, eller paa en subtil Maade forført til Afguderie, vil i maaskee være Afguden siden i saa ivrig prædiker for Dievlen, da burde dog det menneskelige Skind først at trækkes af jer.

NB. Non fit fine periculo Facinus magnum & memorabile Ter dvs. Let at raade og tale; men svart at bevise, dvs. høi Ord og Gierning, høi Fare.

51

52 Niende Kapittel.

Svar

der paa:

Her igien tager han det igien af Nissen var Dievlens Søn; derefter beskylder ham for Qvækkerie og Kiætterenes Sigt, samt for at have bedrevet Hoer med alle de fattige Enker og Qvinder, som nød Hielp af de Fattiges ved dette Collegios Uddeeling.

NB. Skulde jeg giøre mig til Hund for et Veen, Lit Got skal man høit sette, og sielden see til.

“Han stilled sig an, som han var saare Gudsfrygtig, og imellem hver uddelede Penge til de Fattige, som han havde bedraget sig deres Gods til. Ja han lod som han tog sig alle fattige Enkers Sag nær.

52

52

Men Aarsagen var denne: at han, som var avlet i Hoer af en Skiøge dvs. Hore var og saare overmaade genegen, og under den Forevinding dvs. Paaskud dvs. Maske, at være de fattige Enkers Forsvar, drev han hemmelig Horerie med dem, og saaledes mæsterlig skiulte sin onde Barmhiertigheds falske Raabe. Og kunde han saa meget desmere Tid og Villie udføre, saasom han fik alle andre i Raadet paa sin Side med sig."

Nu saa var de alle Tyve, og alle hialp ham at hore med de Enker og Fattige, som de tilstod Fattiges Penge, en skiøn Ære-Titul over er heelt Stads-Raad; i giør dem værre end Baals Præster i Jerusalems Tempels skiulte Cammere, som Profeten saae. Dette er saa aabenbare Usandhed dg bekiendt, og saa skammeligt ærerørigt og fornærmeligt, at jeg ikke behøver videre, at igiennem gaae, og forklare mere af Ordenes Meening og Hensigter. NB. Rigdom bliver vel af dig lastet, men aldrig forkastet.

53

53

"Naar nogen døde viste han altid saaledes ar mage der, at han fik deres Gods og Midler i sine Hænder, ei betænkende, at de Umyndige og Faderløse derved bleve fornærmede og berøvede.„

Her giør i ham til en Tyv i Skiftes Retten, som ved Skifte-Sviig har bortstiaalet de Fattiges og Umyndiges Penge, og Arve-Parter paa en Røver-Maade; saa han er en Røver og den groveste Tyv. Men siden i har ovenfore sagt, at de andre i Raadet hialp ham altid og giorde lige saadanne, saa sigtes de vel og af jer.

NB. Bedre en Bunde af Langhalm end ingen. Bedre en Hest end en tom Grime. Trælaas, end en aaben Dør.

54

54 Tiende Capittel.

Svar paa

Autor Lilliøe

Her Vil i have det bestyrket at Fanden har forsvaret og hjalp ham i sit Embedes Forretninger; dernæst bruger i den hellige Bibel til Spot.

NB. Hvo som skiber Fanden ind, maa føre ham over. Saadant Fiske i saadant Vand.

Mange giør af andre Spot, som selv har gjort slet intet Got. Mangen spøtter i Kaalen, og æder dem selv af. Giør en først Skiden, og siden selv stryger det af.

"Han havde sig stor Had (i sit Raads Herre Embede paadraget,) men ingen kunde hannem fælde, fordi Djevlen stod hannem bie.„

55

55

Merker, han siger som jo før er sagt: at Djevlen beskytter ham i sit Embede, og hjalp ham, enhver kan let begribe at Fanden aldrig skjøttede om den Plage at være Raadstue-Tjener; endnu mindre, at sidde under Bordet ved alle Raads-Herrernes Føder paa en gang, og det hver Dag de vare samlede, og siden være hjemme i deres Huse med dem; maaskee han skulde regne og skrive for dem, og fuldfærdige deres Regnskaber. Altsaa seer enhver hvor angelegent det er jer at faae ham æret, og Folket indbildt at han kan og vil udrette store Ting for dem, hvorfor er ikke da i blevet en stor Matador og Raadmand, som i raaber at disse ved hans Hjelp er blevet. Her er i igjendrevet af jeres egne fattige Omstændigheder, at Djevlen aldrig hverken kan eller vil paatage sig saadant; men vil du prædike for ham som du har gjort, det lider han gjerne, og dog giver han dig ikke 1 Sk. for det. Men siden i Evigheden, Helvedes Pine med sig, om de ikke omvender sig af Hjertet.

Nu tager i Ræve-Pelsen paa igjen:

56

56

"Da Guds Langmodighed var udrunden, at en Mand som var i Theologien meget forfaren kom til ham, da han saae og hørte denne Mands "Uretfærdigheder, begyndte han af Bibelen at besvære hannem, hvormed hans Magt forsvant, og hans Uretfærdighed blev mere og mere aabenbaret; men da han ej mere kunde øve sine onde Stykker, og var kommen under Guds og Folkets Forbandelse.„ Var det fordi han ikke føjede dig? “Saa skede det at Fanden tog ham levende, hvilket tildrog sig paa følgen Maade:,,

Er dette ikke at laste Gud, bespotte hans Hellige Navn, Ord og Sacramente? Imod Guds og Kongens Lovs Forbud, 6 B. 1 C. 7. Artikul.

Og legge dette til: at Fanden tog ham levende, som dog alle bedre veed, at være usandfærdig, og alt for fornærmeligt talt imod Guds Naade for ethvert Menneske, hvad enten han er Raads Herre, Tjener eller frie.

57

57

Har i ikke her løjet baade paa Gud og Menneske, og negte Guds Kraft.

NB. Bedre at misundes for at have Riqdom, end ynkes for at have forødt det. Misundelse for Sparsomhed er bedre end Ynksomhed for Overdaadighed.

Ellevte og sidste Capittel.

Svar

paa

Autor Lilliøe

Her seer man at det er udtaget af den erts Løjne- og Skandaløse-Historie, om Doctor Faufst; Dog med en nye Opfindelse om Djevlen ham fil Ære, nemlig: at Fanden har gjort sig den Umage at skabe sig i Skoebørste-Lignelser.

NB. Den vidne ej vel, som vred er uden Skjel. Men aldrig kan i vidne jer Skrift noget fra.

Dette Capittel er saa aabenbar bespottelig imod Gud og Mennesken, og alle Folk,

58

58

saa vel bekjendt, som vel er: at dette Slader og forfængelig Spotteværk er Usandhed, at jeg her ikke agter det fornødent at følge

jer. Jeg seer nok at i har extraheret Doctor

Faufsti Historie; men det lader som jeres forvirrede Hjerne ei har været enig med sig selv, i at sammensette og ablicere det, paa denne ærlige og redelige Dannemand, fordi han ej har vildet tjene jer i Ubillighed, for da ret at skamflikke og bide ham; synes i, at i faaer den største Glæde, om i kan bilde Folk ind, at Fanden kom og tog ham, uagtet han levede frisk og vel, da i publicerede dette jeres Huuspostil for Fanden, og Skamskrift om saa mange honette Mænd,

“Og lode sig paa den Tid tilsyne adskillige underlige Gestalter af gloende Skoebørster.,, De blive ikke gloende, førend de kommer paa dit Skind, og det andet for anførte, er blandet med Afguderiers Prædiken, for at indføre Djevlens Lærdom, Tempel og Ære igjen; men Gud staae dig imod, og nedstøde baade dig og din Broder.

59

59

"Og horte man ham hvor han ynkelig skreg, samt faae at Djevlen slede ham i mange Stykker med sine gruelige Kløer.„

Her beviser i Folket, hvad jert slette Sind er, at i ynsker over denne Raadmand Hans Nissen, at Fanden skulle tage ham, jeg troer det nok, at stod Raadet, og Nissen under jer Gevalt, saa skeedte det nok strax. Men her har i jo ret lagt jer egen Malice tydeligst for Dagen, samt at der ikke er det ringeste sandt i hele Skriftet; i siger her: Fanden tog ham, og i faae at han sleed ham. Dette vide vi alle i Staden: at det er en Djevels grov Løjn. Efterdi vi kjender denne Mand og de andre Sitterte med, Saa beviser i og her i dette Stykke, at det er denne Stad, og ikke Holland eller det forrige Seculo at i har skrevet om.

“Saaledes bliver UretfærdighedsEnde, spejler eder i den forhextde Drengs bedrøvelige Ende.„

I er er ret Mynster paa en Mammeluk; thi i kan holde med alle Zigter, naar i hele

60

60

Tiden Har søgt at udbrede Djevlens Rige, ved at forføre de Indfoldige. Saa ender i, som en Mammeluk, for at bilde Folket ind, at i mener det vel med dem og jer Lærdom.

NB. Hvide Høns verpe og Vind-Eeg. Den forseer sig, som er visere en Viis. Tog du ikke fejl af Klinke-Baandet, og tog Skyggen for Legemet, Skallen for Kjernen. Det er ej Under at et Menneske farer vild, men at han rammer det ret.

Svar

til den, som har kaldet sig

Casper Ebeltoft

paa hans afgudiske Lovtale over

Skoebørsten.

Hvo sig blander med Guld, leges i Skriin, Hvo sig mænger med Mast, ædes af Sviin.

Caspers Hensigt kjendes tilfulde af det Foregaaende, og det kunde og være nok med samme Forhør, saa som det er alt for

61

61

tydeligt, hvor mange Slags onde Hensigter det har i sig.

‘‘Lad Løven rose sig af sin Styrke, Hæsten af sin Modighed, og Tigeren af sin dejlige Hud; der er alt intet imod dine uforligelig, nyttige og formaaende Børster, du stolte Soe, som alle Tider bærer paa din Ryg, i Børsterne, utalte store Mænd af Raadsherrer, Dommere og vel fortjente

Embedsmænd.„ – Den

lange Streg vil vel sige: fra det Højeste til det Nederste.

NB. Man spørger om Hæsten er skjøn og god og ikke hvad Slegt han er af.

Hidtil af din Lovtale, har du bedet, at man skulde falde fra den sande og hellige Guds Dyrkelse, og antage den af dig ponerede afgudisike, hvor du vil have at en Soe skulle være disse Rigers Afgud.

Men i angriber da ret Kongen, og liderer baade Kongen og hans Raad, med de Ord, Soen bærer alletider paa Ryggen i

62

62

Børsterne utalte store Raadsherrer & c. Her tager i de største med; hvad Straf mener i ikke det er, at i tør sige: at Kongen setter alle Tider Skoepudsere og ufortjente Mænd til sit Raad og andre Embedet? hvad Straf er det at sige, at de som Kongen har udvalt og givet sin Bestaldning til, er Svinebørster, og udsprungen af Svinebørsterne; er ikke disse jeres egne Ord? Jo.

"Men af dine Børster udspringer store og fornemme Mennnesker,, Altsaa kan i aldrig benegte, at i jo og beskiemmer Kongen og hans Herrer i største Grad. Jeg gider ikke sagt jer, hvad Ondskab og Vederstyggelighed der ligger i hvert Ord; men jeg vil anføre jer lovens eget Dictate og Straf for saadanne.

“Hvo som laster Kongens Regiering til Bestiemmelse, 6 B. 4 C. 1 Artikul. Taler nogen ilde om Kongens Regiering, have forbrudt Ære og Gods.„

"Hvis saadan Tale, og saa have Udseende til Opsetsighed imod Kon-

63

63 gen da er Livet ogsaa forbrudt, Lovens 6, 4. 1 og 9 Arcikul.„

"Ingen Rundskab, og ingen Videnskab, har gjort Menneskerne større Ære end Børstebinderiet, du ædle Skobørste! du Kunstens Mesterstykke, du Lykkens Vejviser og Gudernes rette Cornu Corpie!,, siger du Pag. 24 og 25. Du store Ugudelighed, som giver Djevlen under Skoebørste-Navn den Ære og Lykke, som allene tilkommer Gud, du afskyelige Djevlens højeste Præst, han i hele 1000de Aar ej har været, og aldrig saa stor og ivrig i Danmark før, som i vil og tør beskiemme Gud, og siger: Skorbørsten er Gudernes rette Cornu Copie. Kommer al vores Lykke og Overflødighed i Danmark fra Djevlen, som du her lærer og vil have troet, og tillige at der er en Skiebne til, dette er den rette Helvedes Lærdom og Afgudsdyrkelse.

Naar du nu har roset din falske Lærdom, kommer du ret til din Absigt, og beder Folket at oprette dig et afgudisk Tempel; maaskee du vil være Præst deri, det la-

64

64

lader saaledes i det hele Skrift, din Bøn og Ord ere disse:

“Naar man afbilder Lykken, burde mon afbilde hende, at holde en Skoebørste i Haanden. Naar man afbildet Ærens Tempel, (du store og største Bespotter imod Guds Hellige,) burde en Skoebørste ligge paa dens nederste Trappe, at betegne uden den, kan ingen komme op til Ære.,,

O! du største afgudiske Præst, naar skal din onde Helvedes Mund blive stoppet paa dig, ar du ikke faaer Tiid at udgive Djevlens Tilberedelsers Artikler og Æreskrifter. O! at du efter din Fortjeneste, som jeg har viist dig af Guds og Kongens lov maatte vorde salereret og aflagt.

"I ædle Skoepudsere:,, (Du mener alle Slags Herrer og Embeder: "I Lykkens Sønner, hvoraf en Tid lang alle Embedsmænds have udsprunget.,, Her siger du del igjen, at alle Embeder i Riget, i hvad Navn de have, er Skoepudsere og Tjenere, er dette ikke Crimen mod Majestæten?

65

65 Og Folket? “Forvar din Tunge, og udgiv ikke det andet Skandskrift. Hvi vise i eder saa glemsomme uskjønsomme imod eders Hjelpe-Gudinde?,, O! i rette Helvedes Præst, for at beskiemme vidre alle de som ikke har din Troe, og fører HjelmSkjold og Vaaben, siger du bespotteligt. “Hvi fører i ikke en Soe i eders Vaaben, og en Skoebørste i eders Skildt?,, See her bespotter han alle. dem der have Indrettet disse Dyds Sindbilleder, Skjold og Vaaben, og som fører Skjold og Vaaben, og saa bliver det jo Kongerne; thi ingen andre ere berettigede at adle, give Vaaben og Troeskabs Ordenen til Jer, og Hukommelse, for at opvække andre, til ligeledes at søge efter og øve Dyden. Ja dette er saa forskrækkeligt, mod Kongen og hans Mænd, at jeg gider ikke tydeligere nævnet dem og igjennem gaaet dem.

"Vi have levet den Tid i Verden, at Børstebindere vare Raads-Herre.,, Du beskiemmer og legger Beskiemmelse paa Beskiemmelse, over den rette Danske Regierings Natur, der er et Mynster for

66

66 alle velindrettede Regieringer i Verden, som af Fremmede baade er og maa tilstaaes, og dog tør du sige: at Kongen haver taget Børstebinder til sine Raads-Herrer, er dette at lidere, og om saa havde været, endskiønt det er aldrig skeet i Dannemark, havde de vel været bedre skikket dertil end du, som er saa stor en Guds, Kongens og Menneskens Fjende.

"O! lader os af alle Evne berømme Skoebørsterne: istemmer dem en Lovsang, alle i, som lenge have seet paa eders Herres Skoe og Støvler & c.„ Her siger han atter: at Kongen har taget dem fra Skoebørsten til Raadet & c.

I som saa længe have smurt andres Skoe, at hver man nu maa smøre eders Hjul„

Her gjør i alle Kongl. Danske Ministere og Embedsmænd til Tyve, endtil den ringeste; at det er dem i mener, har i sagt forhen, som jeg har berørt paa samme Steds; thi i siger reet ud alle & c. Om nogen af dem er oplagt til Simonie, og tager Stikpenge, jo jeg vilde dog tilstaae jer, om i sagde

67

67

at der var nogen saadanne i ethvert Collegium, som gjorde det, bestjal Kongen, Landet og Folket; men at de ere alle Tyve, som jeg ikke tilstaaer; thi de ere dog ikke alle Mölich, og Afguds-Præster. Det kunde da nok være troeligt, at den ene stjal og gav den anden noget med for ar skjule Tyveriet med ham, for Herren eller Kongen; og da kom det, der hele land til Tab og Skade, i den Tid det saa skede. Men Gud lade al Uretfærdighed blive lagt for Dagen, og Kongens allerhøjeste Øjne.

"Ærer og tilbeder dog denne Befordrere, og naar i, i eders Alonser kjøre i eders forgyldte Vogne, da glemmer ikke, at Skoebørsten er Middelet, hvorved i ere ophøjede.„ Ligesom Afguderie, Hexerie og en Skoebørstes Tilbedelse, skulle gjøre Folket lykkeligere end den sande saliggjørende Troe til Christum.

"Skoebørsten eders Lykke, Skoevoxet eders Forfremmelse, Svampen eders Kundskab og Befordring,„ Pag. 27.

68

68

Er dette ikke en Konge for nær talt? i hvad det er Herrerne, at sige: Kongen har sat Folk, som ikke have Forstand.

"Tilbeder Svinene, som i eders Lykkes største Grundvold,„ lyver du ikke her, er ikke den sande Gud og Kongen deres Lykkes Befordere. Jeg vil her ikke sige hvad jeg kunde, om det i setter saa høje og hellige Ting i lige Ligning med hinanden.

"Ja ærer den dobbelt, fordi i selv i Henseende til Forstanden, ere Sviin.,,

Hvad rører du ikke Kongen her; tænk, betænk, jeg gider ikke forklaret det.

“O! at jeg i min Ungdom havde blevet en Skoepudser, hvor havde da min Lykkes Tid været vel anvendt.„

"Jeg seer jo Daglig den lyksalige Hob af dem, som paa Svinebørsterne ere opstegne til Ære, af dem, som have sprungen lige fra Karethen og ind i Værdigheden.,,

I er vel bange, al det ikke skulle forstaaes og mærkes, hvor skarnagtig i er imod

69

69

Kongen og Staten, og derfore her har igjen» taget det.

“O! I Højædle Velbaarne, HøjÆdle

Velbyrdige, Velædle og Velbyr dige, Velædle og Velvise, samtlige Herrer Skoebørstere.

NB. Naar Sværdet er i Munden, skal man klappe Balgen.

Jeg har forhen beviist jer, at det er denne Stad i taler om; men her legger i det selv det allertydeligst for Dagen, at det er alle Collegierne fra de Højeste, og i ender med Raadstuen; thi enten i nævner deres Æretituls Navn, som Kongen har givet dem, eller i nævnede dem ved Navn, er det samme og til beviis, den Titulbrug og Orden er ingen Steds brug, saaledes som her.

“Ved eder befordres al sand Tjeneste; og i, i have dannet 1000 Tjeneres Tjenere, og giort 1000 Tjenere til Herrer; Bort, i ere og bliver den ypperste nogen Dumrian kan Ønske sig, og den sikreste Vej til Mægtighed for de Uværdigste.,,

70

70

Saa, er det ikke Gud og Kongen i vil have tilstaaet, der befordrer Dyd og troe Tjeneste: o! store og fornærmelige Usandhed.

"Kort! i med eders Dyrker og Affødninger nedstammer alle fra Svi-. nene, og Sviin ere, fødes, giøres og leve i,,

Dette er saa fornærmelig imod Kongens Helhed, som har gjort dem til de de er, samt fornærmeligst imod Staten, at det gjøres ikke nødigt dertil videre at svare: end at anføre Lovens 6 Bogs 21 Cap. 8 Artikul.

Om Pasqviller imod Kongl. Etat og Høj hed, Religion, Øvrighed og Gejstheden.

"Over bevises nogen at have skrevet, eller opflaget, Skandskrifter og pasqviller paa ærlige Folk, og haver ikke været sit Navn bekjendt: da bør han ar miste sin Ære, og gaae i Jern sin Livs Tid paa Holmen eller anden Steds; Er det paa øvrigheden, miste sin hals.

71

71

Ved jert trykte Skandskrift, er i nu tilstrækkelig overbeviist, at det er alt for aabenbare, fornærmeligt og skammeligt. — Skrevet og igiendrevet paa det Almindeliges Vegne af Sandheds Elskere.

Kjøbenhavn, den 4de Februarii 1771.

Anmærkning:

Dette Skrift haver jeg saaledes forfattet, fordi det med det samme skal kunde tjene de unge Jurister til Forsætters det er Indlæggers Forfatning og Forsvarelse.

Kort Svar

paa det Skandskrift

Børsternes Endeligt.

Denne Autor er saa hadefuld over Tjenere, at han endog vil have, at Studenterne skulle allene være Brygger Karle, og det Dominerende til alle Slags Tjenester, og slet ingen at have Lov til at tjene sig op, kommer det dertil, saa vil vist al Dyd forlade Danmark til at studere Latinen. I det Øvrige, er det et skammeligt Skandskrift, af samme Dei, som det om den forberede Nissen; og at bevise det er Kjøbenhavn han har talt om, samt hvad Slot, behøves ikkuns at legge hans Ord sam-

72

72 men, Pag. 4. "Havn,„ og Pag. 5. "Stadens porte;,, thi i Indien bruges ikke saadant. — Han fortryder og siger: at Tjenere ligger hos deres Herrers Døttre, og at de skaffer Adelen og store Herrer Horer om Aftenen, alt til den Ende at beskiemme alle Slags Folk, og opløfte Studenterne; men han vil for Alting have Professorene reent udrydet; dersom han, han havde skrevet at det var i Danmark han skrev om, og dernæst sagt det reent og tydelig ud, som han ellers staaer paa, da havde dette været et meget bedre Skrift; men da skulle Æreskienderne om de fleste, været udeladt.

Af samme Calliber er det Skrift med den gamle Drackenbergs Navn paa.

Det lader hos disse tre Skribentere, som de deri skriver det de har hørt, men ikke selv forstaaer at foreslaae noget bedre; de raaber og siger: at al Ulykke er kommen fordi at Tjenerne i alle Stænder har tjent sig op, som er det usandfærdigste de kan skrive, de støder over Brygger-Karle, Brendeviinsmænd og Bryggerne, at de ere ikke af Studentere, men har tjent sig op; saa at det ikke er videre værdt at besvare, end at jeg vil stutte med det Ønske; Gid i havde Forstand til at læse bedre over, kom saa i Stats, Historien.

1

Velmeent Svar til den

Af Sandheds-Elskere.

Kiøbenhavn, 1771. Trtkt hos F.L, Borups Efterleverske, boende i store Helliggeist-Strædet.

2

        

3

Fortale.

Da jeg siden jeg udgav mit første Skrift, og saalænge jeg har bleven ved at skrive, bestandig har været plaget af Hovedpine, Øienpine, Tandpine, Rykværk, Mavepine, Tarmepine, Longepine, Nyrepine, Ligtorne & c., hvilket nær for Tiden havde kundet lagt mig i Graven, saa har jeg for nogen Tiid ladet min Pen ligge, for igien at komme til min

4

4 forrige Helbred, jeg lod ei saa suart af at skrive, førend Pinerne forlode mig, mine Kræfter kom igien, kort sagt, jeg blev frisk, hvad Under da om jeg lod reent af at bruge min for Fædrenelandet saa nyttige Pen, naar jeg saa tydelig mærker dens Virkninger, dog endnu en, men og sidste Gang skal jeg som en Martyr stride for mit Fædrene lands Ære; ak jeg føler alt Smerterne, jo længer jeg skriver, jo stærkere bliver de, dog det gælder om mit Fædrene Lands Ære,

Det er og ingen ringe Fiende jeg har med at giøre, en Rus — en reisende Rus — ja maaskee en Spion, uden Tvil maa det nok være saa; Hør min høitalende og pralende Hr. Rus! herved erklærer jeg den offensive Krig, jeg skal vise Dem at her er og Folk oppe i Kiøbenhavn, kom De kun! uden at være undseelig, De kan slaaes til Hest eller Fods, for en Pistol etter Kaarde, dog (om Dem saa synes,) er det nok best med Pennen; thi dertil synes mig vi ere nok begge best skikkede: der-

5

5

Fortale.

som de vil beære mig med deres mundtlige Samtale, da er jeg at finde enten i k - lle eller hos Skomageren i store Grønnegade; thi jeg tviler ingenlunde om at De jo er her i Byen, endskiønt De kaldes og maaskee virkelig er en Rus; eftersom De allerede har lovet os en Oversættelse af deres Skrift, dog dersom samme ei endnu er under Pressen, saa spar den Umage; thi vi har i Sandhed politiske Kandestøbere — Skomagere, — Skr. nok foruden. — Forresten kan jeg ei negte, at De jo har en god Ansatz til at skrive; men De maae tage dem noget mere i Agt, og tillige læse gode Skrifter, hvorved Deres Smag vil blive mere forbædret, da de har ladet sig merke med, at de forstaaer ‘dansk, saa vil jeg henvise Dem til Junior Philopatreias; og hans andet Stykke, som indeholder 10 oeconomiske Anmærkninger, der vil De faae en langt grundigere Indsigt i den danske, og for en Deel i vestindiske Oeconomie ; — Krabben-Eiland er et deiligt og feet Land. — Forsvar for

6

6 Fortale.

Fanden og Erindring til de unge Jurister, — der ville De faae Smag paa en ziirlig og smuk Skrivemaade. — Heldhestens, Lygtemandens og Varulvens Historie, Samtale imellem Kaffe-Randen og Thee potten, — og andre saadanne Skrifter. — Læs dem for alting vel førend De skriver noget mere; thi jeg raader Dem det som en Ven; thi omendskiønt jeg er deres Fiende paa mit Fædrenelands Vegne, saa dog deres Ven propter comunia Studia, ak mine Tarme! De maa ikke blive vreed, at jeg undertiden irettesætter Dem; thi De bar taget mærkelig Feil mange Stæder, og viist, hvor lidet Indsigt De har i Statssager. — Sat Sapienti! Det er en horribel Kulde i April-Maaned. — Ærterne bliver sildig saaede. — Et Læs Tørv koster 9 Mark. — Et Tønde Rug 7 Rixd. — Ak min Mave!—

7

Hør min gode Rus! det første Stæd, Hvor Du taler om en slet Karl, som en Spion, som en Forræder, som en Ignorant, det er Din Fortale, hvor Du taler om Trykke-Frieheden, om Philopatreias, Du kalder hans Skrift for noget elendigt Tøi; med hvad Rimmelighed og paa hvad Grund vover Du dette? Er det ei ham, som allerførst har brækket Isen? Har vi ei ham at takke for en Philodani? Hvilket Skrift? Og Du er endda saa dristig, at Du tør laste det, Du siger at Philopatreias er kommet i Irgange, hvoraf han ei saa let vil flippe ud, men slipper han ikke med Æren og hele Øren, naar han meget viselig overlader Sagen og Materien til sin Efterfølgere at udføre? (see Junior Philopatreais om Bankefisken, om Laane-Baqven og om Smørret,) Naar

8

8 Philodanus taler om at fastsette et vist Antal af Kiøbmænd i de smaae Kiøbstæder, da har han gandske Ret deri; thi saasnart der er 3, 4, 6 eller flere Kræmmere i en lille