Indhold
- Philopatreias trende Anmærkninger 1. Om de dyre Tider og Handelens Svaghed. 2. Om Rettergang. 3. Om Geistlighedens Indkomster. Sorø, Lindgren/ J.G. Rothe 8°, 46 [J.C. Bie] 1770 11.12.1770
- Philopatreias første Fortsættelse, indeholdende fire Anmærkninger. 1. Om Handelen. 2. Om Krigsstanden. 3. Om Tingsvidners Førelse. 4. Om Videnskabernes Opkomst- Skrevne i Kiøbenhavn 1770 J.G. Rothes forlag/ Børsen 8°, 55 [J.C. Bie] 1770 11.01.1771
- Philopatreias alvorlige Palinodie eller Poenitentze-Prædiken over hans trende Anmerkninger om de dyre Tider og Handelens Svaghed med videre. Skreven i Kiøbenhavn d. 15. Dec. 1770. og efter Forlangende ved trykken udgiven. ? 8°, 62 [J.C. Bie] 1771 04.02.1771
- Anti-Philopatreias trende Anmærkninger over de trende Anmærkninger: I. Om de dyre Tider og Handelens Svaghed. II. Om Rettergang. III. Om Geistlighedens Indkomster. J.R. Thiele 8°, 47 [J.C. Bie] 1770 24.12.1770
- Et kritisk Brev til Philopatreias, om Geistlighedens Indkomster, i Anledning af hans Tredie Anmærkning. Skreven i Klerkerup […] den 29 Januar. 1771. Fra Philodaneias. A.F. Stein 8°, 112 [L. Jæger] 1771 08.02.1771
- Det andet kritiske Brev til Philopatreias, baade om hvad der i det første var forbigaaet, saa og om hvad ellers af u-patriotiske og ikke vel overlagde Sætninger, der indeholdtes saavel i hans Tree Anmærkninger, som i hans Fortsættelse. Skreven i Klerkerup [...] den 18 Febr. 1771. Fra Philodaneias. ? 8°, 72 [L. Jæger] 1771 06.03.1771
- Det tredie kritiske Brev til Philopatreias, om hvad der blev forbigaaet i det første, og kunde ikke rummes i det andet, samt om hvad der af u-patriotiske Sættninger, findes indført saavel i hans trende Anmærkninger, som i hans Fortsættelse. Skreven i Klerkerup [...] den 11 Martii 1771. Fra Philodaneias. ? 8°, 40 [L. Jæger] 1771 25.03.1771
- Det fierde kritiske Brev til Philopatreias, om hvad der i de tree første enten er bleven forbigaaet, eller deri ikke kunde rummes, samt om hvad videre af u-patriotiske Sættninger, der findes saavel i hans Tree Anmærkninger, som i hans første Fortsættelse. Skreven i Klerkerup [...] den 21 Martii 1771. Fra Philodaneias. ? 8°, 48 [L. Jæger] 1771 15.04.1771
- Plan til en aarlig staaende Penge-Løn for Præsterne overalt paa Landet i Dannemark. Forfattet og paa allerhøieste Steder for meer end to Aar siden insinueret af en Præst i Siellands Stift, men nu med Autors Tilladelse til Trykken befordret af Comphilopatreias. ?/ J.G. Rothe, Børsen 8°, 88 [L. Jæger] 1771 18.03.1771
- Urigtigheden i Comphilopatrejases Plan til en aarlig staaende Pengeløn for Præsterne overalt paa Landet i Dannemark. Tydelig forestillet af Philadelphus. A.F. Stein 8°, 36 Philadelphus? 1771 27.08.1771
- Velfortient Apologie for Forfatteren af Planen til en aarlig staaende Penge-Løn for Præsterne overalt paa Landet i Dannemark imod Philadelphum […] Af Comphilopatreias Minor. Trykt i Polsk-Preussen 8°, 64 ? 1771 18.10.1771
- Tanker om Præsternes Gaarder og Jorder samt disses Indvikling i det skadelige Fælledskab. Af Philander. ?/Kanneworff 8°, 32 [J.A. Dyssel] 1771 23.08.1771
- Tilfældige Tanker om Forandring i Kirkestanden. Første Stykke om Lønnen og Indkomsterne. Sorø, Lindgren/ Rothens Arvinger og Prost 8°, 35 ? 1771 29.04.1771
- Tanker om Geistligheden i en Stat. Ved Fr.Chr. Scheffer. Borups Efterleverske 8°, 31 F.C. Scheffer 1771 18.03.1771
- Betragtninger hvor vidt Geistligheden er tienlig i en Staat, eller Hvad Indflydelse Religionen haver i en Staats og dens Regierings Lyksalighed. Af J. F. Ph. Kiøbenhavn, den 28 Maji 1771. Borups Efterleverske 8°, 31 J.F. Ph[ister] 1771 11.06.1771
Alle forekomster
Løn; Skulde Præsterne arbeyde og lide Nød under deres Arbeyde; Skulde de overalt med Suk giøre deres Embede, da vil det vist ikke blive dennem godt og gavnligt, der udpresser dem deres Suk; da befrygter jeg en farligere Sygdom, et verre Onde for Staten, et Onde, som vil drage mangt et Ak! og Væ! efter sig; og da vil vel aldrig nogen meere med Lyst træde i Geistlig Stand, følgelig ophæves den Stand tilsidst af sig selv, og Staten mister da eet med det beste Lem af sit Legeme, men Qvæstio, om Staten saa haver ved denne Reformation meere vundet end tabt.