↩

Plan til en aarlig staaende Penge-Løn for Præsterne overalt paa Landet i Dannemark

Forfattet

og paa allerhøieste og Høie Steder for Meer end to Aar siden insinueret af

en Præst i Siellands Stift,

men nu

med Autors Tilladelse til Trykken befordrer af

Komphilopatreas.

København, 1771.

hos Johann Gottlob Rothe, Kongel. Hof- og Universitets-Boghandler i No. 8. paa Børsen.

2
3

Fortale. Vel har der tidt været bragt i Forslag, at Præsterne overalt skulde miste deres Korn-Tiende, og i dens Sted salareres med en aarlig staaende Penge-Løn; men da der altid har ligget mange Forhindringer i Veien for det sidste, da er der heller aldrig kommen til nogen ret Alvorlighed og endelig Udfald med det første; dog kan ikke nægtes, at der jo for omtrent to Aar siden, da General-Landvæseners Collegium blev oprettet, syntes efter den høistsamme Collegio givne Instrux ar skulle som en allerede da afgiort Sag blive til ret

Fortale.

Alvor med en Forandring i Korn-Tienden, i Len faste Formeening, at Bonden derved skulde skee en Lettelse, og hans Opkomst befordres; men endnu er det end ikke kommet dertil, da alting hermed staaer endnu paa den gamle Fod. imidlertid tog i den Anledning en Præst i Siellands Stift sig samme Tid den Umage paa, at forfatte og paa høie Steder at indlevere en Plan til en staaende Penge-Løn for alle Præster paa Landet i Dannemark; hvilken Plan, da den efter megen derfor hafte Umage blev mig endelig til Giennemlæsning fra et høit Sted udleveret, og Hr. Philopatreias i den tredie af sine Anmærkninger vil efter sit derom giorte Forslag have alle Præster ligesom andre Embedsmænd sat paa en vis aarlig Besolding, jeg har eragtet værdig til høiere Eftertanke ved Tryk at levere Publico, og det saa meget desmere, eftersom jeg af Planen erfarer, at Autor har iagttaget Billigheds Regler, og i Forventning af den for to Aar siden under Ventilation svævende Forandring med Korn-Tienden har foreslaaet Penge-Lønnen for Præsterne overalt paa Landet i de Danske Provindser saaledes aarlig stipuleret og fastsat, at de baade med Lyst og

Fortale.

uden Suk kunde giøre deres Embede, saa og, at som en Arbeidere er sin Løn værd, de da ogsaa alle for lige Arbeide kunde nogenledes faae lige Løn, og den ene Præst ikke en meget større Løn for sit Arbeide end den anden for sit; hvilket dog i Henseende til Korn-Tiendens store Forskiel og Uliighed nu alligevel ikke skeer: thi naar een Præst kan i sit Sogn ikkun have 2 á 300 Tvr. Tiende ydende Hartkorn, da kan derimod en anden Præst i sit Sogn have 4, 5, 6 á 700 Tvr. og derover, og jo mere nu saadan en Præstes Sogns Hartkorn er, hvoraf ydes et anseelig Qvantum Korn-Tiende, jo større og mere folkerig maa da ventelig ogsaa hans Meenighed være, og følgelig maa hans Høitidsoffer, Salarium for Ministerial-Forretninger (der jevnlig altid falder ind,) Qvæg-Tiende og smaa Redsel tillige være saa meget mere klækkelig og anseelig, saa at en Præst i saadant et Kald kan for et Aars Arbeide have den Løn, som en anden Præst i et ringe Kald kan arbeide for i 3 eller 4 Aar, da dog de aarlig staaende og løbende ordinaire og extraordinaire Skatter og Udgifter ere ofte ikke mindre for den eene end for den anden, ja undertiden tør der tvert-

Fortale.

imod endog ligge større Byrder paa den Præst, der sidder i et ringe Kald, end den der sidder i et stort og klækkeligt Kald, hvorpaa kunde til Beviis anføres mange Exempler.

Endskiønt dette er en andens og ikke mit eget Arbeide, og derfor ikke kan tilegne mig nogen Berømmelse for den Flid og Umage som tilkommer Forfatteren af Planen, saa formeener jeg dog at have viist min patriotiske Pligt dermed, at lade saadan en efter Indsigt med Flid øg fornuftig Overlæg forfattet Plan komme for Lyset, om den endog ikke skulle blive taget i Consideration til at følge og iværksætte, thi nok, at deraf dog sees saa meget, at hvad som næsten alle her holder umueligt i Henseende til en stipuleret Penge-Løn for de Danske Præster, er dog mueligt og practicable. I det øvrige negter jeg ikke, at jeg (men dog med Autors Forevidende og Tilladelse) jo haver paa nogle Steder giort en liden Forandring, og hist og her udeladt endeel af hans Plan, hvor jeg har eragtet det at kunde skee uden derved at betage Planen sin Styrke i Henseende til de Grunde, Beviser og Argumenter som Planen er bygget paa.

Comphilopatreias.

For at komme den gienneste Vei til det sigtede Maal med en aarlig stipuleret Pengeløn for alle Præster paa Landet i Dannemark, formener jeg, naar en Forandring skal skee med Korn-Tienden, efterskrevne og følgende hertil som det tienligste best at være, nemlig:

I. At Præsterne overalt i Dannemark bliver entlediget deres Avling og Jordbrug, som det allene, mange, ja Heel mange, om ikke alle Præster har jævnlig sukket over og anseet som et idelig Slæb der ikke lidet ogsaa oftest distraherede dem i deres Embedes Opagtelse, og derfore har og ønsket, engang at maatte blive samme qvit og fri; Men denne Præsternes Entledigelse og Befrielse fra deres Avling og Jordbrug eragter jeg best at kunde skee paa følgende Maade, nemlig: I) At de fleste eller nogle hver Præste-

gaards Bygninger med al dens tilliggende Jord og Grund af Ager og Eng, Skov og Skovs Parter, Giærsel og Torveskiær og en efter enhver Præstegaards Situation, Jordsmon og Grundstræknings Lejlighed afmaalt Plads og Grund til en eller tvende Bøndergaarders, ja vel ogsaa Gadehuuses Indretning (alt efter enhver vedkommende Kiøberes og Eieres eget Behag og efter enhver Præstegaards Qvantum Hartkorn, som befindes at være af temmelig Uliighed og Forskiællighed, da der til nogle Præstegaarde ligger kun 4 á 6 Tønder, til andre derimod 16, 22, ja vel ogsaa 24 Tønder) bliver stillet til offentlig Auction og den Høistbydende paa disse favorable og fordeelagtige Conditioner tilslagen, nemt. a) at den halve Kiøbe-Summa straxen bliver udbetalt, men den anden halve Kiøbe-Summa forbliver stedse staaende i bemelte Bygninger og de deraf oprettendes Bøndergaarde og alle tilliggende Jorder i Marken imod Pante-Rettighed og 1ste Prioritet imod 3 eller 3 1/2 Rdlrs. pro Cento deraf aarlig frarendes Rente. b) At Kiøberne uden Betaling meddeeles et Kongelig Skiøde paa de ham tilslagne Bygninger og Jordegods som hans faste og retmæssige Eiendom, den han og Hans Arvinger kan igien med Skiøde overdrage, sælge og afhandle til hvem de vil, og ellers giøre nyttig og brugbar, som han og de best veed

og kan. NB. I saadanne udstædte Skiøder kunde enhver Kiøbere kaldes Præstegaards-Eiere, og alle successive efterkommende Eiere fremdeles beholde dette Navn til en evig Amindelse om denne Forandring, og at disse Bygninger eller de deraf siden oprettede Bondergaarder har fordum været Præstegaarder, og med deres tilliggende Jorder været i Præsters Eie og Besiddelse, c) At Kiøberne og efterkommende Eiere aldeles vorder fri for den Skatte-Sæd , Land Gilde, Hoverie, Reiser, Kiørseler og bestige, som ellers alle andre Fæste-Bønder og Arve-Fæstere aarlig maa svare; Men derimod skal forbindes til ligesom alle andre Selv-Eier-Bønder i Riget at svare efter sit Qvantum Hartkorn alle tre Korn-Tiender saavel til Præsten eller til den til Præsternes Løn herneden foreslagne Rigets Geistlige Land- og Lønne-Casse, som til Kongen og Kirken, d) At ingen i hvem der end ellers haver Herligheden til Stedet (skal eller maa have eller tilegne sig Vorned-Rettighed over de Kiøberes og efterkommende Eieres Børn som avles og fødes paa disse tilkiøbte Præstegaardes Grunde, men alle saadanne deres der avlede og fødde Børn in hoc Puncto at ansees liige og at nyde liige Friheder med andre i Geistlig- og Borgerstand fødte og der værende Folkes Børn. e) At Consumption Folke- og Familie-Skat og ellers alle andre baade

ordinaire og extraordinaire personelle Skatter, som enten allerede ere paabudne eller herefter paabydendes vorder, erlegges af fornevnte Kiøbere og tilkommende Eiere; NB. Hvad Sigt- og Sagefalds Bøder, saavelsom til den Rettighed til efter existerede Dødsfald at forvalte og forrette Skifter paa disse meerbemelte kiøbte Præstegaarders Grunde, angaaer, da vil jeg in hoc casu suspendere mit Judicium, og henstille det til andres høiere Eftertanke, Indsigt og Skiønnende, om enten Kongens Amtmand, eller den som haver Herligheden til Stedet, eller Kiøberne selv kan og bør tilstaaes dette Jus; Naar Præstegaardenes Eiere enten selv eller deres Hustruer, Børn og andre af deres Paarørende, Slægt og Familie, ved Døden afgaaer, da kunde det vel tilkomme Amtmanden i Henseende til almindelig Praxin paa andre Steder og de derom udgangne Kongelige Rescripter at administrere Skifterne paa disse forommelte Gaarde; Men naar andre uden for Eiernes Slægt og Familie, saasom Tienestefolk, Indsiddere, Fæste-Huusfolk eller andre skulde der ved Døden afgaae, da kunde vel denne Herlighed og Ret til Skiftets Holdelse følge Kiøberen og tilkommende Eiere selv, og indføres i de dennem meddeelte Skiøder, i hvilken Henseende de da maatte forsyne sig med en behørig og formelig nummereret, igiennemdraget og

af Amtmanden forseglet og authoriseret Skifte-Protocoll; Thi at slig Skifte-Forvaltning og Administration som paa disse bortsolgte Præstegaarde og dessen Grunde kunde forefalde, skulde maatle endnu herefter som Hidindtil ved sær Kongelig Benaading som en efterblivende Herlighed forblive under den geistlige Jurisdiction og Herreds-Provsterne bevilget, i Betragtning af og til en evig Amindelse at disse oprettendes Bøndergaarder har forhen været Præstegaarde, det er vel ikke at tænke paa eller at giøre Forslag om. f) At Kiøberne og efterkommende Eiere maa ikke af Jorddrotten eller af den, som haver Herligheden, nægtes de fornødne Tienestefolk af Karle og Drenge, som de uforbigængelig behøver til deres Avlings Drivt sg Jordbrug, men med Husbondens Forevidende fæste og tage dem i deres Tieneste paa nærmeste Godser, enten samme tilhører Kongen eller Proprietarier.

NB. Jo mere fordeelagtige Kiøbe-Conditionerne bliver, jo fleere Liebhavere vil der a) ved den foreslagne Auction indfinde sig, og jo bedre vil Præstegaardens Jorder efter Hartkorn blive betalt, af hvilken Auctions Beløb Kiøbe-Summen vil blive anseelig, og vel større end det prima specie skal kunde indsees, for saa stort et Antal Præstegaarde med alt deres Hartkorn over det ganske Rige. b) Jeg kunde vel ligesom

adskillige andre forhen, og især en vis ubenævnt Professor Theologiæ, have giort det Forslag, at de ganske Præstegaarde med alle deres incorporerede Bygninger skulde bortsælges, og andre beqvemme Præste-Boliger for Præsterne paa landet igien opbygges, men da der saadanne nye Præste-Residencers Opbyggelse vilde mueligens medgaae meere, end som Auctions-Beløbet for de bortsolgte Præstegaarde kunde være, og dertil indsees ingen andre Udveie, end at Hans Majests. Casse heri kunde komme til Hielp, ligesom og at alle eller de steeste Kirke Patroner vilde derved bringes i Bekostninger, hvorimod de nu alle, men Kongen især, kan efter min her nedlagde Plan aarlig profitere, saa har jeg holdet saadant et Forslag tilbage. c) De fleeste Præstegaarde har saa tilstrækkelig et Territorium og Grundstrækning, at foruden de til Præsternes Boliger og andet fornødne Brug indrømmede og udseete Bygninger og Huuse, kan derpaa meget gierne rummes og opbygges 1 eller 2 Bondergaarde; men ellers i Mangel deraf kunde tages noget af Gade-Jorden til Hielp, dog ligger der paa sine Steder uden for Præstegaardene nogle samme tilhørende Pladse og Grunde, hvorpaa gemænlig sættes Korn- og Halm-Stakke med videre.

2) At alle Mensal- og Annex-Gaarde baade med Bygninger og tilliggende Jorder af

Ager og Eng, Skov og Skovs-Parter, Tørveskiær og Giærdfel med videre, som paa endeel Steder i Riget har været adskillige Præster til Bordhold tillagde, vorder iligemaade stillet til offentlig Auction og den Høistbydende enten paa de foranførte fordeelagtige Conditioner tilslagne, eller og med denne Forskiel og paa disse Conditioner. a). At Kiøberne af disse Mensal- og Annex Gaarde iligemaade udbetaler straxen den halve Kiøbe-Summa, men af den anden halve Kiøbe-Summa; som stedse i Gaardene og tilliggende Jorder bliver staaende, svarer aarlig Rente 3 eller 3 1/2 pro Cento; b) Men dersom Kiøberne af disse Mensal- og Annex-Gaarde enten selv ere Bønder, eller Gaardens egne ißige Beboere og Fæstere, da kan det være dem accorderet og tilladt af Kiøbe-Summen ikkun en 3die eller 4de Deel strax at udbetale, men dog meere, om de selv vil og dertil har Lejlighed, indtil den halve Summa, men siden aarlig ved de svarende Renters Erleggelse betaler i det mindste 10 Rdlr. (dog mere, om de vil og kan) paa den øvrige Capital, som paa deres udstedte Obligationer bliver afskeven, og hvoraf de ei siden svarer nogen Rente videre, og saaledes. continuerer aarlig med noget til Afdrag paa Capitalen betalt saa længe, indtil den ganske Capital med sine Renter er bleven afbetalt og deres Obligationer indfriede.

c) At disse Kiøbere bliver vel ogsaa Meddeelt et Kongelig Skiøde paa de samme sidstbemelte Gaarder, som deres kiøbte retmæssige Eiendom, men at de dog i Qvalitet af Selv Eiere ansees lige med Bønderne paa Kiøbenhavns og Hirschholms Amter, og følgelig, ligesom de, aarlig svarer af samme deres tilkiøbte Gaarder alle tre Korn-Tiender, Skatte-Korn, Landgilde og hvad ellers andre ordinaire Skatter og Afgifter som Bønder i Almindelighed overalt i Landet svarer, dog at de vorder fritagne for Hoverie, Skov- og Steen-Reiser og ellers alle Slags Kiørseler, undtagen Konge Reiser, ligesom og at Jorddrotten her beholder Herlighed med Sigt og Sagefald samt Skifte-Rettighed.

3) At iligemaade ogsaa alle de paa Præstegaardenes Grunde og Jorder staaende og forefundne Huuse bliver separat og hver for sig med dessen tilliggende afmaalte Jordmon og Plads til Kaal-Hauge og andet Brug stillet til offentlig Auction, og den Høistbydende tilslagen med denne Condition, at den fulde Kiøbe-Sum vorder inden 6 Uger fra Auctions-Dato udbetalt mod et enhver Huus-Kiøbere meddeelt Skiøde. NB. Dog er denne Forskiel herved at observere, at hvor de ißige Beboere selv eier Huusene men ikke de Grunde, som Huusene staaer paa, der sælges ved Auction Grundene alleene imod den sædvan-

lige og den hidindtil deraf gaaende aarlige Afgift og Grundskat, som Grundens Kiøbert ei maa ansætte høiere, med mindre Kiøberne tillige kiøber Beboeren selv hans Eiendoms Huus af, og i dette Tilfælde kan da imod en høiere Afgift meddeele enten den samme Beboere eller en anden Fæste baade paa Grunden og Huuset; Dersom Beboeren, som selv eier Huuset, kiøber ogsaa tillige Grunden, da er han frie for aarlig Afgift deraf i Grundskat at svare, alleene at den fulde Kiøbe-Summa vorder til 6te Uges Dagen efter Auctionen udbetalt; Men Sigt- og Sagefald, Vorned-Rettighed og Ret til Skifte-Administration hjemfalder til den som haver Herligheden.

Men hvad de Huuse og de Grunde eller Pladse, som Huusene staaer paa, er angaaende, som Beboerne ikkun haver i Fæste eller til Leie, men ikke nogen af Deelene til Eie, der kommer begge Deele, baade Huuse og tilliggende Jordsmon og Grunde under et til Auction, og den Høistbydende efter skeede Hammerslag derpaa som hans rette kiøbte Eiendom meddeelt et Skiøde hvorefter han kan bruge, bebygge og sig til Nytte føre baade Grunden og det derpaa staaende Huus, som han best veed og kan, og ellers ogsaa ved Skiøde til hvem han vil, overdrage, fælge og afhænde der; Dog er vel forinden fornøden,

at Grunden eller Pladsene til disse Præste-Huuse vorder ved Maal og Qvadrat-Alen baade i længden og Breeden fastsat og afmaalt.

NB. Nu kan det vel være, at der iblandt saadanne Huuse kan findes nogle, der ere opbyggede og staaer paa den Jord, som er immatriculeret og hører til eller har været under Præstegaardens Ager- og Sædejord indbegreeben, ja endog staae ude i Skov eller Marken paa Præstegaardens Grund, i hvilken Henseende een eller anden Kiøbere af Præstegaardens Bygninger og Jorder vilde muelig paastaae Vederlag og Gotgiørelse for de fratagnne og bortsolgte Grunde, som Huusene staaer paa, siden han af Præstegaardens ansatte og immatriculerede Hartkorn skal svare alle tre Korn-Tiender ligesaa fuldt som dertil endnu laae det fulde Antal og Qvantum Hartkorn, og det vel paa Grund af Lovens 3die Bogs 13 Cap. 12 Art. som siger, at, naar Husbonden tager noget af Bondens Jord eller andet, der ligger til hans Gaard, fra ham, saa skal Husbonden selv gotgiøre ham det ved Afkortning i hans Landgilde og selv udrede hvis Tynge der ligger paa det Fratagne; Men denne Paastand og moverede Qvastion er straxen decideret med dette Svar, at saadan Vederlag og Gotgiøreise er Kiøberen allerede skeet og ligger i de fordeelagtige Kiøbe-Conditioner, hvorefter han

er vorden fri ikke alleene for al Landgilde; Men end ogsaa fra Skatte-Sæd, Hoverie, Reiser, Kiørseler og deslige.

4) Af dette heele Auktions-Beløb (som med Rette og allerstørste Billighed bør komme hele Rigets Gejstlighed alleene og ingen andre til Nytte, i Betragtning at det bortsolgte Præste- og geistlig Jordegods ere saadanne Gaver, Donationer og Beneficia, der fra Arrilds Tid og af saa mange fremfarne Konger har været Geistligheden, eller rettere alle Præsterne i Riget, til Hielp og Understøttelse i deres Bordhold, Huusholding og Udkomme skiænket, beneficeret, tillagt og Tid efter anden i og med deres Privilegier confirmeret) for alle de bonsolgte Præste-Mensal- og Annex Gaarde i alle Stifterne udi Riget kan for ethvert Stift giøres en Fond og oprettes en Caste, som aldrig, saa længe Verden staaer, maa gaae under, hvilken kan bære Navn af Stiftets geistlige Meriteog Hielpe- og Opmuntrings Casse, foruden at der af de til Præsternes aarlig staaende Løn, egentlig bestemmede Afgifter, som Bønderne overalt med Penge vorder til fornævnte Brug ansatte for at betale aarlig for ald deres Korn Tiende og andet efter mit her neden under giørende Forslag, kan oprettes en anden General- og Hoved-Casse for heele Riget, under Navn af

Rigets Geistlige Land- og Lønne Casse, hvoraf egentlig tages Præsternes Lønninger, og om hvilke tvende forskiellige Casser jeg siden herefter paa sit Sted skal røre og yttre mine Tanker naar jeg kommer dertil.

NB. Dette mit heroven til om Præstegaardene i Henseende til nogle deres Bygningers og alle tilliggende Jorders Bortsælgelse, hvorved Præsterne vorder entlediget deres Avling og Jord-Brug, giorte Forslag, formener jeg som nogenledes paa Ret og Billighed velgrundet at finde alle ædelmodige, retskiønnende og høitænkende Patrioters, mine Medborgeres eenstemmige gunstige Bifald; Thi, som en unægtelig Sandhed maa dette tilstaaes og consideres: a) At en Candidatus Ministerii eller en anden ordineret Præstemand der bliver voceret Sognepræst til et Præste-Kald paa Landet, er nolens volens for Præstegaardens Indkiøbs og medfulgte Avlings Skyld samt til sin videre Etablissement, (naar han ellers ikke selv haver Midler, men, hvem applicerer sig vel i vore Tider til det Theologiske Studium og affecterer et Præste-Embede, helst paa Landet, som haver Midler? Gemeenlig og i Almindelighed ere det kun de Fattige, som tiltræder og beklæder geistlig Stand og Embede) absolute forceret at sætte sig i en Gieid af 14 á 1600 Rdlr; Er nu saadan Mand saa lykkelig,

at han kommer til et Kald, som der er klækkelig Leve Brød og skikkelig Udkomme ved, da kan han endda vel giøre sig Haab om med Tiden at rede sig ud af sin Gield, naar han ellers vil føre en fornuftig og forsigtig Oeconomie: Men derimod ere Hænderne altid bundne paa den, som kommer til et slet og ringe Kald, hvor der neppe uden med Kummer og Møie er det tørre Brød ved; han bliver stedse siddende i beknyttede og trouble Omstændigheder, og, uagtet ald hans forsynlige Oeconomie og oeconomiske Flid og Stræbsomhed, kan aldrig faae sin Guld betalt, ja vel neppe engang, uden med stor Besværlighed, rede de af den laante Capital aarlig gaaende Renter fra sig, hvorved Hænderne og omsider plat siunker og falder ned paa ham; Han bliver forsagt og nedslaaen i Sindet, og den, Lyst og Munterhed, hvormed han skulde, og ogsaa gierne vilde, men af bemelte Aarsager ikke kan giøre sit Embede, forgaaer ham Tid efter anden, saa at hans Embede bliver ham tilsidst ligesom til (ur ita dicam) Marter- og Pine Tieneste formedelst de utallige mange daglige Byrder og Bekymringer, der immer bliver ved at trykke hans Sind og han ikke kan før giøre sig Haab om at faae en god Ende paa, førend han er saa lykkelig, at han paa saadan sin møjsommelige Vandring kan naae og komme til den sidste Mile-Pæl, der staaer opreist ved hans

Grav, og der bier paa ham. b) At saadan en Mand, der kommer fattig og fremmed til et Kald, lider ikke alleene som oftest meget ondt for at faae Pengelaan og den behøvende assistence, helst af saa betydelig en Capital, til sin Istandsættelse; thi paa hans blotte ærlige Ansigt og for hans Præste Kiortels Skyld alleene vil nu slet ingen laane og kreditere ham noget; Paa en hans simple Obligation og Forskrivning endnu ligesaa lidt, og Pant til Forsikkring haver Hand ikke at give en Creditor uden alleene Præstegaarden og Naadsens Aaret, og hvad han endda derpaa kan faae at laane, det vil langt fra ikke forslaae og tilstrække til alt det, som hans Esablissement, i Henseende til Jord-Bruget og Avlingen alleene udfordrer; Men det som mere er, han maa endog som oftest ligesaa erfare, at just hans Avling og Jord-Brug, der fører saa megen Uroe formedelst den derved uadskillig hængende store og vidtløftige Huusholdning med sig, er ham en Hinder i hans videre timelige Lykke og Velfærds Sag i Henseende til Giftermaal og Mariage; Thi fordi Præstekonerne overalt paa Landet ere, som noksom bekiendt, for saadan en stor, urolig og vidtløftig Huusholdnings Skyld dagligdags Slaver i deres Huus, er det gandske rart at en Præst paa Landet giør saadant et Partie og Mariage, hvorved han uden al Gteld kan etablere og istand-

sætte sig; Hvad skulde der og vel bevæge det Fru entimmer, som er bemidlet eller kan i Arv have noget (ur dicitur) til beste, til at gaae ind i det Huus, som hun forud veed, er et Slide- og Slæbefted hvor der aldrig, imellem Aar og Dag, og saaledes det ene Aar efter det andet, bliver Ende paa Huusets og Huusholdningens medførende Slæb, Arbeide, Møie, Uroe og Besværlighed, i hvilken Henseende end ogsaa alle Capellaner i Kiøbstæderne (som kan indrette deres Oeconomie og Huueholding efter deres egen Lejlighed og ligesom de selv vil) maa vel af alle der har Indsigt baade i Kiøbstæd- og Landvæsen, priises meere lykkelige end Sognepræsterne overalt paa Landet. a) At de allerfleeste og næsten alle de, der bliver og ere blevne kaldet til at være Sogne-Præster paa Landet, ere i Landvæsenet aldeles ukyndige og har ingen Indsigt i, eller det mindste Begreb enten om det ene eller det andet som concurrerer Ager-Dyrkning og henhører til Avlings Doent og Drift (hvorpaa jeg meget gierne kunde anføre mange, end ogsaa saadanne Exempler, hvorved alle, det hørende, skulde føraarsages den største Latter) hvorfore de ogsaa har straxen giort sig Umage for, endskiønt ofre med øiensynlig og skammelig Tab at blive deres Avling og Jordbrug qvit, og enten har da paa Livstid for en Bagatelle og ringe Afgift forpagtet den til en eller anden brav og er-

faren Landmand, som har seet sig tient og holden dermed, eller ogsaa overladt den til Bønderne i Sognet, saa at een har faaet eet og en anden et andet Stykke af Præstegaardens Jorder; men Udfaldet har i sidste Tilfælde gemeenlig været dette, at naar Jorden er bleven udpisket, og Bønderne har faaet Kraften og Fedmen deraf, saa har Præsterne selv maattet tage deres udmattede tørre og magre Jord til sig igien; og naar de nu i saadan Fald har seet sig nødt til selv at drive deres Jord, saa er det først, at de kommer til ret at give Lærepenge af deres Ukyndighed og Uerfarenhed i Jordbrug og Agerdyrkning, og ved Avlingens Drift maa de jo længere jo mere befinde i adskillige Tilfælde immer at gaae tilbage og ikke frem, derved mere at tabe end at vinde, og at Avlingen ikke alene (ut dicitur in adagio & fic etiamvere est) æder sig selv op, men at der endogsaa til dens Drift at fortsætte medgaaer og anvendes meget, ja vel endog den største Deel af deres præstelige Indkomster; foruden at en Præst kan være uhældig med sine Creature og dessen Tillæg, blive beladt med slette og slemme Tienestefolk, der ere utroe, skarnvurne, liderlige, forsømmelige, efterladne, skiødesløse og uforsigtige, og enten med fri Forsæt og af Ondskab, eller og af Efterladenhed og Uforsigtighed kan contribuere meget til hans Ruin og Decadence; thi nu kan

han ved deres Skyld miste een eller to af sine beste Heste, nu en Koe eller flere, foruden saa mange af de andre mindre og smaa Creature; nu maa han see sine Vogne og Plouge med alle behørige Vogn- og Ploug-Redskaber, Læder- og Seeletøi med andet mere ilde og skammelig at blive medhandlet og plat at spoleres, uden at samme bliver fredet, holdet Hævd over, heget paa, hængt op i Tørre, lagt ind i Huus, og deres Brøst og Forraadnelse forekommet. Ja det kan fast neppe udsiges, hvorledes en Præst paa Landet, som selv haver sin Avling under egen Drift, maa nu paa een og nu paa en anden Maade i utallige Begivenheder ved sine Tjenestefolk tage den ene større og mere følelige Skade end den anden. Nu kan og en Præst imellem faae saadan en Avlskarl, som han baade er intet tient med, og som endeel af hans Velfærd gaaer i Løbet ved, nemlig saadan en Karl, der næsten lige saa lidet som Præsten selv forstaaer sig paa Avlings-Doent og Handtering, en Karl der slet og ilde handterer og behandler Jorden, ja der vel endogsaa plat forsaaer Jorden, og ellers i andre Maader saaledes tilreeder Jorden, at Præsten ikke engang kan indhøste sin Udsæd igien af Jorden, hvilket og een og anden Præst er arriveret, og jeg ogsaa selv veed af egen Erfarenhed best herom at kunde skrive. Jeg vil endda gaae dette som urørt forbi, at naar

en Præst ikke staaer i Harmonie, Connexion og Forstaaelse med Stedets rette Jorddrot, den vedkommende Proprietair, Husbonde, Regimentsskriver, Forvalter, Ridefoged, Skovrider, Skytte, og deres underhavende Fuldmægtige,

Badefoged, Skovfoged, Bondefoged, Rideknegte, Skrivere, Skriverdrenge og deslige, eller og alle disse ere ikke synderlig gode Præste-Venner, da kan han neppe vide sig fri nogen Dag for deres Chieaner og Fortredeligheder, i det

ringeste kan han aldrig være vis og forsikkret paa at beholde sin Avlskarl, i hvor slet han endogsaa

er, men maa vente, og ogsaa imellem taale at see ham, endogsaa midt i den allertravleste Pløie-,

Sæde- og Høste-Tid, at tages fra sig, for enten at sættes til en forfalden Bondegaard eller at

enroulleres som Soldat, uden enten at lade hans Tieneste et Fierding-Aar forud lovlig opsige, eller i hans Sted efter Forordningen at anskaffe Præsten en anden dygtig Karl igien, hvilket jeg og har af troeværdige Præster ladet mig forsikre at være dem vederfaret, og at de næsten alle heri har en lige og fælles Skiebne. Og endnu foruden alt dette, da har vel alle de Præster, baade Siellands og i de andre Stifter, som har selv blevet deres Avling og Præstegaarders Jorder, ved den grasserende Qvægsyge taget et langt større og føleligere Tab end alle de andre Præster, der

ikke har drevet deres Avling, men har ved Forpagtning, endskiønt paa sine Steder taliter, qvaliter skilt sig ved den. Af Erfarenhed veed Min Auetor til denne Plan at kunde sige og skrive dette; thi med den grasserende Qvægsyge er han nu fire Gange bleven hiemsøgt, og hver Gang har han mistet alt sit Hornqvæg, nu tilsammen 89 Qvægs Høveder, men dette saa stor og følelig et Tab i saa høi en Grad havde han med flere Præster kunder være forskaanet for at tage, naar de havde været deres Avling og Jordbrug ganske quit og entlediget, d) At en Præstes Avling ogsaa kan (som og desverre paa mange Steder visselig skeer) immer være en Anledning til Strid og Tvistighed imellem ham og hans Sognemænd, nu enten over deres Diger og Gierder i Marken, at de ikke ere ret og forsvarlig gravede og lukkede, være sig enten paa Præstens eller Bøndernes Side, nu over deres Heste paa begge Sider, som slider sig løs af deres Tøier og kommer hen i hinandens Sædeland og Enge, hvorved baade Sæden og Græsset trædes ned, og ellers over andre deres Creature fra begge Sider, som kan komme ind i Vangene; nu formedelst Afpløining fra Præstens Jorder, hvor de ligger Ager om Ager med Bøndernes; thi heri ere de næsten alle brændte med eet Mærke, at de gierne vil immer pløie noget til sig af Præstens Jord, og hvad der ikke

skeer om Baaren med Plougen, det skeer gemeenlig i Høe- og Korn-Høsten baade paa hans Ager og Eng med Leen og Meierebet; Nu ogsaa formedelst Bøndernes imellem indløbne urimelige Paalæg, Vedtægter og Bye Love, som Præsten ikke altid kan samtykke udi, eller vil selv binde sig til at holde over, og meget andet saadant mere, som kan foraarsage Tvistighed imellem Præsten og hans Sognemænd. e) At Præsternes Avling og de dermed fulgte og forvoldte Fortredeligheder og mange Bryderier betager og spilder dem megen Tid, som de ellers kunde og ogsaa skulde bruge og anvende til det Embede, som de ere kaldede til; thi midt i deres Meditationer, midt i deres Studering, Læsning eller Skrivning, og andet deres Embede vedkommende, maa de som oftest bryde af, distraheres, og blive hindret eller kaldet fra, nu ved at høre paa en og anden, og ofte imellem ubehagelige Tidende, som bringes dem, nu ved at svare paa et og andet Spørsmaal som giøres dem, nu ved selv at gaae ud baade i Gaarden og paa Marken, for øiensynlig i egne Personer at erfare, eftersee, undersøge og foranstalte enten et eller andet, som alt hører til og reiser sig af deres Avling og Jordbrug, eller af Gaardens og Markens Gierning. Hvorfore, og i Betragtning af disse foranførte Hovedgrunde og Aarsager, det var got, at Præster bleve Præ-

ster, som de ere kaldede til at være, og at Bønder alleene bleve Bønder, som det de i deres Stand ere fødte og oplagte til at være. f) Der vilde vel og fra Præsteskabet Tid efter anden komme mange ypperlige Bøger og Skrifter for Lyset og i Trykken, dersom ikke Avlingen deri var dem en Hoved-Hindring, og hvorfore ikke lige saavel fra Geistligheden og Præsterne i Dannemark, som i andre Protestantiske Lande & c.

II. Men at det først, førend derommelte Præstegaardenes Huuse og Bygninger bliver ved Auction efter mit derom heroven til giorte Forslag bortsolgte, vil være a) fornøden først at vurdere eller ved 2 eller fire dertil udmeldte fornuftige uvillige Mænd at lade vurdere enhver Præstegaard og alle dens Bygninger og Huus-Længder, især, uden deri at indbegribe med den dertil liggende Hauge og Hauge-Plads, for at erfare og vide, hvormeget enhver Præstegaard er værd, enten dens Vurdering gaaer til eller under 500 Sldlr., som er det høieste en Præstegaard efter Loven skal af Eftermanden i Embedet betales med til Formanden eller hans Stervboe og Arvinger; og b) naar nu dette er skeet, samt og bleven bestemt og fastsat hvad Huuse og Bygninger af Præstegaarden der skal sælges, og hvad Huuse og Bygninger der skal indrømmes Præsten til en beqvem Residence og Boelig, at

der herpaa da tages en Vurdering først paa den Hoved Bygning og Stue-Længde med de øvrige og til Præstens fornødne Brug udseete og fratagne Bygninger og Huuse som skal tiene ham til Beboelse og nogle saa Creatures Holdelse, og vil paa de fleeste Steder naae en Vurdering af 500 Sldlr. alleene; Og derefter tages en anden Vurdering paa hver en Præstegaards Hauge med dens heele Jord- og Grundstrækning samt Yndbægning og Lukkelse (være sig med Planke- eller Stakkit-Verk, Steen- eller Tiørne Giærde, Leervægge eller opkastede Diger og Grøfter) tillige med dens øvrige Indretning til Frugt- øg Kiøkken-Hauge, Humle-Kommen- Seneps- eller andre Slags Sæde Hauge, Lyst- og Blomster Hauge, Lysthuuse, levende Giærde af Ligustro verberisse eller deslige, Ribs- og Stikkelsbær-Hække, samt alle de i hver Hauge og der forefundne baade rare og ordinaire Frugt-Træer af alle Slags, saavelsom Grotter og Vandspring, Fiske-Parke og Bleege-Damme med videre, som altsammen er hidindtil ikke uden paa ganske faa Steder og det efter faldne Decisioner og Kiendelser paa Skifter af vedkommende barmhiertige Skifte Forvaltere, bleven betalt af efterkommende Præster, i hvor store Bekostninger der end af Formændene, den ene efter den anden har været giorte paa de til deres Præstegaarder liggende Hauger, i hvor smukke,

prægtige, vel indrettede og med hvad Slags rare Frugt-Træer besatte Haugerne end har været, og i Hvormeget de end ogsaa efter saadan Beskaffenhed haver kunder være værd og af aarlig Importance, men de haver altid uden Vurdering, følgelig da ogsaa uden Vederlag, uden nogen Betalning og Gotgiørelse, ja end og uden engang Tak til Formændene og deres Arvinger fulgt Mand efter Mand med i Præstegaardens Kiøb, ligesom Jorderne af Ager og Eng med meere i Marken, og saaledes har enhver Præst (saasnart han har tiltraadt og betalt Præstegaardens Bygninger) ogsaa tillige for slet intet og uden nogen Betaling tiltraadt den eller de, (thi NB. til nogle Præstegaarde ligger 2, 3 og ogsaa fire Hauger,) til Præstegaarden liggende Hauger som sin pro tempore værende retmæssige Eiendom; Hvilket alt reifer sig fra de første Tider af, da der af Bøndergaarde bleve gjorte Præstegaarde, og disse bleve Præsterne overdragne til Beboelse, hvorved fulgte de næst derved liggende Hauger eller øde Pladser, saa at Præstegaardens Hauger paa de Tider vare ikke bedre end Bøndernes Kaalhauger i ißige Tider, ja ikke engang saa gode som mange Bøndergaarders Hauger paa sine Steder omkring i Provincerne, hvor de af deres Hauger tager alleene for Frugt alt det, som de betaler deres aarlige Skatter med

og vel meere, thi i Præstegaardens Hauger eller de dem til Hauge skiænkede Pladse og næstliggende Jordsmon fandtes paa de Tider ikke et eeneste Frugt-Træes Hvorfore og Forskiellen imellem disse Præstegaards Haugers Tilstand, Indretning og Beskaffenhed nu og da (hvad de fleeste af dem angaaer) vil og giøre en Heel mærkelig Forskiel imellem deres Priis og Værdi nu og da, følgelig vil der da ogsaa udaf dennem efter en derpaa skeete Taxation og Vurdering udkomme, om ikke just overalt og allevegne i Riget saa stor og betydelig en Summa, saa dog noget og saa meget som enhver Hauge med sin heele Grund, strækning og efter sin Indretning og befundne Beskaffenhed kan være værd, og det bliver paa mange Steder meere end 50, 100 ogsaa 200 Rdlr. c) Dersom da nu baade en Præstegaards Hauge eller (in plurali) Hauger, saa ogsaa de Præsten til Residence og andet fornødent Brug indrømmede Værelser, Huuse og Bygninger befindes ved Taxation og Vurdering enten at være 500 Sldlr. værd, eller saameget værd, som den heele Præstegaard med alle sine Bygninger og Huuse forhen, foruden Haugen og førend disse Bygningers og Huuses Afdeeling og Separation fra hinanden skeede i er bleven vurderet for, da faaer den da værende Præst paa saadant Sted slet intet til Vederlag, Betaling eller Refusion

og Gotgiørelse for den Deel Bygninger og Huuse, som tillige med de tilliggende Præste-Jorder af Ager og Eng, tages fra Præstegaarden og vorder ved Auction til den Høisibybende bortsolgt, Ratio: han har nu faaet Vederlag og Betaling derfor iden taxerede Hauge, og hvad den (Præste-Residencen iberegnet kan efter hans Død eller Forflyttelse efter lovlig skeedte Vurdering igien befindes at være værd, det skal ham eller Arvinger ogsaa igien gotgiøres, dog at Haugen tillige med Præste-Residencen og de deri inkorporerede Huuse og Bygninger ikke betales med høiere Summa end 500 Sldlr., i hvor meget de end begge kunde være mere værd; Hvilket da indtil videre Forandring dermed (nemlig indtil de uden Indkiøb af nogen Successor i Kaldet, kan i Tiden blive frie Boeliger, som efter faa Aars Forløb vist kan ventes at see, naar denne min her nedlagde Plan vorder til Udførelse og Iverksættelse approberer) bliver stedse en almindelig Regel for Præst efter Præst i et hvert Kald. d) Men derimod, dersom de til Præste Residente udseete og udtagne Huuse og Bygninger tilligemed tilliggende Hauge skulde ved Taxation gaae under den Vurdering, som den heele Præstegaard, førend Afdeelingen skeede, og Haugen deri uberegnet, blev ansat for, da tages alleene saa meget af Auctions Beløbet, som mangler i Præstegaardens Vurderings Sum-

rna til at betale den paa saadant Sted da værende Præst med for det manglende; Men han igien eller hans Arvinger bekommer i Tiden for begge Deele efter dessen skeede Forbedring og befundne Beskaffenhed, alt ligesom de begge ere værd, Betaling indtil 500 Sldlr. e) Efter saadan Forandring kan det vel være enhver Præst tilladt at bygge fleere Fag Huus til de ham indrømmede Huuse og Huusværelser paa Præste-Boligens Territorio og afmaalte Grundstrækning, alleene at hans Efterkommere i Embedet dog ikke betaler meere baade for Præste-Residencen og Hauge tillige end 500 Sldlr. i det høieste, naar de begge Deele ere saameget værd. Men de Huuse og Bygninger, som han enten til Bortfæstning og Leie eller til andet Brug opreiser paa et eller andet Sted (separat og afsondret fra Præste-Residencen) i sin Hauge, eller (hvor der ere flere) i de til Præste-Boligen tilliggende Hauger skal han eller Arvinger efter Vurdering nyde Betaling for af Efterkommerne, bog at samme Betaling ei overgaaer 122 Slettedaler, omendskiønt saadanne Huuse og Bygninger kunde befindes at være mere værd, og i hvor mange de end tillige maatte være. F) Da der ogsaa findes de Præstegaarde omkring i Provincerne, hvortil ligger ikkun en ganske liden Hauge af saa ringe et Jordsmon, at deri neppe kan faaes en heel eller halv Skieppe Korn,

da var det billigt, at der blev sørget for saadanne smaa Præste-Hangers Udvidelse og Forstørrelse, Hvilket kunde skee enten ved et dertil udseet afmaalt og til Præstegaardens Hauge tilstødende klækkelig Stykke Gadejords Indlemmelse i og Indhegnelse med Præste-Haugen, eller ogsaa ved Mageskifte, naar een af Byens Marker støder an paa saadan en liden Præste-Hauge, saaledes, at der af saadan en paagrændsende Bondegaards Jord bliver med Jorddrottens eller Husbondens Minde afstaaet en Plads paa ungefær 2 á 3 eller flere Skiepper Sædeland, imod at Bonden igien til sin Erstatning bekommer Vederlag paa et eller andet beqvemt Sted i Marken af Præste-Jorden.

III. At paa denne foreslagne Maade og naar dette giorte Forslag engang i Tiden bliver iverksat og bragt i Rigtighed, nyder og beholder Da Præsterne af deres Præstegaarders Hovedbygning til Beboelse: a) en begvem Residence tilligemed nogle Huuse til deres fornødne Brug og faa Creaturers Holdelse, b) saa ogsaa alle de til Præstegaardene hidindtil liggende og indhegnede Hauger, som Præsterne paa de fleste Steder har giort megen Bekostning paa at indrette og at holde i en meget smuk og ordentlig Stand, c) samt de af dem og deres Formænd ligesaa med stor Bekostning anlagde og indrettede Fiskedamme og Parker, Hvad enten de ere i Præstegaar-

denes Hauger eller andensteds paa Præstegaardenes Grunde og Jorder i Byen eller paa Marken.

IV. At Præsterne faaer hver af deres Meenighed fri og forsvarlig Græsning om Sommeren og Foering om Vinteren til 2 Heste, 4 Køer og 20 Faar; eller og, hvad Vinterfoeret er angaaende, da fordi et Sogn er meget mindre, og følgelig kan meget mindre afstedkomme Vinterfoeret til sin Præst end et andet større Sogn til sin, da synes det mig billigt og best, at det ene Sogn heri kom det andet til Hielp, og at der, hvad denne Post angaaer, blev (ligesom er proportionalirer forhen skeet ved de Kongelige Skoleholdere paa Landet) giort en Repartition paa ethvert Amt, saa at, naar det Qvantum Vinrerfoer først var bleven bestemt, som een Præst aarlig skulde have, det da ogsaa efter giorte Overslag blev fastsat, hvor meget der af hver Tønde Hartkorn skulde svares i Havre, Høe, Rug-, Byg- og Havre-Halm, og til hvilken Præst i Herredet eller paa Amtet enhver Bonde skal føre den Fourage, som han efter sin Gaards Hartkorn tilkommer og bliver ansat for at svare. Hvilket sidste maatte ogsaa enhver Præst til hans Efterretning blive forud bekiendrgiort.

V. At enhver Sognepræst paa Landet faaer ikke alleene 6 Gange om Aaret en fri Reise med Heste, Vogn og Karl, til den nærmeste

Kiøbstæd, for der at kiøbe og med Vognen hiemføre de til hans Huusholdning behøvende Vahre, men at endog de Præster, som haver Annex, et eller flere, faaer fri Befordring til og fra deres Annex Kirker paa alle Søn-, Hellige-, Prædikeog Skrifte-Dage, hvilket alt kan alternarim gaae omkring paa Bønderne, saavel i Hoved-Sognet som i Annexet; Men de som paa andre end paa disse fornævnte Dage vil i Annexet have Præste-Tieneste, med Trolovelse, Brudevielse, Barnedaab, Liigprædiken og Jords Paakastelse, bør selv befordre Præsten frem og tilbage fra Annexet.

VI. At Præsterne nyder herefter, som hidindtil, Offer af deres Meenigheder paa de tre aarlige store Høitider, samt Offer eller Betaling for alle fornævnte præstelige Forretninger, dog alt efter et derom forfattet Kongelig Reglement, som kunde og burde indrettes efter enhver Provinces og hver i Provincen værende Egns hafte Brug og Skik, samt dens befundne Leilighed og Beskaffenhed, og hvorved tillige maatte reguleres, hvad enhver Communicant i Bondestanden skulde ofre Præst og Degn til hver Høirid, samt hvorledes der i Henseende til Salarium for enhver extra Ministerial-Forretning skulde forholdes.

VII. At Præsterne nyder endnu herefter (ligesom Brug og Skik hidindtil paa mange og næsten de allerfleste om ikke alle Steder haver været)

af alle og enhver som haver noget Huus i Fæste, aarlig til St. Mikkels-Dag baade en levende Gaas og et Par Høns, eller i den Sted 4 Mf. i Penge; samt og, at Præsterne i Steden for de i Loven anbefalede Høstdage (hvilke, naar Præsterne entlediges fra deres Avling, de ikke behøver) nyder aarlig tvende andre Arbeids-Dage, (thi Daglønnere betales altid dobbelt, og paa sine Steder tredobbelt for en Høstdag frem for en anden ordinair Arbeide: Dag) af enhver fæste Huus-Mand, og tillige en Arbeids-Dag af hans og enhver Huuskone, saavelsom af enhver Pebersvend og Indsiddere baade Mand og Kone, Gifte og Ugifte, naar og paa hvilken en Tid Præsterne det behøve og lader dem derom tilsige, eller og i den Sted I Mark af hver en fæste Huusmand og Indsiddere, og 8 Skilling af enhver Huuskone og Indsidderske. NB. Fæste-Huusmænd paa Landet ere gemeenlig i Almindelighed Bonden mere besværlig end nyttig, mere til Byrde og Nedtrykkelse end til Opreisning og Lettelse; de veed ogsaa, naar Bønden trænger til deres Arbeide, at lade sig got betale, nu med Sædejord, nu med Eng og Høeslet, nu med Tørveskiær og deslige, foruden Penge tillige; ja i lette Tider, i gode Aarinqer, og naar alle Fødevahre ere i en ringe Priis, gider de af Fuulhed og naturlig Dorskhed fast ikke arbeidet, og om de end da ar-

beider i een Uge, saa ligger de igien paa den lade Side i tre andre Uger, og tærer af det forhen i saa kort Tid fortiente. Deres aarlige Skatter og Udgifter, naar jeg undtager den nu paabudne Extra-Skat, den dog mange ere fritagne for at betale, eller og betaler kun med 4 Skilling maanedlig, ere kun deres Huusleie, eller Grundskat og Afgift af deres beboede Fæste- eller Leie-Huse, og den Afgift eller Huusleie er ganske taalelig, nemlig fra 4 til 16 Mark aarlig, dog de fleste betaler kun 6 á 8 Mark aarlig. De veed ikke heller, i det ringeste paa Kongens beholdne Ryttergods, enten af Hoverie eller ugedags Arbeide at sige, og derfor kan disse foreslagne Giæs, som de ellers overalt yder, Høns, og Arbejdsdage til deres Præst ikke i mindste Maade være dem til nogen Byrde og Besværing, og det saa meget desto mindre, siden der i de fleste, ja vel i alle Sogner, ere mange af dem, der aldrig imellem Aar og Dag til Høitiden ofrer deres Præst saa meget som en Skilling, end sige mere; ja vel de der ikke i 10 eller 20 Aar har enten ofret Præst eller Degn; og i saadan Henseende var Let billigt, at de, ligesom eer i Norge, var ansat for noget aarlig at erlegge til Præstehold og Præsteløn, lige got, om det samme skulle endog gaae ind i Rigets geistlige Land- og Lønne-Casse, da Cassen herved vilde visselig faae en klækkelig

Accrement og Forbedring for hele Riget. Præsterne arbeider jo og lige saavel for Huusfolk som for Gaardfolk, billigt da, at de ogsaa concurrerer per Advenant og pro qvoto til Præstelønnen, da de selv aldrig uden Løn, og ogsaa ikke heller uden god Løn, arbeider for nogen Præst eller Bonde; men af mange faaer Præsterne derimod slet intet for deres Arbejde.

VIII. At Præsterne og de Præster især, som ingen Ildebrand enten af Brænde eller Tørv ved Udviisning bekommer, enten paa Kongens eller paa Proprietair-Gods og af deres Kirke-Patroner, maatte ikke for en billig Betaling, hvilken maatte efter enhver Egns og Provinces Leilighed og Vilkaar skee og blive fastsat efter een derpaa foreskreven Taxt, nægtes deres fornødne Ildebrand af Tørv paa de nærmeste steder, hver Tørveskiær er, og at Sognets Bønder endnu herefter, som hidindtil Brug og Skik overalt har været, hiemfører Præsterne saadan deres Ildebrand baade af kiøbt Brændsel og af leiet Tørvejord.

IX. At Præsterne tillades uformeent og ubehindret i deres Sogner, paa Byens Gader, Overdrift, eller i Marken, at lave grave hvad Leer de til deres Præstehuuses Vedligeholdelse, enten der er nye Leervægges Opflindelse eller gamle Vægges Reparation og Forbedrelse, maatte u-

forbigiængelig behøve, saa og iligemaade at lade skiære den Huus-Tørv, som til Præstegaardenes Huus-Rygninger behøves.

X. At naar en Præstegaard (det Gud i Naade forbyde) enten afbrænder eller behøver en Hoved-Reparation, Sognets Bønder da kommer Præften til Hielp med Bygnings Materialier af Tømmervahre, Kalk, Steen, Gruus, og deslige, at tilføre ham fra det Sted eller Kiøbstæd hvor Bygnings-Materialierne vorder, kiøbte, dog at saadanne Kiørseler ikke bliver over 5 Miile; item at Bønderne ikke af deres Herskaber og Husbonder eller deres Forvaltere og Fogder maa forbydes at giøre deres Præst den Villighed og villig Tieneste, som de uden nogen deres Skade Hg Besværing kan og vil selv godvillig giøre ham.

XI. At Præsternes aarlig staaende Penge-Løn, hvormed de herefter for deres Arbeide og Præste-Tieneste kunde salareres, vorder saaledes reglementeret og fastsat, at Præsterne paa Kiøbenhavns Amt bliver hver tillagt 550 Rdlr.; Præsterne paa Noeskilde, Frideriksborg, Hirschholms og Cronborg Amter, hver 500 Rdlr.; Præsterne overalt paa de andre Amter i Sielland 450 Rdlr.; Og alle de andre Præster paa Landet i hele Riget, nemlig baade paa Møen, saa og i hele Fyens Stift og i de 4 Stifter i Jylland 400 Rdlr. Alle residerende Capellaner paa

50 Landet, saa og alle de paa Insuler og med Vand omflydte Øer boende Præster uden Forskiel og uden Hensigt til hvad Stift de ere boende i og sorterer under, 300 Rdlr.

XII. Hvilken Penge-Løn kan udredes og tilveiebringes af Bønderne overalt i Riget med en meget billig og ganske taalelig Betaling baade for ald deres Korntiende af Rug, Byg, Havre, Hvede, Boghvede, Erker, Vikker, Hør, Hamp, og ellers hvad anden Slags Sæd, saasom sennep, Kommen & c. naar den er faaet i den immatriculerede Jord, der hidindtil er svaret og yds Tiende af, saa og for ald Deres Qvæg-Tiende, af Kalve, Føll, Lam, Bier, Giæs, Ænder, Høns, samt smaa Redsel af Kage, Brød, Smør, Æg, Ost, Gris, Juule-Rente, og ogsaa paa sine Steder Penge tillige, som Bønderne har Hidindtil aarlig ydt til Præsterne, foruden Fiske-Tiende paa de Steder ved Søe- og Strandkanten, hvor der er Fiskeleie; og det alt paa denne for Bønderne formentlig allerletteste Maade, Hvormed de meget vel kan være tient, holden og ganske got fornøiet, som det der øiensynlig er dem til en stor Fordeel og Lettelse, nemlig at de for ald denne benævnte Tiende, baade Korn- og Qvæg-Tiende, samt smaa Redsel, som de efter dette mit giorte Forslag bliver efterdags stedfe fri for á parte at yde eller betale til Præsterne, be-

taler de af hver Tønde Hartkorn saaledes, nemlig: Bønderne paa Kiøbenhavns Amt 7 Mark af enhver Tønde Hartkorn. Bønderne paa Roeskilde, Frideriksborg, Cronborg og Hirschholms Amter 6 Mark 8 Skilling; alle de øvrige Bønder i Sielland 6 Mark; og Bønderne paa Møen, i Fyens Stift og overalt i Jylland 5 Mark 8 ß. af hver Tønde Hartkorn; ligesaa enhver som har noget Huus i Fæste, erlegger aarlig til den geistlige Land- og Lønne. Casse i Mark 8 Skilling, og ellers af ethvert Baade Eiendoms-Huus og Leie-Huus svares aarlig I Mark; enhver Indsiddere og Indsidderske, Gamle, Syge og Fattige undtagne, pro Persona I2 Skilling. NB. Bønderne paa Kiøbenhavns Amt kunde gierne uden deres Skade taale at give 8 á 9 Mark af hver Tønde Hartkorn for alt det som de skulde tiende af og ellers yde til Præsterne; og denne af Mig her foreslagne Afgift beqvemmede de sig vel ogsaa ganske gierne og godvillig til, uden mindste derimod giørende Indvending og Vegring; thi jeg har af adskillige Troeværdige ladet mig informere og indberette, ar endeel og de fleste Bønder her omkring i denne Egn vilde vel endda give Præsten for sin Korn-Tiende I Rdlr. af hver Tønde Hartkorn, dersom de ikke befrygtede sig for, at det samme ogsaa skulde blive til en fastsat Regel i Fremtiden i Henseende til Konge- og

Kirke-Tienden, hvilket og mueligens ißige Tiders Conjuncturer kunde give dem god Grund til at formode; men derfore og i denne Henseende har jeg da her for alle til Præsterne ydende Ting føres slaaet ikkun 7 Mark af hver Tønde Hartkorn paa Kiøbenhavns Amt, og altsaa bliver efter den for mig selv over en Bondes Qvæg-Tiende og smaa Redsel, foruden Juule-Rente, gjorte Calculation og Beregning, formeentlig Præste- Korn-Tienden paa denne Maade neppe engang betalt med 5 Mark af hver Tønde Hartkorn paa Kiøbenhavns Amt, og saaledes paa de andre Amter (helst i Skov-Egnen, hvor Qvæg-Tienden er meget større og anseeligere end her og omkring paa Heeden, da Huusfolk der har gemeenlig ligesaa stort et Antall af Faar og Lam som Gaardmænd her) proportionaliter ikke med 4 Mark 8 Skill., 4 Mark, 3 Mark 8 Skilling.

XIII. Og denne underdanigst foreslagne Afgift i Penge for den hidindtil til Præsterne ydre Korn- og Qvæg-Tiende samt smaa Redsel er formeentlig noksom overbevisende om en forsamtlig Bondestanden øiensynlig blivende store Fordeel og Lettelse, og det saavel de Bønder der ere nær som langt fra Kiøbenhavn boende; thi de første kan altid der til det dyreste og for høieste Priiser sælge og afsætte alle deres Vahre af Landets Producter, og de sidste helst de i Skov Egnen overalt i Riget

boende Bønder, som de har meere Græsning, Høe og Engbond, saa tillegger de og aarlig et langt større Antal Creature af Føll, Kalve, Lam og Sviin end andre paa Heeder boende Bønder, og dermed driver stor Handel baade paa Axel-Torvene eller andre dertil udseete og afsatte Pladser i Kiøbstæderne, saa og paa de aarlig overalt i Riget Holdte Markeder; Hvorimod disse igien, nemlig Heedboerne, haver bedre Korn-Marker, Hvoraf de følgelig indhøster en rigere Velsignelse end de andre. Efter saadant mit Forslag og paa denne Maade haver da Bønderne altsaa imellem Aar og Dag slet intet at yde til Præsterne, uden alleene deres Høitids-Offer, og der passer nok Bonden (naar det ellers endnu herefter som hidindtil uden noget derom forfattet og publiceret Kongelig Reglement skal komme an paa ham selv) saaledes at ramme, at samme ei skal falde Præsterne for tungt at føre hiem med sig fra Kirken, helst naar en Communicant til Højtiden offrer Præst og Degn kun 4 Sk., 2 Sk., en Skill. og ogsaa kun en halv Skilling, som skeer og er skeet paa mange Steder, derhos bliver Bonden da ogsaa herved fri for den foregivne Ophold og Sinkelse i sin Høst med Tællingen; Han faaer da ogsaa meere Foering og følgelig kan baade legge aarlig fleere Creature til og faae sin Jord bedre giødet og dyrket end tilsorn.

XIV. Ligesaa formeenes det ogsaa at kunde vorde til en Lettelse for Præsterne og til mindre Sinkelse, Hinder og Tids Spilde for dem i deres Embede og alt hvad samme udfordrer at opagte, naar de paa denne foreslagne Maade bliver deres Avling og Jord-Brug qvit og entlediget, og i Steden for deres hidindtil haste og oppebaarne Korn- og Qvæg-Tiende samt smaa Redsel og Juule-Rente vorder salareret med en aarlig staaende Pengeløn; Og ringere Pengeløn end anført er, kan de vel ikke heller aflegges og være tient med, naar de ellers ligesom alle andre Arbeidere og verdslige Embeds-Mænd skal have Løn for deres Arbeide og ikke sukkende eller med Ulyst giøre deres Embede. Thi nu maa de her efter denne Plan betragtes som saadanne Tienere, der ligesom andre Officiales og Betjente i Civil og Militair-Etar staaer paa Sold og tiener for en vis aarlig Løn, af hvilken de med Familie skal leve, og for hvilken de nu skal med Skillingen i Haanden kiøbe alt det, som de til deres Huus behøver, det være sig hvad det være vil og under hvad Navn nævnes kan, slet intet i nogen Maade undtagen, uden alleene den heroven til foreslagne Græsning og Vinterfoer til et ringe Antal Creaturers Holdelse; Dersom og Præsterne skulde vorde aflagt med ringere Løn end af mig foreslagen er, da vil det vel mueligens i Fremtiden ik-

kun see slet og fattigt ud for Præste-Standen, og man maatte da befrygte og kunde vel ogsaa med god Grund forud prophetere dette, at efter faa Aars Forløb vilde man komme til at lede efter Præster (som fordum efter en Seere eller en Herrens Prophete) og der vilde komme Hunger i Landet, Hunger ikke efter Brød men efter Herrens Ord; thi baade vilde Forældre tage i Betænkning at holde og opoffre deres Børn til Studeringer, især til Theologien, saa ogsaa de allerede Studerede, der har appliceret sig til dette Studium, vel betænke sig, inden de træder ind i et Embede, som der ikke alleene følger meget Hovedbrud og Arbeide med, end og om Natten og Natte-Tider, naar andre Arbeidere og Tienere efter deres om Dagen hafte Arbeide nyder og i Roe kan nyde deres fornødne Hvile og Søvn; Men som der er end og bundet saa stort et Ansvar og Regnskab til naar de af Mangel paa fornødne Udkomme skal med Suk og under idelige Bekymringer for daglig Brød til dem og deres, giøre deres Embede, og hvor tungt og besværligt vil da i saa Fald deres Arbeide falde dem; O! Gud, den Hellige i Israel! Du sande Israels Gud! Lad aldrig den Evangeliske Zion, din dyrefiøbte Kirke og Meenighed forgaae! Vor allerhelligste Evangeliske Religion gaae under! og den reene og rette Lærdoms Form, den Augsbur-

giske Confession og vor Troes Bekiendelse foragtes eller af Foragt sættes til Side af Mangel alleene paa en billig Præsteløn for saa svært et Præste-Arbeide til dine Tieneres daglige Brød og Udkomme! Vil man nu ogsaa see hen til den anseelige aarlige staaende Pengeløn af 6, 7, 8 9, 1000 Rdlr. og vel ogsaa imellem meere, som adskillige Betientere i den civile Etat salareres med, foruden endda Douceurer, Sportler og andre uvisse Indkomster, da vel nogle verdslige Embeders baade visse og uvisse Indkomster kan iblant ogsaa beløbe til og udgiøre 15, 16, 18 á 2000 Rdlr. og derover aarlig; Hvilke anseelige Indkomster just giver saa mange Civile og Justiß-Betientere Anledning til baade at søge Characteer eller Rang, saa og at blive commode og magelige, da vel nogle iblant lidet eller intet bekymrer sig om deres Arbeide men lader alting komme an paa deres Folk, og andre igien har kun alleene den Møie og Umage at skrive: deres Navn under hvad deres Folk og Fuldmægtige har forretter af deres Embede, men naar de Indkomster nu ikke vare saa store og anseelige, saa maatte de vel see sig nødte til selv ogsaa at arbeide og bestille noget af hvad deres Embede vedkommer; Derimod er det første Præsterne ligesaa lidt tilladeligt, som det andet er dem anstændigt og de skammer sig ligesaavel ved at æde Ladheds Brød,

som, at lade Ærgierrighed og Rangsyge spores iblant dem; Det er ogsaa bekiendt, at ingen Præst lader sit Embede ved nogen Capellan forrette uden naar langvarig anholdende Sygdom og den høje Alderdom nøder ham dertil. Vil man fremdeles og paa den anden Side see hen til det maadelige Arbeide, den liden Umage, det ringe og ubetydelige Ansvar, og ellers til den Commoditet og Magelighed der følger og er ved visse og adskillige Slags verdslige Embeder, dog alt med Forskiel, eller mere og mindre for een end for en anden, saa synes mig og, at Præsternes Løn for deres Embede og aarlige Arbeide ikke kan efter Billigheds Regler, være ringere end heroven til foreslaaet er; helst naar dette maatte tillige betænkes, at de ikke alleene maa saa mangen Gang midt om Natten og efter Midnat i meget om Veir paa Anfordring ud i Sogne-Bud, for med Absolution og Communion at betiene Syge, hvortil de imellem kan have en lang Vei at reise; Men at der end ogsaa iblant heele Præsteskabet findes utallige mange, der har baaret Aaget fra deres Ungdom, og som fattige fader- og moderløse Børn, som venne- og hielpeløse Mennesker, slaaet sig kummerlig igiennem ved deres Studeringer, lidt meget ondt i deres Barndom, i deres Skolegang, og i deres Academiske Aaringer, førend de efter Himlens alvise Derection

og Forsyn ere bleven kaldet til at arbeide i Herrens Viingaard, nogle vel tidlig om Morgenen, eller ved den 3die og 6te Stund i deres unge og beste Aar, men andre sildig ved den 9de og 11te Stund naar deres beste Aar, 40 ja vel ogsaa 50 Aar har været forløbne. Ikke endda at mælde om, at den Student, som har giort sig habil til et Præstelig Embede, maatte man og kunde fatte saa gode Tanker om, at han tillige kunde besidde Capacitet og Dygtighed til at forestaa og forrette hvilket et verdslig Embede og Civil-Betiening det skulle være, Dommer-Embede alleene undtagen, i hvorvel det meget gierne kunde vel endda betroes nogle, men ikke alle, Can<Jidatis Ministerii.

XV. Vel er her giort nogen Forskiel i Præsternes Pengeløn, men denne Forskiel er skeet i Betragtning af den Forskiel i Levemaaden som enhver Egn og Province fører med, og alt ligesom Levemanden paa det eene Sted er lettere og kostbarere end paa det andet. Forskiellen skulle vel ogsaa prima specie forekomme mange (ja end ogsaa Auctors egne Med- og Ordens-Brødre i de andre Stifter, der som straxen præ occuperet vilde snart forledes til at udlade sig og deres Tanker med disse Ord: Man kan noksom see at Forfatteren af denne Plan er selv een af Præsterne paa Kiøbenhavns Amt & c.) ubillig og ugrundet,

naar Præsterne paa Kiøbenhavns Amt skal efter Forslaget lønnes med 550 Rdlr. og Præsterne i Fyens Stift og overalt i Jylland ikkun med 400 Rdlr., som er straxen en Difference af 150 Rdlr., men jeg maa denne Punct angaaende (ikke alleene hellig declarere og forsikkre, det jeg ikke med min Villie og Vidende vil, at nogen i Præstestanden og i Bondestanden skulle i Tiden gives billig og grundig Aarsag til at sukke og klage over mig) som Forfatter af denne Plan, men end præliminariter som en unægtelig Sandhed sige, og ogsaa straxen bevise dette, at, om Præsterne paa Kiøbenhavns Amt end ogsaa i aarlig Pengeløn blev tillagt 700 Rdlr., saa var dette endda ikke formeget: og de kunde gierne behøve den Løn; thi efter Aarets Forløb eller ved ders Udgang skulde sandfærdig befindes, at alting, Indtægt og Udgift vilde gaae O P (ut dicitur) op, og ikke blive en Daler tilovers; Og at jeg tydelig og med klar Overbeviisning skal lustrere, gotgiøre og bevise denne min opgivne Sats, da vil jeg for det første kun alleene beraabe mig paa Tienestefolk i Henseende til baade deres Kost og Løn, som er flux uliige og med stor Forskiel paa Kiøbenhavns Amt og paa andre Amter i og uden for Siælland. Jeg vil concedere og tilstaae, at Folkelønnen og Levemanden paa andre Steder i Siælland vel kan være større og mere kostbar end i

Fyen og Jylland; men begge Deele ere dog endnu langt større og kostbarere paa Kiøbenhavns Amt og i de nærmest deromkring liggende Egne, thi en Præst kan holde og have to Karle paa andre Steder i Siælland og tre Karle i Jylland for den samme Kost og Løn, som han kan holde een Karl med paa Kiøbenhavns Amt, da en Karl her paa Amtet ikke vil tiene for ringere Pengeløn aarlig end 40 Sldlr. og et Par Støvler, og endda kan en Præst som oftest ikke faae en Karl at tiene sig for denne Løn; Ratio: hos Bønderne i Almindelighed faaer Tieneste-Karle foruden nogle disse accorderede Klæder og Penge ogsaa (endskiønt Bønderne selv til megen Skade og Hinder i deres Opkomst) Sædejord eller Lønne-Sæd, og den Lønne-Sæd kan en Karl bringe ud til 50, 60, 70, ja vel ogsaa (som kan bevises) til 80 Slettedaler. (NB. Efter og af een eeneste Tønde Byg-Sæd har en vis og her ubenævnt Bonde-Karl af sidste Aars Grøde faaet 12 Tønder Byg, og saa meget skal den ældste Bonde her paa Amtet ikke kunde sige nogen Tid at have faaet af sin allerbeste og feedeste Jord; Nei ikke engang 10 Tønder; Hvorledes kan det da have gaaet her til med denne Karls O. N. S. overflødige Qvantum Byg efter een Tønde Udsæd? Maane man ikke snart tænke, at hochus Pochus (jeg vil ikke sige dolus malus) har her giort meget og lige saa me-

get til hans Lønne-Sæds Frugtbarhed, som præter propter (at jeg ikke skal tale om per fas & nefas) paa andre Steder kan giøre til et anseelig og klækkelig Levebrød, hvor Tienesten i sig selv er ellers kun ringe og med liden Løn. Nu disse 12 Tdr. Byg solgte denne Karl til en Møllere á 15 Mk. 8 ß. pro Tønde, som beløber sig til 31 Rdlr., og foruden disse 12 Tdr. Byg faaer han af sin Havre-Sæd 18 Tdr., som han sælger á 7 Mk. 8 ß. pro Tønde, og beløber til 22 Rdlr., der tilsammen af hans hele og i Penge udbragte Lønne-Sæd udgiør den Summa 53 Rdlr. 3 Mark eller 80 Slettedaler og 1 Mark. Een Præstens anden Karl, der dog kun kan passere for en opvoxen Dreng, vil ei tiene under 28 eller 30 Sldlr. En stor Dreng, som kan kun skiære HakkeIse, 18 á 22 Sldlr., og hver en Pige tiener ei ringere end fra 12 til 16 Stole. Nu dette er kun en eeneste Post, hvoraf kan sees, hvor overmaade stor og næsten utroelig at Folke-Lønnen er paa Kiøbenhavns Amt fremfor paa andre Steder i Sielland, end sige i Jylland, hvor en Karl tiener for 10, 12, og høit 14 Sldlr., og fra denne eene Post kan ogsaa sluttes til andre andre Poster i Henseende til Levemaaden, hvorpaa jeg til Beviis vil kun anføre aleene dette, at naar Præster paa andre Steder til deres Folk kiøber kun enten den store Trundhiems Sild, kalder

gemeenlig Graabeen, eller den Jydske Vaar- og vindtørre Sild, og det for en ganske ringe Priis, dn maa Præsterne her omkring paa Kiøbenhavns Amt kiøbe den Norske Speegesild, gemeenlig kaldet feed Sild, der koster pro Tønde 5, 6, og undertiden 7 Rdlr. NB. Hørkræmmerne i Kiøbenhavn har i denne sidstafvigte Vinter og langt ud paa Foraaret selv kiøbt af hverandre denne Sort Sild, og givet 7 Rdlr. for Tønden; og af denne kostbare Sild consumeres i Forfatterens Huus, og det ikkun aleene til Davre om Morgenen, aarligen næsten 5 Tønder; thi 4 Tdr. kan han aldrig noget Aar komme ud med. Og naar nu dette med andet meget mere tages i naadigst, gunstig og kierligst Betragtning, da kunde ikke med Grund og Føie siges, at 700 Rdlr. i aarlig Penge-Løn for Præsterne paa Kiøbenhavns Amt vilde være for meget, end sige nu disse dertil foreslagne 550 Rdlr. Auctor formeener ogsaa, og mange andre ere med ham af samme Tanker, at hvilken en Præst eller anden Embedsmand det end skulle være, vil og ogsaa kan ligesaa gierne, om ikke langt bedre, boe med 400 Rdlrs. Løn i Fyens Stift og i Jylland, som paa Kiøbenhavns Amt med 6 eller 720 Rdlr.; thi at jeg endnu tydeligere og med større Overbeviisning skal og kan legge ogsaa dette som en aabenbare Sandhed for Dagen, da maa alle, som hver

Provinds og dens Levemaade med dens Lethed og Dyrhed er bekiendt, tilstaae, at naar en Snees Æg i Jylland koster kun 3 ß., et Pund Smør 5, 6, 7, og i det høieste 8 ß., en Høne 6 og høit 8 eller 10 ß., et Par Kyllinger 4 høit 6 ß. et Lam 24 ß., et Lispund røget Flesk 2 Mark 8 ß , i det høieste 3 Mark. En Ohl Sild 6 ß. & c. Saa koster her i denne Egn og paa Kiøbenhavns Amt en Snees Æg fra 12 til 20, ja ogsaa 24 ß (NB. et eeneste Vibe Æg kan Huusfolk i Førstningen faae 8 ß, derefter 6, 5, 4, og tilsidst 2 eller 1 ß. for.) Et Pund Smør fra 13 til 16 á 18 ß., en Høne 24 á 28 ß. (NB. i de 3 næstafvigte Aaringer er et Par Høns bleven jævnlig betalt med 4 á 5 Mark,) et Par Kyllinger 20 til 24 ß. og undertiden endnu mere; et maadelig Lam 5, 6 á 7 Mark, et Lispund røget Flesk fra 7 til 9 á 10 Mark. (NB.

i sidstleden Aar var den gangbare Priis 9 og 10 Mark pro Lispund). En Ohl Sild 16, 18 á

20 ß.; Og saaledes er det fast med alle baade disse og andre Fødevare som man her paa Amtet og i denne Egn skal kiøbe. Ja, Sandhed reent ud at sige, da kommer det i denne Henseende ud paa eet og det samme, enten man er boende paa Kiøbenhavns Amt eller midt inde i Kiøbenhavns Stad selv; Thi under den Priis, som alle Slags Fødevare gaaer og gielder paa Kiøbenhavns Torv

og paa Skibene, kan man aldrig faae noget at kiøbe af nogen Bonde paa Kiøbenhavns Amt; thi om Bonden endogsaa hiemme i sin egen Gaard bliver budet det samme for sine Vare, som den almindelige Torve Priis er, saa er han dog saaledes sindet, at han endda hellere vil prøve Torvet, om han endogsaa der (som undertiden og skeer) maa sælge dem under den Priis som ham her hiemme hos sig selv er bleven buden. Auctor har forsikret mig og hellig bevidnet som en Sandhed, at han i fornødne Tilfælde har budet en Bondekone i sit eget Sogn 20 ß. for et Par smaa Kyllinger, men hun har plat afslaaet hans Bud, og har ikke vildet sælge ham dem ringere end 24 ß. Parret, og tillige under denne Condition, at han skulde tage alle hendes Kyllinger med det samme, nemlig 16 á 18 Par paa eengang tillige; Ligesaa har han og dyrt forsikret i sit eget Sogn at have givet baade 3 Mark for et Par Ænder og ofte 1 Rdlr. for et Lam. Til hvilken Dyrhed og Kostbarhed med den høie Pris paa alle Fødevare Nærheden af Kiøbenhavn giør og forvolder heel meget; ligesom og saa dette, at hele Familier af Kiøbenhavns Indvaanere tager i stor Mængde ud om Sommeren og indlogerer sig (hvem der ikke selv haver Lysthuuse) hos andre boesatte Folk hist og her omkring paa Landet i Nærheden af Kiøbenhavn; ei endda at melde om, det baade Præster

og andre paa Kiøbenhavns Amt omkring boende honette Folk og Familier kan jævnlig hele Sommeren have Besøgelse af deres gode Venner og Bekiendte med andre fra Kiøbenhavn, som det alle er en Fornøjelse at kunde tage frisk Luft og Recreation paa Landet. Og hvad Ildebrand angaaer, da kan ingen Præst paa Kiøbenhavns Amt have sin nødtørftige Ildebrand under 60 Rdlr., og endda neppe for den Priis; Ja saavidt jeg har hørt og veed, da veed jeg fast endnu ikke, hvilket af to er det beste og lettest, enten at kiøbe Favne-Brænde i Kiøbenhavn, eller at lade skiære Tørv

i Egnen omkring Kiøbenhavn; thi i Steden at Bønderne omkring Kiøbenhavn har for 20 Aar siden taget (naar de leiede Tørve-Jord bort) ikkun

24 ß. af hver Spade, det er, for ethvert Menneske som førte med sig og brugte Spade til at skiære Tørv med, men slet intet for nogen Tørve-Trillere, saa tager de nu for ethvert Menneske især, baade for den der skiærer Tørv og for den der triller og fører den skaarne Tørv hen paa Sætte-Pladsen, 4, 5, og ogsaa 6 Mark, men til Slægtinge og Vennevold 3 á 4 Mark for hvert Menneske, saa at, naar en eller anden Præst skal leie baade Folk og Tørve Jord, saa kan een eeneste Dags Tørveskiær med 8 Folk koste 8 á 9 Rdlr. i Penge aleene, foruden Øll og Mad, og ogsaa i det ringeste en Pot Brændeviin med

tillige om Dagen; og saa har man endda ikke saa megen Nytte af tre Dages Tørveskiær her paa sine visse Steder, fordi den paa nogle Steder faldende Torv er meget løs, let, skiør, spryd, og ved et Blussende er paa Øieblikket sraxen udbrændt, som af een Dags Tørveskiær paa andre Steder, hvor Tørven er fort, tung, fast, tæt, haard, og i Ild og Varme samt Varighed er næsten lige saa god og drøg som Steenkull; og det som mere er, man lider lige saa ont for at faae Tørveskiær til Leie, som Folk til at tiene sig, af den Aarsag, at Bønderne formeener endnu at tage større Profit og Fordeel af den Tørv de selv skiærer, end af den de for ermelte Betaling lader andre skiære, i det de hele Vinteren 2, 3 á 4 Gange om Ugen kan føre deres smaaskaaren Tørv til Torvs, der sælge den i Sneefeviis, og saaledes faae betalt hver Læs Torv med 14 á 18 Mark. — Af alt dette (som jeg nu har opholdet mig noget længere ved end jeg selv havde foresat mig, men er skeet aleene for dermed at forekomme, og om ikke at forekomme saa dog igien at betage og removere de Præjudicer, som alle og enhver der læser dette, kunde lettelig indtages med om Aucror til denne Plan, som en interesseret Forfatter, aleene fordi han er selv en af Præsterne paa Kiøbenhavns Amt,) kan meget vel indsees og skiønnes, naar det eene tages i Overveielse og Betragtning med det andet,

at Præsterne paa Kiøbenhavns Amt kan ikke sættes paa ringere Penge Løn end som jeg underdanigst har foreslaaet.

XVI. Og ligesaa lidet kan enten de eller nogen af de andre Præster i hele Riget aflegges med ringere Penge-Løn end den som her oven til for enhver af dem er foreslaget, naar det tillige maatte tages i mildeste Betragtning, hvad Onera der ligger paa Præsteskabet i Almindelighed, med de mange Skatter og Udgifter som de aarlig maa rede fra sig; thi foruden de store Renter, som endeel og vel de fleste af dem man aarlig betale af De dennem laante og forstrakte Capitaler, hvorpaa til Beviis tiener alle de Obligationer, som i er temmelig stort Antal bliver hvert Aar læste og publicerede paa Landemodet i Roeskilde, og det kun endda fra Præsterne i Siellands Stift aleene; Saa har endnu enhver Præst tillige aarlig at betale Consumtion, Folke- og Familie Skat, Extra-Skat, som nu har næsten vedvaret i 6 Aar, Studii-Skat, Cathedratum, Doctor-Skat, 2 Rdlr. til Siellands geistlige Brandcasse, fra 1 til 4 Rdlr. til Herreders Fattig-Casse, ligesaa en aarlig Penges Udgift til Fiscum, Tingmands-Løn, Skarpretter Løn, Delinqvent Penge, nu Personel Saltskat, en næsten utrolig Folke Løn, samt til enhver Stiftets afbrændte Præster 2 Rdlr. Med videre. — Fremdeles kan det see, som Erfa-

renhed har viist fra de ældste Tider af at være skeet, at der kan blive en Enke nu i et og nu i et andet Kald foruden alle de pro tempore værende mange Præste-Enker; denne Enke skal nyde aarlig Pension af hendes afgangne Mands Efterkommere, og den Pension være den 8de Deel af Kaldets Indkomster. Ligesaa kan det skee, at denne samme Præst, som aarlig maa betale baade anseelige Renter og Enke-Pension foruden alle de forbenævnte Skatter, maa, om ikke af Alderdom saa dog formedelst paakommende langvarig Sygdom, og ogsaa vel formedelst andre indløbende Omstændigheder nødes til at antage, holde og lønne en Capellan, og den Capellan skal, foruden Kost, Kammer, Ild, Lys og Tvet med mere, efter Forordningen have den 6te Deel af Kaldets Indkomster. Men naar nu alt dette, som en betydelig Deel af Præstens Mundportion og Levebrød, tages fra hans Løn, og han med sin Familie skal dog desuagtet leve og have Ophold for sig og sine, saa kan en aarlig stipuleret Penge-Løn for Præsterne i Riget ikke være ringere end den som jeg heroventil har foreslaaet.

XVII. Og denne for hele Præste-Tienden baade af Korn og Creature samt smaa Redsel foreslagne Betaling i Penge kan, ligesom Extra- og andre Kongelige Skatter, paa Hans Majestæts beholdne Ryttergods allerbest og sikkerst af Amts-

Betienterne, men paa Grævskaberne, Baronierne, Herskabernes og Proprietairernes Godser af deres Godsers Administrateurer, Forvaltere Og Ridefogder ved St. Mortens Dag indkræves, og fra dennem uden Ophold inden 3 Uger før næstpaafølgende Nyeaar indleveres i Rigets geistlige Land- og Lønne-Casse, hvor Præsterne aarlig kunde (som synes best) qvartaliter hæve deres Løn eller og efter en dertil gjorte nærmere Foranstaltning, paa den nærmeste Amtstue, om ikke hos Kongens Amtmand.

XVI a) Dersom det nu og skulde behage et eller andet af Kongen hertil denomineret

høi Collegio efter sit dybe Indsigt og beste Skiønnende, i denne geistlige Land- og Lønne-Casse at lade tilligemed indkomme den Tiende, som efter Forordningen af 7de April 1740 betales med Penge for alle de Kalve, Føll, Lam og Bier, som alle Fæste-Huusfolk samt alle paa Landet overalt i Riget uden for Bondestanden boende Familier, saasom Skov-og Vagt-Betiente, Justits- og Civil-Betienrere, Officerer og Militaire, Kroemænd og Giestgivere, aarlig legger til, og hvoraf alle og enhver har hidindtil aarlig betalt og maa betale Penge for Tienden in Natura efter deres tillagde Antal Creature, da kan og bør disse Penge iligemaade paa fornævnte Tid af foromskrevne

Betientere indkræves, og (tilligemed den

foreslagne Penge-Afgift, som alle Huusfolk og Indsiddere skulle concurrere med til Præste-Lønningerne) oppebæres, dog at dem derom i Forveien ved St. Mikkels-Dags Tider bliver tilstillet en Opskrifts-Liste fra ethvert Sogns eller Byes Bondefoged, som med tiltagne Tiende-Mænd har forinden ved St. Hans Dag kundet gaae omkring i Sognet og Byerne, for at erkyndige sig om og at optegne alle af Eierne angivne og forefundne Kalve, Lam, Føll og Bier; og herved vil den geistlige Land- og Lønne-Casse faae straxen et klækkelig Tillæg og Accrement-Capital fra det ganske Rige. d) Men finder det vedkommende høie Collegium det mere billigt, at lade ethvert Sogns Bønder til Deeling imellem sig nyde disse Penge, for de Kalve, Lam, Føll og Bier, som de der i Sognet boende Fæste-Huusfolk og andre der boesiddende Familier aarlig legger til, da kan det blive dem en liden Lettelse og Hielp i deres egen Afgift, som de for al deres egen Præste-Tiende og andet skal betale med Penge. c) Præsterne skulde vel og ansee det for en Velgierning, om de endnu fremdeles skulle af de Huusfolk og andre udi deres Sogner uden for Bondestanden boefatte Familier for deres Føll, Kalve, Lam og Bier, beholde denne ubetydelige Indtægt, som en Rest og Levning af deres ældgamle Herlighed. Dog af alle var det

for hele Riget meest klækkelig for den geistlige Land- og Lønne-Casse.

XIX. Men at det nu ogsaa er mueligt og lader sig meget lettelig giøre paa forommeldte proponerede Maade, efter Bøndernes Hartkorn at faae en geistlig Land- og Lønne-Casse, eller til Præsternes aarlig staaende Penge-Løn at udbringe den udfordrende Capital og Summa med Penges Afgift og Erleggelse for ald deres Korn- og Qvæg-Tiende samt Juule-Rente og smaa Redsel, som den eeneste og fornemste Hovedpost, hvorpaa min hele Plan og dens ganske forestaaende afridsede Bygning alene beroer og kommer an, det formeener jeg øjensynlig og med haandgribelig Overbeviisning at legge for Dagen og lustrert med Smørum Herred aleene, der sorterer under Kiøbenhavns Amt; thi i dette Herred ere paa den eene Side 9 Præster, nemlig Sognepræsten 1. i Balderup. 2. Hersted Øster. 3. Glostrup. 4. Brøndbye-Vester. 5. Vallensbek. 6. Thorslundemagle. 7. Høie Tostrup. 8. Sengeløse, og 9. Ledøe. (NB. I Kirke Bærløse, som og

ligger i dette Herred, er ogsaa en kiøbt Præstegaard, men da bemelte Bye og Sogn er et Annex til Farum, der ligger i Øllstykke Herred, har jeg studio gaaet Værløse Præstegaard forbi, som ellers er den 10de i Smørum Herred.) Hvilke forbemelte 9 Sognepræster skulle alle efter mit

giorte Forslag nyde hver for sig aarlig Penge-Løn 550 Rdlr., som da i alt beløber aarlig til en Lønne-Udgift af den Summa 4950 Rdlr. — Derimod er paa den anden Side i Smørum Herred et Antal af 4261 Tønder Tiende ydende Hartkorn efter nye Matricul, og saaledes som baade Kongens Bønder og Proprietar-Bønder svarer, nemlig i Balderup Sogn og dets Annex 574 Tdr., Mensal Gaarden iberegnet. Herstedøster og Vester Sogn 601 Id, 2 Skpr. Glostrup Sogn 414 Tdr. 2 Skpr. Brøndbye-Vester og Øster 453 Tdr. Annexgaarden iberegnet. Vallensbek Sogn 131 Tdr. 7 Skpr. Thorslundemagle og Iishøi Sogn med Annex-Gaarden 465 Tdr. 1 Skp. Høie Tostrups Sogn 503 Tdr. 5 Skpr. 2 Fkr. 1 Album, Sengeløse Sogn 502 Tdr. 5 Skpr., formeentlig deri beregnet Hartkornet til de nedbrudte og ødelagde Bøndergaarde og Byer. Ledøe og Smørum 615 Tdr. 6 Skpr. Summa 4261 Tdr.

Naar nu disse 4261 Tiende ydende Tønder Hartkorn bliver til den summerede aarlige Præste-Løn beregnet á Tde.

7 Mark, saa udkommer deraf den Summa 4971 Rdlr. i Mk.

Men naar igien derfra subtraheres den foreslagne Penge-Løn for Smørum

Herred - 4992 Rdlr.

Saa bliver endda i Behold et Overskud af - - 21 — 1 —

Beregnes nu Præstegaardenes Hartkorn i Smørum Herred, som udgiør 120 Tdr. á 7 Tønden, som den deraf ligeledes gaaende Præste-Tiendes Afgift, naar endeel af Præstegaardenes Bygninger tilligemed Hartkornet eller Jordegodset bliver efter Forslag ved Auction bortsolgt, saa udkommer deraf den Summa 140 — - — Bliver ligeledes Præste-Tienden beregnet af de i Herredet værende Mensal- og Annex-Gaarde, nemlig i Maaløv 9 Tdr. 6 Skpr. Brøndbye Øster 4 Tdr. 7 Skpr. og Iishøi 4 Tdr., saa udkommer af 18 Tdr. à 7 Mk. pro Tønde - 21 — - — Endnu er ikke beregnet den til Vallensbeks Kald lagde Kongetiende, hvilken, naar den ligeledes skal, som den vel ad interim maa, gaae ind i den gejstlige Land- og Lønne-Casse, saa længe indtil Man i Tiden seer om den behøves til Hielp i dette og andre Stifter, eller den kan gaae ind i Hs. Majestæts Casse, da kan ei ansattes

Rdlr. Mk.

Transport 182 Rd. I MF. hørere end 1 Rdlr. af hver Tønde Hartkorn, fordi ingen Qvægtiende og smaa Redsel samt Iuule-Rente følger denne Tiende, saasom Præste-Tiende, og altsaa beregnes til - 131 — - —

Hertil kommer endnu, foruden endeel visse Tønder Korn, ogsaa 100 Rdlr., som Præsten i Sengeløse til Refusion for sin Andeel Tiende af en nedbrudt Bondebye eller endeel Bøndergaarde aarlig bekommer, og naar nu bemelte 100 Rdlr. foruden Sædevahrene enten indgaaer i den geistlige Land- og Lønne Casse eller bliver Præsten aarlig i sin Løn afkortet, saalegges til Overdkudet endnu - 100 — - —

Tilsammen 413 HK, 1 MF.

Og naar der nu, for Smørum Herred alleene, kan blive aarlig saa anseelig en Beholdning og Overskud af de indkomne Penges Afgift, efterat Præsternes Løn er bleven udbetalt, saa kan deraf nogenledes med Vished forud indsees og sluttes hvad Beholdningen proportionaliter vil blive i de andre Herreder i Siælland, og følgelig, at den foreslagne Afgift, som Bønderne aarlig efter deres Hartkorn erlegger med Penge, og enhver

Bonde paa Kiøbenhavns Amt kan tage alleene af 3 Skiepper Ærte-Sæd, vil blive tilstrækkelig nok til Præsternes aarlig Pengeløn, uden endda dertil at røre og tage en eeneste Skilling af Auctions-Beløbet for alle de solgte Præste-, Mensal-og Annex Gaarde med meere, hvilket ogsaa ikke heller burde med Billighed skee, men naar deraf blev alleene taget saa meget, som de da levende enten ißige eller tilkommende Præster kunde blive betalt med for det Manglende af Præstegaardenes Værd, naar den til Præste Residence indrømmede Bygning med fornødne Huuse samt den tilliggende Hauge ikke ved Vurdering befandtes at være saa meget værd, som den ganske Præstegaard, førend Afdelingen skeede; Da bør der holdes hellig Hævd over det overskydende Aunions-Beløb, som jeg vel havde først betænkt at vilde foreslaae til en Hoved-Fond, hvilken, naar baade Afgiften af Bøndernes Hankorn for al Præste-Tienden overalt i Riget, saa ogsaa forbemelte anseelige Auctions-Beløb for alt der solgte Præste- og Geistlig Jordegods kom ind deri, vilde vist blive paa nogle Tønder Guld, og muelig mere, end som nu kan indsees; Derimod har jeg efter nøiere Overveielse nu betænkt at foreslaae Auctions-Beløbet for Præste-Mensal og Annex-Gaarde til 6 specielle Fonds, nemlig een for ethvert Stift i Riget, og der af ethvert Stiftes eget Auctions-

Beløb, som, saa længe Verden staaer, bør urørt conserveres, forbedres og med sine deraf gaaende Renter komme alleene et hver Stifts egen Geistlighed til Nytte og Hielp, under Navn af: Stiftets geistlige Opmuntrings- eller Merite- og Hielpe-Casse, hvorom jeg og herneden til vil røre noget meere omstændelig i Henseende til det hellige Brug, som saadan en Merite- eller Opmuntrings- og Hielpe-Casse bør være destineret og anvendes til. NB. Ellers at jeg skal komme igien til forberørte Beregning og det i Behold blivende Overskud af 413 Rdlr. 1 Mk., da formeener jeg ingen Mislighed at være i den over alle Sognenes Hartkorn i Smørum Herred giorte Beregning, uden hvad Sengeløse Sogns Hartkorn kan være angaaende, thi efter den mig fra den ene af Amts-Betienterne tilsendte Liste paa alle foranførte Sognees Hartkorn, findes Sengeløse Sogns Hartkorn anført kun for 399 Td. 5 Skpr. i FF, men derimod beregnes fra den anden Amts-Betient samme Sogns Hartkorn til 502 Tdr. 5 Skpr. hvilket sidste er vel ogsaa det rigtigste, og skeer mueligens i Henseende til de der i Sognet nedbrudte Bønder-Byer og øde Gaarder, for hvis Korn- og Qvæg-Tiende med anden deraf svarede Afgift til Præsten, Sognepræsten sammesteds faaer endnu i Refusion 100 Rdlr. i Penge og et vist Antal Tønder Sæde-Vahre.

XX: Men hvorom alting er, saa formeener jeg dog underdanigst ikke alleene et anseelig Overskud af 3 á 400 Rdlr. aarlig at blive i Behold af Smørum Herreds Afgift alleene, efter at Præsterne har faaet deres reglementerte Løn paa den Maade, som foreslaaet er, men end ogsaa Planen til en aarlig staaende Pengeløn for alle Præsterne i det ganske Rige her grundig at være giort og Veien dertil ganske ret banet, alleene, ligesom der paa den allerbest anlagde og battede Vei kan hisset og her findes nogle smaa Huller, der ikke straxen kan observeres og ere ved Veiens første Anleggelse usynlige og ukiendelige, Men efter Undersøgning og Nærmere befundne Beskaffenhed maa med en liden Skuffe Gruus eller Jord fyldes op, og giøres jævn, slet og lige, saa tilstaaer jeg gierne, at der ogsaa i dette Mit her forfattede Udkast til tidtbemelte Plan kan være saadanne smaa og Neben-Ting, som jeg har ikke kundet selv saavel indsee og observere, som andre ved nøiere Undersøgning og denne Plans attente Igiennemlæsning kan langt bedre og snarere til en deri giørende, fornøden Forandring komme efter, plus enim Vident oculi qvam oculus; Imidlertid kan efter denne Plan (hvad enten Indtægt og Udgift eller rettere Bøndernes Afgift og Præsternes Lønninger bliver Nedsat eller forhøiet, alleene, naar det skeer efter begges, baade Præsternes og

Bøndernes Vilkaar paa den billigste, retfærdigste og bestskiønnende Maade) Hs. Kongelige Maiestets Hensigt med Korn-Tiendens Forandring meget beqvemmelig opnaaes og det vedkommende Collegium uden synderlig Umage og Besvær heel gient komme til det intenderede og i Sigte havende Maal, alleene, at der, som om al Tiendeydende Hartkorn i Riget, fra vedkommende Steder indhentes paalidelig Efterretning, saa og paa nogle visse saa Puncter og opgivne Qvæstioner ligesaa indhentes de udfordrende Erklæringer og Efterretninger fra alle Biskopperne i Riget, saasom e. g. hvilke smaa Sogne-Kirker i hver Stift kan beqvemmelig annecteres til andre Sogne-Kald, og hvor mange, eller om et af tvende annecterede Sogne-Kald beqvemmere kan separeres og enhver af dem bedre legges til et andet tilstødende Sogne-Kald; Hvor mange Sogne-Præster og residerende Capellaner der ere i hvert et Stift paa Landet. (NB. De sidstes Løn reglementeres i Proportion af Sognepræsternes Løn 50 eller 100 mindre) hvor mange Mensal- og Annex-Gaarde samt deres og Præstegaardenes Hartkorn; item hvor mange Mensal- og Annex-Gaarde der med Kongelig Tilladelse ere bleven solgte, overdraget og ved Skiøde afhændet til en og anden Proprietair og Jordegods Eiere, og hvor meget hver Præst i Refusion derfor nyder aarlig, hvilket

Præsten enten i sin Løn afkortes eller gaaer ind i den geistlige Lønne-Casse; om i Stifterne ere afbrudte Bønder-Byer eller Gaarder, og hvad enhver Præst faaer aarlig i Refusion deraf for sin Rettighed, hvor mange Præste-Huuse og hvormeget den af ethvert Huus aarlig gaaende Afgift og Grundskat er, samt om nogle saadanne Huuses Beboere selv eier deres iboende Huuse; hvilke Præstegaarde der ligger kun meget smaa Hauger og Hauge-Pladse til, og om de samme kan af den paagrændsende og tilstødende Jord enten paa Gaden eller i Marken udvides og ved Indhegning giøres større & c.

XXI. I det ringeste er slet intet i Veien eller til Hindring i denne Plans Iverksættelse og videre Udførelse, hvad Siællands og Fyens Stifter angaaer; Thi Indtægten ved Afgiften af begge disse Stifters Tiendeydende Hartkorn vil ikke alleene vist blive klækkelig og tilstrækkelig til Udgiften med Præsternes foreslagne aarlig Pengelønninger, men der bliver end ogsaa af Indtægten, naar Præsternes Løn er bleven betalt, for ethvert af disse Stifter aarlig et anseelig Overskud paa nogle 1000 Rdlr., hvilket Overskud var let og snart beregnet, naar man vidste Baade Antallet af disse Stifters Tdr. Hartkorn, saavelsom Antallet paa Præsterne i bemelte Stifter, hvilket sidste kunde vel haves af Dannemarks

geistlige Stats-Calender, men den deraf havende Efterretning er i denne saa betydelige Sag ikke aldeles paalidelig til at giøre nogen Indretning efter paa denne heroven til foreslagne Maade. Men hvad de andre fire Stifter i Jylland angaaer, da mueligens her vil møde to Vanskeligheder; nemlig deels i Henseende til endeel der befundne smaa og ringe Præste-Kald, deels og i Henseende til Qvæg-Tienden som der deeles i tre lige Deele, hvoraf enhver Tiende-Tagere, nemlig Kongen, Præsten og Kirken tager hver sin lige Andeel. Men den første Vanskelighed kunde derved røddes af Veien og hæves, naar et og andet af saadanne smaa og ringe Kald blev ved den første Vacance annecteret til det nærmest liggende Sogne-Kald, hvad enten en Præst havde da 3 eller 4 Sogner, allene, at hans Vilkaar og Kræfter bleve tagne i Consideration, og han maatte forskaanes for i fleere end i to Kirker om Sønog Helligdage at giøre Kirke- og Prædike-Tieneste, saa at der i den tredie, eller (om han havde fire Sogner) i de 2 Kirker kunde alternatim blive (som det kaldes i Norge) Messefald hveranden eller tredie Søndag, hvorimod Degnen eller Skoleholderen i Sognet paa saadanne Søn- og Hellig-Dage kunde ved Ringning med Kirkens Klokker kalde Meenigheden paa den ellers sædvanlige Kirke-Tid tilsammen, og for den sig i Kirken indfund-

ne Forsamling holde en Guds- og Kirke-Tieneste med Bøn, Sang og Læsning af en Huus-Postill over det ordentlige Søn- og Hellig-Dags Evangelium; Men hvilke Kirker og Kirke-Sogner kenne foreslagne Forandring skulde foretages med, veed Biskopperne hver i sit Stift allerbest selv at indberette og giøre Forslag paa. Og for at dette Øiemærke kunde saameget desto snarere naaes og denne Forandring sættes i Verk til Fuldførelse, da kunde ogsaa Biskopperne hver for sit Stift ved andre i Stifterne existerede Vacancer allerførst foreslaae de Præster i saadanne smaa og ringe Kald, som skal annecteres til andre Sogne-Kald, til Forfløttelse til samme Vacancer. — Og hvad den anden Vanskelighed angaaer i Henseende til Qvæg Tienden, som i Jylland er til lige Deeling imellem Kongen, Kirken og Præsten, da, i hvorvel samme er efter min Indsigt ikke aldeles med alle at rødde af Veien, formeener jeg dog efter mine ringe Tanker at de andre tvende Tiende-Tagere, nemlig Kongen og Kirken eller Kirkernes Værger og Eiere (siden Bøndernes ydende Qvæg-Tiende altsammen tilligemed deres smaa Redsel og Juule-Rente til Præsten, følger efter forestaaende Plan i og under et med al Præsternes Andeel Korn Tiende, og dette altsammen skal betales med Penge efter Hartkornet) i Hensigt til det almindelige Beste, som derved haves til Øiemeed

og befordres, enten af Generositet og en Christelig Ædelmodighed plat eftergiver deres Andeel deraf og al Prætension derpaa, og det tillige i Betragtning af, at enhver Tiende-Tagere ved den foreslagne Forandring med Præstegaardene profiterer dog saameget, at han faaer sin Andeel Korn-Tiende af Præstegaardenes hidindtil Tiende-frie værende Hartkorn; eller og at de andre tvende Tiende-Tagere kunde foruden Korn-Tienden af Præste-Jorden til nogenledes Refusion for deres Andeel Qvæg-Tiende til lige Deeling beholde dm Afgift i Penge som alle Huusfolk og andre uden for Bondestanden paa Landet boende Familier bør efter Forordningen om Qvæg-Tienden betale for de Lam, Kalve, Føll og Bier, som de aarlig legger til, samt ogsaa alt hvad som Huusfolk og Indsiddere vorder efter mit Forslag ansatte for aarlig svare til den geistlige Land- og Lønne-Casse, for, som billigt, at concurrere ogsaa med et lidet Tilskud til Præsternes Løn for deres aarlige Arbeide, de maa giøre ligesaavel for Huusfolks, Indsidderes og andres Skyld paa Landet, som for Bøndernes Skyld. Men dersom nu de andre tvende Tiendetagere endda skulde ikke hertil vilde beqveme sig, da indseer jeg ikke, at det paa anden Maade kan afgiøres og komme til et endelig Udfald dermed, end at, naar troeværdig og paalidelig Efterretning er til vedkommende Collegium

indkommen om et hvert Sogns Qvæg-Tiendes aarlige Beløb, og det for 10 á 20 Aar, kan derefter nogenledes ved giorte Calculation fastsættes hvor meget enhver Tiendetagere for sin Andeel Qvæq-Tiende kan tilkomme, og de Penge tages af det i Behold blevne aarlige Overskud, naar Præsternes Lønninger ere udbetalte, hvorimod alle Huusfolks og andre uden for Bondestanden paa Landet boesatte Familiers Penge-Afgifr baade for dem selv og egne Personer efter et forfattet Reglement, saavelsom deres aarlig tillagde Kalve, Føll, Lam og Bier, gaaer ind i den geistlige Landog Lønne-Casse.

XXII. a) For Conformitets Skyld overalt i Riget (dersom ellers denne min fremlagde Plan vorder approberet) indseer vel vedkommende Collegium selv, hvor fornødent det vil være, at denne her oven til foreslagne Afgift af Bøndernes Hartkorn i Penge for ald Præste-Tienden og smaa Redsel vel ogsaa paa lige den samme Maade svares efter Hartkornet saavel til de Bønder-Byer der ligger og gaaer til Kiøbstæd-Kirker, som til de Annexer som Kiøbstæd-Præsterne haver, hvorimod saadanne Kiøbstæd-Præster pr. advenant nyder og i Proportion af bemelte Hartkorn bliver tillagt en vis aarlig stipuleret Pengeløn, b) Og da der vel ogsaa ere de Embedsmænd eller andre, som pro officio eller ved andre særdeles Kongelige

Benaadinger ere bleven forundt og tillagt enten et eller andet Sogns Præste-Tiende, da Præsterne i saadanne Kald ansees næsten som deres Vicarier, Capellaner, eller Pastores pro Loco, og nyder intet af Præsternes Andeel Korn-Tiender, men aleene kun Qvæg-Tienden, Heltids-Offer, Accidentier, smaa Redsel, Præstegaarden og dens tilliggende Jorder af Ager og Eng, ja paa nogle Steder ogsaa tillige de saa kaldede Degne-Traver, som Degnene ellers paa sine Steder pro officio oppebærer som Løn, naar de enten ikke faaer et vist Qvantum Korn i Skieppen, eller den tredie Deel Korn-Tiende imod Præstens, alt ligesom Brug og Skik er paa ethvert Sted; saa indseer vel ogsaa vedkommende høie Collegium iligemaade Fornødenheden af denne selvsamme Forandring til Afgift af den ganske Præste-Tiende og smaa Redsel samt Juule-Rente saavel i saadanne Sogner som i de andre over hele Riget; hvorimod saadanne Embedsmand eller andre Benesiciarii kunde i Porportion af disse Sogners Hartkorn og efter Billighed blive tillagt en vis aarlig staaende Andeel Penge-Løn indtil hans dødelige Afgang, da det saa ved existerende Vacance kunde reguleres hvad Efterkommerne i Embedet skulle have i aarlig reglementeret Penge-Løn.

XXIII. Men hvad de Kirker, Kirke- og Konge-Tiender, anbelanger, som adskillige Em-

bedsmænd i Riget, saasom Biskopper, Professores, Lectores, (om ellers endnu ere nogle i Dannemark,) Capitulares eller Dom-Capitler, Stifts-Provster, Kiøbstæd-Præster, Rectores, Capellaner i Kiøbstæder, Conrectores, Oeconomi, Commnniteter, Klostere, Hospitaler, Hospitals-Forstandere, Hørere i Carhedral- eller andre Latinske Skoler, Chordegne, Cantores, Organister eller andre, kan pro officio være tillagt og benesiceret med, da er dette noget, som jeg af Mangel paa ret Indsigt, og som noget der er denne Plan uvedkommende, ikke understaaer mig at movere det ringeste om, eller at giøre noget Forslag til Forandring i, men underdanigst indstiller det til Kongen selv eller hvem han dertil committerer, deres dybere Indsigt og høiere Eftertanke, om det er og kan eragtes at være bedre for det Almindelige, Kongens og Landets Beste, at disse Beneficia forbliver fremdeles in statu qvo uforandrede for Beneficiariis og paa den gamle Fod staaende, eller at enhver saadan Embedsmand og Beneficiarius, geistlig og verdslig, bliver efter deres Embeds Vigtighed og Værdighed proportionaliter salareret med en aarlig staaende Penge-Løn.

XXIV. Nu vil jeg underdanigst yttre mine Tanker 1) om den geistlige Land- og Lønne-Casse, hvori der efter denne min nedlagde

Plan indkommer ald den foreslagne Afgift, som baade Bønderne overalt i Riget maa efter deres Qvantum Hartkorn erlegge med Penge for ald Præsternes Korn- og Qvæg-Tiende samt Juule-Rente og smaa Redsel, saa og Fæste-Huusfolk og andre uden for Bondestanden boende Familier maa betale for Tiende af deres Føll, Kalve, Lam og Bier, og ellers hvad enhver af dem for deres Huuse eller egne Personer kan efter Billighed blive ansatte for aarlig at svare til Rigets geistlige Land- og Lønne-Casse, hvoraf Udgifterne bestrides til Præsternes Lønninger, og da ere mine ringe Tanker herom disse: nemlig a) At denne geistlige Land- og Land-Casse kunde forblive under Direction saavel af General Kirke-Inspections Collegio som af General-Landvæsenets Collegio tillige og under eet. b) At en stor Jern og med Jern bunden Casse med 6 diverse Rum og Afdeelinger udi vorder bekostet, c) At i ethvert disse Rum og Afdeelinger bliver nedlagt den fra ethvert Stift indkomne Penge-Summa. d) At en Casserer eller Bogholder og Regnskabs-Fører bliver imod suffisant og tilstrækkelig Caution af Directionen antaget og bestkikket med Kongelig derpaa erhvervet Confirmations Bestalling. e) At saadan en beskikket Casserer bliver meddeelt en Instrux, hvorefter han haver i alle Maade at rette sig, item at saadan en Instrux med alle sine

Artikler, Clausuler og Puncter forfattes saaledes som best og tienligst eragtes. f) at Casseren tilligemed 4 af Directeurerne, nemlig tvende af ethvert Collegii Membris haver Nøglen til Cassen, og følgelig at Cassen aabnes og tillukkes i alle Directeurernes Nærværelse. g) At Directeurerne samtlig, een for alle og alle for een, ere ansvarlige til Cassen og alle dens Beholdninger. h) At Cassererens aarlige Løn fastsættes til 500 eller og 600 Rdlr., hvortil aldrig i Tiden maa giøres noget Tillæg, Caffen til Besværing, i) At denne foreslagne Cassererens Løn kan proportionaliter beregnes og tages af ethvert Stiftes Beholdning. K) At et Bud, som Opvartere og Fyrbødere ved Directeurernes Forsamlings-Sal vorder beskikket og aarlig lønnet med 100 eller 150 Rdlr. 1) At Cassereren qvartaliter udbetaler eller efter derom giorte Foranstaltning giver Assignation paa Amtstuen i Riget til at udbetale Præsterne deres Løn, og det af det Stiftets Afgift, som Præsterne ere boende i og sorterer under. m) At hvad der for ethvert Stift bliver tilovers og i Behold, efterat Præsternes Løn er bleven udbetalt, det beregnes Cassen til Indtægt, og nedlegges ethvert Stifts Beholdning i sit eget behørige Rum. n) At der af disse Stifternes Beholdninger, som formodes at blive anseelige hvert Aar, kunde straxen begyndes paa at tage

Penge til at indkiøbe Præste-Residencerne med deres tilliggende Hauger overalt i Riget, paa det de her, ligesom i Norge, kunde blive til fri Boliger for Præsterne, hvilket, efter Beholdningens Massa og dens Tilstand for ethvert Stift, kunde enten skee paa denne Maade, at en lovlig Vurdering paa et vist Antall Præstegaarde, 4, 6, eller flere, bliver aarligen fra ethvert Stiftets Biskop indsendt til den geistlige Land- og Lønne-Casses Directeurer, som derefter besørger og foranstalter de vurderede Præstegaarde betalte, dog at Betalingen for enhver Præstegaard ikke gaaer over 500 Slettedaler; Eller ogsaa paa denne Maade, at saasnart et Præstekald paa Landet bliver vacant, det være sig i hvad Stift det vil, kunde dets Vacance straxen af vedkommende Biskop indberettes Directeurerne ved Rigets geistlige Land- og Lønne Casse, og derefter ligesaa 3 Maaneder førend Naadsens Aaret expirerer, indsendes Præstegaardens lovlig skeete Vurdering, hvorefter Præstegaarden kunde blive betalt ved Naadsens-Aarets Udgang, paa det at Succeffor i Embedet kunde befries for at kiøbe den tiltraadte Præstegaard, for ikke derover at komme i Gield og Omstændighed, som det der til stor Ulejlighed allerførst møder en Præst ved hans Tiltrædelse. Men NB. i dette sidste Tilfælde vilde det eene Stifts Beholdning komme det andet Stifts Be-

holdning til Hielp; thi naar der i et Stift kunde aarlig indfalde enten slet ingen eller kun ganske faa Vacancer, saa kunde i et andet Stift existere saa mange desto fleere. o) At naar Præste-Boeligerne saaledes bliver Tid efter anden indkiøbt til fri Præste-Residencer, kunde de Indkiøbte derpaa af Meenighederne, ligesom skeer i Norge, siden stedse Holdes vedlige og i beboelig Stand, eller i det ringeste forsynes med den fornødne og udfordrende Langhalm til Tagene, men i vidrig Fald erstatter Enke og Arvinger den efterkommende Præst den Brøst som Præstegaarden ved Naadsens Aarets Udgang befindes at have, dog med denne Forskiel, at naar saadan en indkiøbt og frie Præste-Boelig med de dertil hørende Huuse og Bygninger samt den tilliggende Hauge ere efter foregaaende Vurdering befundne selv at være i sig selv 400 Sldlr. værd og derover, da betales Efterkommeren intet i Fæld, i hvad Brøst der end ellers maatte være paa Præste Residentens Huuse og Bygninger, men derimod alt hvad som der ved Vurdering gaaer under 400 Sldlr. og Præstegaarden er mindre værd, det betales, erstattes og gotgiøres Efterkommeren i Fæld af Formandens Stervboe og Arvinger, p) At naar alle Præstegaardene ere indtil den sidste inclusive saaledes bleven Tid efter anden indkiøbte til frie Præste-Boeliger, da kunde der videre i Tiden

tænkes paa af Stifternes aarlige Beholdning baade at forbedre ale Skoleholderes Løn, nemlig deres i de grundmurede Kongel. Skoler med 6 á 8 Rdlr. og deres i Proprietair-Skoler med 12 á 16 Rdlr., saa og med et fastsat aarlig Tillæg af 20 á 24 Rdlr. at komme de Degne til Hielp som sidder i smaa og ringe Degnekald, dog at de Degne, som man aarlig holde Skole, heri præfereres og ere de allerførste som udsees til at nyde saadant Tillæg, og derefter andre. q) Til at revidere Cassererens eller Bogholderens aarlige Regnskab, kunde denomineres og forordnes fire habile og fornuftige, nemlig 2 geistlige og 2 verdslige Embeds-Mænd, som med deres Attest og Paategning fra sig indleverer Regnskaberne til den geistlige Land- og Lønne-Caffes Directcurer, og hver tredie eller fierde Aar derfra entlediges og forløves, hvorpaa andre i deres Sted igien beskikkes; Og ellers hvad videre Tiderne og Erfarenhed kan i Fremtiden give Directeurerne Anledning til efter deres dybere Indsigt af Cassens Beholdninger at resolvere og foranstalte til almindelig Gavn baade for Bondestanden saavelsom for Præstestanden, saasom at understøtte en afbrændt Bonde med nogen Hielp til hans afbrændte Gaards Opbyggelse, ligeledes naar en og anden af Gaardens Længder af Storm og Uveir tager beviislig stor Skade, helst naar

samme nedfalder og ihielslaaer endeel hans Creature; item til Vartskær- eller Feltstkier-Løn naar han ved løbske Heste eller paa andre Maader tager Skade paa Helbred og Lemmer; Saa og til Hielp til Brød- og Sæde-Korn, naar vilde Dyr, Orme eller andre Insecter har beviislig opædt hans Sæd paa Marken, og ellers ved indfaldende usædvanlig Misvext formedelst enten ovennaade stærk Heede og Tørke eller continuerlig og langvarig Regn og Væde. Men hvad 2) den for ethvert Stift oprettede geistlige Hielpe-, Meritsog Opmuntrings-Casse angaaer, hvori det heele Auctions-Beløb for alt det solgte Præste- og geistlig Jordegods kommer ind fra ethvert Stift, da ere min ringe og enfoldige Tanker derom saaledes, nemlig: a) At denne Casses anseelige Fond bør paa alle muelige Maader hellig conserveres, med ald Nidkierhed handlhæves og med et aarlig Tilskud af Renterrne Tid efter anden forbedres for at bekomme en Accrement-Capital og Tilvext. b) At en Fundaß oprettes, forfattes og af Kongen confirmeres, c) At i Følge Fundaßen forbliver denne Stiftets geistlige Hielpe, Merite- og Opmuntrings-Casse under Direction af ethvert Skifts Biskop og Stifts Provst, samt fire baade Stiftets Provster og fire Stiftets Præster, som alle maa være suffisante, habile og fornuftige Mænd, der alle for een og een for alle staaer til Ansvar for

Cassen, i Henseende til Capital og Renter. d) At enhver Biskops Amanuensis bliver som Cassens Bogholder og Regnskabs-Førere for sin Umage salareret med aarlig Løn af 50, 60, 70, til 100 Rdlr. alt efter enhver Casses Tilstand, som i et Stift kan være bedre end i et andet. e) At en stærk Jern-Casse bekostes med lige saa mange Laase, som Directeurernes Antal bestaaer af, og at enhver Directeur dertil haver sin Røgel, samt at Cassen ikke maa eller bør aabnes uden i alle Directeurernes Nærværelse. f) At tvende andre vittige Provster og tvende fornuftige Præster i Stiftet vorder denomineret som Revisores at igiennemsee, attestere, paategne og til Directionen indlevere Bogholderens aarlige Regnskaber. g) At den af ethvert Stifts Auctions-Beløb for Præste- og geistlig Jordegods indkomne Capital og Fond vorder uden Ophold og betimelig med ald tilbørlig Flid og Omhue besørget paa gangbar Rente udsat i Jordegods, eller i saadanne Gaarde og Huuse, der i Brand-Casser ere asseurerede. h) At den indkomne Fond og Capital ikke maa røres, eller deraf til noget verdslig eller andet Brug, end som herneden til foreslaaea, og et til Nytte for ethver Stifts Geistlighed og de Geistliges Enker, Børn med fleere, tages og anvendes det allerringeste; Men at der af de aarlige Renter tages alleene hvad der udfordres til at be-

stride de Udgifter, hvoraf Cassen bær Navn og kaldes Skiftets geistlige Hielpe-, Merite- og Opmuntrings Casse, nemlig paa efterskrevne Maade, som meest billig eragtes:

1) Fattige Fader- og Moderløse Præste-Børn i Stiftet kan af Cassen aarlig gives, et Drengebarn 20 Rdlr. indtil han fylder sit Alders 15 Aar, men holdes han til Studeringer, da fra hans 15de Aar 10 Rdlr. aarlig indtil han demitteres til Academiet, og da, saafremt han medbringer og foreviser Cassens Directeurer et meget got og berømmeligt Testimonium, udbetales ham af Stiftets Hielpe-, Merite- og Opmuntrings Casse 25 Rdlr.; Men et Pigebarn aarlig 20 Rdlr. indtil sit Alders 18de Aar; Dersom og saadant et Pigebarn stedse skikker sig vel, sine afdøde Forældre til Ære, og i Tiden kommer i Ægtestand saaledes som det er hende og hendes Stand gemæs og anstændig, da kunde hende paa hendes Bryllupsdag af Cassen offereres 30 Rdlr. til 50 Rdlr. alt efter Cassens Tilstand.

2) Dersom deraf og iblant saadanne fattitige Fader- og Moderløse Børn skulle findes nogle, som ere blinde, vanføre, gebrækkelige og Krøblinger, og ikke kan i Tiden enten ernære sig eller paa nogen Maade fortiene deres Brød, da kunde dennem fra foranførte opnaoende Alders

Tid af Cassen aarlig tillegges noget til deres Ophold saalænge de lever, og ellers drages Omsorg for, at de enten bliver med denne Opholds Hielpe-Gave overleverede deres nærmeste Slægt eg Paarørende til desto bedre Rygt og Pleie, eller og indsatte i Hospitaler med 1 á 2 Marks Tilsiknd ugentlig af Hielpe-Cassen, foruden hvad de faaer af Hospitalet.

3) Enhver afbrændt Præst i Stiftet kunde af denne Casse nyde, efter dens Tilstand, 1 til 200 Rdlr. og uanseet, hvad han ellers nyder enten af Stiftets Kirker efter Loven, eller af Brand-Casser og Brand-Societeter.

4) Naar der er fleer end een Præste-Enke i et Kald, da kan dem saa meget af Cassen aarlig forundes, at enhver tilligemed sin Andeel Pension af Kaldet iberegnet, kan aarlig have den fulde fastsatte Pension som en eeneste Enke haver af Kaldet, men ligesom disse Enker ved Døden afgaaer til, saa gaaer enten den heele eller halve Hielpe-Gave ind i Cassen igien.

5) Den Præst i Stiftet, som baade har en

Enke aarlig ar pensere til af Kaldet, saa og maa for Alderdoms og Sygdoms Skyld tillige holde og lønne Capellan, kan ogsaa tillegges saa meget af Cassen aarlig, som han maa svare i Enke-Pension, men ved Enkens Død cesserer og ophører denne Ham til Lettelse under en dobbelt Byrde bevilgede Hielp.

6) Naar en Capellan pro Persona, paa hvilken intet enten i Levnet eller Lærdom er at sige og udsætte, har efter Forordningen tient som Capellan i fulde 7 Aar, og derefter reiser til Kiøbenhavn for at sollicitere, da kunde ham enten engang for alle af Cassen giøres en Haandretning af 100 Rdlr., eller og 8 à 10 Rdlr, qvartaliter, det er 32 á 40 Rdlr. aarlig, remitteres ham til Kiøbenhavn, saa længe hans Sollicitations-Tid vedvarer.

7) a) Naar en Præste-Søn har udviist saadan en Flittighed og giort saadan Progres i Studeringer, at han inden sit fulde 16de Aar har efter aflagde Prøve paa Universitetet faaet 30 Bene, kan han til videre Opmuntring af Cassen aflegges med et lidet Honorario af 10 Rdlr. b) Naar en Præste-Søn inden sit Alders fulde 17de Aar obtinerer Characterem Laudabilem til Examen Philosophicum, da aflegges med 15 Rdlr. c) Naar en Præste-Søn inden sit Alders 20de Aar obtinerer in Examine Theologico Æqve ac pro concione dimissoria, 25 Rdlr. d) Naar en Præste-Søn inden sit Alders fulde 24de Aar bliver promotus Magister Philofophiæ, 50 eller 60 Rdlr. e) Om han inden sit 26 Aar bliver Doctor Medicinæ 100 Rdlr. f) Inden sit 27de Aar Doctor Juris Utriusqve, 150 Rdlr. Og g) inden sit 30te Aar crea-

tus Doctar S. S. Theologiæ, da 200 Rdlr.; alt fra det Stifts Merite- og Opmuntrings-Casse, hvor hans Fader endnu er eller har været Præst.

8) Ligesaa kan een eller to Degne, og det samme Antal Skoleholdere i hvert Stift, som legitimerer sig med deres Biskops Attest, at have ved Aarvaagenhed, Flid og Duelighed i deres Embede særdeles distingveret sig, og ved Biskoppens Visitatz fremstillet en meget vel oplyst og i sin Christendom ret grundet Ungdom, Nyde et præmio fedulitatis ac industriæ af 10 til 16 Rdlr., men ikke fleere end 4 aflegges med dette signo præmii hvert Aar; Hvilket alt foregaaende bør til Opmuntring for andre publiceres og deres Ravne med en god Character i Gazetterne bekiendtgiøres.

9) Dersom Cassens Renter ere saa klækkelige, at det uden at røre Capitalen kan lade sig giøre, saa synes ikke nogen Ubillighed deri, at enten de 8 allerældste Præster i hver Stift, det være sig Capellaner, Sognepræster eller Provster (lige meget, naar det ere kun de allerældste i Præste-Embedet) bliver af denne Hielpe-, Merite- og Opmuntrings Casse aarligen som senioribus & insignum honoris tillagt 1 eller 200 Rdlr. alt efter Cassens Tilstand, og det i Betragtning af, at disse aldrende Mænd enten allerede haver eller snart kommer til af Alderdom at kalde, holde

lærde og solid erudite Mænd, som frem for andre burde dertil ved Vacance promoveres, om de ellers selv ved Ansøgning derom meldte sig med og lønne Capellaner, som deres Medhielpere i Embedet; Saa og i Betragtning af at disse samme Mænd ere nær ved at blive Semiseculares, og om de endnu lever nogle Aar, kan formodes at komme i Jubel-Lærernes Tal; Men i saa Fald, naar en af dem ved Døden afgaaer, denomineres publiqve paa Landemodet den ældste af de øvrige Præster i hans Sted til at nyde bemelte Honorario. Eller ogsaa at bemelte 1 eller 200 Rdlr. bliver lagde til de 8 allermindste Kald i Stiftet, og dertil stedse blive liggende, uden derfra igien at forrykkes, og det i Betragtning af, at, uagtet at alle Præsterne i Stiftet nyder lige eens Pengeløn, saa haver dog Præsterne i de smaa og ringe Kald meget mindre aarlig i Høitids-Offer og Accidentier end i de større, end sige i de store Kald. Dersom 4 af disse samme Kald kunde og endnu blive tillagt som fast og uryggelig de 3die 100 Rdlr. med aarlig, da kunde det tiene som Gratial- og Promotions-Kald for meriterede, lærde og solid erudite Mænd, som frem for andre burde dertil ved Vacance promoveres, om de ellers selv ved Ansøgning derom meldte sig med Biskoppens Attest.

10) Dersom Cassen fremdeles er af de Kræfter, at hver Provst i Stiftet kunde i vis aarlig Provste-Løn tillegges 30 Rdlr. eller mere. siden de for deres Provste-Embede nyder ingen vis Provste-Løn, uden aleene 1 Rdlr. af enhver Kirke i Provstiet og det alene i Betragtning af deres aarlige Visitatz i Herredets Kirker, da synes mig ikke heller deri at være nogen

Ubillighed, da ellers andre deres Provstelige Indkomster af de under den geistlige Jurisdiction forefaldende og af dem forrettede Skifter og Auctioner, saavelsom af deres Salariis for de hos Herreds-Præsterne forrettede Ministerialia, ere baade uvisse og ubetydelige; hvorimod ald Geistligheden i Riget kunde igien fritages for at erlegge deres aarlige Viaticum til Provsterne.

Videre, denne foreslagne Hielpe-, Merite- og Opmuntrings-Casse angaaende, eragter jeg for denne Gang ufornødent og til Overflod her at movere og foreslaae, da Forslaget mueligens aldrig bliver, endskiønt det meget gierne kan, til Hielp for mange, til en Lettelse for flere, til Gavn for alle i den geistlige Stand og til Beste for det Almindelige, blive iverksat. Det er mig aleenenok, at jeg, som een af Landets troe eg ærekiære Sønner, har efter mine patriotiske og borgerlige Pligter til det almindelige Beste med min simple og enfoldige Pen giort alt det mig har været mueligt at giøre, efter det Pund og Naadegave som mig af Himlen er betroet.

Og hvad den forfattede plan til en staaende Løn for Præsterne overalt paa Landet i Dannemark angaaer, da formeener jeg, at den samme, som velgrundet og fornuftig udført, vi! finde det ædeltænkende og velskiønnende Publici Bifald, og dens Iverksættelse vil føre megen Nytte med sig baade for Staten i Almindelighed som og for enhver Stand i Særdeleshed; fornemmelig vil baade Bonde- og Præste-Standen derved skee en stor Lettelse; en anseelig Capital af 20 a 30 eller flere tusinde Rixdaler aarlig gaae ind i den Kongelige Casse, og baade alle Kirker og Kirke-Eiere iligemaade ogsaa aarlig nyde anseelige store Fordeele og Herligheder; ligesom ogsaa herved naacs et Hovedmaal, som alle Potentater sigter og med største Bekostninger giøre sig al Umage for at komme til, nemlig Landets Population så Folkemængdens Formeerelse, hvori alle Statsmænd og rette Patrioter sætter een med de fornemste Aarsager til er Lands Lyksalighed og florerende Tilstand. Thi her vrser sig en uben synderlig Besværlighed og Bekostning ønskelig Leilighed til i en Hast at faae 1000 og vel flere Gaarder opretted til Bønder og Jordbrugere, hvorved Folkemængden i Danmark ikke lidet vil tiltage, og dens Formerelse i Tiden ikke lidet kiendes og mærkes.

Plan til en aarlig staaende Penge-Løn for Præsterne overalt paa Landet i Dannemark. Forfattet og paa allerhøieste Steder for meer end to Aar siden insinueret af en Præst i Siellands Stift, men nu med Autors Tilladelse til Trykken befordret af Comphilopatreias.

Plan til en aarlig staaende Penge-Løn for Præsterne overalt paa Landet i Dannemark

Forfattet

og paa allerhøieste og Høie Steder for Meer end to Aar siden insinueret af

en Præst i Siellands Stift,

men nu