Uddrag fra Philopatreias alvorlige Palinodie eller Poenitentze-Prædiken over hans trende Anmerkninger om de dyre Tider og Handelens Svaghed med videre. Skreven i Kiøbenhavn d. 15. Dec. 1770. og efter Forlangende ved trykken udgiven.

af! Tankestrømme, der trykker hverandre for at bryde igiennem de rosenskiønne Diger til Frihedens værdige Berømmelse. O ney! I Strømme, giør det ikke! ellers ville I trekke mig forlangt bort; og I have allerede giort der. Thi nu sandsede jeg først, at I have alt forlænge standset mig fra mit egentlige Forset, og fra at holde den Parol, jeg gav Herr Misalazoneias. Det var godt, kiære Læsere, at jeg kom dog endelig til mig selv igien; det var jo den roesværdige Palinodie, jeg skulde siunge. Men, førend jeg kommer saavidt, man jeg endnu erindre om een Ting. Læseren seer, at hver af mine Afhandlinger har et Modens Smykke i Panden af et poetisk Valsprog: under denne Charlateneriets Efterabelse stikker og en liden Satyre; hvilket jeg faaer oplyse med en kort