Uddrag fra Philopatreias første Fortsættelse, indeholdende fire Anmærkninger. 1. Om Handelen. 2. Om Krigsstanden. 3. Om Tingsvidners Førelse. 4. Om Videnskabernes Opkomst- Skrevne i Kiøbenhavn 1770

Man maa derfore, saavidt mueligt, afskiære Lejligheden til Forsinkelse. Man burde belegge den Procurator med vilkaarlig Straf af Bøder, som ei havde Vidner og alle Ting i fuldkommen Beredskab, naar hans Sag blev paaraabt. Man burde paa hans egen Bekostning afvise Sagen til nye Stevning, naar han ei med tydelige og solide Grunde kunde bevise Aarsagen til hans Udeblivelse; men de Grunde maatte nøie dristes, paa det ei den gamle Slentrian skulle vedligeholdes. — Men saa længe der uden Straf for Forsømmelsen, den eene Rettes Dag efter den anden i Protocollerne kan indføres: „Parterne mødte ikke efter Paaraab, thi beroer Sagen til næste Ret;" saa vil man forgieves vente Sagernes hurtige Fremme. —