Professor dr. Louis Hjelmslev
2.^.1957.
Hr. dr.phil. Hans Chr.^Sørensen, 105, 5», Fuglesangsallee, Aarhus.
Kære dr. Hans Chr. Sørensen, Jeg har 1 nogen tid skyldt Dem oplysninger om, hvordan sagen for tiden ligger med hensyn til det ønskede nye professo- rat i slavisk ved Københavns Universitet. Der er momenter, der gør, at en mundtlig samtale muligvis havde været at fore- trække, og jeg har derfor tøvet lidt og ventet paa, om der ikke g. skulde frembyde sig en naturlig mulighed for at De aflagde be- søg i København. Det kan mer ske endda komme, men nu vil jeg 1 hvert fald ikke vente længere med at skrive. Som De véd, begyndte sagen i 1954 med, at bedømmelsesko- mitéen vedrørende det ledige ordinære professorat i slavisk fi- lologi, foruden at indstille dr. Stief til embedet, henstillede at søge oprettet et ekstraordinært professorat i slavisk sprog- videnskab for Dem, og dette forslag blev fulgt af fakultetet i 1955 og gentaget som forslag fra fakultetet i 1956. Under for- beredelsen af forslagene til finansloven 195B/59 henstillede imidlertid kuratorembedet iaar til fakultetet, at man i stedet for at foreslaa et ekstraordinært professorat foreslog et ordi- nært. Tilsvarende henstillinger har kuratorembedet foretaget i andre helt eller delvis analoge tilfælde, med den motivering at et ordinært embede skulde være lettere at faa gennemført end et ekstraordinært (hvilket forekommer mærkeligt, da et ordinært professorat forpligter staten økonomisk i en langt videre frem- tid; men det er ikke desto mindre blevet finansmyndighedernes standpunkt). I nogle tilfælde har dette voldt betænkeligheder af faglig art, idet det ikke altid forekommer velmotiveret at foreslaa et ordinært professorat i et eller andet fagomraace, om hvilket man ikke kan have rimelig forventning om, at der sæd- vanligvis altid vil være kompetente kræfter disponible til at >—*«'•+" -1 ""4-k er n—\—*"r.J •u4'1 tt nrrre rrrJmne betænkeligheder, og det vilde endda være sagligt velbegrundet at ønske sig to ordinære professorater i slavisk, svarende til r / o
2hvad vi har i de andre større europæiske filologier. Por sla- visks vedkommende mente man derfor i det filosofiske fakultet at burde stille forslag, i overensstemmelse med kurators ønske, om et ordinært professorat, der da ikke længere skulde hedde professorat i slavisk sprogvidenskab, men professorat ij/slavisk filologi. Dette har fakultetet altsaa stillet forslag om iaar, og forslaget er fremmet af rektor overfor ministeriet. Det er, som De forstaar, et forslag til finansloven 1958/59, og det tid- ligste tidspunkt, fra hvilket dette professorat kan oprettes, er altsaa 1. april 1958. Set fra Deres personlige synspunkt er dette forsasvicit min- dre gunstigt, som der altsaa ikke mere er forslag ora et ekstra- ordinært professorat beregnet fer Dem, men ora et ordinært pro- fessorat, der maa besættes enten ved eller uden ojjslag, i henhold til anordningen af 5/2 -53 om ansættelse af professorer § 1, hvoraf især følgende er relevant paa sagens første stadium: »Når et embede som professor bliver at besætte, skal det i almindelighed op3l4s ledigt. Besættelsen kan dog ske uden opslag, når fakultetet ... kommer til erkendelse af, at embedet på fuldt "forsvarlig måde kan besættes med. en af fakultetet udpeget viae nskabsmand, hvis kvalifikationer skønnes tilstrækkelig godtgjorte forud, enten ved hans virksomhed i et tilsvarende eller beslægtet dansk em- bede eller på anden måde og da således, at han skønnes at være andre, der kunne ventes at komme i betragtning, afgjort overlegen. »For at en indstilling fra fakultetet om besættelse af et embece uden opslag kan tages i betragtning, kræves det, at mindst 2/3 af samtlige fakultetets medlemmer stemmer for et forslag herom Til disse muligheder vil fakultetet altsaa have at tage stilling, n&ar det nye professorat er oprettet (hvis det bliver oprettet), og man maa gøre sig klart, at det ikke kan siges nu, hvilket standpunkt fakultetet sae vil tage, - saameget des ruin- are, som sagen først bliver aktuel om tidligst et helt aar fra nu af, og der vel kan forventes yderligere videnskabelig produk- tion indenfor slavisk filologi i Danmark i mellemtiden. Ser man imidlertid bort fra s&adanne uberegnelige faktorer, og tæn- ker man sig, som et tankeeksperiment, at embedet skulde besættes nu, er det mig klart, at De - ogsaa under naturligt hensyn til bedømmelseskomiteens indstilling i 1954 — maatte have særdeles gode chancer som ansøger, dersom embede^ foreslaas besat ved op- slag, 0£, at dersom man skulde tænke paa at søge embedet besat uden opslag, vilae Stender-Petersen være den eneste der kunde be- tegnes som alle andre »afgjort overlegen”. Skuidé denne anden
3mulighed blive realiseret, sne]edes at Btender-Petersen ind- treadte i det københavnske embede, mastte, mener jeg, Deres chancer i Aarhus, som hans efterfølger, antages at være lige- saa gode som Deres chancer ellers vilde havevværet i København. t Skulde Stender-Petersen Indtræde i det københavnske embede, har jeg bestemte grunde til at føle mig overbevist om, at stil- lingen som professor i slaviske sprog og litteraturer ved A&r- hus Universitet vil blive opretholdt, selvom den oprindelig er oprettet som en personlig stilling for Stender-Petersen, nem- lig som en omdannelse af hans oprindelige personlige lektorat, senere docentur; jeg mener derfor bestemt ikke, at De, under indtryk af disse nye muligheder, behøver at nære nogen ængstel- se for, et der derved skulde gaa en stilling tabt - og dtsaa heller ikke for, at der af den grund skulde gaa nogen stilling tabt for Dem. Dette betragter jeg som et stærkt beroligende moment ved den Tidvikling, som sagen, i hvert fald formelt, nu har taget, og jeg mener at ogsaa De bør betragte dette som et stærkt beroligende moment. løvrigt tænker jeg mig, at det, som De, alt velovervejet, først og fremmest ønsker Dem, er en fast stilling, og at De ikke nødvendigvis vilde lægge stor vægt paa at denne stilling blev netop i København, selvom chancen hidtil kun har ligget der. Hele sagen med dens forskellige fremtidsperspektiver har naturligvis flere særlige sider, som jeg ikke her skal fortabe mig i* Selvom man endda maa se bort fra at spaa om, hvordan Stender-Petersens egne ønsker kan tænkes at ligge om et helt aar eller m&aske senere, og hvordan fakultetet til den tid overhove- det vil stille sig til alternativet opslag eller ikke opslag, saa vil Stender-Petersen som bekendt, paa det tidspunkt hvor en besættelse uden opslag kunde komme paa tale, være omkring 65 aar gammel, og alts&a i praksis have naaet pensionsalderen; dette kan - men behøver ikke - være et lod der vilde veje i vægt- skaden imod besættelsen uden opslag; heller ikke dette kan man vide noget om endnu, Det er jo i virkeligheden en helt ny situation, der er op- staaet ved, at der nu er foreslaaet et ordinært professorat op- rettet. Hvis dette professorat bliver oprettet (hvad vi jo alt- saa har grundet forventning om at opnaa, netop ved at søge det oprettet’som ordinært), og hvis fakultetet til sin tid beslutter sig for at besætte det ved opslag, kommer De altsaa til at an-
4■ . .. ■ ■
4.
søge sammen med de andre, der eventuelt maatte melde sig; og for nu at tage alle tænkelige muligheder formelt i betragtning, kan det jo ogsaa blive til konkurrence mellem Dem og andre; hvis embedet oprettes ret snart, 1958 §ller 1959, vilde jeg dog tro (uden naturligvis at kunne vide det), at man, dersom ansø- ltd rjb+t*f6l , . gerne er^ae samme som i 1954 (+ Stief selvfølgelig), og dersom deres indbyrdes kvalifikationsforhold ikke ps.a forha and kan skøn- nes at være væsentlig forskudt, vilde vælge at se bort fra af- holdelse af en konkurrence, idet man, under de nævnte forudsæt- ninger, maatte kunne regne med at henholde sig til afgørelsen i 1954, ked hvilken De jo klart blev stillet som no. 1 blandt de foreliggende kandidater + Stief. Alt dette taget i betragtning kan man vist sige, at efter alt menneskeligt skøn paa nærværende tidspunkt er Deres chancer for at opnaa et dansk professorat i slavisk uforandret gode, men at vejen unægtelig er blevet mere omstændelig og kompliceret. Det maa imidlertid ikke glemmes, at forslaget om et ordinært professorat i stedet for det hidtil foreslaaede ekstraordinære netop er stillet for at fremme mulighederne for at faa et pro- fessorat til, i København, og hermed i Danmark. Jeg kan paa nærværende tidspunkt ikke oplyse mere, men jeg vil selvsagt gerne deliberere sagen nærmere med Dem, hvis De har lyst til at skrive til mig om den eller ved lejlighed tale med mig derom. Mange venlige hilsener Deres hengivne
Louis Hjelmslev