BREV TIL: Louis Hjelmslev FRA: Hans Christian Sørensen (1957-05-15)

AARHUS UNIVERSITETS SLAVISKE INSTITUT

AARHUS, DEN 15« 5-57.

Hr. Professor, dr. ph.il. L. Hjelmslev, Ordruphøjvej 40, Charlottenlund.

Kære professor Louis Hjelmslev, Mange tak for Deres udførlige redegørelse for den seneste udvikling i sagen vedrørende det påtænkte professo- rat i slavisk ved Københavns universitet. Det glæder mig me- get, at der således søges udvej for at fremme tanken. De har naturligvis ganske ret i, at jeg først og fremmest må være interesseret i at opnå en fast stilling det ene eller det andet sted. Det beroliger mig, at De synes, mine chancer for at opnå et dansk professorat stadig er gode. Det er en selvfølge, at jeg fortsat søger at forbedre mine kvalifika- tioner. - Jeg skal til København i slutningen af denne uge. Skulde De ønske at tale med mig, vil jeg være at træffe på Holte 2245 lørdag og søndag. Jeg ved endnu ikke rigtigt, om jeg kan udstrække mit ophold i København så længe, at jeg kan overvære mødet i Lingvistkredsen på tirsdag, men jeg håber det. Med de bedste hilsener

Deres hengivne Hans Chr. Sørensen

neres nengivne /