cr-
Medens hovedfagsstudiet i tysk således står på et højt stade, også i sammenligning med andre sprogfag herhjemme, må der være alvorlige mang- ler ved bifagsuddannelsen, at dømme efter resultaterne ved embedseksamen og ik- ke mindst efter erfaringerne med bifagskandidaterne ved den pædagogiske prøve. En skærpelse af karaktergivningen ved embedseksamen, der nævnes som en mulighed i fakultetets skrivelse, er i hvert fald ikke nogen ideel løsning. En tilnærmel- se mellem hoved- og bifagskravene på bekostning af hovedfaget, der nævnes som en anden mulighed, ville være en afgjort forkert løsning. Snarere kunne man tæn- ke sig en tilnærmelse mellem fagene ved en strukturændring af bifaget, således at man genindførte et (meget) begrænset sproghistorisk pensum i bifagsstudiet som under en tidligere studieordning. En væsentlig mangel ved hovedparten af de nuværende bifagskandidater - når helt ses bort fra de allersvageste, som sim- pelthen kan for lidt - er, at deres viden mangler perspektiv; dette viser sig ikke blot i deres grammatiske kundskaber og i deres aktive og passive sprogbe- herskelse, som ofte er altfor udvortes, men også i deres litterære viden og i tekstfortolkningen, hvor forståelse af ordenes valeur ofte mangler på ret grave- rende måde. Jeg tror, at en genindførelse af et beskedent pensum i middelhøj- tysk og ældre nyhøjtysk, dog således at teksterne ikke som tidligere udelukke,q- de læstes med linguistisk sigte, men med stærk hensyntagen til semantik og sti- listik, ville være rigtig. Men da et sådant forslag formodentlig vil være i mod- strid med bestræbelserne for en afkortelse af studietiden, skønt det vel ikke givetvis behøver at være det (især ikke, hvis det linguistiske, som ovenfor nævnt, træder i baggrunden), kan der peges på en anden mulighed. - At aflægge prøven i praktisk undervisningsfærdighed indenfor studietiden, hvorom der ifølge skrivelsens pkt. 1 er fremsat ønske, vil af mange grunde (studenternes util- strækkelige faglige viden, deres manglende modenhed, afbræk i det egentlige stu- dium o.a.) være en misforstået utilitarisme. Men man kunne på anden måde etable- re en ønskelig forbindelse mellem studium og erhvervsforberedelse. Ved nogle uni- versiteter i vore nabolande er der - efter hvad jeg ved, oprindelig foranlediget ved mangelen på universitetslærere - kommet et vist samarbejde i stand mellem universitet og gymnasieskole. Herhjemme har vi af lignende art i hovedsagen vel kun assistentundervisningen i praktisk sprogfærdighed, der ydermere i reglen va- retages af i skolemæssig henseende ret uprøvede kræfter. Mit forslag går ud på, at der udover denne assistentundervisning i praktisk sprogfærdighed og udover al- lerede eksisterende undervisning i specialdiscipliner ved universitetslektorer søges udbygget en regelmæssig undervisning af bifagsstuderende ved erfarne gym- nas Le lærere. Jeg tænker her især på te.kst.øvelser. Disse øvelser skulle i princip- pet foregå som på gymnasiets øverste trin, dog på et til formålet svarende noget højere niveau: aktiv indsats fra alle deltagere i øvelsen, konsekvent benyttelse af fremmedsproget, systematisk opøvelse af fremstillingsevnen, selvstændige ar- bejdsopgaver med i hovedsagen sprogligt sigte m.m. De kunne enten have form som en propædeutisk gennemgang af en tekst, som professoren i samme eller følgende semester gjorde til genstand for videnskabelig behandling, eller det kunne være en tekst (tekster) af en forfatter eller indenfor en periode, der er emne for professorens forelæsninger. Vigtist er, at denne undervisning bevidst etableres som et nyt element i universitetsundervisningen, som et samarbejde mellem uni- versitet og gymnasieskole, der samtidig med, at den tjener studentens fagstudi- um ved at udvide hans kundskabsmæssige basis, tillige lægger grunden for hans kommende pædagogiske uddannelse. Derfor bør den lægges i hænderne på erfarne læ- rere, der helt og fuldt går ind for en sådan undervisnings formål, der altså - det fremhæves påny - skal være af ovennævnte dobbelte natur flertal af bifagsstuderende ligger der en spore i tilbuddet om en sådan udvidet, men dirigeret læsning, og den giver dem en bredere basis af litterær og ikke mindst af sproglig art. Kun yderst få er i besiddelse af en sådan modenhed, at de gennem deres private læsning alene evner at udbygge deres sproglige viden og Men også for hovedfagsstuderende i det ovenfor nævnte interval mellem forprøve og embedseksamen vil den foreslåe- de supplerende undervisningsform kunne være af betydning, bl.a. kan den tænkes at medvirke til en afkortelse af studietiden og vil i hvert fald også her med-
For det store
deres sprogfærdighed på systematisk vis.
2o
Q
virke til at slå tro mellem fagstudiet og den påfølgende pædagogiske uddannel- Jeg mener, at forslaget er realistisk for vore hjemlige forhold, i- det det praktiske udgangspunkt kan være en videreudbygning af den allerede ek- sisterende assistentundervisning til at omfatte flere discipliner, således at resultatet kan blive dels en rationalisering af studiet på områder, der ikke griber ind i studiets videnskabelige hovedformål, og tillige tilvejebringelsen af en organisk kontakt mellem universitet og skole Jeg slutter med at sammenfatte synspunktet på følgende måde: "Det nuværende bifagsstudium kan gøres betydelig mere rationelt og formåls- tjenligt ved etablering af et samarbejde med gymnasieskolens lærerkræfter uden nogetsomhelst indgreb i de studiemæssige forhold. Dette vil også for visse dis- cipliners vedkommende gælde for hovedfaget. En sådan tilførelse af skolemæssige aspekter til fagstudiet vil være tidssvarende og vil være af langt større værdi end aflæggelse af de pædagogiske prøver i studietiden."
s e.
f?
~7