Carl Frederik Bricka, 1845-1903 Julius Alberg Fridericia, 1849-1912 Uddrag fra Kong Christian den Fjerdes egenhændige Breve (7.bind)

Med Hensyn til Rubriken »Rettelser og Tilføjelser« maa bemærkes, at vi i den foruden ligefremme Berigtigelser kun undtagelsesvis have optaget et Par supplerende Oplysninger, som vi tilfældig have haft liggende. Det har ikke været vor Hensigt her at fortsætte vore ældre Noter eller knytte nye Anmærkninger til Texten. Medens Udgaven er skreden fremad, er der offentliggjort adskilligt, som der nu kunde være Grund til at henvise til, og vore egne Studier have ogsaa sat os i Stand til bedre end før at oplyse et og andet, men vi anse det for rettest at fastholde den engang opstillede Regel, ikke at give Supplementer til Noterne.