Indhold
- 1906/1907: Lovforslag
- LVII. Forslag til Lov om Rettens Pleje.
- Første Afsnit.
- Kapitel 1
- Kapitel 2.
- Kapitel 3
- Kapitel 4
- Kapitel 5.
- Nævningers Kaldelse.
- Kapitel 6
- Kapitel 7.
- Kapitel 8
- Kapitel 9
- Sagførere.
- Kapitel 10
- Kapitel 11
- Kapitel 12
- Kapitel 13
- Kapitel 14.
- Forkyndelser og Meddelelser.
- Kapitel 15
- Kapitel 16.
- Kapitel 17.
- Almindelige Bestemmelser.
- Kapitel 18
- Kapitel 19
- Kapitel 20
- Kapitel 21.
- Kapitel 22.
- Kapitel 23.
- Kapitel 24
- Kapitel 25.
- Kapitel 26
- Kapitel 27.
- Kapitel 28.
- Rettergangsmaaden.
- Kapitel 29
- Kapitel 30
- Kapitel 31
- Kapitel 32
- Kapitel 33.
- Kapitel 34.
- Kapitel 35.
- Kapitel 36
- Kapitel 37
- Kapitel 38.
- Kapitel 39
- Kapitel 40
- Kapitel 41
- Eksekution og Tvangsauktion.
- Kapitel 42
- Kapitel 43
- Kapitel 44.
- Kapitel 45
- Kapitel 46.
- Kapitel 47
- Kapitel 48
- Kapitel 49
- Kapitel 50
- Udpantning samt Indsættelses- og Udsættelsesforretninger.
- Kapitel 51
- Kapitel 52.
- De foreløbige Retsmidler.
- Kapitel 53
- § 613.
- Kapitel 54
- § 624.
- Skifte af Dødsbo og Fællesbo m. v., Tvangsakkord udenfor Konkurs samt Konkurs.
- Kapitel 55
- Kapitel 56
- Kapitel 57
- Almindelige Bestemmelser.
- Kapitel 58.
- Kapitel 59
- Kapitel 60
- Kapitel 61
- Kapitel 62.
- Midler til Sagens Oplysning m. m.
- Kapitel 63
- Kapitel 64.
- Kapitel 65.
- Kapitel 66
- Kapitel 67
- Kapitel 68
- Kapitel 69
- Undersøgelse, førend Tiltale er rejst, i Sager, som forfølges af Overøvrigheden eller Politiet.
- Kapitel 70.
- Kapitel 71
- Tiltale og Domsforhandling ved Landsret.
- Kapitel 72
-
Kapitel 73.
- § 812.
- § 813.
- § 814.
- § 815.
- § 816.
- § 817.
- § 818.
- § 819.
- § 820.
- § 821.
- § 822.
- § 823.
- § 824.
- § 825.
- § 826.
- § 827.
- § 828.
- § 829.
- § 830.
- § 831.
- § 832.
- § 833.
- § 834.
- § 835.
- § 836.
- § 837.
- § 838.
- § 839.
- § 840.
- § 841.
- § 842.
- § 843.
- § 844.
- § 845.
- § 846.
- § 847.
- § 848.
- § 849.
- § 850.
- § 851.
- § 852.
- § 853.
- § 854.
- § 855.
- § 856.
- § 857.
- § 858.
- § 859.
- § 860.
- § 861.
- § 862.
- § 863.
- § 864.
- § 865.
- § 866.
- § 867.
- § 868.
- § 869.
- § 870.
- § 871.
- § 872.
- § 873.
- § 874.
- Kapitel 74.
- Kapitel 75.
- Tiltale og Domsforhandling ved Underret samt ved Sø- og Handelsretten.
- Kapitel 76
- Kapitel 77
- Retsmidler mod trufne Afgørelser.
- Kapitel 78
- Kapitel 79
- Kapitel 80
- Kapitel 81.
- Kapitel 82.
- Regler om Paatale af særlige Myndigheder og om Anke af visse private Straffesager samt om Forfølgning af borgerlige Krav under Straffesager.
- Kapitel 83
- Kapitel 84.
- Kapitel 85
- Fuldbyrdelsen af Domme i Straffesager.
- Kapitel 86.
- Sagsomkostninger og Rettergangsbøder i Straffesager.
- Kapitel 87
- Kapitel 88
- Kapitel 89
- Kapitel 90
- Kapitel 91.
Alle forekomster
Kapitel 34.
Kære til Højesteret.
§ 395.
Over for Kendelser og andre Beslutninger af en Landsret, som ikke — eller dog ikke for Tiden — kunne gøres til Grenstand for Anke i Medfør af Bestemmelserne i § 372, kan, for saa vidt det modsatte ikke særlig er bestemt, enhver, over for hvem Beslutningen indeholder en Afgørelse, rejse Kæremaal til Højesteret overensstemmende med de nedenstaaende Regler. Over for Afgørelser af en Underret under Forberedel- sen af Landsretssager, rejses Kæremaal til Landsretten. Over for Domme kan Kære- maal kun rejses i det i § 206 nævnte Tilfælde.
Er en Beslutning bleven paakendt af Højesteret ifølge Kæremaal, kan den ikke senere paaankes, og saa længe Kære over en Beslutning er svævende, kan denne ikke paaankes.
§ 396.
Kære iværksættes ved til den Landsret, hvis Handling eller Afgørelse man vil paakære, at indgive en skriftlig Fremstilling af Kæregrunden og den Paastand, som i den Anledning gøres. Af Fremstillingen skal Genpart meddeles Modparten. Vidner Syns- og Skønsmænd, der have mødt under Domsforhandling, kunne fremsætte deres Kære mundtlig til Retsbogen.
Kæremaalet kan støttes paa ny faktiske Anbringender og Beviser.
§ 397.
For saa vidt Landsretten ikke i Medfør af § 155, § 184 eller § 199 forandrer sin Afgørelse, indsender den inden Udløbet af en Uge Kæreskriftet eller Udskrift af Retsbogen samt af den paaklagede Kendelse og øvrige fornødne Aktstykker til Højesteret, hvorhos Retten kan vedføje sin egen Erklæring. Om den stedfundne Ind- sendelse gives der straks begge Parter Meddelelse.
§ 398.
I Løbet af en Uge fra denne Meddelelse have begge Parter Adgang til at indsende skriftlige Udtalelser til Højesteret. Senere indsendte Udtalelser ere ikke udelukkede fra at tages i Betragtning, naar de indkomme, inden Afgørelse har fundet Sted. I øvrigt kan Højesteret efter sit Skøn af egen Drift indhente Oplysninger eller Erklæringer fra Landsretten eller Parterne.
§ 399.
Paa det indkomne skriftlige Grundlag træffer Højesteret snarest muligt Af- gørelse ved Kendelse. Naar særlige Grunde tale derfor, kan Højesteret dog af egen Drift eller efter en Parts Begæring anordne mundtlig Forhandling og til den Hensigt opfordre Parterne til at give Møde. Udebliver i saa Fald den, der kærer, afvises Kæremaalet, hvorimod Modpartens Udeblivelse ikke har nogen særlig Virkning.
Kæremaal kunne forhandles for og afgøres af et saadant Udvalg, som be- stemt i § 389.
§ 400.
Hvor denne Lov ikke bestemmer andet, er Kærefristen 2 Uger, efter at Af- gørelsen er truffen. Landsretten eller Justitsministeren kan, naar Omstændighederne
tale derfor, senere, dog ikke efter 6 Maaneders Forløb, tillade, at Kæreskrift indgives inden 2 Uger efter Tilladelsens Meddelelse.
Kære til Højesteret bar ikke opsættende Virkning, hvor det ikke særlig er fastsat i denne Lov. Dog kan saavel Landsretten som Højesteret anordne saadan Opsættelse.
Adgang til Kære fortabes, naar en til den given Udsættelse ikke benyttes.