Indhold
- 1906/1907: Lovforslag
- LVII. Forslag til Lov om Rettens Pleje.
- Første Afsnit.
- Kapitel 1
- Kapitel 2.
- Kapitel 3
- Kapitel 4
- Kapitel 5.
- Nævningers Kaldelse.
- Kapitel 6
- Kapitel 7.
- Kapitel 8
- Kapitel 9
- Sagførere.
- Kapitel 10
- Kapitel 11
- Kapitel 12
- Kapitel 13
- Kapitel 14.
- Forkyndelser og Meddelelser.
- Kapitel 15
- Kapitel 16.
- Kapitel 17.
- Almindelige Bestemmelser.
- Kapitel 18
- Kapitel 19
- Kapitel 20
- Kapitel 21.
- Kapitel 22.
- Kapitel 23.
- Kapitel 24
- Kapitel 25.
- Kapitel 26
- Kapitel 27.
- Kapitel 28.
- Rettergangsmaaden.
- Kapitel 29
- Kapitel 30
- Kapitel 31
- Kapitel 32
- Kapitel 33.
- Kapitel 34.
- Kapitel 35.
- Kapitel 36
- Kapitel 37
- Kapitel 38.
- Kapitel 39
- Kapitel 40
- Kapitel 41
- Eksekution og Tvangsauktion.
- Kapitel 42
- Kapitel 43
- Kapitel 44.
- Kapitel 45
- Kapitel 46.
- Kapitel 47
- Kapitel 48
- Kapitel 49
- Kapitel 50
- Udpantning samt Indsættelses- og Udsættelsesforretninger.
- Kapitel 51
- Kapitel 52.
- De foreløbige Retsmidler.
- Kapitel 53
- § 613.
- Kapitel 54
- § 624.
- Skifte af Dødsbo og Fællesbo m. v., Tvangsakkord udenfor Konkurs samt Konkurs.
- Kapitel 55
- Kapitel 56
- Kapitel 57
- Almindelige Bestemmelser.
- Kapitel 58.
- Kapitel 59
- Kapitel 60
- Kapitel 61
- Kapitel 62.
- Midler til Sagens Oplysning m. m.
- Kapitel 63
- Kapitel 64.
- Kapitel 65.
- Kapitel 66
- Kapitel 67
- Kapitel 68
- Kapitel 69
- Undersøgelse, førend Tiltale er rejst, i Sager, som forfølges af Overøvrigheden eller Politiet.
- Kapitel 70.
- Kapitel 71
- Tiltale og Domsforhandling ved Landsret.
- Kapitel 72
-
Kapitel 73.
- § 812.
- § 813.
- § 814.
- § 815.
- § 816.
- § 817.
- § 818.
- § 819.
- § 820.
- § 821.
- § 822.
- § 823.
- § 824.
- § 825.
- § 826.
- § 827.
- § 828.
- § 829.
- § 830.
- § 831.
- § 832.
- § 833.
- § 834.
- § 835.
- § 836.
- § 837.
- § 838.
- § 839.
- § 840.
- § 841.
- § 842.
- § 843.
- § 844.
- § 845.
- § 846.
- § 847.
- § 848.
- § 849.
- § 850.
- § 851.
- § 852.
- § 853.
- § 854.
- § 855.
- § 856.
- § 857.
- § 858.
- § 859.
- § 860.
- § 861.
- § 862.
- § 863.
- § 864.
- § 865.
- § 866.
- § 867.
- § 868.
- § 869.
- § 870.
- § 871.
- § 872.
- § 873.
- § 874.
- Kapitel 74.
- Kapitel 75.
- Tiltale og Domsforhandling ved Underret samt ved Sø- og Handelsretten.
- Kapitel 76
- Kapitel 77
- Retsmidler mod trufne Afgørelser.
- Kapitel 78
- Kapitel 79
- Kapitel 80
- Kapitel 81.
- Kapitel 82.
- Regler om Paatale af særlige Myndigheder og om Anke af visse private Straffesager samt om Forfølgning af borgerlige Krav under Straffesager.
- Kapitel 83
- Kapitel 84.
- Kapitel 85
- Fuldbyrdelsen af Domme i Straffesager.
- Kapitel 86.
- Sagsomkostninger og Rettergangsbøder i Straffesager.
- Kapitel 87
- Kapitel 88
- Kapitel 89
- Kapitel 90
- Kapitel 91.
Alle forekomster
Kapitel 18
Retternes Virkekreds.
§ 201.
Enhver borgerlig Retstrætte behandles i første Instans ved Landsret, med- mindre den er henlagt til Underret eller den ved Overenskomst mellem Parterne indbringes for Underret, for saa vidt dette lovligt kan ske.
§ 202.
Til Underretterne henlægges
1) Søgsmaal angaaende private Formuerettigheder, naar Genstanden for samme i Penge eller Penges Værd ikke overstiger 300 Kr.
2) Sager angaaende Skatter, Afgifter og andre lignende Ydelser af offentligretlig Beskaffenhed til Stat, Kommune, Embeder og andre offentlige Indretninger, naar Genstanden for samme ikke overstiger 300 Kr.
3) Sager angaaende Servituter og partielle Brugsrettigheder.
4) Sager om Veksler og visse andre Gældsbreve (§ 424, jfr. § 421).
5) Ægteskabssager (§ 426).
6) Sager angaaende Mortifikation af Gældsbreve, ved hvilke der er givet Pant i fast Ejendom (§ 445), samt Mortifikation af Servituter, Brugsrettigheder og Grundbyrder (§ 454).
7) Sager, hvorved Faderskabet til uægte Børn søges oplyst, for at Underholdsbidrag kan paalægges Faderen.
8) Sager, anlagte i Medfør af Forordningen af 28. Marts 1845 § 17 til Hæftelses- breves Udslettelse.
9) Sager angaaende strafbare Handlinger, der ved Lovgivningen ere henviste til privat Forfølgning, jfr. § 694, for saa vidt der ikke paastaas højere Erstatning end 300 Kr.
§ 203.
Sagens Værdi bestemmes efter Paastanden i Stævningen. Bestaar Søgsmaalet af flere Poster eller Fordringer, sammenlægges disse. Ved Krav paa noget mod Er- læggelse af en Modpræstation medregnes denne ikke. Dersom Paastanden omfatter Renter af Fordringen, tages kun Hensyn til Fordringen selv.
Der tages intet Hensyn til Sagsomkostninger eller til senere Nedsættelse af Paastanden.
§ 204.
Drejer Sagen sig om Rettigheden til periodiske Ydelser eller Indtægter, bliver dens Værdi at bestemme efter følgende Regler:
1) Ere aarlige Ydelser eller Indtægter erhvervede, betingede eller tilsagte for be- standig eller for flere end de ved Sagens Anlæg (§ 256) levende Personers Livs- tid eller for et bestemt Tidsrum, der ikke er kortere end 25 Aar efter det nævnte Tidspunkt, bliver Værdien af Rettigheden at sætte lig med det 25-dob- belte af et Aars Beløb.
2) Ere aarlige Ydelser eller Indtægter erhvervede, betingede eller tilsagte for en enkelts eller flere ved Sagens Anlæg levende Personers Livstid eller i øvrigt for ubestemt Tid, sættes Rettighedens Værdi lig med det 5-dobbelte af et Aars Beløb.
3) Kunne Ydelser eller Indtægter ikkun oppebæres et bestemt Antal Gange, sættes Rettighedens Værdi lig med en enkelt Ydelses Beløb taget dette Antal Gange, dog ingensinde over 25.
Er Beløbet af aarlige Ydelser eller Indtægter ikke lige stort de forskellige Aar, tages Værdien i det sidst forløbne Aar som Enhed.
§ 205.
Lyder Paastanden ikke paa en bestemt Pengesum, ansættes Værdien af dens Genstand ved Rettens Skøn, jfr. dog § 204.
§ 206.
I de i de tvende foregaaende Paragraffer omhandlede Tilfælde er Rettens Af- gørelse, for saa vidt den gaar ud paa at erklære sig kompetent til at paakende Sagen, ikke Genstand for Anke eller Kære; nægter Retten at antage Sagen, er dens Afgø- relse Genstand for Kære til højere Ret, men ikke for Anke.
§ 207.
Er Sagens Værdi afgørende for Kompetencespørgsmaalet, maa den Part, som paastaar den højere Værdi, føre Bevis derfor.
I øvrigt paahviler det Sagsøgeren at oplyse, at Sagen hører under Underret-
§ 208.
Imod Søgsmaal, der i Henhold til § 202 ere anlagte ved Underret, kunne Mod- fordringer gøres gældende, naar i øvrigt de almindelige Betingelser for disses Frem- sættelse ere til Stede (§ 257). Selvstændig Dom for Modfordringen eller den over- skydende Del af samme kan dog, hvis Modparten modsætter sig det, kun gives, for saa vidt Dommen ikke herved kommer til at lyde paa noget højere Beløb end 300 Kr. (§ 202, jfr. §§ 203, 204 og 205), eller saafremt Modfordringen kunde forfølges ved Underret, dersom den gjordes gældende under en selvstændig Sag.
Imod Søgsmaal, der svæve for Landsret, kunne Modfordringer fremføres uden Hensyn til, at de, i og for sig betragtede, vilde henhøre under Underret.
§ 209.
Naar Sagen ifølge den oprindelige Paastand rettelig er begyndt ved Underret, forbliver den ved denne, uagtet Paastanden senere udvides eller forhøjes, naar dog Sagens Værdi ikke derved imod Modpartens Protest i betydelig Grad forøges ud over den i § 202 bestemte Grænse af 300 Kr.
En Udvidelse af Paastanden kan dog ikke uden Modpartens Samtykke foregaa saaledes, at Fordringer af forskellige af de i § 202 nævnte Klasser inddrages under Sagen.
§ 210.
Henhører en Sag under Landsret, ophører denne ikke at være kompetent, fordi enkelte Fordringer, Spørgsmaal eller Dele udskilles til særskilt Behandling eller Paakendelse i Henhold til § 263, § 271 eller § 272, selv om disse eller Resten af Sagen, for sig betragtet, vilde høre under Underret.
§ 211.
Parterne kunne retsgyldig vedtage at lade en Sag behandle ved Underret, selv om den ifølge de almindelige Regler ikke henhører under denne, dog med Und- tagelse af de i Kap. 40 og 41 nævnte Sager (jfr. endvidere §§ 634 og 646).