Indhold
- 1906/1907: Lovforslag
- LVII. Forslag til Lov om Rettens Pleje.
- Første Afsnit.
- Kapitel 1
- Kapitel 2.
- Kapitel 3
- Kapitel 4
- Kapitel 5.
- Nævningers Kaldelse.
- Kapitel 6
- Kapitel 7.
- Kapitel 8
- Kapitel 9
- Sagførere.
- Kapitel 10
- Kapitel 11
- Kapitel 12
- Kapitel 13
- Kapitel 14.
- Forkyndelser og Meddelelser.
- Kapitel 15
- Kapitel 16.
- Kapitel 17.
- Almindelige Bestemmelser.
- Kapitel 18
- Kapitel 19
- Kapitel 20
- Kapitel 21.
- Kapitel 22.
- Kapitel 23.
- Kapitel 24
- Kapitel 25.
- Kapitel 26
- Kapitel 27.
- Kapitel 28.
- Rettergangsmaaden.
- Kapitel 29
- Kapitel 30
- Kapitel 31
- Kapitel 32
- Kapitel 33.
- Kapitel 34.
- Kapitel 35.
- Kapitel 36
- Kapitel 37
- Kapitel 38.
- Kapitel 39
- Kapitel 40
- Kapitel 41
- Eksekution og Tvangsauktion.
- Kapitel 42
- Kapitel 43
- Kapitel 44.
- Kapitel 45
- Kapitel 46.
- Kapitel 47
- Kapitel 48
- Kapitel 49
- Kapitel 50
- Udpantning samt Indsættelses- og Udsættelsesforretninger.
- Kapitel 51
- Kapitel 52.
- De foreløbige Retsmidler.
- Kapitel 53
- § 613.
- Kapitel 54
- § 624.
- Skifte af Dødsbo og Fællesbo m. v., Tvangsakkord udenfor Konkurs samt Konkurs.
- Kapitel 55
- Kapitel 56
- Kapitel 57
- Almindelige Bestemmelser.
- Kapitel 58.
- Kapitel 59
- Kapitel 60
- Kapitel 61
- Kapitel 62.
- Midler til Sagens Oplysning m. m.
- Kapitel 63
- Kapitel 64.
- Kapitel 65.
- Kapitel 66
- Kapitel 67
- Kapitel 68
- Kapitel 69
- Undersøgelse, førend Tiltale er rejst, i Sager, som forfølges af Overøvrigheden eller Politiet.
- Kapitel 70.
- Kapitel 71
- Tiltale og Domsforhandling ved Landsret.
- Kapitel 72
-
Kapitel 73.
- § 812.
- § 813.
- § 814.
- § 815.
- § 816.
- § 817.
- § 818.
- § 819.
- § 820.
- § 821.
- § 822.
- § 823.
- § 824.
- § 825.
- § 826.
- § 827.
- § 828.
- § 829.
- § 830.
- § 831.
- § 832.
- § 833.
- § 834.
- § 835.
- § 836.
- § 837.
- § 838.
- § 839.
- § 840.
- § 841.
- § 842.
- § 843.
- § 844.
- § 845.
- § 846.
- § 847.
- § 848.
- § 849.
- § 850.
- § 851.
- § 852.
- § 853.
- § 854.
- § 855.
- § 856.
- § 857.
- § 858.
- § 859.
- § 860.
- § 861.
- § 862.
- § 863.
- § 864.
- § 865.
- § 866.
- § 867.
- § 868.
- § 869.
- § 870.
- § 871.
- § 872.
- § 873.
- § 874.
- Kapitel 74.
- Kapitel 75.
- Tiltale og Domsforhandling ved Underret samt ved Sø- og Handelsretten.
- Kapitel 76
- Kapitel 77
- Retsmidler mod trufne Afgørelser.
- Kapitel 78
- Kapitel 79
- Kapitel 80
- Kapitel 81.
- Kapitel 82.
- Regler om Paatale af særlige Myndigheder og om Anke af visse private Straffesager samt om Forfølgning af borgerlige Krav under Straffesager.
- Kapitel 83
- Kapitel 84.
- Kapitel 85
- Fuldbyrdelsen af Domme i Straffesager.
- Kapitel 86.
- Sagsomkostninger og Rettergangsbøder i Straffesager.
- Kapitel 87
- Kapitel 88
- Kapitel 89
- Kapitel 90
- Kapitel 91.
Alle forekomster
Kapitel 81.
Kære til højere Ret.
§ 929.
Over for Kendelser og andre Beslutninger af en Landsret eller en Underret (denne sidste ogsaa som Undersøgelsesret), som ikke — eller dog ikke for Tiden — kunne gøres til Genstand. for Anke i Medfør af Bestemmelserne i §§ 901 og 923, kan, for saa vidt det modsatte ikke særlig er bestemt, enhver, over for hvem Beslutningen indeholder en Afgørelse, rejse Kæremaal til højere Ret overensstemmende med de nedenstaaende Regler. Over for Domme kan Kæremaal kun rejses i de i §§ 974 og 977 nævnte Tilfælde.
Mod Kendelser og andre Beslutninger, der afgives under Domsforhandling eller under dennes Forberedelse, kan dog udenfor de Tilfælde, hvor Adgang til Kære har særlig Hjemmel i Loven, Kæremaal kun rejses, naar og for saa vidt Beslutningen gaar ud paa, at Sagen udsættes eller afvises eller hæves, eller angaar Fængsling, Be- slag, Ransagning eller lignende, eller paalægger Straf eller Omkostninger, eller er rettet mod nogen, som ikke er Part i Sagen.
I Sager, hvor Anke ordentligvis er udelukket ifølge Reglerne i § 927, kan Kæremaal af en Part kun rejses med Tilladelse af Højesteret eller Justitsministeren, i hvilken Henseende Reglerne om Tilladelse til Anke finde tilsvarende Anvendelse.
Overfor Kendelser og andre Beslutninger af Sø- og Handelsretten kan Kære maal af en Part kun rejses med Tilladelse af Højesteret eller Justitsministeren efter tilsvarende Regler som angivet i § 928.
§ 930.
Hvor denne Lov ikke bestemmer andet, er Kæremaalsfristen fjorten Dage, regnede fra Afgivelsen af den Beslutning, hvorom Talen er, dog at Bestemmelserne i § 910 finde tilsvarende Anvendelse.
Kæremaal medfører ikke Opsættelse af Beslutningens Udførelse, medmindre det modsatte bestemmes enten af den Ret, som har afgivet Beslutningen, eller af den Ret, for hvilken Kære rejses, jfr. ogsaa § 167.
§ 931.
Kæremaal fremsættes skriftlig for den Ret, hvis Beslutning paaklages, eller erklæres mundtlig til dennes Retsbog. Rejses Kæremaal fra Paatalemyndighedens Side, lader denne uden Ophold samme forkynde for Sigtede og, naar nogen anden for det foreliggende Spørgsmaals Vedkommende er at betragte som Modpart, tillige for sidstnævnte, medmindre Paatalemyndigheden i Retten i den paagældendes Over- værelse har erklæret at ville rejse saadant Kæremaal. Rejses Kæremaal af Sigtede eller af nogen, der ikke er Part i selve Sagen, foranstalter Retten under tilsvarende Forudsætning Paatalemyndigheden saavel som den, der ellers maatte være at betragte som Modpart, underrettet om Kæremaalet.
Er Sigtede fængslet, og er der ikke Lejlighed for ham til at rejse Kæremaal til Retsbogen overensstemmende med foregaaende Stykke, kan han fremsætte det til den Undersøgelsesrets Retsbog, i hvis Kreds Fængslet ligger, eller til Fængsels- bestyrerens Bog (§ 811); Udskrift af Tilførslen bliver da uopholdelig at tilstille den Ret, hvis Beslutning paaklages. Har Sigtede Forsvarer, er denne pligtig at bistaa ham. saaledes som bestemt i § 902, 2det Stykke.
§ 932.
For saa vidt den Ret, hvis Beslutning paakæres, ikke i Medfør af § 199, § 155 eller § 183 omgør Beslutningen saaledes, at Øjemedet med Kæremaalet dermed er opnaaet, indsender den uden Ophold Kæremaalet til den overordnede Ret, ledsaget af de fornødne Udskrifter og andre Dokumenter, disse sidste i bekræftede Afskrifter, for saa vidt Originalerne ikke kunne undværes, samt efter Omstændighederne af de Bemærkninger, hvortil der fra Rettens Side maatte findes Anledning.
Saavel den, der har rejst Kæremaal, som Modparten, kan indgive skriftlige Udtalelser om Sagen til den overordnede Ret; herved gælder det samme, som i fore- gaaende Paragrafs to sidste Punktumer er bestemt om selve Kæremaalet.
§ 933.
Den overordnede Ret er ikke bunden ved den Bedømmelse af de faktiske Om- stændigheder, hvorpaa den paaklagede Beslutning er grundet. Finder den ny Oplys- ninger fornødne, giver den, for saa vidt den ikke selv vil foranstalte samme ind- hentede, de i saa Henseende fornødne Paalæg; Bestemmelserne i § 916 og § 926, tredie Punktum, finde herved tilsvarende Anvendelse.
Naar særlige Grunde findes at tale derfor, kan den overordnede Ret und- tagelsesvis paa Begæring eller af egen Drift anordne mundtlig Forhandling; An-
klager bliver i saa Fald altid at beskikke og tillige Forsvarer, medmindre Sigtede selv bar antaget en Forsvarer, eller den Forsvarer, som allerede er beskikket for ham, er beføjet til at møde for den overordnede Ret og erklærer sig villig hertil.
Rettens Afgørelse træffes ved Kendelse og meddeles uden Ophold alle ved- kommende.
§ 934.
Mod Landsrettens Afgørelse i et Kæremaal kan yderligere Kære til Højesteret ikke finde Sted, medmindre Højesteret undtagelsesvis meddeler Tilladelse hertil (§ 200). Andragende om saadan Tilladelse maa indgives til Højesteret inden en Uge, efter at Landsrettens Kendelse er meddelt. Paa saadant yderligere Kæremaal finde Reglerne i de foregaaende Paragrafer Anvendelse med de fornødne Lempelser.
Kæremaal kunne i Højesteret forhandles og afgøres i det i § 914 om- meldte Udvalg.
§ 935.
Beslutninger vedrørende Forberedelsen af et Kæremaals Forhandling kunne i lignende Omfang som bestemt for Ankesagers Vedkommende træffes henholdsvis af Landsrettens eller af Højesterets Justitiarius.