Kapitel 4
Dommere, Retsskrivere, Retsvidner og Retsfoude m. m.
§ 43.
Faste Dommere ved Rigets almindelige Domstole beskikkes af Kongen. Under- retsdommere, som tillige have administrative Forretninger, beskikkes under de hidtil brugte Betegnelser, dog med Udeladelse af Betegnelsen som Skriver.
Kun fuldmyndige, uberygtede, vederhæftige Mænd, som have underkastet sig
den fuldstændige juridiske Eksamen med bedste Karakter, kunne beskikkes.
§ 44.
Til Højesteretsdommer kan i Reglen kun beskikkes en Mand, der i 3 Aar har været Landsdommer, Justitiarius, Formand i Sø- og Handelsretten, Overretsassessor, Kriminal- og Politiretsassessor, Højesteretsadvokat eller Højesteretssagfører.
Til Landsdommer kan i Reglen kun beskikkes en Mand, der i 3 Aar har været Underretsdommer, Højesteretsadvokat, Højesteretssagfører, Overretsprokurator, Over- retssagfører eller Landsretssagfører.
Til Udbringeise af de i foranstaaende Bestemmelser ommeldte 3 Aar kan Virksomhed i forskellige af de nævnte Stillinger sammenlægges. For Sagførere med- regnes kun den Tid, hvori de have givet jævnligt Møde for Retten ved Forundersøgelse i Straffesager, Vidneafhøring og Domsforhandling.
§ 45.
Til midlertidig at beklæde et Dommerembede, naar det paa Grund af Em- bedsledighed eller en fast Dommers Forfald maatte være nødvendigt, meddeler Ju- stitsministeren Beskikkelse.
I paatrængende Tilfælde, samt naar den faste Dommers Forfald skønnes at ville blive kortvarigt, kan Landsrettens Justitiarius bemyndige til midlertidig at fore- staa Dommerembedet ved en Underret udenfor København. Herom skal Meddelelse straks ske til Justitsministeren, som træffer endelig Bestemmelse.
Den, som beskikkes til midlertidig at beklæde et Dommerembede, maa være i Besiddelse af de samme Egenskaber, som udkræves til at beklæde Embedet som fast Dommer. Dog er det ved Underretterne udenfor København med Hensyn til Eksamensfordringen tilstrækkeligt, at den paagældende har underkastet sig den fuld- stændige juridiske Eksamen med Karakteren baud illaudabilis eller har opnaaet Karakteren „Bekvem" eller „Første Karakter" enten ved den juridiske Fællesprøve
eller ved den tidligere eller nuværende juridiske Eksamen for ustuderede.
§ 46.
Den Bemyndigelse, som i Henhold til §17 kan gives til paa en Underretsdom- mers Ansvar at udføre visse denne paahvilende Embedsforretninger, kan kun meddeles
Mænd, som have de i § 43 angivne Egenskaber; dog er det tilstrækkeligt, at den paagældende fyldestgør den i § 45 i Slutningen angivne Fordring med Hensyn til juridisk Eksamen.
§ 47.
Naar det paa Grund af en Dommers Udelukkelse eller Fritagelse formedelst inhabilitet maatte være nødvendigt, beskikker Justitsministeren eller, ved Underretterne udenfor København, Landsrettens Justitiarius en Sættedommer.
Med Hensyn til Sættedommerne finde Reglerne i § 45, 3die Stykke, Anvendelse.
§ 48.
Spørgsmaal om en Dommers Strafansvar for Overtrædelse af de ham efter Lovene som Dommer paahvilende Pligter bedømmes — bortset fra det i § 49, 2det Stykke omhandlede Tilfælde — efter Straffeloven og paakendes under en selvstændig Straffesag; dog kan Straffen, hvis den ej overstiger Bøder, i Tilfælde af Anke eller Kære paalægges uden særligt Sagsanlæg, efter at der, om fornødent, er givet vedkom- mende Dommer Lejlighed til mundtlig eller skriftlig at udtale sig om det paagæl- dende Forhold.
Erstatningsansvar maa som hidtil gøres gældende ved Anke, for saa vidt det ikke enten efter Bogen om Strafferetsplejen paakendes i Forbindelse med Spørgsmaal
om Straf eller indtales, efter at Straffedom er fældet over den paagældende.
§ 49.
Gør en Dommer sig som saadan skyldig i Forsømmelse eller Skødesløshed i Embedsførelse, der dog ikke er af saadan Beskaffenhed, at den ifølge Lovgivningen paadrager Straf, eller udviser han i øvrigt utilbørligt eller usømmeligt Forhold, paa- hviler det Justitiarius eller Formanden i den Ret, hvoraf han er Medlem, med Hensyn til Landsretternes Justitiarier og Formanden for Sø- og Handelsretten, Højesterets Justitiarius, samt med Hensyn til de øvrige Dommere vedkommende Landsrets Justi- tiarius, i Stilhed at give ham fornøden Advarsel.
Det staar derhos Enhver, der under Møde for en Ret anser sig krænket ved utilbørligt eller usømmeligt Forhold fra en Dommers Side, frit for at paa- klage det af Dommeren udviste Forhold til højere Ret. Klagen, der maa fremsættes skriftlig og inden fjorten Dage, efter at Sagens Behandling for paagældende Ret er sluttet, behandles i øvrigt overensstemmende med de i Kapitel 81 givne Regler for Kæremaal. Finder den overordnede Ret Klagen begrundet, kan den udtale sin Mis- billigelse af Dommerens Adfærd eller paalægge ham en Bøde.
§ 50.
Viser saadan, efter Omstændighederne gentagen, Advarsel, Misbilligelse eller Bøde sig frugtesløs, eller har Dommeren gjort sig skyldig i et Forhold, der maa svække eller gøre ham uværdig til den Agtelse og Tillid, som Dommerkaldet forud- sætter, kan dette drage til Følge efter Omstændighederne Afsættelse uden Pen- sion eller med Pension, beregnet efter Pensionslovens Regler, eller endelig saa- ledes, at Pensionens Størrelse bliver at bestemme ved særlig Lov. Er der Tale om et efter Straffeloven strafbart Forhold, bliver Sagen af Justitsministeren eller af Justitiarius at foranstalte forfulgt som selvstændig Straffesag. I andet Fald, eller naar Dommen i Straffesagen ikke lyder paa Embedsforbrydelse, afgøres Spørgs- maalet ifølge Justitsministerens nærmere Bestemmelse under en af det offentlige mod Domnieren anlagt Sag. Sagen behandles efter de for Landsretsproceduren for borgerlige Sager i 1ste Instans gældende Regler.
I Overensstemmelse hermed bliver det fremdeles at afgøre, hvorvidt en Dommer bør ved Dom afsættes paa Grund af vedvarende Aands- eller Legemssvaghed.
De Underretsdommere, der tillige have administrative Forretninger, kunne afskediges efter de hidtil gældende Regler.
§ 51.
Naar Straffesag er rejst mod en Dommer, eller naar han maa antages at have gjort sig skyldig i saadant utilbørligt Forhold, som omhandles i § 50, saavel som naar han er bleven uvederhæftig eller aandssvag, kan han suspenderes. Afgørelse herom træffes, naar Talen er om en Underretsdommer, af Landsrettens Justitiarius og to af Rettens Medlemmer, og naar Talen er om en Højesterets- eller Landsdommer eller om Formanden for Sø- og Handelsretten, af Højesterets Justitiarius og to af Rettens Medlemmer.
De Underretsdommere, der tillige have administrative Forretninger, kunne suspenderes af Justitsministeren.
§ 52.
Beslutning om Ophør af midlertidig Beskikkelse til at beklæde et Dommer- embede (§ 45) eller af Bemyndigelse til at udføre Dommergerning efter § 17, 4de Stykke, kan tages af den Myndighed, der har meddelt den, dog, for saa vidt det er Landsrettens Justitiarius, med Ret for den paagældende til at forelægge Spørgsmaalet for Justitsministeren.
§ 53.
Justitssekretærer ved Højesteret, Landsretterne, Københavns Sø- og Handelsret og Københavns Byret beskikkes af Kongen. Fuldmægtige ved de nævnte Retter af Kongen eller af Justitsministeren efter de nærmere Regler, som fastsættes ved Løn- ningsloven.
Til midlertidig at beklæde et af de nævnte Embeder, naar det paa Grund af Embedsledighed eller Forfald maatte være nødvendigt, meddeler Justitsministeren Be- skikkelse. I paatrængende Tilfælde, samt naar Forfaldet skønnes at ville blive kort- varigt, kan vedkommende Rets Justitiarius, for Sø- og Handelsrettens Vedkommende Formanden, give den midlertidige Bemyndigelse. Herom skal Meddelelse straks ske til Justitsministeren, som træffer endelig Bestemmelse.
Til fast eller midlertidig at beklæde de i denne Paragraf nævnte Embeder udkræves, at vedkommende er en fuldmyndig, uberygtet og vederhæftig Mand, samt at han har underkastet sig den fuldstændige juridiske Eksamen i det mindste med Karak- teren haud illaudabilis eller har opnaaet Karakteren „Bekvem" eller „Første Karakter" ved den juridiske Fællesprøve eller ved den tidligere eller nuværende juridiske Eksamen for ustuderede.
§ 54.
Naar nogen af de i § 53 nævnte Embedsmænd paa Grund af Inhabilitet er udelukket, beskikker vedkommende Rets Justitiarius eller Formand i fornødent Fald
en Mand, som har de i § 53, 3die Stykke, angivne Egenskaber, til at fungere i Sagen.
§ 55.
Klage over en Justitssekretærs og i København over Pante- og Brevskriverens Afgørelser fremsættes inden 6 Maaneder for den Ret, ved hvilken han er ansat. Efter at have modtaget hans Erklæring afgør Retten, for Københavns Byrets Vedkommende Ret- tens Justitiarius, Sagen ved Kendelse. Mod denne Kendelse kan rejses Kæremaal. Hvor Retsskriverforretningerne paahvile Dommeren, afgøres deslige Klager ved Kære.
Forsl. t. L. om Rettens Pleje.Med Hensyn til Retsskriveres og Pante- og Brevskriverens Ansvar til Straf og Erstatning for Overtrædelse af deres Embedspligter finde Reglerne i § 48 tilsvarende Anvendelse.
§ 56.
Til alle Retsmøder, der i Straffesager afholdes af en Ret, som beklædes af Enkeltdommer, skal, saafremt ingen særlig Retsskriver er tilstede, en Stævningsmand eller i Mangel af en saadan en fuldmyndig, uberygtet Mand i selvstændig Stilling af Dommeren tilkaldes som Retsvidne. Kan en saadan ikke straks komme til Stede, bliver Retshandlingenat udsætte, medmindre dens Øjemed derved vilde staa i Fare for at forspildes.
Dommeren sørger saa vidt muligt for, at Tilkaldelsen af andre end Stævnings- mændene sker efter Omgang; kun i Nødsfald kan en Person tilkaldes til at fungere flere Dage efter hinanden. Udebliver et tilkaldt Retsvidne uden lovligt Forfald eller uden betimelig Anmeldelse herom, kan det straffes med en Bøde af indtil 20 Kr. Dommeren kan paalægge Retsvidnerne at iagttage Tavshed om, hvad de ved Rets- handlingen erfare om Undersøgelsens Genstand; Overtrædelse af et saadant Paalæg straffes med Bøder indtil 100 Kr.
Retsvidner have Krav paa samme Godtgørelse som i § 170 foreskrevet for Vidner.
§ 57.
Ved Højesteret, Landsretterne og Københavns Byret ansætter Rettens Justi- tiarius, ved Sø- og Handelsretten i København Formanden det fastsatte Antal Retsbude. Ved hver Underret udenfor København ansætter vedkommende Dommer et Retsbud.
§ 58.
I hver af de i § 12 ommeldte Retskredse ansættes det fornødne Antal Stæv- ningsmænd.
De ved Landsretterne og Underretterne ansatte Retsbude kunne benyttes som Stævningsmænd for vedkommende Rets Omraade i det Omfang og paa den Maade, som vedkommende Justitiarius eller Underretsdommer nærmere bestemmer. De Stæv- ningsmænd, som yderligere efter Justitsministerens Bestemmelse behøves, beskikkes af vedkommende Justitiarius eller Underretsdommer. Fortegnelse over Retskredsens Stævningsmænd opslaas paa Tingstederne samt henholdsvis i Landsretternes og Kø- benhavns Byrets Lokaler og bekendtgøres tillige aarlig og oftere, naar Forandring sker, i Statstidenden. Ved Sø- og Handelsretten i København finde de om Stævnings- mænd ved Landsretterne givne Regler tilsvarende Anvendelse, saaledes at Formanden træder i vedkommende Justitiarii Sted.
§ 59.
Ved Anordning gives der en Instruks for Stævningsmænd.
Enhver Stævningsmand afgiver til vedkommende Justitiarius, Retsformand eller Underretsdommer en Erklæring paa Ære og Samvittighed om, at han med Troskab og Samvittighedsfuldhed vil opfylde de Pligter, der paahvile ham efter nærværende Lov og den ham meddelte Instruks. Dommeren i Retskredsen har at vejlede Stæv- ningsmændene med Hensyn til deres Pligter.