Indhold
- 1906/1907: Lovforslag
- LVII. Forslag til Lov om Rettens Pleje.
- Første Afsnit.
- Kapitel 1
- Kapitel 2.
- Kapitel 3
- Kapitel 4
- Kapitel 5.
- Nævningers Kaldelse.
- Kapitel 6
- Kapitel 7.
- Kapitel 8
- Kapitel 9
- Sagførere.
- Kapitel 10
- Kapitel 11
- Kapitel 12
- Kapitel 13
- Kapitel 14.
- Forkyndelser og Meddelelser.
- Kapitel 15
- Kapitel 16.
- Kapitel 17.
- Almindelige Bestemmelser.
- Kapitel 18
- Kapitel 19
- Kapitel 20
- Kapitel 21.
- Kapitel 22.
- Kapitel 23.
- Kapitel 24
- Kapitel 25.
- Kapitel 26
- Kapitel 27.
- Kapitel 28.
- Rettergangsmaaden.
- Kapitel 29
- Kapitel 30
- Kapitel 31
- Kapitel 32
- Kapitel 33.
- Kapitel 34.
- Kapitel 35.
- Kapitel 36
- Kapitel 37
- Kapitel 38.
- Kapitel 39
- Kapitel 40
- Kapitel 41
- Eksekution og Tvangsauktion.
- Kapitel 42
- Kapitel 43
- Kapitel 44.
- Kapitel 45
- Kapitel 46.
- Kapitel 47
- Kapitel 48
- Kapitel 49
- Kapitel 50
- Udpantning samt Indsættelses- og Udsættelsesforretninger.
- Kapitel 51
- Kapitel 52.
- De foreløbige Retsmidler.
- Kapitel 53
- § 613.
- Kapitel 54
- § 624.
- Skifte af Dødsbo og Fællesbo m. v., Tvangsakkord udenfor Konkurs samt Konkurs.
- Kapitel 55
- Kapitel 56
- Kapitel 57
- Almindelige Bestemmelser.
- Kapitel 58.
- Kapitel 59
- Kapitel 60
- Kapitel 61
- Kapitel 62.
- Midler til Sagens Oplysning m. m.
- Kapitel 63
- Kapitel 64.
- Kapitel 65.
- Kapitel 66
- Kapitel 67
- Kapitel 68
- Kapitel 69
- Undersøgelse, førend Tiltale er rejst, i Sager, som forfølges af Overøvrigheden eller Politiet.
- Kapitel 70.
- Kapitel 71
- Tiltale og Domsforhandling ved Landsret.
- Kapitel 72
-
Kapitel 73.
- § 812.
- § 813.
- § 814.
- § 815.
- § 816.
- § 817.
- § 818.
- § 819.
- § 820.
- § 821.
- § 822.
- § 823.
- § 824.
- § 825.
- § 826.
- § 827.
- § 828.
- § 829.
- § 830.
- § 831.
- § 832.
- § 833.
- § 834.
- § 835.
- § 836.
- § 837.
- § 838.
- § 839.
- § 840.
- § 841.
- § 842.
- § 843.
- § 844.
- § 845.
- § 846.
- § 847.
- § 848.
- § 849.
- § 850.
- § 851.
- § 852.
- § 853.
- § 854.
- § 855.
- § 856.
- § 857.
- § 858.
- § 859.
- § 860.
- § 861.
- § 862.
- § 863.
- § 864.
- § 865.
- § 866.
- § 867.
- § 868.
- § 869.
- § 870.
- § 871.
- § 872.
- § 873.
- § 874.
- Kapitel 74.
- Kapitel 75.
- Tiltale og Domsforhandling ved Underret samt ved Sø- og Handelsretten.
- Kapitel 76
- Kapitel 77
- Retsmidler mod trufne Afgørelser.
- Kapitel 78
- Kapitel 79
- Kapitel 80
- Kapitel 81.
- Kapitel 82.
- Regler om Paatale af særlige Myndigheder og om Anke af visse private Straffesager samt om Forfølgning af borgerlige Krav under Straffesager.
- Kapitel 83
- Kapitel 84.
- Kapitel 85
- Fuldbyrdelsen af Domme i Straffesager.
- Kapitel 86.
- Sagsomkostninger og Rettergangsbøder i Straffesager.
- Kapitel 87
- Kapitel 88
- Kapitel 89
- Kapitel 90
- Kapitel 91.
Alle forekomster
Kapitel 5.
Tilfælde, hvor Rettens Personer skulle eller kunne vige deres Sæde.
§ 61.
Ingen maa handle som Dommer i en Sag, naar han
1) selv er Part i Sagen eller er interesseret i dens Udfald eller, hvis det er en Straffesag, er forurettet ved Forbrydelsen;
2) er beslægtet eller besvogret med nogen af Parterne i en borgerlig Sag eller med Sigtede i en Straffesag i op- eller nedstigende Linie eller i Sidelinien saa nær som Søskendebørn, eller er en af Parternes eller Sigtedes Ægtefælle, Værge, Kurator, Adoptiv- eller Plejefader, Adoptiv- eller Plejesøn;
3) er gift med eller beslægtet eller besvogret i op- eller nedstigende Linie eller beslægtet i Sidelinien saa nær som Søskende med nogen i en borgerlig Sag op- trædende Sagfører eller anden Rettergangsfuldmægtig for en af Parterne eller med den forurettede i en Straffesag eller dennes Rettergangsfuldmægtig eller med nogen i en saadan Sag optrædende Anklager eller Politiembedsmand eller Forsvarer for Sigtede;
4) har aflagt Vidnesbyrd eller været Syns- eller Skønsmand i Sagen eller har hand- let i den, hvis det er en borgerlig Sag, som Sagfører eller i øvrigt som Retter- gangsfuldmægtig for nogen af Parterne, og hvis det er en Straffesag, som Politi- embedsmand, Anklager, Forsvarer eller Rettergangsfuldmægtig for den forurettede;
5) har handlet i Sagen i den underordnede Instans som Dommer eller, hvis det er en Straffesag, som Nævning.
Den Omstændighed, at Dommeren, fordi flere Embedsvirksomheder ere for- enede i hans Person, tidligere af den Grund har haft med Sagen at gøre, medfører ikke Inhabilitet, naar der ikke efter de foreliggende Omstændigheder er Grund til at antage, at han har nogen særegen Interesse i Sagens Udfald.
§ 62.
I de i foregaaende Paragraf omhandlede Tilfælde er Dommeren, hvis han er Enkeltdommer, pligtig efter Kendelse, afsagt af ham selv, at vige sit Sæde. Beklæder han Retten i Forening med andre Dommere, er han pligtig at gøre Retten Meddelelse om de Omstændigheder, som ifølge foregaaende Paragraf formenes at medføre hans Inhabilitet, ligesom ethvert andet Medlem af Retten, der maatte være bekendt med saadanne Omstændigheder, er berettiget og forpligtet til at rejse Spørgsmaal derom, hvorefter Afgørelse træffes ved Kendelse af Retten, uden at han selv er udelukket fra at deltage i Paakendelsen af Spørgsmaalet.
§ 63.
Parterne kunne ikke blot fordre, at en Dommer skal vige sit Sæde i de i § 61 angivne Tilfælde, men enhver af dem kan fremsætte Indsigelse mod, at en Dommer be- klæder Retten, naar andre Omstændigheder foreligge, som ere egnede til at vække Tvivl om hans fuldstændige Upartiskhed. I Tilfælde af den sidstnævnte Beskaffenhed kan ogsaa Dommeren selv, naar han frygter for, at Parterne ej kunne have fuld Tillid til ham, vige sit Sæde, selv om ingen Indsigelse mod ham fremsættes. Beklædes Retten af flere Dommere, kan enhver af disse rejse det Spørgsmaal, om nogen af Rettens Med- lemmer paa Grund af Omstændigheder af heromhandlede Art bør fratræde.
De Spørgsmaal, som maatte opstaa i Henhold til nærværende Paragraf, afgøres paa samme Maade, som i § 62 er bestemt med Hensyn til de i § 61 omhandlede Tilfælde.
§ 64.
Spørgsmaalet om en Dommers Fratræden, der, naar det rejses af en af Par- terne, i borgerlige Sager i processuel Henseende behandles som andre Formalitets- indsigelser, bør saa vidt muligt rejses før den mundtlige Forhandlings Begyndelse. Det kan afgøres, uden at Parterne have haft Adgang til at ytre sig derom.
§ 65.
Kendelser, hvorved en Enkeltdommer erklærer at ville vige sit Sæde, eller hvorved det paalægges en Dommer i en Kollegialret at vige sit Sæde, ere ikke Gen- stand for Anke eller Kære. Imod Kendelser, hvorved Indsigelser mod en Dommers Habilitet forkastes, kan Kæremaal rejses. Naar det straks forlanges, kan i denne Anledning en kort Udsættelse af Sagen tilstaas.
§ 66.
Fra det Øjeblik, da Retskendelse for, at en Dommer skal vige sit Sæde, er afsagt, er denne Dommer kun berettiget til at foretage saadanne Handlinger i Sagen, som ej kunne opsættes.
§ 67.
De om Dommere givne Forskrifter finde ogsaa Anvendelse paa Retsskrivere og Retsvidner. Afgørelsen af Habilitetsspørgsmaalet træffes af Retten.
§ 68.
En Stævningsmand maa ikke foretage eller deltage i en Forretning, naar nogen af Parterne er hans Ægtefælle eller beslægtet eller besvogret med ham i lige op- eller nedstigende Linie eller i første Sidelinie, eller han selv er Part i Sagen eller er interesseret i dens Udfald.