§ 936.

Naar en Forfølgning, som ved Undersøgelsesret har været indledet mod en bestemt Sigtet, standses (§ 793), eller naar, efter at Tiltale er rejst, Forfølgningen fra- faldes, uden at Dom bliver afsagt, kan, udenfor det i § 795 omhandlede Tilfælde, ny Forfølgning ved Undersøgelsesret eller ny Tiltale kun rejses, naar ny Beviser af Vægt senere komme for Dagen, eller de i nedenstaaende § 937 angivne Betingelser ere til Stede. Derimod er den Omstændighed, at Undersøgelsesretten i Henhold til § 785 har nægtet at tage en Begæring om Forundersøgelse til Følge eller i Henhold til § 793 har standset en begyndt Forundersøgelse, ikke til Hinder for, at Tiltale rejses ved den dømmende Ret.

§ 937.

Genoptagelse af en Sag, som er paadømt ved Højesteret eller ved Landsret under Medvirkning af Nævninger eller ifølge Anke, og hvorunder Tiltalte er frifunden, kan finde Sted efter Justitsministerens Begæring,

1. naar det ifølge en Tilstaaelse, Tiltalte senere har afgivet, eller andre Beviser, der senere ere komne for Dagen, maa antages, at han har begaaet Forbrydelsen;

2. naar falske Forklaringer eller Erklæringer ere afgivne under Sagen af Vidner eller Syns- eller Skønsmænd, eller falske eller forfalskede Dokumenter ere benyttede under samme, eller noget strafbart Forhold, sigtende til at paavirke eller bestemme Sagens Udfald, er udvist enten af Tiltalte eller af nogen, der i Medfør af sit Embede eller offentligt Hverv har medvirket ved Sagens Behandling, og der efter Omstændig- hederne er god Grund til at antage, at saadant har bevirket eller medvirket til, at Tiltalte har undgaaet Domfældelse.

Under tilsvarende Betingelser kan Genoptagelse finde Sted, hvor Tiltalte paa- staas at have gjort sig skyldigt en væsentlig større Forbrydelse end den, hvorfor han er domfældt.

§ 938.

Paa Begæring af en Domfældt kan Genoptagelse af en ved Højesteret eller ved en Landsret under Medvirkning af Nævninger eller ifølge Anke paadømt Sag finde Sted:

1. naar ny Oplysninger tilvejebringes, og det skønnes antageligt, at disse, om de havde foreligget under Sagen, kunde have bevirket Frifindelse eller Anvendelse af en væsentlig mildere Strafbestemmelse;

2. naar noget saadant Forhold oplyses som ommeldt i § 937 Nr. 2 og det skønnes antageligt, at saadant kan have bevirket eller medvirket til Domfældelsen.

Bestemmelserne i § 902, 2det og 3die Punktum, finde her tilsvarende An- vendelse.

Komme Omstændigheder, som antages at give Tiltalte eller andre paa hans Vegne Føje til at andrage paa Sagens Genoptagelse, til Rettens eller Justitsministerens Kundskab, bør de derom underrette vedkommende.

§ 939.

Genoptagelse kan ikke finde Sted, saa længe Anke i Medfør af Lovens al- mindelige Regler staar aaben, eller saa længe en rejst Ankesag henstaar uafgjort.

At Straffen er udstaaet, er ikke til Hinder for Genoptagelse.

§ 940.

Begæring om Genoptagelse fremsættes for Højesteret, naar denne Ret ifølge Paaanke har afsagt Dommen, og Sagen har været paadømt uden Medvirkning af Næv- ninger for Landsretten. I andre Tilfælde fremsættes Begæring for den Landsret, der har paadømt Sagen, selv om Sagen ifølge Anke har været paakendt i Højesteret.

Begæringen indgives skriftlig og maa angive de Omstændigheder, hvorpaa den støttes, og de Beviser, som formenes at skulle give Sagen et andet Udfald. Er Til- talte fængslet, kan hans Begæring fremsættes overensstemmende med § 811 til Under- søgelsesrettens Retsbog eller Fængselsbestyrerens Bog. Er Begæringen støttet paa nogen saadan Grund som nævnt i § 937 Nr. 2, jfr. § 938 Nr. 2, maa den saa vidt muligt være ledsaget af Udskrift af en over den paagældende afsagt Straffedom. Ud- skrift af den tidligere Dom bør medfølge.

§ 941.

Findes i Begæringen ingen Grund opgivet, som efter Loven kan bevirke Gen- optagelse, eller findes de paaberaabte Omstændigheder eller Bevisligheder aabenbart betydningsløse, kan Retten straks ved Kendelse afvise Begæringen.

Finder Retten ikke Anledning til saadan Afvisning, giver den, for saa vidt der ikke allerede med Begæringen er forelagt den en Erklæring fra Modparten, som efter Omstændighederne skønnes fyldestgørende, denne Lejlighed til at udtale sig skriftlig eller mundtlig.

§ 942.

Finder Retten, at yderligere Oplysninger bør tilvejebringes, inden Afgørelse træffes om, hvor vidt Genoptagelse bør finde Sted, giver den, for saa vidt den ikke selv vil foranstalte disse tilvejebragte, de i saa Henseende fornødne Paalæg. Skulle

Vidner eller Tiltalte afhøres, sker Afhørelsen ved vedkommende Undersøgelsesret over- ensstemmende med Reglerne om retslig Forundersøgelse i Kapitel 71, medmindre Retten anser det nødvendigt til Sagens fuldstændige Oplysning selv at modtage de paa- gældende Forklaringer; Retten kan bestemme, at retslig Forundersøgelse skal finde Sted.

Hvor Begæringen om Genoptagelse er støttet paa, at et saadant strafbart For- hold er begaaet, som nævnt i § 937 Nr. 2, jfr. § 938 Nr. 2, men en Straffesag, som derom er rejst, endnu ikke er afsluttet, bliver, om fornødent, Afgørelsen at udsætte, indtil saadan Straffesag er endt.

Beslutninger vedrørende Forberedelsen af Forhandlingen af en Begæring om Genoptagelse kunne i lignende Omfang som bestemt for Ankesagers Vedkommende træffes af Landsrettens Formand eller Højesterets Justitiarius.

§ 943.

Retten afgør ved Kendelse, om Begæringen skal tages til Følge eller for- kastes ; tages den til Følge, gaar Kendelsen ud paa, at ny Domsforhandling skal finde Sted. Dog kan Retten efter Omstændighederne, naar den finder en Begæring om Genoptagelse til Fordel for Domfældte begrundet, og Paatalemyndigheden indvilliger deri, straks uden ny Domsforhandling afsige Frifindelsesdom eller Dom, hvorved en mildere Straffebestemmelse bringes i Anvendelse. Er Domfældte død. skal Retten altid uden ny Domsforhandling enten forkaste Begæringen om Genoptagelse eller afsige Dom, hvorved den ældre Dom ophæves.

§ 944.

Den ny Domsforhandling foregaar ved den Landsret, som tidligere har dømt i Sagen. Den forberedes og fremmes overensstemmende med de almindelige om Doms- forhandling for Landsret givne Regler; om Nævninger skulle medvirke, bestemmes efter Reglerne i § 665. Ingen Dommer eller Nævning, som har gjort Tjeneste under den tidligere Sag, maa medvirke ved den ny Domsforhandling.

§ 945.

Hvor Genoptagelse er tilstaaet alene efter Begæring af Domfældte eller nogen af de i § 902, 2det og 3die Punktum, nævnte Personer, maa den ny Dom ikke i noget Punkt afvige fra den tidligere Dom til Skade for ham. I andre Tilfælde maa saadan Afvigelse ikke ske for de Punkters Vedkommende, som ikke berøres af Genoptagelses- grunden.

§ 946.

Mod en Kendelse af en Landsret, hvorved Genoptagelse er tilstaaet eller nægtet af en Sag, der kun ifølge Anke har været paadømt ved Landsretten, kan Kæremaal ikke rejses, medmindre Højesteret eller Justitsministeren undtagelsesvis meddeler Til- ladelse hertil (§ 929, 3. Stk.).

§ 947.

Begæring om Genoptagelse medfører ikke Udsættelse eller Standsning af Dommens Fuldbyrdelse, medmindre Retten bestemmer det modsatte; det samme gælder om Beslutning om Genoptagelse, der træffes i Henhold til § 937. Er Genoptagelse besluttet i Henhold til § 938, bliver Fuldbyrdelsen altid at udsætte eller standse, hvis Domfældte begærer det.

§ 948.

Er en udebleven Tiltalt bleven domfældt ved Landsretten i en Nævningesag uden overensstemmende med § 814 Nr. 3 at have samtykket i, at Sagen er blevet fremmet i bans Fraværelse, eller ved Underret uden at Anke overensstemmende med Reglerne i Kapitel 79 staar ham aaben, eller ved Sø- og Handelsretten, kan han begære Sagen genoptagen til ny Forhandling, naar han godtgør, at han har haft lov- ligt Forfald og ved ham utilregnelige Omstændigheder har været forhindret fra i Tide at anmelde dette, eller at Stævningen ikke betimelig er kommen til hans Kundskab. Begæringen maa fremsættes inden saadan Frist som bestemt i § 909, jfr. § 910. Beglerne i §§ 940—943 og 946 finde herved tilsvarende Anvendelse.

Udebliver Domfældte under den ny Domsforhandling, hæver Retten ved Ken- delse Sagen, og den afsagte Dom bliver staaende ved Magt.

§ 949.

Har en Domfældt udstaaet Straf, der bortfalder enten som Følge af Anke eller af Genoptagelse, har han Krav paa Erstatning. De i § 760 for Sager angaaende Erstatning for Varetægtsfængsel givne Regier komme i øvrigt til Anvendelse ogsaa paa disse Sager.