Uddrag fra VIII.

Andræ:

Tør jeg tillade mig at bemærke, at Formanden i Regulativcomiteen har udtrykt sig saaledes om dette Spørgsmaal (Rigsdagstidenden Pag. 163): „og man har kun med megen Varsomhed tilladt, at Modsigelse mellem Afstemningerne fjernes, idet man kun har indrømmet, at Paastanden om Forhandling i saa Henseende kan tages tilfølge, naar ⅔ af de tilstedeværende Medlemmer deri samtykke; hvorimod naar der først skal finde Forhandling Sted, Antagelsen eller Forkastelsen af Forslaget om Modsigelsernes Fjernelse afgjøres ved simpel Pluralitet.“