§ 31, som i Regjeringens Udkast. § 32, som i Udkastet, med Bortskjærelse af sidste Passus (om Landsthinget). § 33, som i Udkastet, med Bortskjærelse af det sidste Stykke (om Landsthinget). § 34 udgåer aldeles. § 35, som i Udkastet, med Bortskjærelse af det sidste Stykke (om Landsthinget). § 36, som i Udkastet, med Bortskjærelse af sidste Passus (om Landsthinget). § 37, som i Udkastet. § 38, som i Udkastet, kun at Ordene „det Thing, hvortil han hører“, forandres til „den“ og at Ordene „uden Thingets Samtykke“ forandres til „dens Samtykke“. § 39, som i Udkastet.

De Forandringer i Forfatningsudkastets øvrige Bestemmelser, der måtte blive fornødne, forsåvidt dette vort Forslag vandt Majoritet i Forsamlingen, forbeholdes. De ville i Reglen kun være selvfølgelige og simple Redactionsforandringer i § 4, 8, 9, 14, 26, 40, 41, 42, 44, 45, 47, 49, 51, 52, 53, 55, 56, 57, 58, 59, 61, og 60.

Kun ved Afsnit VI, § 60, matte vi specielt foreslåe, at denne Paragraph kom til at lyde således som i Udkastet med den Forandring, at istedetfor Ordene „Halvdelen af Landsthinget, Halvdelen af Landets øverste Domstol blandt disses egne Medlemmer“ sættes „samtlige af Landets Overdommere“.

Undertegnede Larsen antager ikke blot med flere af Comiteens Medlemmer, at en Repræsentation, tilveiebragt således, som den, Grundlovsudkastet vil have indført, ingenlunde er skikket til at betrygge en rolig og retfærdig Udvikling af vore Samfundsforhold; men jeg kan derhos end ikke være enig i den Hovedanskuelse, at Rigsdagen bør organiseres efter Tokammersystemet, idet jeg holder for, at Etkammersystemet er at foretrække.

Jeg skal her ikke gåe ind på nogen almindelig Undersøgelse af Spørgsmålet om Etkammer- eller Tokammersystemets Fortrinlighed. Om der end, når Sagen blot betragtes theoretisk, måtte indrømmes Tokammersystemet et virkeligt Fortrin, kunde dette dog ikke være afgjørende, med mindre også de givne factiske Forhold tilstedede Theoriens Udførbarhed eller heldige Iværksættelse, hvilket jeg ikke antager hos os at være Tilfældet. For det Første troer jeg, at allerede efter Folkets eiendommelige Ånd et så kunstigt Statsmaskineri kun vil finde liden Sympathi hos samme, ligesom også Folkets rolige og besindige Characteer synes at gjøre et sådant Middels Anvendelse mindre nødvendigt hos os, end det andensteds kan være. Dernæst turde det hos et lille Folk, der ikke har nogen Overflødighed af dygtige Personligheder, i Almindelighed være rigtigere, at samle de forhåndenværende Kræfter i eet Kammer, end at adsplitte dem i tvende. Og endelig savnes hos os de naturlige Elementer til et virkeligen selvstændigt og anseet Førstekammer (Landsthing), således som dette i enkelte andre Lande historisk har udviklet sig; det kunde hos os ikkun kunstigen dannes, nærmest blot for den gjentagne Overveielses eller mechaniske Modvægts Skyld. Man vilde herved efter vore Forhold let komme til at gjøre begge Kamre så ligeartede, at det 1ste Kammer som oftest blot vilde blive en Gjenlyd af det talrigere 2det Kammers Beslutninger, eller dog i det høieste, for at gjøre sig vigtig, vilde forlange lidet magtpåliggende Forandringer i Enkelthederne, der dog vilde gjøre Sagens gjentagne Behandling nødvendig, og uden tilsvarende sand Nytte vidtløftiggjøre og forsinke denne. Vilde man derimod skabe tvende Kamre af virkelig forskjellige Characteer og Tendents, således at Sagerne i første Kammer kunde finder ikke blot en gjentagen Overveielse, men en Betragtning fra nye Sider, måtte dette udentvivl væsentligst søges opnået, skjøndt vistnok kun ufuldkomment, derved at man gjorde Valgretten eller Valgbarheden til det første Kammer afhængig af en vis Formuenhed, der enten i og for sig var betydelig, eller dog betydelig i Forhold til den, der fordredes med Hensyn til det andet Kammer. Men jeg befrygter, at der snart imellem de tvende således dannede Afdelinger af Folkerepræsentationen vilde udvikle sig en fordærvelig Usamdrægtighed og farlige Rivninger. Når derimod Repræsentanterne for de forskjellige Livsforhold ere for

enede i een Forsamling og personligen kunne udverle deres Anskuelser, er det meget mere at håbe, at Conflicterne ville udjevnes og det virkelig Retfærdige og Billige vinde Majoriteten for sig. Det er iøvrigt kun under Forudsætning af, at det ene Kammer, hvoraf Rigsdagen alene skulde beståe, kunde erholde en ganske anderledes betryggende Sammensatning, end Udkastets Folkething, at jeg kan stemme for Etkammersystemet. I manglende Fald må jeg søge en mulig, skjøndt for mig kun lidet ønskelig, Hjelp i Tokammersystemet.

Med Hensyn til Dannelsen af den enkelte Forsamling, der efter min Mening skulde udgjøre Rigsdagen, er jeg af den Anskuelse, at man herved, såvidt muligt, bør benytte de hidtil bestående Institutioner som Grundlag. Erfaringen lærer, at det i Almindelighed ikkun er ved gradviis at reformere og udvikle de allerede givne forfatningsmæssige Forhold og dertil at knytte de nye Bestemmelser, at det er lykkedes at tilveiebringe holdbare og til de practiske Fornødenheder avarende Forfatninger, hvorimod den Fremgangsmåde, at omvælte alt det Bestående, for at opføre efter en eller anden Theori en ganske ny Forfatning, yderst sjeldent og kun under ganske særegne Forhold har ført til noget heldigt Resultat, men som oftest kun har draget nye Revolutioner efter sig. Vel må det nu erkjendes, at på den ene Side en for længe tilbageholdt Udvikling af Provindsialstænderinstitutionen og på den anden Side de i det sidste År indtrådte overordentlige Tidsforhold medføre en Nødvendighed af, at gjøre et temmelig stort Spring i vort Statslivs Uddannelse; men skjøndt det således bliver nødvendigt, at overspringe nogle af de Udviklingstrin, som ellers kunde have været ønskelige, kan det dog ingenlunde være nødvendigt eller tilrådeligt, aldeles at bortkaste den brugbare Grundvold for den ny Forfatning, som Provindsialstænderinstitutionen tilbyder. Jo større den Magtfylde er, som Grundlovsudkastet har tillagt Rigsdagen, desto større Forsigtighed bør der udentvivl netop udvises med Hensyn til Afvigelserne fra den igjennem en Række af År bestående og prøvede Sammensatning af Stænderne.

Jeg antager således, at Rigsdagen for den væsentligste Deel hensigtsmæssigst kan dannes ved en Sammensmeltning og frisindet Reform af de hidtilværende Provindsialstænder. Med Hensyn til Valgretten vil jeg ikke blot foreslåe, at den hidtilværende Census i Landdistricterne erholder en betydelig Nedsættelse, men fornemmelig, at ikke blot Grundbesiddelse, men også Udredelsen af et vist Årligt Skattebeløb skal såvel på Landet som i Kjøbenhavn og Kjøbstæderne give lige Adgang til Udøvelsen af denne politiske Ret. De større Landeiendomsbeskdderes Valgclasse bør efter mit Skjøn betydelig udvides, men dog derhos Antallet af de Deputerede, som den skal stille, ikke lidet nedsættes. Og med Hensyn til Valgbarheden troer jeg, at de særegne Betingelser og Indskrænkninger, hvortil denne var bunden, kunne ganske hæves, så at i Almindelighed enhver fuldmyndig og uberygtet Mand, uden Hensyn til Eiendomsbesiddelse eller Skatteudredelse, bliver valgbar.

Men foruden den Hovedbestanddeel af Rigsdagen, der skulde fremkomme ved Udøvelsen af den på den ovenfor antydede Måde betingede Valgrettighed, troer jeg at denne også bør optage en ikke ubetydelig Bestanddeel ved almindelige Valg. Jeg anseer det for en i sig selv rigtig Tanke, at i Almindelighed ingen myndig Mand i Staten bør være udelukket fra, at kunne medvirke til Dannelsen af Folkerepræsentationen; jeg holder kun for, at det er en ligeså urigtig som høist farlig Anvendelse af denne Tanke, at man under de nu bestående Samfundsforhold strax vil lægge Magten til at vælge den hele Repræsentation i Hænderne på den store Masse, der efter sine Kår og Livsforhold ingenlunde kan have den Selvstændighed og Oplysning, at en så stor Magt kan ventes udøvet af den på en med det Heles Vel stemmende Måde. Derimod antager jeg, at en Trediedeel af Repræsentanterne passende kunde fremgåe af almindelige Valg, på den Måde, som Valglovsudkastet har bestemt med Hensyn til Folkethinget. Vel ville Districterne for disse Valg blive omtrent dobbelt så store som Valgloven har bestemt; men Valgene ville udentvivt ligefuldt kunne lade sig udføre på den antydede Måde, og de større Districter ville ingenlunde være til Skade for Valgenes Pålidelighed.

Jeg mener derhos, at denne almindelige Valgret bør i Alminde-

lighed tilkomme enhver fuldmyndig Mand, og altså Udkastets Fordring af 30 Års Alderen bortfalde.

I Henhold til hvad jeg således har udviklet, tillader jeg mig at stille følgende Forslag:

Rigsdagen skal beståe af een Forsamling. Valgret til samme grunder sig dels på lignende Betingelser, som fordredes til Provindskalstænderne, dels blot på personlige Egenskaber.

A. For det egentlige Danmarks Vedkommende sammensættes Rigsdagen omtrent således:

I. ved betingede Valg: 1) Kjøbenhavn vælger 10. 2). a. Østifternes Kjøbstæder efter de ældre Valgdistricter . 11. b. Jyllands Kjøbstæder ligeledes 11. 3) a. de mindre Landeiendomsbesidderes Valgdistricter i Østifterne 20. b. ligeledes i Jylland 22. 4) De større Landeiendomsbesiddere efter nærmere Fordeling 16.

II. ved almindelige Valg: af 50 Districter på omtrent 26,000 Indbyggere, Land og Kjøbstæder i Almindelighed forenede, vælges. 50.

III. Endelig tiltræde 10. som enten vælges således: a) af Geistligheden 4 b) af Universitetet, polytechnisk Læreanstalt og den militære Høiskole i Forening 2. c) Høiesteret 2. d) Landsoverretterne .2.

eller hvis Valg overlades til Kongen. B. Om Valgret og Valgbarhed.

I. Valgret til de under I. ommeldte Valg betinges af: 1) I Kjøbenhavn: Eiendomsret over Huse eller Gårde, der ere ansatte til en Assuranceværdi af idetmindste 4000 Rbd. (Fdg. 15 Mai 1834 § 13). 2) I Kjøbstæderne: sådan Eiendomsret til en Værdi af 1000 Rbd. og på Bornholm det Halve (Fdg. 1834 § 14). 3) I de mindre Landeiendomsbesidderes Valgdistricter: Eiendomsret over 4 Tdr. Hartkorn Ager og Eng eller 8 Tdr. Hartkorn Skov og Mølleskyld, eller over Bygninger, der ere undergivne Arealskat og have en Assuranceværdi af 2000 Rbd., eller Fæstebesiddelse af en Gård på 5 Tdr. Hartkorn Ager og Eng eller 10 Tdr. Hartkorn Skov og Mølleskyld.

I samtlige disse Valgdistricter (1—3) kunne forskjellige Eiendomme sammenlægges for at begrunde Valgretten på den i Fdg. 15 Mai 1834 §§ 10, 13, 14 og 10 bestemte Måde.

Fremdeles deeltager i samtlige disse Districter i Valgretten, enhver i det vedkommende District bosat Mand, som i det sidste År har svaret i directe kongelige eller communale Skatter og Afgifter 40 Rbd. De Skatter og Afgifter, som ifølge Lovgivningen falde på Brugeren eller Leietageren, men ifølge privat Overeenskomst ere udredede af Eieren, betragtes som om de vare erlagte af Brugeren selv. 4) For de større Landeiendomsbesiddere: en Eiendom med idetmindste 20 Tdr. Hartkorn Ager og Eng.

Som personlige Egenskaber fordres hos Enhver, der skal udøve den ovenmeldte Valgret, at han er fuldmyndig og uberygtet, at han har Indfødsret, og at hans Bo ikke er taget under Opbuds- eller Fallitbehandling.

Til Valgbarhed i de ovenmeldte Valgcorporationer fordres ikkun de nysnævnte personlige Egenskaber.

II. Valgret og Valgbarhed ved de almindelige Valg tilkommer enhver fuldmyndig og uberygtet Mand, som har Indfødsret, og ikke ståer under Fattigforsørgelse, dog at til Valgret tillige udfordres, at han har havt fast Bopæl i et halvt År i det Valgdistrict, hvori han opholder sig, på den Tid han indtegnes som Vælger.

For Island udvælges 5 Medlemmer og for Færøerne 1 Medlem. De nærmere Bestemmelser herom forbeholdes, såvelsom om det Antal Medlemmer, der skal vælges af Slesvig.

Undertegnede David, Hansen, Jespersen, Neergård, Ussing og subsidiairt Larsen, erkjende tilfulde Tidens Fordring, at der bør indrømmes det hele Folk en væsentlig Andeel i den lovgivende Magt, og vi formene derfor også, at Valgretten til Folkethinget ikke bør begrændses mere end det for Statens Beståen og rolige Udvikling er nødvendigt, ved at forhindre, at de, hos hvilke ikke den Grad af Selvstændighed og Agtelse for Samfundsordenens Beståen tør forudsættes, der ere nødvendige Betingelser for at kunne udøve Valgretten til Fædrelandets sande Tarv, skulle erholde en fordærvelig Indflydelse på Valgene, og for at forebygge, at den vigtigste politiske Rettighed, i hvilken det hele Folk skal deelagtiggjøres, i virkeligheden gives i Hænderne på den i numerisk Henseende langt overveiende Klasse, der besidder mindst Selvstændighed, og der lettest kan lade sig mislede af dem, som af eensidige eller egoistiske Hensigter måtte stræbe efter at lede Valgene. Vi ere derfor overbeviste om at gåe ud fra den samme Grundtanke som Lovudkastet, der ved at gjøre det til Betingelse for Valgrettens Udøvelse,at den Vedkommende har syldt det 30te År, og at han, med mindre han har sin egen Huustand, ikke ståer i privat Tjenesteforhold, Åbenbart har tilsigtet fra Valgretten at udelukke dem, hos hvem man ikke turde forudsætte, at den tilbørlige Grad af Selvstændighed vilde være tilstede. Men vi holde os på den anden Side overbeviist om, at de Farer, der true Samfundet, Statens Udvikling, og det monarchiske Princips Opretholdelse, hvor Valgretten ikke gives den Begrændsning, som Statsvellet fordrer, ikke på nogen fyldestgjørende Måde formindskes ved de i Lovudkastet angivne Midler, og det så meget mindre, som den Bestemmelse, hvorefter de, der have nået den borgerlige Fuldmyndighedsalder, dog skulde være politisk Umyndige indtil det fyldte 30te År, er en unaturlig og derfor uholdbar Indskrænkning i Meddelelsen af de politiske Rettigheder, der tilkomme enhver fuldmyndig Mand, hvis Livsstilling og Vilkår iøvrigt giver Formodning om, at han kan og vil gjøre den rette Brug af disse Rettigheder, og at han ikke så let vil lade sig mislede og bruge som et Værktøi for Andres ærgjærrige Planer. Vi ere tvertimod overbeviste om, at de tilsigtede høist vigtige Øiemed langt sikkrere opnåes ved at betinge Valgrettens Udøvelse af en Census, der ikke er høiere, end at det med Sikkerhed tor antages, at enhver Mand, hvis Livsstilling skulde tilbyde nogen Garanti for hans Selvstændighed, også vil svare en sådan; eller af at den Vedkommende har en sådan Besiddelse, som det med ikke mindre Sikkerhed tør antages, at den, der i sin Virkekreds arbcider stræbsom og flittig, i Almindelighed vil kunne erhverve. Også turde den, der har erhverved Borgerskab i en Kjøbstad, i Almindelighed antages at være i en så selvstændig Livsstilling, at han ikke bør være udelukket fra Valgretten. En sådan Begrændsning af Valgretten er, efter vor Overbeviisning, vel forenelig med det sande Lighedsprincip, og vilde være et langt tryggere Værn for Folkets sande Frihed, end den i Lovudkastet fastsatte Begrændsning. Og endeligen vilde, hvad der efter vor Overbeviisning ligeledes er af Vigtighed, en Begrændsning af Valgretten, hvorved denne betinges af en lav Census, cller af en vis ringe Besiddelse, have til Følge, hvad der under det i Lovudkastet antagne System må forekomme ugjørligt, at Retten til at vælge Bestyrelsen i Communerne også på rette Måde vil kunne begrændses, og at disses Vel ikke vil blive priisgivet for de største Farer, hvilket ufeilbarligen vilde være Tilfældet, når også i Communerne Alle over en vis Alder, uden Hensyn til Livsstilling og Besiddelse skulde have

Indflydelse på Valget af dem, til hvem Bestyrelsen af de communale Anliggender skal overlades.

Endnu i en anden Henseende kunne vi ikke samstemme med Lovudkastet. Vi antage nemlig, at det vil være tilstrækkeligt, at Folkethinget for det egentlige Danmarks Vedkommende kommer til at beståe af 100 Medlemmer, og formene derfor, at Valgdistricterne bør være på omtrent 14000 Indvånere. Det er nemlig i et så lille Land som Danmark ikke let at finde mange Mænd, som tilfulde kunne opfylde deres Plads i Folkethinget, og når dette desuden Årligen skal holdes, vil Vanskeligheden endnu blive større, thi mange leve i sådanne Livsstillinger og Forhold, at de ikke let årligen ville kunne aksee den Tid, som de måtte hellige til dette Hverv. Desuden vilde Folkethinget i numerisk Henseende komme til at ståe i et rigtigere Forhold til Landsthinget ved en sådan Udvidelse af Valgdistricterne. Også må vi med Udvalgets Fleertal være enige i, at Folkethingets Medlemmer vælges på 3 År, såfremt Årlige Sammenkomster skulle finde Sted.

Med Hensyn til Valgbarheden til Folkethinget holde vi os forvissede om, at den størst mulige Frihed i så Henseende er det Gavnligste; og at Vælgernes Tillid i ethvert Fald er den bedste Borgen for den Valgtes Værdighed. Det er derfor efter vor Overbeviisning ikke nødvendigt at fordre anden Betingelse til at vælges til Folkethinget, end at den Vedkommende skal have opnået Fuldmyndighedsalderen.

Jeg Jespersen lægger Vægt på, at den Bestemmelse i Udkastet, at den, der vil vælges, skal have stillet sïg til Valg, øptages som en Grundlovsbestemmelse, medens vi andre antage, at denne Bestemmelse rigtigen har sin Plads i Valgloven.

§ 33. Valgene til Folkethinget foregåe efter Districtet på omtrent 12000 Indvånere. Ethvert District vælger een blandt dem, der have stillet sig til Valg. § 34. Medlemmerne af Folkethinget vælges på 3 År. De erholde et dagligt Vederlag. § 35. Valgret til Landsthinget har Enhver, der ifølge § 31 har Valgret til Folkethinget, og som eier skyldsat Jord eller er Borger i en Kjøbstad eller årlig betaler 5 Rbd. i directe Skat til Staten eller Communen. § 36. De, der ifølge § 35 have Valgret til Landsthinget, vælge udaf deres Midte Valgmænd, efter de nævnte Bestemmelser, som gives i Valgloven. § 37. Valgbar til Landsthinget er med de i § 31 a, b og c nævnte Undtagelser, enhver uberygtet Mand, som har Indfødsret, når han har fyldt sit 40de År. § 38. Valgene til Landsthinget foregåe stiftsviis. Valgmændene i hvert Stift træde sammen og stemme på så mange Mænd som skulle vælges for Valgkredsen, i hvilken i det Mindste ¾ af de Valgte skulle have havt fast Bopæl i det sidste År. Til et gyldigt Valg udfordres mere end Halvdelen af de afgivne Stemmer. § 39. Antallet af Landsthingets Medlemmer skal stedse være omtrent ½ Delen af Antallet af Folkethingets Medlemmer. § 40. Medlemmerne af Landsthinget vælges på 8 År. Halvdelen afgåer hvert 4de År. De erholde intet Vederlag. § 41. Når en ny Communællov er givet, kan det ved lov bestemmes, at Valget af Landsthingets Medlemmer skal gåe over til Communalbestyrelserne.

Første Møde.

Mandagen den 23de October 1848 om Formiddagen Kl.11½ samledes de til Rigsforsalingen valgte Mænd i den til Forsamlingen indrettede Sal på Christiansborg Slot, efter forud afholdt Gudstjeneste i Slotskirken. De Folkevalgte ere:

I. Kjøbenhavn.

1ste Distrikt: Hammerich, M. I., Mag. artium. 2det — Hansen, H. P., Bankdirecteur, Grosserer. 3die — Ørsted, A. S., Geheimeconferentsråd. 4de — Algreen-Ussing, Statsråd, Generalprocureur. 5te — Duntzfelt, Rådmand, Directeur. 6te — Visby, C. H.,Sognepræst. 7de — Larsen, I. E., Professor, Dr. juris. 8de — Kayser, H., Tømmermester. 9de — Pedersen, P., Professor. 10de — Hvidt, L. N., Statsråd. l1te — Tuxen, N. E., Capitainlieutenant.

II. Kjøbenhavns Amt.

lste Distrikt: Hall, Overauditeur, Lic. juris. 2det — Danchell, Grosserer, af Ørholm. 3die — Thalbitzer, Proprietair til Cathrineberg. 4de — Krieger, Professor juris. 5te — Lorck, Sognepræst til Hvedstrup og Flyng Menigheder. 6te — Hansen, Peder, Gårdmand af Abbelved.

III. Frederiksborg Amt.

lste Distrikt: Olrik, Cancelliråd,Byfoged. 2det — Drewsen, Kammerråd, af Kjøbenhavn. 3die — Buntzen, Høiesteretsadvocat. 4de — Møller,Rasmus Nielsen, Huusfæster af Stoven i Dråby Sogn. 5te — Johansen, Hans, Sognefoged, Gårdeler,af Knardrup. 6te — Ostermann, I.A., Overlærer.

IV. Holbeks Amt.

lste Distrikt: Westerggård, N. L., Professor. 2det — Gregersen, Jens, Arvefæstegårdmand, af Kundby. 3die — Gleerup,A. C., Skolelærer,af Kjøbenhavn. 4de — Jespersen, Capitain, til Grønnebjerggård. 5te — Nielsen,Niels Hansen, Gårmand,af Løserup. 6te — Andreasen, Nicolai,Møller, af Egeberg Mølle.

V. Sorø Amt.

lste Distrikt: Hækkerup, Lars Andersen, Parcellist, af Vettersløv. 2det — Mundt, Lector ved Sorø Akademi. 3die — Frølund, Cand. theol., af Kjøbenhavn. 4de — Møller, Institutbestyrer,af Flakkeberg. 5te — Neergård, C., Etatsråd, til Gundersløvholm. 6te — Boisen, Sognepræst til Skjørpinge og Faurdrup.

VI. Præsto Amt.

lste Distrikt:Hansen, Lars, Arvefæstegårdmand„ af Bjelkerup i Storehedinge Landsogn. 2det — Johansen, Frederik, Møller, af Houby Mølle. 3die — Schack, H. E., Cand. juris., af Kjøbenhavn. 5te — Schroll, Chr., Fæstegårdmand, af Basnæs i. Beilø Sogn. 6te — Rasmussen, Mikkel, Sognefoged, af Herlufmagle-Torpe. 7de — Barfod, P, F.,Student, af Kjøbenhavn.

VII. Odense Amt.

lste Distrikt: Paludan -Müller, Overlærer, Dr. phil. 2det — Pedersen, Cornelius, Gårdmand,af Davinde. 3die — Madsen, Niels, Exam. juris, Gårdeier,af Asperup. 4de — Dinesen, Hans, Gårdeier,af Saltofte. 5te — Leth,A., Sognepræst i Middelfart. 6te — Jespersen, F., Procurator i Bogense. 7be — Johansen, Hans Christian, Gårdfæster, af Østrup. 8de — Larsen,Christian, Fæstegårdmand,af Dalby.

VIII. Svendborg Amt.

lste Distrikt: Hansen, I. A., Redacteur,af Kjøbenhavn. 2det — Jacobsen, I., Rasmussen, Gårdmand, af Lundby. 3die — Colding, I. Chr., Dr. med., af Svendborg. 4de — Schjern, Lector, Mag., af Kjøbenhavn. 5te — Christensen, Olaus, Sognefoged, Gårdmand, af Veistrup. 6te — Rasmussen, Jens, Fæstegårdmand, af Svanninge. 7be — Høier, Knud Chr., Gårdfæster, af Bjerrebye.

IX. Maribo Amt.

lste Distrikt: Christensen B., Landsoverretsprocurator. 2det — Black Christen, Arvefæstegårdmand ,af Tjennemarke. 3die — Ågård, G., Procurator, på Binnitze. 4de — Olesen, H., Gårdfæster, af Sædinge 5te — Mörch-Hansen, Catechet i Nykjøbing. 6te — Rasmussen, Hans, Sognefoged, af Egense.

X. Bornholms Amt.

lste Distrikt: Stender, A., Cand. juris 2det — Madvig, Professor, Dr. phil.

XI. Ålborg Amt

lste Distrikt:Hjort, A. I., Godsforvalter, af Åstrup. 2det — Schurmann, I., Sognepræst, af Ålborg. 3die — Jungersen, Skolelærer. 4de — Eriksen, Chr., Møller. 5te — Jespersen, C. R., Landsoverretsprocurator i Viborg.

XII. Hjørring Amt.

1 ste Distrikt: Hastrup, Cand. juris. 2det — Theilmann, H. P., Godsforvalter. 3die — Nyholm, I. C., Proprietair, til Baggesvogn. 4de — Pape, H. R., Proprietair, til Heiselt. 5te — Berinck-Seidelin, L. C., Etatsråd. 6te — Hasselbalch, F., Proprietair, til Ålegård.

XIII. Thisted Amt.

l ste Distrikt: Ågård, Justitsråd, Amtsforvalter. 2det — Lützhoft, Agent, af Thisted. 3die — v. Haven, F. Chr., Sognepræst for Hassing og Villerslev Menigheder. 4de — Bagger, E., Sognepræst for Øster- og Vester-Assels Menigheder.

XIV. Viborg Amt.

1ste Distrikt : Nørgård, Berthel Larsen, Gårdmand, af Kreiberg. 2det — Bregendahl, Landsoverretsassessor. 3die — Bruun, M. P., Fabrikeier, af Bruunshåb. 4de — Jacobæus, H. B., Proprietair, til Borupgård. 5te — Ussing. Landsoverretsassessor.

XV. Århuus Amt.

1 ste Distrikt: Winther, G. H., Mag. artium, af Kjøbenhavn. 2det — Otterstrøm, Cancelliråd, Bankkasserer. 3 die — Dahl, Landsoverretsprocurator, Godseier.

XVI. Skanderborg Amt.

1ste Distrikt: Ræder, Justisråd, Borgermester i Horsens. 2det — Schytte, Oliemøller, af Horsens. 3die — Hunderup, Cancelliråd, Herredsfoged. 4de — Drewsen, Fabrikeier på Silkeborg.

XVII. Randers Amt.

1ste Distrikt: Schouw, Etatsråd, Professor. 2det — Linnemann, Overlærer i Randers. 3die — Dahlirup, C. E., Auditeur, af Randers. 4de — Lacour, Pastor, i Nimtofte. 5te — Bruun, P. D., Høiesteretsassesor. 6te — Rée, B., Kjøbmand, Redacteur.

XVIII. Veile Amt.

1ste Distrikt: Bang, P. G., Etatsråd, Amtmand. 2det — Ploung, C., Cand. phil., Redacteur. 3die — Stockfleth, Overauditeur, Herredsfoged. 4de — Hermansen, Anders, Sogneforstander, af Sandvad i Hveisel Sogn. 5te — Jørgensen, I., Gårdmand, af Bøgballe i Østersnede. 6te — With, Justitsråd, Herredsfoged.

XIX. Ringkjøbing Amt.

lste Distrikt: Tang, Justitsråd, Proprietair, til Nøre-Vosborg. 2det — Kirk, O. Chr., Gårdeier, af Ebbensgård. 3die — Petersen, C.N., Justitsråd, By-og Herredsf., af Hjøring. 4de — Fløe, Kammerråd, Stifslandinspecteur, af Vostrup. 5te — Pedersen, Jens, Skolelærer og Kirkesanger, i Sæding Sogn.

XX. Ribe Amt.

1ste Distrikt: Tobiesen, Provst til Thorstrup og Horne Menigheder.

2det — Nielsen, Hans Christian, Gårdier, af Tranberg i Årre Sogn. 3die — Tvede, Underretsprocurator i Ribe. 4be — Hansen, N., Skolelærer og Kirkesanger i Eskelund. 5te — Gram, C. F., Sognepræst i Dahler Sogn.

De Kongevalgte ere:

v. Andræ, Major a la suite i Generalstaben og Lærer ved den mili taire Høiskole.

Bergmann, Gårdfæster og Dyrlæge i Dalby Sogn under Præstø Amt. Bjerring, V., Professor, Lærer ved den militaire Høiskole. Bruun, Agent,. Kjøbmand i Assens. Brandt, Rådmand, Klædefabrikør i Odense. Buchmald, Kjøbmand i Viborg. Cedrefeld de Simonsen, Kammerjunker, til Erholm og Søndergårde. Christensen, G., Bessemager. Christensen, Jens Gårdmand i Woldum under under Randers Amt. Clausen, Dr. theol., Professor i Theologi ved Kjøbenhavns Universitet. David, C. N., Dr. philos., Professor og Rådmand i Kjøbenhavn. van Dockum, C. E., Capitain i Søetaten og Chef for Søcadetcorpset. v. Fibigerm Overst i Artilleridrigaden. Funder, Cancelloråd og Rådmand, Tobaksfabrikør i Århuus. Hage, H., Cand. juris., af Kjøbenhavn. Sehestedt-Juel, Kammerherre, til Raunholt. Køster, Rådmand, Apotheker i Randers. v. Lüttichan, Kammerherre, Major, til Grundet. Tage-Müller, Biskop over Ribe Stist. Mynster, Dr. theol, Biskop over Sjællands Stift. Ostenfeldt, Hospitalsforstander i Ålborg. v. Oxholm, W., Kammerherre, Generalmajajor, til Tårnborg. Petersen, B., Hattemagermester, Borgerrepræsentant. Scavenius, Kammerherre, til Gjorsløv. v. Schlegel, Oberstlieutenant i Ingenieurcorpset. Sidenius, K., Kjøbmand i Maribo. Skeel, Kammerherre, til Birkelse. Sponneck, Kammerherre, Greve, Deputeret i General-Toldkammer- og Commerce-Collegiet. Treschom, Conferentsråd, til Brahesborg. Wegener, Geheimearchivarius, Dr. Wulff, Kæmner i Ålborg. Zeuthen, Kammerherre, Baron til Baroniet Zeuthen.

For Island.

Gudmundsson, Jon, Althingsmand, Student, af Reikiavig. Gislason, Konrad, Lector ved Kjøbenhavns Universitet. Johnsen, J., Althingsmand, Landsoverretsassessor, Byfoged i Ålborg. Pjcttursson, Br., Kammerassessor, i Kjøbenhavn. Sigurdsson, Jón, Althingsmand, Cand., af Kjøbenhavn.

For Færøerne.

Pløyen, Amtmand.

_____________________________

Kl. 12 ankom Hs. Majestæt Kongen med sin Hofetat og samtlige Medlemmer af Ministeriet, hvorefter Allerhøistsamme fra Thronstolen oplæste følgende Tale:

Danske Mænd!

Det er med Glæde og med Trøst, at jeg her, for første Gang, seer mig omringet af mit trofaste danske Folks Udvalgte.

Den Kjærlighed, Samdrægtighed og Selvopoffrelse, hvormed dette har understøttet mig og Landets hellige Sag i de tunge Dage, siden jeg besteg mine Fædres Throne, ere mig Borgen for, at en bedre Tid, med Guds Bistand, snart vil oprinde for vort lidende, ved Vold og Splid nu så hårdt prøvede Fødeland. — Under en dybtfølt Erkjendelse af det Forbigangne, skrider jeg da nu til, med folkets

Udvalgte at overlægge den Forfatning, som jeg af fri Kongelig Villie har tilsagt det, og hvorved det er mit Ønske, mit Håb og min Stolthed, at måtte kunne grundfæste det gamle Danmarks Ære og Lykke.

Ved mine Ministre, hvem jeg forbeholder Udgang til Forsamlingen og Ret til der at tage Ordet, når de finde det fornødent, lader jeg den forelægge et Udkast til en sådan Forfatningslov, og stoler trygt på deres troe og nidkjære Medvirkning, for at en endelig Ordning af dette så vigtige Anliggende må kunne fuldbringes af nærværende, til dette Øiemed forsamlede Rigsforsamling. Skulde dette imidlertid ei lykkes, da er det dog ikke min Hensigt, at sætte Forfatningen i Kraft, uden forst at forelægge den for en ny Rigsforsamling.

Jeg ønsker Guds Velsignelse over Dem og Deres Gjerning, at den må vorde til Ære, Held og Lykke for vort elskede Fædreneland.

Herpå udbragtes et „Kongen leve“ hvorefter Forsamlingen udbrød i et ni Gange gjentaget Hurra.

Hs. Majestæt bad Forsamlingen at modtage sin hjerteligste Tak, hvorefter Allerhøistsamme forlod Salen, ledsaget af Forsamlingens og det tilstedeværende Publikums gjentagne Jubelråb.

Efterat Hans Majestæt havde forladt Salen, og Ministrene, nemlig:

Premierministeren, Hs. Excellence Grve Moltke til Bregentved, Justitsministeren, Hs. Excellence Bardenfleth, Udenrigsministeren, Greve Knuth til Knuthenborg, Handelsministeren, Hs. Excellence Bluhme, Krigsministeren, v. Tscherning, Marineministeren,Kammerherre Zarthmann, Ministeren for Kirke- og Skolevæsenet Monrab, samt Dhrr. Ministre uden Portefeuille Hvidt og Lehmann havde indtaget de for dem bestemte Pladser, oplæste Premierministeren følgende Tale:

„Hans Majestæt Kongen har pålagt sit Ministerium at meddele Rigsforsamlingen en kort Udsigt over Rigets Stilling.

De kjende Alle, høitærede Medborgere, de alvorlige og faretruende Omstændigheder, hvorunder det nuværende Ministerium tiltrådte sit ansvarsfulde Kald. Grundlaget for dets Politik indeholdes i Kongens Svar til de slesvigholstenske Udsendinge. Imod den oprørske Påstand om en slesvigholstensk Stat og om Slesvigs Indlemmelse i det tydske Forbund stilledes den Erklæring: at Holsteen, som tydsk Forbundsstat, skulde erholde sin egen Forfatning og egen Forvaltning, under nøie Tilslutning til Tydsklands Stræben efter større politisk Eenhed, og at Slesvigs Forbindelse med det øvrige Danmark skulde sikkres ved en fælles Constitution, men at ved Siden deraf dets provindsielle Selvstændighed skulde udvikles ved særegne Institutioner. Heri indeholdtes tillige det Tilsagn, at i alle Kongens Scepter underlagte Lande Folkets Værdighed og Lykke skulde grundes på en i Sandhed Folkelig Frihed.

Hvor uforberedt den Sammensværgelse, der kun ved et skammeligt Misbrug af Kongens Navn kunde forføre Mængden og Hæren, end overraskede det danske Folk, vilde Regjeringen dog have nået det således opstillede Mål, dersom den kun havde havt at gjøre med Oprøret, thi dette havde ingen Rod i Folkets Sindelag og virkelige Tilstand og ingen Magt til at hindre Lovlighedens Seir. Denne vilde have været så meget skjønnere og varigere, som den kun kom, for at bringe Friheden.

Langt alvorligere blev Stillingen, da først Preussen, senere hele Tydskland blandede sig i vore indre Anliggender. Ligeoverfor en så overmægtig Modstander var det Regjeringens Pligt at gjøre Alt, hvad der var foreneligt med Statens Ære, for at afværge et Sammenstød, men ud over denne Grændse kun at vige for Overmagten. Det tilkommer Historien at dømme om det Overfald, for hvilket Danmark blev givet til Priis. Den danske Regjerings Mådehold og den danske Hærs Tapperhed have alt fundet Samtidens Anerkjendelse.

I den os således pånødte Krig har Folkets Eendrægtighed og Hengivenhed sat Danmark istand til at byde så store Farer Spid

sen, uden at bukke under, og uden at dets Modstandskraft er lammet. De mådeholdne Pengefordringer, Regjeringen har gjort, og som begge Provindstalstænderforsamlinger have bifaldet, have hverken svækket Folkets Evne eller dets Beredvillighed til yderligere Opoffrelser. Medens hos os ingen Forstyrrelse har formindsket Udbyttet af vore Erhvervskilder, har vor Sømagt tilføiet Fjendens Skibsfart og Handel og alle dertil knyttede Interesser følelige Lab, uden at vi hidtil have behøvet at udruste den større Deel af vor Flåde, fordi den ikke vilde have fundet nogen Fjende at bekæmpe. Vel har vor Hær havt ligeså blodige, som hæderlige Dage; men dagligt voxende i Tal og i Kampdygtighed, fuld af Begeistring for Konge og Fædreland, fuld af Tillid til sig selv og sine Førere, er den mere end nogensinde skikket til at give vore Underhandlinger Eftertryk, og om det skal være, at lægge Sværdet i Afgjørelsens Vægtskål.

Således ståer Danmark opreist og rustet og stærkt i Bevidstheden af sin gode Ret. Denne vor Ret har fundet fuldstændig Anerkjendelse hos alle venskabelige Magter, hvis Understøttelse ved Underhandlingerne har gjort og fremdeles vil gjøre os væsentlige Tjenester; og blandt hvilke vore Naboer have beredet sig til i Nødstilfælde at ståe os bi med Våbenmagt.

Men desuagtet er i Kampen mod en overlegen Modstander den Svageres Stilling altid så alvorlig, og under Europas hele nærværende Tilstand enhver Beregning af Fremtidens Tilskikkelser så usikker, at det har været Regjeringens Pligt ikke at afvise noget Forsøg, der kunde berede Veien for en mindelig Overeenskomst med en Nation, med hvilken et varigt Fjendskab ikke er begrundet i Danmarks naturlige Forhold og sande Interesser. Forsamlingen kjender de tvende Våbenstilstands-Conventioner, som Regjeringen efter de venskabelige Magters Råd har indgået. Det er ikke Danmark, som har at forsvare, at den første ikke blev opfyldt. Den sidste er troligen bleven fuldbyrdet fra vor Side. Overeensstemmende med samme har Tydskland trukket sine Hære ud af Slesvig og Holsteen. Udførelsen af Overeenskomstens tilbagestående Punkter er desværre Gjenstand for endnu svævende Underhandlinger.

Ved at give sit Minde til disse Conventioner har Kongen væsentligen havt før Øie midlertidigen at tilveiebringe en, om end ei god, dog tåleligere Tilstand i de Landsdele, på hvilke den fjendtlige Besættelses Tryk nærmest hvilede. Hans Majestæt har levende følt, at ikke blot den overveinde Deel af Slesvigs Befolkning holder fast ved Konge og Fædreland med en Troskab, som i disse Trængselens Tider har bestået sin Prøve, men at også i de af Oprøret nærmest beherskede Egne Mange længes efter den Stund, da de, udfriede af Rebellionens Vold, atter Åbent kunne slutte sig til den livlige Tingenes Orden. Hans Majestæt har heller ikke opgivet det Håb, at det selv iblandt dem, der have ladet sig henrive af de revolutionaire Lidenskaber, endnu vil mindes, hvorledes Oplysning, Fred og Velvære hos dem ere fremblomstrede under deres Forbindelse med Danmark, — mindes, at Kongen, forinden Omvæltningernes Storm brød løs over Europa, frivilligen forkyndte sin længe nærede Beslutning: at bringe sin uindskrænkede Magt til Offer for Folkets Frihed og Lykke.

Men fremforalt har Regjeringen måttet ansee Kampens Ophør og de fjendtlige Hæres Fjernelse for den første Betingelse for at Fredsunderhandlingerne kunne føre til Målet. Disse Underhandlinger forfølger Regjeringen med den oprigtige Bestræbelse, at det må lykkes at opnåe en Fred, der er forenelig med Folketss Ære og Velfærd. Om den kan erholdes, er endnu uvist, og det er derfor nødvendigt, at Rustninger gåe Hånd i Hånd med Underhandlingerne. Forslag til at skaffe Statskassen de dertil fornødne Pengemidler og Lovudkast til at almindeliggjøre Værnepligten ville sætte Forsamlingen istand til derover at udtale Nationens Villie.

Det er kun Omstændighedernes påtrængende Krav, som har kunnet bestemme Regjeringen til i disse tvende Punkter at gåe udenfor Rigsforsamlingens egentlige Opgave, at overveie og vedtage Rigets fremtidige Grundlov. De Reformer, hvortil vor Lovgivning, hvortil navnligen vore Landboforhold trænge, og som Regjeringen — netop af Agtelse for Folkets Ret til en medvirkende Indflydelse på Lovgivningsværket — kun i enkelte, uopsættelige Tilfælde har turdet indføre ved provisoriske Anordninger, må være forbeholdete den Tid,

da de grundlovmœssige Statsmagter kunne være i regelmœssig Birksomhed.

Med Længsel har Regjeringen Imødeseet den Dag, da Forfatningen kunde træde i Kraft og dermed den Overgangstilstand ophøre, der har lagt så stort Ansvar på dens Skuldre, og hvori den har måttet savne et mægtigt Folkeorgans Bistand. At den desuagtet ikke mere har fremskyndet Rigsforsamlingens Sammenkomst, er ikkun skeet på Grund af det lidet Ønskelige i, at vedtage en Forfatning, som det må være vor Påstand og vort Håb også skal omfatte Slesvig, uden at Slesvigs Udvalgte kunne deeltage deri. Når dette nu ikke længere kan opsættes, kan det kun skee under det alt i Valgloven af 7de Juli d. A. tagne Forbehold, at det i sin Tid må beroe på en slesvigsk Folkeforsamling, om den vil antage denne Grundlov eller fordre dens fornyede Forhandling på en fælles Rigsforsamling. At alle de særlige Bestemmelser, som skulle give Slesvigs Selvstændighed en grundlovmæssig Hellighed, kun kunne vedtages efter Freden og kun i Forening med Slesvigerne, er en Selvfølge. De til Islands eiendommelige Forhold svarende, for samme særegne, Indretninger kunne først ordnes, efterat en islandsk

Forsamling derover er bleven hørt. Såsnart Rigsforsamlingen er constitueret, vil Udkastet til Grundloven og til den dertil hørende Valglov vorde den forelagt. Regjeringen håber, at Forsamlingen i dens Arbeide vil finde et brugbart Grundlag for det store Værk, der for de kommende Tider skal betrygge Fædrelandets Frihed og Velfærd. Derom ere di ialtfald forvissede, at det opoffrende og folkelige Sind, hvormed vor Konge, ved at samtykke i dette Forslag, har gjort Frihedens og Lighedens Sag til sin, vil sinde taknemmelig Påskjønnelse både hos Samtid og Efterslægt, og tjene til at befæste den gjensidige Tillid og Hengivenhed mellem Konge og Folk, som i disse Prøvelsens Rider er vor Roes og vor Styrke.

At Hans Majestæts Regjering har kunnet føre Folket, uden indre Rystelser og i fuldkommen kampdygtig Stand, til denne betydningsfulde Dag, da Folkets Udvalgte sinde sig forenede omkring Kongens Throne, er den tilfredsstillende Bevidsthed, hvormed vi nu indbyde Forsamlingen til at begynde sin Virksomhed — til „Guds Ære og til Folkets Bedste fra Slægt til Slægt“.

Premierministeren opfordrede derefter det ældste Medlem, Hs. Excellence Biskop Mynster, til at træde frem og foreløbigen lede Forhandlingerne som Aldersformand.

Biskop Mynster reiste sig derpå og holdt følgende Tale: „Jeg har allerede ved en anden Anledning havt den Glæde at hilse nærværende Forsamling, af hvilken jeg Selv har den Ære at være Medlem, og det er nu kun Alderen, som pålægger mig denne Pligt, og idet jeg Intet finder at føle til det, jeg tilforn har udtalt, og hvad jeg har anråbt hos ham, som alene kan give Velsignelse, om at skjænke os, så har jeg nu for det Forske intet Andet tilbage at gjøre, end at indbyde Forsamlingen til efter den bestemte Forretningsorden at træde sammen i 5 Afdelinger, således som i Forordningen er foreskrevet, til hvilken Ende altså en Lodtrækning skal sinde Sted, for at bestemme til hvilken Afdeling Enhver Skal henhøre.”

Han opfordrede derefter Høiesteretsadvocat Bunsen og Professor Westergård til midlertidigen at udføre Secretairssorretningerne.

Efterat det derefter ved Lodtrækning var bestemt til hvilken Afdeling enhver af Forsamlingens Medlemmer skulde henhøre, begav Afdelingerne sig hver for sig til et af de til Salen stødende Værelser for, i Overeensstemmelse med Forordningen om Forretningsordenen ved Rigsforsamlingens Åbningsmøde, at prøve Fuldmagterne for Medlemmerne af de respective Delinger af Forsamlingen.

Da Forsamlingens Medlemmer atter samtedes i Salen, opfor

brede Aldersprœsidenten, Hs. Excellence Biskop Mynster, Ordførerne for de forskjellige Afdelinger til at meddele, hvorvidt der af disse var fundet Noget at erindre ved Fuldmagterne for Medlemmerne af de vedkommende Afdelinger.

Efterat dernæst Etatsråd Ussing som Ordfører for 1ste Afdeling, Biskop Tage Müller for 2den,Professor Krieger for 3die, Overretsprocurator Jespersen for 4de og Conferentsråd Treschow for 5te, havde udtalt sig angående de deres Afdelinger, i Overeensstemmelse med Forretningsregulativet, til Prøvelse forelagte Fuldmagter, samt efterat Hs. Excellence Iustitsministeren efter dertil given Anledning havde bekræftet, at 3 af Hs. Majestat Kongen for Island udnævnte Medlemmer, hvis Fuldmagter ikke vare tilskede, virkelig vare blevne valgte, tog Alderspræsidenten Ordet således:

„Det er kun 6 Medlemmer,mod hvis Balg der er indkommet Indsigelse, som tidligere allerede er indsendt til Iustitsministeren, nemljg: de Deputerede for Kjøbenhavns 11te Valg distrikt, for Kjøbenhavns Amts 2det, for Holbek Amts 4de,for Sorø Amts 6te, Hjørring Amts 2det og for Ringkjøbing Amts 5te Distrikt. Disse Valg, om hvis Gyldighed der således er opstået Tvivl, vil som i Reglementet No. 8 foreskrevet, sinde deres Afgjørelse i et følgende Møde. Forhandlingerne herom ere tildeels meget vidtløftige,og dersom de nu alle skulde gjennemgåes, endog kan foreløbigt i Afdelingerne, så vilde det medtage formegen Tid, ligesom også disse Spørgsmål efter Reglementet først skulle sinde deres Afgjørelse i et følgende Møde. Jeg tillader mig nu at henstille til Forsamlingen, om det ikke måskee skulde være den korteste og i enhver Henseende retteste Fremgangsmåde, at vi angående de Valg, om hvis Gyldighed der er opkastet Tvivl, som først skulle finde deres Afgjørelse i et følgende Møde, anmodede Ordførerne for de forskjellige Afdelinger om at træde sammen, gjennemgåe de indkomne Protester og afgivne Erklæringer, samt derefter i et senere Møde derover at indkomme med deres Beretning. Dersom nemlig disse skulde afgives til de forskjellige Afvelinger, hvortil de hørte, så vilde det blive både vidtløftigere at såe de forskjellige Afdelinger samlede, og man vilde derhos være udsat for, at Fuldmagterne bleve mere forskjelligt bedømte, end når det Hele skete undereet. Hvis Forsamlingen få synes, tillader jeg mig altså at henstille, at man anmoder de ærede Ordførere for de respective Afdelinger om at sammentræde for i et kommende Møde at give deres Beretning.

(Efter en tiden Pause): Da Ingen yttrer sig derimod, tør jeg altså antage det afgjorte af Forsamlingen uden videre Afstemning. I Overeensstemmelse med Reglementet tilkommer det mig altså nu at proclamere de allerede erkjendte, lovligen valgte Medlemmer af Rigsforsamlingen.

(Han proclamerede derefter som allerede anerkjendte Medlemmer af Rigsforsamlingen samtlige de på den ovenfor meddeelte Fortegnelse opførte Mænd med Undtagelse af de nævnte , mod hvis Valgs Syldighed Indsigelser vare fremkomne.)

Juftitsministeren:

„I Anledning af den skete Oplæsning af Forsamlingens Medlemmer troer jeg, at det er min Pligt at gjøre opmærksom på, at 3de af de af Hans Majestæt valgte Medlemmer endnu ikke ere ankomne, ligesålidt som jeg hørte deres Navne oplæse. I så Henseende kan jeg imidlertid bekræfte, at de virkeligen ere valgte af Hans Majestæt, nemlig: Gårdfæster Dyrlæge Bergmann, Hospitalsforstander Ostenfeldt og Althingsmand Gudmnndsson. De 2de Sidstnævnte veed jeg, ere ikke komne, og den Førstes Navn hørte jeg heller ikke oplæses.. (Flere Stemmer af Forsamlingen: „Jo, jo!) Det er altså kun de 2 Sidstnævnte,min Bemærkning angåer, hvis Fuldmagter, når de senere mælde sig, jeg således antager,ikke at behøve nogen Prøvelse.”

(Sluttes).

Subscription på denne Tidende modtages i Kjøbenhavn hos Kgl Hofdogtrykker Bianco Luno (Østergade Nr. 70), i Provindserne på de kongelige Postcontoirer.

Tryst og forlagt af Kgl. Hofbogtrykker Bianco Luno.

Første Møde. (Sluttet.)

Alderspræsidenten:

I Overeensstemmelse med Nr. 10 i det Kongelige Regulativ skulle vi altså nu skride til Valget af en Formand, og den ærede Forsamling vil erindre, hvorledes dette Valg skal foregåe, nemlig at Valget skeer ved Stemmesedler på den Måde, at hvert stemmeberettiget Medlem på en Seddel tegner dens Navn, han ønsker valgt. Derhos må det bemærkes, at dette Valg kun er foreløbigt, indtil det Regulativ for Forretningernes senere Gang, som af Forsamlingen skal forfattes, er udfærdiget. Jeg tillader mig altså at udbede mig, at Enhver af Forsamlingens Medlemmer vil på en Seddel nedskrive Navnet på den Mand, han ønsker valgt til Formand. De 6 Herrer, om hvis Beføielse til at tage Sæde i Forsamlingen, der er reist Spørgsmål, ville behage, sålænge Undersøgelserne ikke ere tilendebragte, at afholde sig fra Valget i Overeensstemmelse med Regulativets 8de Post.

Ved den derefter stedfundne Afstemning og Optælling fandtes det, at af 143 afgivne Stemmer vare de 132 faldne på Etatsråd, Professor Schouw, 8 på Kammerherre, Greve Sponneck og 3 på Professor Clausen.

Etatsråd Schoow, der som en Følge heraf erklæredes for Forsamlingens Formand, indtog derpå Forsædet og tog til Orde således:

Idet jeg aflægger min Taksigelse for den Tillid, Forsamlingen har viist mig, skrider jeg til min første Pligt som foreløbig Formand, at foranstalte udnævnt en Viceformand. Jeg tillader mig at anmode de tvende ærede Medlemmer, som have assisteret Alderspræsidenten, også at ville assistere mig, og jeg må anmode samtlige Medlemmer med Undtagelse af dem, hvis Valg endnu ikke er anerkjendt, at stemme på samme Måde på en Viceformand, som der er stemt på en Formand, ved tydeligt at angive på Stemmesedlen den Person, som de ønske til Viceformand.

Ved den påfølgende Afstemning erholdt Professor Clausen 103 Stemmer, Etatsråd Bruun 25, Kammerherre, Greve Sponneck 10, Professor Larsen 3, Etatsråd Bang 2 Stemmer, og Professor Clausen proclameredes derefter af Formanden som Forsamlingens Viceformand.

Efter Formandens Opfordring skred Forsamlingen dernæst til Valget af 2 Secretairer, og blev Resultatet af denne Afstemning, at Professor Westergård fik 89 Stemmer, Assesfor Ussing 77, Eraminatus juris Madsen 30, Overauditeur Hall 26, Kjøbmand Rée 17, Bankkasserer Otterstrøm 14; de øvrige Stemmer vare fordeelte mellem flere forskjellige Medlemmer, af hvilke Ingen erholdt flere end 10 Stemmer. Som Følge af denne Afstemning erklæredes Professor Westergård og Assessor Ussing (som begge havde erholdt absolut Majoritet, over Halvdelen af de afgivne Stemmer), af Formanden for Forsamlingens Secretairer og indtoge efter Opfordring de for dem bestemte Pladser.

Formanden:

Der slåer nu tilbage at vælge et Udskud for at gjøre Udkast til Forretningsordenen. Med Hensyn til Antallet af Medlemmerne af dette Udskud vil jeg foreslåe 7; jeg troer imidlertid, at der har været yttret den Mening, at 5 vilde være et passende Antal, og jeg skal altså tillade mig at sætte under Afstemning, om Udskudet skal beståe af 5 eller 7 Medlemmer.

(Ved den stedsindende Afstemning erklærede 82 Medlemmer sig for, at Comiteen skulde beståe af 7 Medlemmer.)

Jeg skal dernæst tillade mig at gjøre opmærksom på, at indtil Forsamlingen har udarbeidet sit eget Forretningsreglement, blive Bestemmelserne for Forretningsgangen i Stænderforsamlingerne at følge — herefter kan Formanden ikke vælges til Medlem af Comiteen — og endelig må jeg bemærke, at jeg har gjort et Udkast til et Regulative, hvori flere af de Rigsdagsmænd, som besidde parlementarisk Øvelse, have været mig behjælpelige. Jeg har nemlig troet, at når et sådant Materiale var forhanden, kunde det forkorte Arbeidet, som vistnok vilde være meget ønskeligt for at vinde Tid til Forsamlingens egentlige Øiemed. Jeg betragter dette Udkast ikke som et Forslag, skjøndt denne Benævnelse ståer foran det, men som jeg allerede har sagt, kun som et Materiale. Det vilde være ønskeligt, at denne Comitee såsnart som muligt kunde træde i Virksomhed, da det vistnok vilde være ønskeligt, at vi, såsnart det kan skee, fåe det Regulativ, som bliver at følge. Jeg har derfor troet, at man i dette Møde kunde indsamle og forsegle Stemmesedlerne, for at de enten endnu i Aften eller i et Møde imorgen kunde blive oplæste. Efterat Stemmesedlerne ere indsamlede og forseglede, skal jeg tillade mig at henvende Opmærksomheden på Dagsordenen imorgen. Jeg vil tillade mig at spørge, om de ærede Ordførere ville imorgen Klokken 12 kunne referere de Sager, som ere dem overleverede. Jeg vil da bestemme Møde imorgen til Klokken 12, dog således, at der foreløbigen bliver et Møde Klokken 9 for at optælle Stemmerne.

Formanden erklærede derefter, da Ingen af Forsamlingen yttrede Noget herimod, Mødet for hævet.

Andet Møde.

Tirsdagen den 24de October.

I Overeensstemmelse med den i Gårsmødet tagne Beslutning blev i et foreløbigt Møde om Formiddagen Kl. 9 af Formanden i Forbindelse med Secretairerne foretaget Optælling af de Stemmer, der ved Stemmegivning i det foretagne Møde vare faldne på de Medlemmer, som skulle danne en Comitee for at gjøre Udkast til et Regulativ for Forretningsordenen.

Af de afgivne Stemmer befandtes de fleste at være faldne på Professor Krieger (84 Stemmer), Etatsråd Algreen-Ussing (82 Stemmer), Professor clausen (77 Stemmer), Professor Bjerring (73 Stemmer), Etatsråd Bruun (60 Stemmer), Cancelliråd Otterstrøm (54 Stemmer), Landsoverretsprocurator Balthazar Christensen (48 Stemmer), og disse 7 nævnte Medlemmer ville således have at tage Sæde i den ommeldte Comitee.

Efterat Formanden havde erklæret Forhandlingerne for begyndte og proclameret Udfaldet af den ovenommeldte Stemmegivning, opfordrede han, i Overeensstemmelse med hvad der var vedtaget i Gårsmødet, det Udvalg, hvem det var overdraget at gjennemgåe og derefter at afgive Beretning angående de Valg, mod hvis Gyldighed Indsigelser vare fremkomne, til i denne Henseende at meddele Forsamlingen Resultatet af dets Undersøgelser. Herefter tog Etatsråd Algreen-Ussing Ordet således:

„Det vil være i Forsamlingens Erindring, at det er ser Valg, om hvis Gyldighed der er opstået Tvivl; jeg skal tillade mig at anføre, hvad man ved ethvert af dem har fundet at bemærke. Foreløbigt tillader jeg mig at henlede Opmærksomheden på, at de samtlige ere tilstillede Aldersformanden fra Justitsministeren, som i sin Skrivelse bemærker, at han kun med Hensyn til tre af disse Andragender har seet sig istand til at indhente vedkommende Valgbestyrelses Erklæring, medens derimod denne Fremgangsmåde med Hensyn til de tre andre ikke har kunnet været benyttet.

Det første Valg, med Hensyn til hvilket der er opstået Spørgsmål, er det for det 11te Valgdistrikt i Kjøbenhavn, hvor Capitain-Lieutenant Turen er valgt; der er nemlig fra den anden Valgcandidat, som havde stillet sig, til Justitsministeren indsendt Besværing over dette Valg, og i den Anledning er der indhentet en Erklæring fra Valgbestyrelsen. Comiteen har troet, at den korteste og simpleste Måde at sætte Forsamlingen i Kundskab om denne Sag vil være den, at såvel Grundtvigs Skrivelse, som Valgbestyrelsens Erklæring oplæses for Forsamlingen. Jeg skal først oplæse Grundtvigs Skrivelse, hvoraf vil sees, at det er 4 Punkter, hvorover han fører Anke. Skrivelsen lyder således:

„Som en af Valgcandidaterne i Hovedstadens 11te Valgkreds finder jeg både for min egen og for mine Vælgeres Skyld, at måtte klage for Deres Excellence over den Måde, hvorpå, og de Omstændigheder, hvorunder Afstemningen til Protocollen i fornævnte 11te Valgkreds på Valgdagen den 5te October blev foretaget og udført:

1) skete Antegnelsen af Stemmerne ved haver Protocol ikke dobbelt, men kun enkelt, så at ingen gyldig Control kunde føres;

2) blev hverken Valgcandidatens Navn eller Forbogstav indført, men eens Mærke sat i alle Rubriker, hvorved alt Tilsyn blev umuligt og Feiltagelser næsten uundgåelige;

3) blev der, idetmindste ved een af Protocollerne, modtaget Stemme fra en Fraværende, hvorpå jeg uden Virkning gjorde Valgbestyrelsens Formand, Hr. Landsoverretsassessor Müller, opmærksom;

4) opholdt Hr. Commandeur Tuxen, som havde stillet sin Brodersøn Hr. Capitain-Lieutenant Tuxen, sig ikke blot på Tribunen, men ved en af Protocollerne, under Afstemningen, hvad mange Vælgere, som ståe i et Afhængighedsforhold, fandt sig besværede ved. Også herpå gjorde jeg uden Virkning Valgbestyrelsens ærede Formand opmærksom.

Når denne Klage over uregelmæssige og tildeels mere end uregelmæssige Kjendsgjerninger sindes velgrundet, da tør vist jeg og mine Vælgere forvente, at den påklagede Afstemning til Protocollen i Hovedstadens 11te Valgkreds erkjendes og erklæres for ugyldig, og giver Plads for en ny Afstemning, fuldkommen lovlig og regelmæssig.

Kjøbenhavn den 6te October 1848.

Underdanig N. F. S. Grundtvig, Præst ved Vartou, R. af D.“

I den Anledning har Valgbestyrelsen afgivet følgende Erklæring:

„Det har behaget Justitsministeriet at forlange undertegnede Valgbestyrelses Erklæring i Anledning af den herhos tilbagefølgende Skrivelse fra Pastor Grundtvig, hvori denne, næst at fremsætte nogle Ankeposter mod den Måde, hvorpå Valget af en Rigsdagsmand er foregået i Kjøbenhavns 11te Distrikt, andrager

på, at den påklagede Afstemning, hvis disse Anker findes grundede, må erklæres ugyldig, og en ny Afstemning finde Sted.“

Til de af Pastor Grundtvig anførte Ankeposter har Valgbestyrelsen Følgende at bemærke:

ad 1. Hvad Hr. Grundvig har meent med „dobbelt Antegnelse“, er os ikke klart, da en sådan ikke findes foreskreven i Valgloven, og da Indretningen af de os meddeelte Protocoller ikke engang tilsteder nogen dobbelt Antegnelse. Den egentlige Control er efter vort Skjønnende at søge i de Mænds Pålidelighed og Retskaffenhed, hvem dette Hverv betroes af Communalbestyrelsen, og desuden stod det jo enhver Vælger frit for ved Indskrivningen i Protocollen selv at forvisse sig om, at hans Stemme blev rigtigen indført.

ad 2. Det er vel sandt, at der ved Antegnelsen i Protocollen kun blev sat et Kryds i den med vedkommende Candidats Navn forsynede Rubrik, medens det i nogle andre Distrikter har været brugeligt at nedskrive Forbogstavet til Candidatens Navn. Men det indsees ikke, hvorledes denne Omstændighed, således som Pastor Grundtvig bemærker, gjør Tilsynet vanskeligere end sige umuligt, og Feiltagelser kunne naturligviis lige så vel finde Sted ved at nedskrive et Bogstav som ved at nedskrive et andet Mærke. Iøvrigt må det formeentlig være enhver Valgbestyrelse selv overladt, hvorledes den vil ordne disse Detailler. Skulde den blotte Mulighed af Feiltagelser gjøre et Valg ugyldigt, vilde på denne Måde alle de stedfundne Valg kunne casseres.

ad 3. Da Pastor Grundtvig her anfører, at der ved een af Protocollerne blev modtaget Stemme fra en Fraværende, skal jeg, Medundertegnede Bache, til hvem Pastor Grundtvig må antages at have sigtet, derom bemærke Følgende:

I Begyndelsen af Stemme-Indskrivningen, da Tilstrømningen var stærkest, fremrakte en Person tvende Legitimationskort, eet i hver Hånd, hver Seddel forsynet med Navnet Grundtvig. Da jeg ikke observerede rettere, end at disse to Sedler bleve afleverede af to forskjellige Personer, blev Navnet Grundtvig indført i begge de Vælgeres rubra, på hvis Numere Adgangskortene løde. En tilstedeværende Vælger gjorde mig opmærksom på Feiltagelsen; men da den Pågjældende allerede var forsvunden, fandt jeg det ikke rigtigt, i denne Anledning at foretage nogen Forandring i Protocollen.

Da imidlertid kort efter en anden Vælger præsenterede tvende Legitimationskort, hvoraf det ene for en Fraværende, begge forsynede wed Navnet Turen, modtog jeg med Overlæg begge disse Stemmer, for på denne Måde at gjenoprette Ligheden. Til denne Antegnelse var Pastor Grundtvig Vidne, hvorhos jeg strax efter meddeelte såvel ham som Valgbestyrelsens Formand, der kom tilstede, Forklaring om det Passerede. Iøvrigt var det mig tilfulde bekjendt, at det ifølge Valgloven ei var tilladt at stemme ved Befuldmægtiget, hvisårsag jeg også med Bestemthed kan forsikkre, at jeg, mig vitterligt, ikke har modtaget Stemmegivning ved Andre end den indskrevne Vælger selv; og skal jeg, uagtet der i den omspurgte Henseende ikke findes at være foreskreven de Protocolførende nogen vis Fremgangsmåde, ikke forbigåe at tilføie, at jeg, efterat det førstnævnte Factum var passeret, adspurgte enhver mig ubekjendt Vælger om hans Navn, Stilling, Bopæl m. m., og, forinden haus Stemme blev modtagen, confererede Udsagnet med Antegnelserne i Protocollen, hvorved al den Control, som efter Omstændighederne var mulig, blev tilveiebragt.

Da Pastor Grundtvig insinuerer, at der også ved de andre Protocoller kan være begået den af ham releverede Feil, finde vi Undertegnede K. Nielsen, J. E. Meyer og C. L. Hardoe, os foranledigede til at erklære, at det var os tilfulde bekjendt, at det ei var tilladt at stemme ved Befuldmægtiget, hvisårsag vi heller ei have foretaget nogen Indtegning, når den Pågjældende ei var os personlig bekjendt, forinden vi, såvidt Omstændighederne tilstedede det, havde forvisset os om den Mødendes Identitet med den i Protocollen Indtegnede.

Forsåvidt endelig Pastor Grundtvig bemærker, at han „uden Virkning“ gjorde Valgbestyrelsens Formand opmærksom på ommeldte Feil, da må jeg, O. Müller, herved erklære, at dette ikke forholder sig således. Thi da Pastor Grundtvig meddeelte mig, at han havde bemærket, at der ved Hr. Baches Protocol blev stemt ved Befuldmægtigede, begav jeg mig øieblikkelig til denne, for at gjøre Protocolføreren opmærksom på, at Sådant stred mod Anordningen, hvilket imidlertid var overflødigt, da Hr. Bache strax bemærkede, at han alene af en Feiltagelse, og ikke i den Formening, at det var tilladt at stemme ved Befuldmægtiget, havde modtaget Indskrivning for en Fraværende, hvorhos han tillige meddeelte mig, hvorledes denne Feil nu af ham var berigtiget. Om der siden ved Optællingen blev fradragen een Stemme for hver af Candidaterne Grundtvig og Turen, erindres ikke, men er i ethvert Tilfælde en irrelevant Omstandighed. Umiddelbart herefter forespurgte jeg hos de andre Herrer af Valgbestyrelsen, om Nogen af dem havde modtaget Stemmer ved Befuldmægtigede, hvilket besvaredes med nei.

Undertegnede Bache kan bevidne, at Assessor Müller indfandt sig ved min Protocol umiddelbart efter, at det ovenmeldte Factum var passeret, og i den Anledning rettede det Spørgsmål til mig, om det forholdt sig så, at der ved min Protocol blev modtaget Stemmer for Fraværende. Ligeledes kunne Valgbestyrelsens øvrige Medlemmer bevidne, at Assessor Müller, medens Indtegningen gik for sig, uden at vi nøiere kunne bestemme Tiden, henvendte et lignende Spørgsmål til os.

Det vil ifølge Foranførte formeentlig ikke være vanskeligt at afgjøre, om der i den omspurge Henseende har fundet nogen anordningsstridig Fremgangsmåde Sted.

ad 4. For at forebygge den mulige Feiltagelse, at den Stemmegivendes Valg blev indskrevet i en urigtig Rubrik, spurgte jeg, O. Müller, Dhrr. Commandeur Tuxen, Capitainlieutnant Tuxen og Pastor Grundtvig, som tilligemed mig vare de eneste Tilstedeværende på Tribunen (foruden Protocolførerne), om vi ikke skulde stille os hen, een ved hver Protocol, for at påagte det Ovennævnte.

Heri erklærede disse Herrer — også Pastor Grundtvig — sig enige, og stillede vi — også Pastor Grundtvig — os som Følge deraf hen, een ved hver Protocol. Dette Tilsyn ophørte imidlertid snart, uden udtrykkelig Aftale derom fra nogen af Siderne, formodentlig fordi det befandtes overflødigt; dog forblev Paster Grundtvig længst ved denne Forretning. Det er sandt, at Pastor Grundtvig gjorde mig opmærksom på det i hans Skrivelse berørte Afhængighedsforhold; men dette skete på en sådan Måde, at jeg ikke antog det som en Begjering eller endog et Ønske fra hans Side, at bemeldte Officerer skulde fjernes, i hvilket Tilfælde jeg uaturligviis strax havde anmodet disse Herrer om at træde tilside. Endnu bemærkes, at Commandeur Tuxen var tilstede som Stiller af den valgte Candidat.

Pastor Grundtvig har således ikke blot ikke protesteret mod den nævnte Foranstaltning, men har endog approberet den og selv deeltaget deri. Iøvrigt have også i de andre Valgdistrikter, såvidt Undertegnede bekjendt, såvel Candidater som Stillere stadigen opholdt sig på Tribunen under Afstemningen til Protocollen, og have ligeledes, i det Mindste på enkelte Steder, været benyttede til den oven beskrevne Control.

Forøvrigt kan det formeentlig ikke antages, at den påankede Tilstedeværelse af tvende Marineofficerer under Afstemningen har udøvet nogen mærkelig Indflydelse på samme, efterdi Capitainlieutenant Tuxen ligeledes havde Majoriteten for sig ved den første eller collective Afstemning, ved hvilken hünt Afhængighedsforhold jo ikke kunde gjøre sig gjældende, og må det i denne Henseende bemærkes, at i dette Disrikt vare Vælgerne således afsondrede fra det øvrige Publicum, at Valgbestyrelsen holder sig forvisset om, at kun de indskrevne Vægere have deeltaget i den første Afstemntng.

Valgbestyrelsen benytter denne Leilighed til at fremsende de 4 Indskrivningsprotocoller samt Forhandlingsprotocollen. Kjebenhavn, i Valgbestyrelsen for det 11te Distrikt, den 18de October 1848. O. Müller. Harboe. Meyer. Bache. K. Nielsen.

Til Iustitsministeriet.”

Disse Protocoller ere overleverede til Udvalget, som har gjennemgået dem og fundet dem i alle Henseender nøiagtige Efter de således meddeelte Oplysninger har Udvalget ikke fundet Anledning til at erklære sig mod det her omhandlede Valg eller troet, at der burde agtes på de indkomne Besværinger.

Formanden:

„Jeg veed ikke, om der er Andre, som ville udtale sig i denne Anledning. Jeg troer, at det er rigtigst at tage ethvert Valg for sig; dersom der altså er Nogen, der vil yttre sig i denne Anledning, opfordres han herved til at forlange Ordet. (Pause.) Da nu altså Ingen har taget Ordet, turde vi måskee gåe over til næste Valg. Da der ikke er forlangt Afstemning må en sådan Fremgangsmåde vel ansees overslødig.”

Etatsråd Ussing:

„Da der underhånden er yttret Ønske om, at der måtte opgives Navnet på de 3 Candidater, svm vare stillede, skal jeg tillade mig at oplyse, at Baron Dirckinck-Holmfeldt har erholdt 28 Stemmer, Pastor Grundtvig 313, Capitainlieutenant Tuxen 369 Stemmer.”

Formanden:

„Hvis Ingen videre ønsker Ordet, kunne vi måskee gåe over til det næste Valg.”

Etatsråd Ussing:

„Det næste Valg, som vil komme for, er det for Holbeks Amts 4de Distrikt. Med Hensyn til samme er der indkommen en Ansøgning fra en stor Deel af Samsø Bælgere, som formedelst ugunstigt Veir som forsilde til Valgforsamlingen, hvori de andrage om, deels, at denne Valghandling må tilsidesættes og en ny. afholdes, og deels, at en Separatvalghandling måtte afholdes på Sames. I dette Andragende, som er underskreven af en stor Mængde Samsinger, anføres der, at omtrent 250 Vælgere fra Samsø I fuldkommen betimelig Tid havde begivet sig til Valgforhandlingen i Kallundborg, men skjøndt der af Regjeringen var viist dem den Faveur, at Dampskibet Mercurius var stillet til deres Disposition, vare de dog så uheldige at somme forsilde til den foretagne Valghandling i Kallundborg; og hedder det endvidere: føies nu dertil, at det ved de Forhandlinger, som fandt Sted, har viist sig, at Capitain Jespersen af Grønnebjerggård, som ved Valget erholdt de fleste Stemmer, af Vælgerne fra Samsø, Der i det Hele har over 600 indtegnede Vælgere, hvilket er mere end Halvdelen af hele Districtets Vælgere, kun kunde vente meget så Stemmer, så er her det Tilfældee indtruffet, at en Rigsdagsmand er bleven valgt af et Antal Stemmer, der vilde have været en stor Minoritet, såfremt ikke uovervindelige Hindringer havde gjort det umuligt for Vælgerne t betimelig Tid at afgise deres Stemmer.

I Valgbestyrelsens Erklæring, der er given i Form af en Udskrtft af Forhandlingsprotocollen, hedder det — efter en Intimation, som jeg antager at kunne forbigåe:

Man skal den Anledning tillade sig foreløbigen at bemærke, at ovenmeldte det høie Iustitsministeries Skrivelse af 12te dennes først af Formanden er modtagen med Posten igår, og at Fraliggenheden af Seierø og Samsø i Forbindelse med den Omstændighed, at den forlangte Erklæring skal være afgivet senest til iovermorgen, har foranlediget, at undertegnede Medlemmer, der i Valgbestyrelsen repræsentere Kallundborg og nærmest omliggende Sogne, uopholderligen ere sammentrådte for at afgive den omhandlede Erklæring uden dertil at tilkalde de Mænd, der have havt Sæde i Bestyrelsen for Sognene på Samsø og Seierø.

I Henseende til Sagens Realia, da undlader man ikke underdanigst at meddele, at Medundertegnede, Bestyrelsens Formand, efter under 20de f. M. at have modtaget Regulativet for Landets Inddeling i Valgdistrikter, den påfølgende Dag tilskrev Birkedommeren på Samsø blandt Andet om at opfordre Vedkommende i de forskjellige Sogn på Samsø til ved Bekjendtgjørelse ved Kirkestavne

den nærmest påfølgende Søndag at underrette Vælgerne om Dagen og Klokkeslettet, da Valgforhandlingen for Amtets 4de Distrikt vilde blive åbnet. Som en Folge heraf er det Vælgerne på Samsø givne Varsel endog flere Dage længere end det lovbestemte.

Dagen før Valgdagen vare nogle og tredive Vælgere fra Samsø indtrufne hertil og medbragte den Underretning, at flere af de øvrige Vælgere på Samsø vilde følge efter.

Man skal ikke forbigåe her at bemærke, at Antallet af samtlige indtegnede Vælgere på Samsø alene udgjør noget over Halvdelen af hele Distriktets indtegnede, Vælgere. Valgforhandlingen var berammet her i Kallundborg at åbnes Kl.9 om Formiddagen, men til dette Tidspunkt vare endnu ingen Vælgere fra Samsø indtrufne med Undtagelse af dem, som vare ankomne Dagen iforveien. Under disse Omstændigheder ubfatte Valgbestyrelsen at åbne Valgforhandlingen, i Forventning af, at de øvrige Vælgere fra Samsø endnu måskee kunde ankomme nogenlunde betimelig, Efterat denne Udsættelse havde varet i 1½Time, og det da var bleven af Lodserne rapporteret, at intet Fartøi fra Samsø var ankommet eller i Sigte, og tåget og ugjennemsigtig Luft derhos gjorde det umuligt at afgjøre, hvorvidt en yderligere Udsættelse, hvorimodd forøvrigt allerede dengang fra enkelte af de forsamlede Vælgere skete Indvending, vilde blive af nogen Nytte, blev Valgforhandlingen åbnet, da Klokken var noget over 10½. Det forholder sig rigtigt, som i Ansøgningen anført, at ikkun een Valgcandidat blev gjort til Gjenstand for Stemmegivning, og at således en ny Valghandling vilde have stedfunden senere, hvis denne Candidat havde erholdt en Minoritet af Stemmerne, hvilket imidlertid ikke var Tilfældet, da han meget mere erholdt Majoriteten, og som Følge heraf proclameredes som Distriktets Rigsdagsmand. Med dette Udsald sluttedes Valgforhandlingen, da Klokken omtrent var 1½, og først da Klokken var 2¼ ankom de øvrige forventede Vælgere fra Samsø i to Fartøier her til Havnen.

Hvad Supplicanternes Begjæring om Tilsitdesættelse af det passerede Valg og Foretagelsen af et nyt, samt at ved den Leilighed en separat Valghandling må stedsinde for Samsøes Vedkommende, angåer, da finder Valgbestyrelsen ikke at kunne ledsage denne med sin Anbefaling, såmeget som man også er villig til at beklage, at et betydeligt Antal Vælgere for endeel ved tilfældige Omstændigheder er sat ud af Stand til at benytte den dem tilkommende Stemmeret. Men Valgbestyrelsen må her inhærere, at Vælgerne på Samsø ere givne rigeligt og mere end lovbestemt Varsel om Valgdagen, at de ere fuldstændigen bekjendte med de locale Vanskeligheder, der kunne stille sig imod deres betimelige Møde på Valgdagen, og at det måtte være deres egen Sag, ligesom det jo også selvfølgelig har stået i deres Magt at træffe sådanne Foranstaltninger, at de ikke vare blevne forhindrede i at indtræffe ved Valghandlingen. At dette har været afhængigt af deres egen Virksomhed,

fremgåer deraf, at endeel af Vælgerne på Samsø, som foran bemærket, vare tilstede ved Valghandlingen i rette Tid.

I Henhold til det Anførte skjønner Valgbestyrelsen ikke rettere, end at Forkastelse af det passerede Valg vilde stride mod de Hensyn, der skyldes Distriktets øvrige Vælgere udenfor Samsø og man kan således ikke andet end underdanigst fraråde, at det Ansøgte tages til Følge, og det såmeget mere, som Supplicanternes Slutningsforlangende om en separat Valgforhandling for Samsøs Vedkommende vilde geråde atdeles i Strid med de Bestemmelser, der i Valgloven ere givne med Hensyn til Formen for Valgforhandlingen.

Således passeret

Feddersen. Mund. P. Strud. I. P. Hammer. Zeuthen. H. C. Ostermann. Udskrivtens Rigtighed bekræfter Feddersen.

Efter hvad der således er oplyst fra Valgbestyrelsen, har heller ikke det Udvalg, som er nedsat til at gjennemgåe de forskjellige Indsigelser mod Valgene, troet, at der kunde agtes derpå, skjøudt man ligesom Valgbestyrelsen ikke kunde andet end beklage, at ved de her omtalte Forhindringer et stort Antal af Vælgere er blevet afskåret Leilighed til at gjøre deres Stemmeret gjældende. Forsamlingen vil have bemærket, at der efter Udskriften af Protocollen kun havde stillet sig een Valgcandidat; der må altså ikke i betimelig Tid have været anmeldt nogen anden Valgcandidat. Det må endnu være mig tilladt at bemærke, at en Broder af bemeldte Jespersen er Medlem af dette Udvalg; han er fratrådt under denne Sags Behandling.“

Formanden:

„Ønske Flere Ordet i Anledning af dette Valg ?“

Redacteur Rée:

„Jeg synes dog, der er Meget, som taler for Indsigelse mod det stedfundne Valg; det Hensyn til det mindre Antal Vælgere, som Valgbestyretsen vil tage, synes der at være så meget mere Føie at tage til det større Antal Vælgere, som ved utilregnelige Hindringer have været afskårne fra at deeltage i Valget, og det såmeget mere, som den ærede Referent har oplyst, at Regjeringen havde stillet Dampskibet Mercurius til deres Disposition, og således havde givet dem bestemt Leilighed til at komme til Stedet. Vælgerne kunde ikke tænke på at komme, forinden Dampskibet indtraf, og, såvidt jeg opfatter det, er det oplyst, at Dampskibet ikke som i rette Tid. De have altså været fuldstændigt forhindrede i at deeltage i det afholdte Valg. Valghandlingen har imidlertid en altfor stor Indflydelse, er altfor vigtig t sine Følger til at de, som repræsentere den største Deel af Distriktet, burde være afskårne fra at deeltage i Valget. Det er en Feil, at de ere afskårne, som repræsentere en så stor Deel af Distriktet.“

(Fortsættes.)

Subscription på denne Tidende modtages i Kjøbenhavn hos Kgl. Hofbogtrykker Bianco Luno (Østergade Nr. 70), i Provindserne på de kongelige Postcontoirer.

Trykt og forlagt af Kgl. Hofbogtrykker Bianco Luno.

Andet Møde. (Fortsat).

Pastor Bagger:

Efter min Formening synes Jespersens Valg i enhver Henseende at være legalt; det kan ikke bebreides Valgbestyrelsen, at den et har oppebiet Vælgerne fra Samsø, thi disse ere bekjendte med alle de Farer, der kunne stille sig i Veien for deres Reise. Med Hensyn til hvad der af den foregående Taler er anført om, at Stedet for Valghandlingen burbe have været Samsø, da kan jeg ikke begribe dette, da Samsingerne, som bekjendt, alle ere Søfarende, og dersom der skulde tages Hensyn til de Forhindringer, som kunde stille sig iveien for Vælgerne fra Samsø, der alle ere Søfarende, var der såmeget mere Grund til at tage et lignende Hensyn til Vælgerne, der komme fra Omegnen; og havde disse forladt Mødet, vilde Valghandlingen været lige så umulig, og Valgbestyrelsen har viist den Opmærksomhed, at udsætte Valget 1½ Time for at oppebie dem fra Samsø. Der siges, at 600 Vælgere ere indskrevne, men hvo siger, at disse ville indfinde sig, da man ofte seer, at der er antegnet et langt større Antal Vælgere, end der indfinder sig på selve Valgdagen. Jeg indseer således ingen Grund til, at Valget i Overeensstemmelse med hvad der er yttret, skulde være illegalt, da ehver Form er iagttaget. Efter min Mening kan der ingen Grund være til at nægte, at Jespersen er valgt således som han bør, og at han således har fuldkommen Ret til at tage Sæde i denne Rigsforsamling.

Capitain Jespersen:

Jeg skal kun tillade mig, da det er mig Valget angåer, at fremkomme med nogle Oplysninger i Anledning af hvad der af en foregående Taler er yttret, at det var den største Deel af Vælgerne, som havde beklaget sig over, at de ei havde fået Leilighed til at deeltage i Valget; thi det er klart, at der kun er 250 Medlemmer, der have klaget herover, men at i Valghandlingen have deeltaget 560. En langt større Deel har altså deeltaget i Valget end de , som var nægtet Adgang. Hvad det angåer, at Samsingerne udgjøre den største Deel af Valgdistriktet, skal jeg gjøre opmærksom på, at Samsø kun har 5000 Indvånere, men den øvrige Deel af Distriktet har over 12,000, så at Samsø altså ikke er den største Deel. Dette er, hvad jeg troer at burde anføre.

Pastor v Haven:

Det forekommer mig, at det væsentligen her kommer an på, om Regjeringen har communiceret Samsingerne, at Dampskibet Mercurius vilde komme for at hente dem; thi hvis ikke en sådan Communication er meddeelt dem, må Valghandlingen ansees at være gyldig.

Justitsministeren:

Jeg finder mig, i Anledning af hvad der af den sidste Taler er yttret, foranlediget til at bemærke, at der ei forud er skeet nogen Meddelelse til Samsingerne i Anledning af Dampskibets Komme. Der har nemlig overhovedet ikke fra Regjeringens Side været draget nogen Omsorg i den Retning, og ligesålidt har det været Bestemmelsen at træffe en sådan Foranstaltning med Hensyn til Samfingerne, skjøndt et langt større Antal Vælgere rimeligviis vilde indfinde sig derfra end fra de fleste andre Ødistrikter. Jeg skal derhos tilføie, at forsåvidt som det er bemærket, at Stedet for Valghandlingen burde have været henlagt til Samsø, så forholder det sig dermed således, at et større Antal Beboere er bosat på Sjælland, medens det mindre er bosat på Samsø, og når dette Forhold var tilstede, kunde det ikke forud, førend Indtegningen var foregået, afgjøres, hvor det største Antal Vælgere vilde findes.

Procurator Tvede:

Det forekommer mig at være nok, at der er omgået aldeles lovligt ved Valget, og at der altså måtte være en positiv Ret, hvorefter Valget kunde kasseres; men den mangler i dette Tilfælde.

Redacteur Rée:

Turde jeg måskee udbede mig Oplysning meddeelt, om Nogen af Samsingerne har været Medlem af Valgbestyrelsen ?

Etatsråd Algreen-Ussing:

Jeg vil bede bemærket, hvad der også følger af Valglovens Bestemmelse, at der var Medlemmer fra Samsø i Valgbestyrelsen; men om de vare tilstede ved Valghandlingen, veed jeg ikke. Det er sandsynligt, at de have været med blandt dem, der ere ankomne, dog fremgåer det ikke af Sagens Acter. Det må endnu kun være mig tilladt at tilføie, at nærværende Forsamling må være meget betænksom med at cassere et Valg, der ikke kan nægtes at være foregået i en fuldkommen legal Form, fordi der har været en uheldig Omstændighed, som har forhindret en Deel Vælgere fra at være tilstede. Det er allerede releveret og siges i selve Ansøgningen, at en stor Deel af Samfingerne, ligetil et Antal af ⅔ af samtlige Vælgere, ikke vilde indfinde sig, men havde ladet sig afskrække fra vat deeltage i Valget ved den lange Søreise i en ublid Årstid. Da altså mange Vælgere havde undslået sig for at foretage Reisen til Kallundborg, var der vistnok nogen Grund for Valgbestyrelsen til at antage, at de Vedkommende måskee slet ikke vilde ankomme. Da denne Sag giver Anledning til forskjellige Bemærkninger, finder jeg det ikke ubetimeligt, at jeg tillige meddeler en i denne Anledning afgiven Søforklaring, da det deraf vil fremgåe, med hvormegen Vanskelighed Samfingernes Ankomst var forbunden, og hvorledes det var en Følge af uheldige Omstændigheder, at de ikke kom, førend forsildig.

I den ommeldte Søforklaring hedder det: „Fremstod Føreren af Dampskibet Mercurius, Skipper Jespersen, som på Anledning forklarede, at fornævnte af ham førende Dampskib er stationeret ved Korsør, og at han igår Morges igjennem Opsynsmand Dyrhauge modtog Generalpostdirecteurens Ordre om at begive sig til Samsø, for sammesteds fra at overføre de af Beboerne, der vare indtegnede som Vælgere, til Valghandlingen idag i Kallundborg. Efter fornævnte Ordres Modtagelse blev der indtaget Kul i Fartøiet, og begav man sig igår Formiddags, da Klokken var omtrent 11, på Veien til Samsø, efterat have anløbet Nyborg, for sammesteds at tage Lods. Henimod Aften nærmede Fartøiet sig Samsø; men da Veiret var uroligt, Vinden pålands og Mørket faldt på, var man ikke istand til at forblive ved Samsø, men måtte søge ind til Kallundborg Fjord, hvor man forblev Natten over, medens Veiret var stormende, og Luften medførte Regn og Tykning. Denne Luftens Beskaffenhed vedblev også imorges således, at man fra Dampskidet ikke kunde see synderlig vidt. Imidlertid blev der lettet, da Klokken var 5, og man begav sig ad Langøre til, hvorhen Ordren lød. Da Klokken var 8, antraf man imidlertid i Søen en Jagt, der havde adskillige Vælgere fra Samsø ombord og som på Grund af Modvind og Strøm var i Begreb med at gåe tilbage til Samsø. Dampskibet gik derpå med denne Jagt til Kyholm, hvor Passagererne fra Jagten gik ombord i Dampskibet, hvilket derefter atter gik ud, for at begive sig til Kallundborg. Klokken var på den Tid omtrent 9, og da Klokken var 10, antraf Dampskibet i Søen en Jagt, der ligeledes havde Vælgere fra Samsø ombord; og tog da Dampskibet denne Jagt på Slæbetong, men ankom først dermed til Kallundborg, da Klokken var 2¼.“

Heraf vil jo Forsamlingen tildeels kunne see, at det var tilfældige Omstændigheder, som gjorde, at Dampskibet traf på disse Jagter og derved sit Leilighed til at tage dem med, så at de kom til Kallundborg, dog først efterat Valghandlingen var tilendebragt. Det skyldes jo naturligviis også de mødende Vælgere fra Distriktet i Sjælland, at man ikke burde udsætte Valghandlingen alene for Samsingernes Skyld altfor længe, især, når det, som det fremgåer af de meddelte Oplysninger og Lodsernes Erklæringer, ikke kunde bestemmes, om der vilde ankomme Nogen, da Veiret var uroligt, og Luften tyk, Det, der synes mig nærmest at kunne bemærkes ved Valgacten, uden dog at afficere det fkete Valg, er om man under de stesfindende Omftændigheder med Hensyn til Vælgerne fra Samsø kunde have begyndt Valget noget senere end Kl. 9 om Morgenen; men ligesom Valgbestyrelsen tildels har rådet Bod herpå ved at udsætte Valghandlingen til K1. 10½ så vilde det dog heller ikke på den anden Side have kinnet lade sig giøre at udsætte den altfor længe, da de Vælgende måtte kunne fordre, at Valghandlingen inden passende Tid kunde være endt, for at de kunde tiltræde deres Tilbagereise.

Formanden:

Jeg veed ikke, om der er Flere, der ønske at udtale sig om dette Valg?

Capitain v. Dockum:

Det forekommer mig, at der ved denne Leilghed ikke kan være Tvivl, da der kum har stillet sig een Candidat; det er en Omstændinhed, som ikke er bleven fremhævet, men som jeg har troet at burde gjøre Forsamlingen opmærksom på.

Algreen-Ussing

Etatsråd : Det er et ganske rigtigt Moment som den sidste Taler har fremhædet. Der er netop i Comiteen releveret, at det just berfor vilde være så meget mindre betænkeligt, at antage Valger som ganske legal Handling.

Overretsprocurator Christensen:

Jeg havde ikke ønsket at tage Ordet i nærværende Sag, især da jeg altid vil helde til, at et ftedfundet Valg skal kjendes gyldigt, når der ikke er absolut klare Indvendinger at giøre derimod Efter hvad som hidtil er fremført, måtte jeg selv stemme for, at Valget skulde kjendes gyldigt; men det forekommer mig, at vi ikke ere ganske oplyste om Forholdene, og det forekommer mig også, at en Anke, fremsat af en 250 Vælgere, af Vælgere, som have viist megen Interesse for at komme tilstede og som blot ved dem utilregnelige Natruhindringer ere blevne udelukkede, dog også fortjene en særdeles Opmærksomhed. Jeg ønskede derfor, at den meget ærede Ordfører vil oplyse: 1) hvormange Stemmer den Valgte har fået of hvormange han ikke har fået; allerede deraf vil det vife sig, hvorvidt Hensynet til Faftlandsvælgerne, det Hensyn, som her er bleven påberåbt, virkelig fortjener at tages i Betragtning, — jeg troer nemlig, at det kun var med en forholdsviis ringe Majoritet af Fastlandsvælgere den meget æede Rigsdagsmand, hvorom her er Tale, blev valgt; dersom det nu derhos var Tilfældeet, og som er bleven mig sagt, at de udeblevne eller udelukkede Samfingere ikke vilde stemme på ham, men mod ham, og at dette bilde have medført, at et overveiende Antal vilde have stemt imod ham, så at han ikke vilde have erholdt Forsamlingens Majoritet, så kan det ikke nægtes, at Samsingernes Tilftedekomst vilde have givet Valget et ganske andet Udfald Til Ait dette kommer, at Valgbeftyrelsen i Kallundborg dog må have bæret vidende om, at Dampfkibet var afgået for at befordre Ankomsten af Samfingerne. Jeg tvivler ikke om, at den må have havt Formodning om, at der var et Par Skibslabninger af Samsinger, som vilde komme, nemlig et Par Jagter. Det forekommer mig at måtte have indeholdt en ganske færlig Opfordring for Valgbeftyrelsen til at vente, ikke blot noget over den reglementerede Tid, der, forsåvidt jeg har forstået, var til Kl. 10½; men de kunde visselig have ventet noget længere, indtil de havde fået Efterrtning fra Dampfkibet, hvilken Efterretning dog kunde formodes ikke at ville blive meget længe borte; men dertil Kommer endnu, at i de Erklæringer, som ere indhentede, favner jeg, hvis jeg ikke har misforstået Ordførren, hvad de famsøfke Medelemmer af Valgbeftyrelsen muligviis måtte have yttret, og alene denne Mangel forekommer det mig, giør det betænkeligt for os forninden den er bleven afhjulpen, forinden vi høre, hvad de Medlemmer af Valgbeftyrelsen, som Samsø har sendt, have yttret, at påkjende denne Sag. jeg troer ikke, at der kan bære Tale om at see hen til Samstngeres

Ønske, allerede benne Gang at fåe deres Valgsted på Samsø eller overhovedet på det Slags Forandringer, skjøndt jeg ikke tvivler om, at man i Tilfælde som det, hvori Samsø befinder sig, vil finde det rigtigere i en kommende Tid ikke at see på Folketallet, men på Localforholdene.

Etatsråd Algreen-Ussing:

Med Hensyn til det første Spørgsmål, som den sidste ærede Taler har opstillet, skal jeg oplyse, at i den Valgact, som er tilstillet Comiteen, hedder det: „een Valgcandidat havde til Valgbeftyrelsen fkriftlig anmeldt at ville stille sig for Diftriktet ved denne Forhandling, men da han ikke for Vestyrelsen havde godtigiort, at, og hvorledes han var forhindret fra at give personligt Møde ved Valghandlingen, så decreterede Beftyrelsen, at han ikke kunde antages at have stillet sig.” Som personlig mødegivende Valgcandidat, hedder det fremdeles i Valgacten, blev fremstillet for Vælgerne Hr. Capitain Niels Frederik Jespersen til Grønnebjerggård. Efterat den fornødne Discussion mellem deene Eandidat og Vælgerne havde ftedfunden, blev der fkredet til Afstemning, og da det derved befandtes, at nysmeldte Valgcandidat havde Stemmefleeheden for sig, idet af de mødegivende Vælgere 324 gave ham deres Stemme, medens 242 afholdt sig fra at stemme på ham, er Capitain Niels Frederik Jespersen til Grønnebjerggård altså af Distriktet valgt til for dets Vedkommende at indtræde som Medlem af Rigsforsamlingen.

Idet jeg således herved har opfyldt den ærede Talers Ønske i dette Punkt, må det tillades mg at tilføie, at det forekommer mig ikke, at den af ham releverede Omstændighed kan have nogen Indflydelse med Hensyn til Valget i og for sig; dersom ikke Udeblivelsen af Samfingerne i det Hele vil kunne tilintetgiøre Valghandlingens Gyldighed, så bliver det en ligefrem Følge, at der kun kan tages Hensyn til de ved Valget Mødende, og at det er deres Pluralietet, som afgjør Valget. Om de Udeblivende vilde have stemt eller ikke have stemt på det ærede Medlem, som er valgt, er en Sag, hvorom der ikke foreligger Noget i Acterne, uden forsåvidt at der i denne Ansøgning fra 250 Vælgere er opgivet, at Stemningen ikke var for ham. At Valgbeftyrelsen var vidende om, at det var af Regieringen tilladt, at der måtte afgåe et Dampfkib, det fremgåer juft ikke af Acterne; som bemærket låe Dampskibet ved Korsør og derfra blev det beordret at gåe til Samsø, men blev ved Modvind og Storm forhindret i foregående Dag at ovrføre dem og gik ind i Kallundborg Fjord, og det er derfor meget fandfynligt, at det er bleven bekjendt i Kallundborg, at det låe der i den angiven Hensigt. Jeg troer således efter alt det Oplyste, at der ikke er tilstrækkelig Anledning til at indhente flere Oplysninger eller til at cassere Valget; men berom vil forøbrigt Forsamlingen have at tage Bestemmelse.

Procurator Tvede:

Forsamlingen ville behage at lægge Mærke til, at Samfingerne ikke have klaget over, at der er begået noget Ulovligt, de have ikke klaget over, at der er viift Mangel på Conduite fra Bestyrelsens Side, de have beklaget sig over, at Naturhindringer have giort dem det umuligt at møde. Det er selvfølgeligt, at man ikke kan cassere et gyldigt Valg på Grund af den Omftændighed, at Valghandlingen var sat til Kl. 9 Formiddag, ligesålidt som det kan siges at bære nogen Mangel på Conduite fra Vestyrelsens Side, thi den så tidligt ansatte Tid måte tvertimod opfordre dem til at begive sig på Reisen så betides, kunde have bæret der om Aftenen.”

Algreen-Ussing

Etatsråd : Jeg giøres i dette Øjeblik opmæksom på, at Kallundborg Fiørd er så lang, at det vel Kunde være, at Kundskab om Dampskibet ikke kunde komme til Vyens Borgere Det er Localiteter, som jeg er aldeles ukjendt med.

Kammerråd Dremsen:

Man har opfordret den ærede Ordfører til at angive, hvormange der ikke have ftemet, og Meningen dermed må have været at fåe at vide, hvormange af de Vælgende der have mødt. Ligesom allerede anført, var det kun uveir, der hindrede Samsingerne fra at møde. Dersom det kunde bære en Unbfkyldining, og dersom man af den Grund kunde forandre Valget ved et Omdalg, da vilde jeg efter min Formening ståe Fare for, at der kunde indkomme Proteft mod mit Valg, thi af de 500 Vælgere, som vare i det Distrikt, hvor jeg blev valgt, udebleve omtrent 300 formedlft Regn og Slub; men skulde det være tilstrækkeligt at Kuld

kaste et valg, så sidder nok den største Deel af os usikker på vore Pladser.

Redacteur Rée:

Jeg vil tillade mig at forespørge høs |den ærede Ordfører, om Samsøs Valgbestyrelse har været tilstede ved Valget; det har ikke kunnet oplyses af Acterne, og derfor vil jeg tillade mig at foreslåe, at Forsamlingen udsætter den endelige Afgjørelse af Sagen, indtil man har indhentet Erklæring fra Valgbestyrelsens Medlemmer på Samsø.

Etatsråd Algreen-Ussing:

Det er formodentlig Valgbestyrelsen for det 4de Distrikt i Holbeks Amt, den ærede Taler mener; Fuldmagten sindes underskrevet af 8 Medlemmer; dersom den ærede Formand, som Tilfældet var igår, havde Afskrist af Protocollen ved Hånden, så vilde man kunne see, hvormange Medlemmer Valgbestyrelsen beståer af.

Formanden:

Der skal være 11 foruden Formanden.

Etatsråd Algreen-Ussing:

Der mangler altså 3, men om disse 3 ere Samsinger eller ikke, skal jeg lade være usagt; men det førekommer mig, at det ikke kan have nogen Indflydelse på Valget, thi netop Valgbestyrelsens Medlemmer havde fortrinlig Opfordring til at være tilstede, og dersom de ikke vare det, forekommer det mig at være Noget, som ikke kan komme i Vetragtning.

Capitain Jespersen:

Jeg kan oplyse, at af de Vælgere, som vare fra Samsø, var idetmindste een i Bestyrelsen. De Samsinger, som kom Dagen i Forveien, havde taget den korteste og hensigtsmæssigste Vei, idet de toge lige fra Samsø til Sjællands Odde, og ikke benyttede den længere Vei, som forårsagede, at de Andre ikke kom tidsnok. Havde de Øvrige altså benyttet den korteste og naturligste Vei, vilde de altså kunne have mødt.

Formanden:

Må jeg tillade mig at spørge, om Flere ønske Ordet?

Cand. juris Schack:

Det forekommer mig efter den Discussion, som har fundet Sted, at Forsamlingen ikke ganske er på det Rene med, om slige Spørgsmål som disse skulle afgjøres efter Omstændighederne, efter hvad der kan siges at være billigt, eller efter strængere juridiske Regler; idet nogle af de Medlemmer, som have udtalt sig, have fremhævet Omstændigheder, som at Valgbestyrelsen har udsat Mødet 1 ½ Time, hvilket måtte henføres til hvad man kunde kalde Villigheds-Argumenter, såvelsom mange lignende Argumenter. Andre Argumenter, ere hentede fra Sagens juridiske Side. Det synes, at man såvel for dette Spørgsmåls Skyld som for de mange lignende, der kunne komme på Vane, burde bestemme sig for at vælge et af disse Afgjørelses-Principer. Forøvrigt forekommer det mig, at, hvilket af dem man antager, er der ikke liden Grund til at forkaste det nærværende Valg. Holder man sig til VillighedsPrincipet, så er det et væsenligt Moment, at et betydeligt Antal Vælgere ikke har villet stemme på denne Candidat, at de Medlemmer, som ikke have kunnet møde, have viist Iver for at lade sig indtegne og ligeledes have viist Iver for at møde. Holder man sig til det juridiske Standpunkt, da forekommer det mig ligeså, at den ærede Deputeredes Valg burde forkastes. Den nærmeste Analogi herfor måtte vel hentes fra et almindeligt Møde i en civil Retssag; og er det i en sådan — ikke ubehageligt — men umuligt for en Part at møde, da er det, så vidt jeg veed, Praris at tillade den, som ikke har kunnet møde, at fåe Sagen reassumeret, hvorimodd den, som har mødt, har spildt sit Møde, idet han må møde påny.

Prosessor Krieger:

Det forekommer mig, at det vil være ligeså urigtigt, eensidig at opstille et juridisk Prrincip, som eensidig at opstille et såkaldet Billigheds-Princip. Jeg troer ikke, at man ved disse Valgspørgsmåls Afgjørelse kan udelukkende holde sig til det ene eller til det andet af disse Principer, men derimod troer jeg vel, at man må see hen til de individuelle Forhold, og jeg antager da, at man kan gjøre de Betragtninger gjældende, som bleve releverede af en æret Rigsdagsmand, nemlig Hensynet til, hvorledes Majoriteten og Minoriteten stiller sig under en vis Vetingelse, men denne Vetingelse troer jeg må være den, at der foreligger Overtrædelser af Loven, men når Overtrædelser af Loven ikke foreligge, finder jeg det urigtigt at tage Billighedshensyn. I de Tilfældee, hvor det er vist, at der er begået en Feil (for at tage et Tilfældee, som vi snart

komme til, hvor der er stemt ved Fuldmagt), så bliver der at tage Hensyn til, hvormange der have stemt ved Fuldmagt, om der have stemt såmange ved Fuldmagt, at det kunde have Indflydelse på Valget, eller om Majoriteten er så stærk, at selv om 2 eller 10 havde stemt ved Fuldmagt, den samme Rigsdagsmand vilde have havt utvivlsom Majoritet. Altså hvor der foreligger Overtrædelser af Loven, der indtræder en heel Række af sådanne Hensyn, thi det er vist, at man ikke kan cassere et Valg, blot fordi een eller anden Formfeil er begået; hvor man derimod ikke kan påvise en eneste Formfeil, der forekommer det mig at være aldeles urimeligt at tage noget Hensyn til en mulig Majoritets eller Minoritets Veregning, og på et sådant Hensyn at støtte et Valgs Kuldkastelse. Man må vel erindre, at hele Valglovens Tanke er den, at Vælgerne selv skulle sætte sig i Virksomhed for at benytte deres Ret; de skulle indtegne sig, de skulle møde på et bestemt Sted, de skulle førge for, at de kunne komme i Tide forat afgive deres Erklæring; om denne Erklæring på enkelt Sted, på Grund af særegne Forhold, kan blive noget vanskeligere, noget besværligere, det er en anden Sag; men dette kan ikke forandre det almindelige Synspunkt. Her foreligger nemlig Forholdet mellem en mindre Ø og en større (thi jeg troer ikke, at Sjælland kan kaldes „et Fastland“). Om Vanskeligheden end stiller sig lidt til den ene eller til den anden Side, kan ikke forandre den strænge Iagttagelse af Valgloven.

Cand. juris Schack:

Med Hensyn til det af den sidste ærede Taler Anførte, må jeg bemærke, at den af ham opstillede Distinction er temmelig vilkårlig. Det forekommer mig dernæst, at det må ansees godtgjort, at det ikke har været vanskeligt for disse Medlemmer fra Samsø at komme, men at det har været umuligt, idet det blev omtalt, at de formedelst Storm og Modvind måtte vende om.

Prosessor Krieger:

Jo, det var umuligt for dem at komme, fordi de reiste for silde; men de Samsinger, der reiste itide, de vidste, at de kunde komme.

Cand. juris Schack:

Men hvis nu Modvinden havde varet i 14 Dage?

Professor Krieger:

Så vilde Dampskibet have kunnet tage dem med itide.

Da Ingen begjerede Ordet mere, skred man efter Formandens Opfordring til Afstemning, ved hvilken der viste sig aldeles overveiende Pluralitet for, at det omhandlede Valg skulde erkjendes for gyldigt.

Etatsråd Algreen-Ussing:

Det næste Valg, hvorom der er Spørgsmål, er det for Hjørring Amts 2det Valgdistrikt; jeg skal i denne Anledning tillade mig at oplæse en Skrivelse fra endeel Vælgere i det nævnt Distrikt til Justitsministeriet, der indeholder Grundene, hvorfor de nævnte Vælgere ansee sig berettigede til at fordre det ommeldte Valg erklæret ugyldigt. Skrivelsen lyder således:

Ved det under 5te dennes for Hjørring Amts 2det Valgdistrikt her foretagne Valg af en Rigsdagsdeputeret, blev Godsforvalter Theilmann, der erholdt 164 Stemmer (medens Modcandidaten, Pastor Kühuel, havde 125 Stemmer, hvoraf Halvparten af Landbeboerne) proclameret som Rigsdagsmand. Vi ere imidlertid komne til Kundskab om, at bemeldte Hr. Theilmanns Forhold er af den Beskaffenhed, at han formeentligen ikke kan ansees qualificeret til at vælge eller vælges.

Valgloven bestemmer blandt Andet som Betingelse for de nævnte Rettigheder, at den Pågjældende ikke ståer i noget privat Tjenesteforhold, med mindre han har egen Huustand og selv holder Dug og Dist. Dette formene vi neppe kan siges om Godsforvalter Theilmann, der, som betinget Deel af sit Gehalt, har Kost, Valdsk og, om han vil, Logis hos Stamhuusbesidderen, Varon Ahrenfeldt, på dennes egen Vopæl Sæbygård. Vel har denne overladt Forvalteren nogle Værelser i en i Nærheden af Hovedgården værende Mølle, hvor hans Familie boer; men da han selv nyder Kosten o. s. v. hos Baron Ahrenfeldt, så kan denne Omstændighed formeentligen ikke hæve hans Afhængighedsforhold til Stamhuusbesidderen, hvilket Forhold Lovgiveren synes at have havt for Øie ved den nævnte Bestemmelse.

Vi ansee os derfor berettigede til at fordre det foretagne Valg erklæret ugyldigt, hvorom vi herved tillade os underdanigst at fremkomme med Begjering til det høje Ministerium. Sæby, den 8de October 1848.

På egne og den hele øvrige Minoritets Vegne: (Her følge Navene.)

Til Justitsministeriet.

Da Forvalter Theilmann imidlertid har Familie i egen Bolig og kun for sit egen Person spiser hos sin Principal, har Comiteen eenstemmigen været af den Formening, at man ikke kunde indlade sig på de mod Valget fremkomne Indsigelser.

Efterat Etatsråd Brinck-Seidelin havde bekræftet, at det virkelig forholdt sig som anført, at Theilmann har egen Vopæl for sin Familie, blev, da Ingen yttrede sig videre, Valget af Forsamlingen antaget for gyldigt.

Etatsråd Algreen-Ussing:

Hvad derefter angåer Valget for Ringkjøbing Amts 5te Valgdistrikt, skal jeg tillade mig at oplæse en Skrivelse fra Herredsfoged Iansen, sålydende:

Til det den 5te dennes afholdte Valgmøde havde jeg til Deputeret i den forestående Rigsforsamling stillet Hr Justitsråd Borgermester Hers i Aarhuus som Valgcandidat for det 5te Valgdistrikt i Ringkjøbing Amt. Ved den til Protocollen skete Afstemning fandtes det, at Skolelærer Petersen i Sæding havde 162 og den af mig stillede Valgcandidat 153. Stemmer.

Umiddelbart efter Valgets Tilendebringelse udbredte der sig et ufordeelagtigt Rygte om den Måde, Valglisten for Bølling og Sæding Sogne var fremstået på, idet disse Lister viste det Særsyn, at der på samme var opført 89 Valgberettigede, som var omtrent ligeså stort et Antal, som i de trende større Sogne Stauning, Skjern og Vorris. Som den, der havde stillet en så almindelig agtet Mand, som Hr. Justitsråd Hers var det mig magtpåliggende at fåe nogen nøiere Kundskab i så Henseende, og har jeg da erfaret, at der ved Listens Henlægning ikke har været efter Valglovens § 9 2de Sogneforstandere bestandigen tilstede, at Vælgere ere opførte på Listen, som hverken selv eller ved nogen anden bestemt Person havde ladet deres Navne indtegne, at Sogneforstander Jens Clausager i Sæding skal have båret Listen om fra Huus til Huus og således fået Lov til at skrive de fleste Vælgeres Navne, at der således, som af vedlagte Liste vil erfares, er for Sæding Sogen opført 2de gårdbrugende Enkers Sønner, nemlig Nr. 73 og Nr. 74, og have afgivet Stemmer.

Dette Pastorats Lister mangle således ikke alene al Lovformelighed men også Troværdighed, ligesom der på samme er optaget uberettigede Personer, og mag derfor ansees som en Nullitet.

Indsigelse mod disse Listers Gyldighed kunde ikke skee på den i § 9 foreskrevne Måde af Udensognsmæd, ligesom de i denne Paragraph omhandlede Indsigelser ere udenfor nærværende Tilfælde, hvor der er Spørgsmål om Sogneforstanderskabets ulovmedholdelige Fremgangsmåde. På Valgdagen kunde jeg heller ikke fremsætte dem, da de ikke vare bekjendtte førend efter Valget, ligesom jeg heller ikke i Valgloven finder nogen Bestemmelse om, at Valgbestyrelsen kunde have påkjendt en sådan Indsigelse, da Sogneforstanderskabet må indeståe for Listens lovlige Forfattelse.

Jeg kan imidlertid ikke indsee Andet, end at Valget, der netop ved dette Sogneforstanderskabs utilbørlige og ulovlige Fremgangsmåde er faldet på Degnen i Sognet, må ansees ugyldigt, og jeg skulde derfor underdanigen andrage for det høie Justitsministerium, at der snarest muligt måtte ved Amtmanden enten personligen eller ved en af ham beskikket Mand skee den fornødne Undersøgelse, at Valget, indtil Undersøgelsen er skeet, sættes ud af Kraft,

samt, om det befindes at forholde sig, som jeg her har anført, casseres.

Herredsfogedgården Petersminde den 12te October 1848.

Underdanigst Jansen.

Til det høie Justitsministerium.

Forsamlingen vil have hørt, at der er anført 4 Ankeposter, hvilke jeg skal tillade mig nærmere korteligen at berøre. Den første er nemlig den, at der ved Listens Henlæggelse ikke efter Valglovens § 9 bestandig havde været to Sogneforstandere tilstede. Efter denne Paragraph skal nemlig i Løbet af en Uge to Medlemmer af Sogneforstanderskabet være tilstede på et beqvemt Sted. Jeg må bringe en stor Deel af Forsamlingens Medlemmer i Erindring, at den oprindelige Bestemmelse var, at hele Forstanderskabet skulde være tilstede, men at dette, med Hensyn til det store Besvær for disse mange Medlemmer, den hele Uge at sidde samlede for at modtage Anmeldelse, senere modificeredes på den Måde, som nu i Loven bestemt. Nu hedder det i Skrivelsen, at af Vedkommende er bragt i Erfaring, at disse to Sogneforstandere ikke bestandig have været tilstede der. Men Forsamlingen indseer, at der må indtræde Omstændigheder, som kunne bevirke, at disse to Sogneforstandere „ikke bestandig kunne være tilstede“, og det skjønnes heller ikke, hvilken væsentlig Indflydelse det kan have i denne Sag, at et Medlem for en kort Tid er fraværende. Det er derfor en Omftændighed, som Comiteen ikke har troet at kunne tillægge nogen Betydning. Den anden Anke er den, at Vælgere ere opførte på Listen, som hverken selv eller ved nogen anden Person have ladet deres Navne indtegne. Valgloven bestemmer, at de enten selv eller ved Andre kunne lade sig indtegne, og hvorledes skulde nu Vælgerne være indtegnede på Listerne, når de ikke enten selv eller ved Andre ere indtegnede? På een eller anden Måde må det dog være skeet. Om ikke den Omstændighed, som Anordningen har lagt sær Vægt på, at de enten selv personlig skulle møde eller godtgjøre deres Fraværelse, er bleven iagttaget, så er dette dog en sådan mindre Formfeil, som ikke kan siges at have nogen væsentlig Indflydelse. Som den tredie Anke anføres der, at en Sogneforstander skal have gået fra Huus til Huus og således fået Lov til at indskrive de fleste Vælgeres Navne. Det siges ikke at være skeet efter de 8 Dage, da Listerne vare henlagte til Påtegning; der må altså være sigtet til, at dette skal være skeet i Løbet af de befalede 8 Dage. Det vilde vistnok have været en Omstændighed, som kunde have noget Mere på sig, når det var oplyst, under hvilke nærmere Forhold det havde fundet Sted; men det er mig meget påfaldende, at den Embedsmand, som til Justitsministeriet indsender en sådan Anke, ikke mere bilægger denne med de fornødne Beviser og yderligere godtgjør, på hvilken Måde disse Uregelmæssigheder skulle være foregåede. Hvad den sidste Anke angåer, da er det ikke ganske tydeligt, hvad Andrageren sigter til. Han siger, at der, således som den vedlagte Liste oplyser, er for Sæding Sogn opført 2de gårdbrugende Enkes Sønner, og disse have afgivet Stemmer. Valglisten, som er underskreven af Vedkommende, indeholder under de to Nr. 73 og 74 to Personer, som begge have den befalede Alder; de ere 31 År, og i Rubriken om „Stilling og Opholdsted“ ståer Bogstaverne Gb. E. S., som skal være gårdbrugende Enkes Sønner; en Omstændighed, som Andrageren udhæver som en, der skal gjøre dem uberettigede til at stemme. Grunden hertil måtte da være den, at de, som gårdbrugende Enkes Sønner, ståe i et privat Afhængighedsforhold til deres Moder og ikke selv holde Dug og Disk, men dette Forhold, hvori Sønnerne bestyre Gården for Moderen, kan ikke identificeres eller ganske falde sammen med privat Tjenesteforhold, og derfor har Comiteen troet, at der med Hensyn også til dette Valg ikke var tilstrækkelig Anledning til at annullere det.

(Fortsættes)

Subscription på denne Tidende modtages i Kjøbenhavn hos Kgl. Hofbogtrykker Bianco Luno (Østergade Nr. 70), i Provindserne på de kongelige Postcontoirer.

Trykt og forlagt af Kgl. Hofbogtrykker Bianco Luno.

Andet Møde. (Fortsat).

Formanden:

Jeg veed ikke, om Flere ønske at yttre sig i denne Anledning. (Efter en Pause.) Man kunde måskee antage, da Ingen yttrer sig derimod, at det er Forsamlingens Mening, at det omhandlede Valg uden Afstemning kan erkjendes for gyldigt, og vi kunne således gåe over til det følgende Valg.

Etatsråd Algreen-Ussing:

Jeg kommer nu til det Valg, som er foregået i Kjøbenhavns Amts 2det Valgdistrikt. Det må være mig tilladt foreløbig at bemærke, at Capitain Beutner, som er den, som har påanket denne Valghandling, allerede havde under 5te October dette År, altså selve Valgdagen, til Justitsministeriet indleveret et Andragende, hvori han besværer sig derover, og samtidig dermed var der indkommet til Justitsministeriet en Promemoria fra 20 Indvånere i Lynghy, hvori de væsentlig at de samme Grunde, som vare udviklede i Capitainens Skrivelse, angribe dette Valg. I Continuation dermed er der eftersendt en aldeles ligelydende Skrivelse også fra Beboere af Lyngby med 59 Underskrifter, hvilke tilligemed de forrige 20 udgjør ialt 79, der have ført Anke over den stedfundne Valghandling. Jeg skal ikke foredrage Indholdet af disse Skrivelser, fordi der senere er bleven afgiven en fuldstændig Fremstilling af Capitain. Beutner, dateret den 20de October, som indeholder de forskjellige Grunde, på hvilke han angriber dette Valg, og når jeg forelæser den, som er påtegnet af endeel Vælgere i Henhold til de tidligere Skrivelser, så vil Forsamlingen derved komme til Kundskab om de Grunde, hvorved dette Valg søges omstødt. Capitain Beutners Skrivelse lyder således:

Til Rigsforsamlingen!

Ved Valget af en Deputeret til Rigsforsamlingen for det 2det Valgdistrikt under Kjøbenhavns Amt tillod Valgbestyrelsen sig sådanne Afvigelser fra Valgloven, at Undertegnede, der havde stillet sig som Valgcandidat, fandt Anledning til på Valgstedet at nedlægge Protest til Protocollen imod Valgets Gyldighed.

I en Indberetning til Justitsministeriet umiddelbart efter Valget inhærerede jeg denne Indsigelse, men Samme meddeelte mig under 14de dennes, at Sagens Afgjørelse henhører under Rigsforsamlingen, og derhos, at det måtte være min egen Sag at tilveiebringe og indsende til Forsamlingen de nødvendige Oplysninger.

Henvendende mig til den høie Rigsforsamling skal jeg tillade mig at give en Fremstilling af fornævnte Valghandling og vedlægge de fornødne Beviser.

Da Afstemningen til Protocollen var forlangt og begyndt, udførtes den tildeels ved, at en Vælger hos andre Vælgere indsamlede de tildeelte Adgangskort, idet han affordrede dem Navnet på den Candidat, de agtede at stemme på. Med disse Adgangskort, 10 og flere ad Gangen i Hånden, fremstillede han sig for Protocollen og afgav Kortene med Tilføiende af den Candidats Navn, som vedkommende Vælger stemte på, dog uden at bemeldte Stemmegivende påhørte denne hans Anmeldelse. Candidatens Navn indførtes derpå i Valgprotocollen.

Først efterat denne Indsamling og Aflevering, hvorved der imidlertid havde indfunden sig endnu en Mellemmand, var gjentaget flere Gange på samme Måde, blev det indlysende for Vælgerne, at denne Afstemning var blottet for al Garanti, og Misblligelsen udtalte sig såmeget stærkere imod den, som de handlende Prosoner vare Stillere af den ene Valgcandidat.

Valgbestyrelsen, der erkjendte det Feilagtige i den anvendte Fremgangsmåde, foreslog nu Vælgerne en Ratihabering af Stemmeafgivningen efter Navns Opråb; den blev foretaget, men på en Måde, som kun forøgede den attråede Garanti lidet, idet nemlig Bestyrelsen som oftest lod sig nøie med det simple „Ja”, der udtaltes fra den tætte Klynge af Vælgere.

Der var siden Afstemningens Begyndelse hengået circa 1 ½ Time; flere Vælgere havde efter Afgivelsen af deres Stemmer og på Grund af det slette Veir allerede forladt Valgstedet eller dog fjernet sig derfra, deriblandt også nogle af dem, hvis Stemmer man havde modtaget til Protocollen igjennem Trediemand. Ikke svarende til det mundtlige Opråb, decreterede Valgbestyrelsen, at de Fraværende skulde betragtes som ikke mødende og udslettes af Valgprotocollen. Herved berøvedes flere, efter Angivende 6 Vælgere deres Valgret.

Ved Ratihaberingen opklaredes andre Unøiagtigheder, såsom at en Vælger, Hr. Drewsen, var optagen i 2 forskjellige Protocoller, og hans Stemme ligeledes indført 2 Gange (Bilag Nr. 1).

Foruden denne Måde at stemme på ved Befuldmægtiget anvendtes også en anden, idet nemlig Vælgere, der aldeles ikke vare mødte eller havde været tilstede på Valgstedet, men hjemme fra havde sendt deres Adgangskort med en Anden og givet denne Fuldmagt til at stemme for sig, bleve indtegnede som Stemmegivende.

På denne Måde har Peter Jørgensen af Tårbek ladet afgive Stemme ved Muursveud Lars Otterberg, og Skolelærer N. L. Schjoldagger af Brede ved sin Søn Gartnersvend Schjoldagger (Bilag 2 og 3).

Endvidere har Valgbestyrelsen vægret sig ved at modtage Stemme af indtegnede og tilstedeværende Vælgere på Grund af, at de ikke vare forsynede med Adgangskort. Valgloven knytter Vælgerens Ret til at stemme til Indtegningen og ikke til Adgangskortet, hvilken Formening imidlertid ved disses Omdeling var så almindelig udbredt, at flere indtegnede Vælgere under Lyngby Forstandeskab, som man havde forsømt at tilstille Adgangskort, udebleve fra Valget.

Over denne Retsnægtelse føres iblandt Andre Besværing af Poul Søstrøm af Skovsborg (Bil. Nr. 4). Da Stemmerne vare optalte og Valget proclameret, nedlagde jeg Protest imod dets Gyldighed, begrundende denne end yderligere på det ovenanførte Tilfældee med Schjoldagger, der allerede da var mig bekjendt, og efterat jeg personlig havde overtydet mig om, at han var ndført i Protocollen som Stemmegivende.

Foruden de ovennævnte åbenbare Tilsidesættelser af Valgloven skal jeg tillade mig endnu at henlede den høie Rigsforsamlings Opmærksomhed på en Omstændighed, der har fremkaldt grundet Formodning om at Valgbestyrelsen også på anden Måde har overskredet sin Competence. Den proclamerede nemlig på Valgstedet Hr. Danchell valgt til Deputeret med 143 Stemmer, hvorimod den i sin Indberetning til Justitsministeriet skal angive, at Valget er skeet med 142 Stemmer. Denne Uoverensstemmelse vil man udlede derfra, at Valgbestyrelsen, efterat den havde forladt Vlagstedet og var kommen til Kundskab om den indløbne Feil, har udstrøget Schjoldaggers Stemme af Valgprotocollen. Endskjøndt dette privat Samtale er vedgået af et Medlem af Valgbestyrelsen, så skulde jeg dog vel vogte mig for på en Formodning eller Yttring at sigte Bestyrelsen for et så grovt

Attentat på Valgactens Værdighed og Hellighed som det, efter dens Tilendebringelse at foretage Forandring i de originale Protocoller. Jeg udbad mig derfor i Skrivelse til Bestyrelsens Formand Forklaring over Grunden til den nævnte Uoverenstemmelse, ligesom jeg også anmodede om — hvad jeg antog at være enhver Vælgers gode Ret — Tilladelse til at see. Valglisterne og de originale Valgprotocoller, før, ved at sammenholde disse med forskjellige, mindre bestemte Anker over Valghandlingen, at bedømme, hvorvidt disse vare begrundede eller ikke. Formandens Afslag vedlægges (Bilag Nr. 5) Da dette Factums Constatering vil afgive et så væsentligt Bidrag til Valghandlingens Charaktertstik, så tvivler jeg ikke om, at jo Rigsforsamlingen vil lade det være sig særdeles magtpåliggende at opnåe, hvad jeg ikke har været istand til.

Men selv uden dette skulde jeg formene, at der i de påviste Tilsidesættelser af Valgloven er god Grund til at protestere imod Valgets Gyldighed, og jeg andrager derfor på, at Rigsforsamlingen annullerer Valget af den Deputerede for det 2det Valgdistrikt under Kjøbenhavns Amt og decreterer, at et nyt Valg skal foretages.

Springforbi, den 20de Oktober 1848.

Ærbødigst S. N. Beutner.

På denne Skrivelse findes følgende Tilskrift:

Undertegnede Vælgere bevidne Rigtigheden af ovenstående mod Udførelsen af den befalede Valgact for Kjøbenhavns Amts 2det Distrikt fremsatte Ankeposter, forsåvidt som de ere fremførte i en af mange Andre, foruden de fleste af os Underskrevne, til det høie Justitsministerium fremsendt Besværing af 5te October sidstl. Da denne Besværing formentligen af Ministeriet er forelagt den høie Rigsforsamling, så skulle vi ikke bebyrde den med et fornyet Andragende, men derimod slutte os til Hr. Capitain Beutners ovenfor fremførte, med Bevisligheder bilagte Begjering om Cassation af det foretagne Valg af en Rigsdagsmand for Distriktet og Befaling til et nyt Valgs Foretagelse.

Ærbødigst

Den 19de October 1848.

M. Bagger, F. Schubart, C. W. Walder, Slotsforvalter. Gårdeier og Sogneforstander. Tømmermester. Ole Andersen, J. Guldborg, S. M. Trier, Gårdeier og Sogneforstander. Gårdeier og Sogneforstander. Apotheker. Berner Jørgensen, C. Drewsen. Skolelærer.

Såyel Capitain Beutner som endeel Beboere i Lyngby havde fremdeles, som Forsamlingen vil erindre, alt tidligere til Justitsminifteriet indsendt Andragender, hvori de klage over de stedfundne Valg af de udviklede Grunde, og Justitsministeriet har derefter æsket Valgbestyrelsens Erklæring over Sagen. Denne er afgiven i en Skrivelse af 19de October, der er Forsamlingen tilstillet, men som ikke indeholder Andet end, at man sender en Exrtractudskrist af den authoriserede Valgprotocol, hvori er indført Valgbestyrelsens Bemærkninger angående de påankede Omstændigheder, men at iøvrigt, forsåvidt der i de indkomne Anker er berørt Facta, som ikke ere omhandlede i Protocollen, disse da ere Valgbestyrelsen ubekjendte, så at den derover hverken kan afgive bekræftende eller benægtende Erklæring. Extract-Udskriften derimod indeholder Følgende:

— — — Midt under Valghandlingen erklærede en Vælger, at der stemmedes på en urigtig Måde, hvorpå Capitain Beutner fremtrådte og bemærkede, at han havde seet flere Vælgere afgive de Kort, der vare meddeelte dem, som indskrevne Vælgere, til en Trediemand, der afgav Kortene til Protocolføreren, idet han angav, hvilken Candidat Enhver stemte på.

Da Formanden havde modtaget denne Erklæring, opfordrede han de andre Medlemmer af Valgbestyrelsen til at erklære sig over, hvorvidt sådant havde fundet Sted; hvorpå de tre Medlemmer erklærede, at de ikke havde modtaget noget Votum til Protocollen, uden at Vælgerne havde selv fremstillet sig; den Fjerde, Eylardi, erklærede, at der var leveret ham et Adgangskort og angivet hvem Vedkommende stemmede på, uden at denne selv havde fremstillet

sig, hvorfor. han også var bleven udslettet af Listen. Det femte Medlem af Valgbestyrelsen, Pastor Jbsen, erklærede, at 4 eller 5 Vælgere havde afgivet deres Stemme for ham, uden at han just bestemt kunde sige, at have seet dem personligen afgive deres Stemme. Derpå fremtrådte Formanden atter, og afgav for Forsamlingen disse Erklæringer, idet kan henstillede til de forsamlede Vælgeres Afgjørelse, om de vare tilfredse med, at de Vælgere, der havde afgivet deres Stemme til Pastor Ibsens, Protocol, atter ved Navn bleve fremkaldte, og opfordrede til at ratihabere deres afgivne Stemme. Forsamlingen billigede dette, uden nogensomhelst Indsigelse. Valghandlingen fortsattes derpå, efterat denne Ratihabering var foretaget, og samtlige opråbte Vælgere vare mødte, med Undtagelse af 6, som erklæredes at have været tilstede, men nu at have forladt Forsamlingen; af hvilke 7 Stemmer de 4 viste sig at være for Grosserer Danchell, 1 for Capitain Beutner, og 1 for Provst Boisen; og disse bleve ikke modtagne ved den endelige Optælling.

Efterat samtlige mødte Vælgere var givet Anledning til at afgive deres Stemmer, optaltes disse, og gave det ovenfor anførte Resultat, hvorefter Formanden proclamerede Grosserer Danchell som Deputeret til Rigsdagen for Kjøbenhavns Amts 2det Valgdistrikt.

Capitain Beutner fremtrådte for Valgbestyrelsen og anmodede samme om at fåe følgende Protest nedlagt til Protocollen:

„Da Afstemningen til Protocollen formeentlig ikke er foregået på den i Valgloven foreskrevne Måde, idet nemlig et Par af Vælgerne og deriblandt Een, der selv havde stillet Candidat, indsamlede nogle såkaldte Adgangskort, og derpå til Valgbestyrelsen afgav Stemme til Protocollen på deres Vegne, som Adgangskortene lød på, hvorved blandt andre Uregelmæssigheder også den er indtruffen, at Vælgere, der ikke vare tilstede ved Valgforhandlingen, desuagtet med Navn ere opførte på Stemmelisten, så finder jeg mig som Valgcandidat på Massen af Vælgernes Vegne ifølge deres Opfordring forpligtet til at gjøre Indsigelse imod Valghandlingens Gyldighed.” Som Svar på forestående Indsigelse af Capitain Beutner, må Pastor Ibsen, som det Medlem af Valgbestyrelsen, hvem Indsigelsen nærmest synes at angåe, bemærke:

1. At hvad angåer den Anke, at flere Vælgere ikke personligt, men gjennem Trediemand, ved Afleveringen af det dem tilstillede Adgangskort havde afgivet deres Stemmer, da er dens Gyldighed såvel af ham, som af Valgbestyrelsens øvrige Medlemmer, strax bleven erkjendt, og for at hæve denne, blev den ovenanførte Beslutning om de allerede indskrevne Navnes Opråb og de afgivne Stemmers Ratihabering taget og udført.

2. Når der derimod ankes over, at Vælgere, der ikke vare tilstede ved Valghandlingen, desuagtet med Navn ere opførte på Stemmelisten, så kan han kun erkjende denne Ankes Gyldighed med Hensyn til een Vælger, hvis Navn strax, da han kow til Kundskab om det Forefaldne, blev udslettet af Listen, og hans Stemme ikke regnet med. Hvad de øvrige Vælgere angåer, da kan han bevidne, at han er overbeviist om, at de personligen have svaret på det skete Opråb, og afgivet deres Stemme. Når et Medlem af Valgbestyrelsen har anvendt al Opmærksomhed på, og er kommet til Overbeviisning om, at samtlige til hans Protocol hørende Vælgere personligen have afgivet deres Stemmer, da har han formeentligen opfyldt sit Hverv, og den Protocol, som han har ført, må da formeentlig have den Nøiagtighed og Gyldighed, som Valgloven fordrer. Med dette Svar antager derfor Pastor Ibsen tilstrækkeligt at have imøbegået og besvaret de af Capitain Bentner fremførte Anker, og han i Forening med de øorige Medlemmer af Valgbestyrelsen skjønner ikke rettere, end at den foretagne Valghandling må være og forblive fuldkomnen gyldig.

Hvad dette Valg angåer, da har Udvalget fundet, at der var sådanne Uregelmæssigheder tilstede, at det ikke har troet at kunne Andet end andrage på, at det ikke må anerkjendes som gyldigt. Det

er nemlig af stor Vigtighed, at der våges over, at de lovbestemte Former med Hensyn til Valgene nøiagtigen iagttages, og hvorvel enkelte mindre væsentlige formelle Unøiagtigheder, der ikke have nogen Indflydelse på Valgets Udfald, kunne oversees, så kan dette efter Comiteens Formening ikke skee, hvor der har fundet så mange og forskjelligee Uregelmæssigheder Sted som her. Stemmesedler ere blevne indsamlede og afleverede af en tredie Mand til Protocollen, istedetfor at Valgloven udtrykkelig kræder, at Vedkommende personlig skal fremstille sig for Protocollen og afgive deres Stemme; ja der er endog modtaget Stemmer fra fraværende Personer, for hvem andre Personer modte, og dette har været Tilfældeet ikke blot med een, men idetmindste med 2 Personer, hvilket fremgåer af de medfølgende Erklæringer. Fremdeles er der negtet Personer, som vare opførte på Valglisterne, at afgive Stemme, fordi de ikke vare forsynede med Adgangskort; man veed, at enkelte Valgbestyrelser have fundet det hensigtsmæssigt at uddele Stemmesedler, for at controllere Stemmegivningen, at Ingen skulde kunne afgive sin Stemme til Protocollen, når han ikke var Vælger, men sådant Adgangskort kan dog på ingen Måde være nogen Betingelse for at være i Besiddelse af Valgret, hvilket ene beroer på, om man er indskreven som Vælger. Det er kun ugjerne, at Comiteen er kommet til et sådant Resultat, at skulle erklære et Valg for ugyldigt; men den har, som sagt, antaget, at der her vare så mange Uregelmæssigheder tilstede, at den ei har troet at kunne holde på dette Valg. Når det endeligen er anført, at der skal være foretaget Forandringer i Valgprotocollerne, efterat Valghandlingen var afsluttet, da er det vist, at også dette vilde være et særdeles vigtigt Datum, dersom det rigtigt kunde oplyses. Forsamlingen vil imidlertid erindre, at denne Sag skulde fremmes så hurtigt, at man ikke kunde søge at erholde disse Protocoller fra Justitsministeriet.

Jeg turde måskee tillade mig at bede den ærede Formand ved et Bud at lade spørge i Bureauet, om disse Protocoller muligen måtte være komne; da jeg spurgte derom, var dette ikke Tilfældet. Men også uden Hensyn hertil har Comiteen fundet, at dette Valg ikke burde ståe ved Magt, hvilket imidlertid er Noget, jeg ganske må undergive ForsamlingenS Bedømmelfe og Afgjørelse.

Formanden:

Jeg skal tillade mig at bemærke, at de omspurgte Protocoller ikke ere komne hertil.

Justitsministeren:

Såvidt mig bekjendt, ere de slet ikke indsendte tif Justitsministeriet.

Etatsråd Algreen-Ussing:

Det er muligt, at de ikke skulde indsendes til Iustitsministeriet.

Formanden:

Jeg veed ikke, om Flere ønske at yttre sig angående dette Valg? (En lille Pause.) Da Ingen begjærer Ordet, vil jeg sætte under Afstemning, om dette Valg skal ansees for gyldigt. Ved den derefter stedfundne Afstemning viste der sig Eenstemmighed for Valgets Forkastelse.

Etatsråd Algreen-Ussing:

Måtte jeg tillade mig en Bemærkning, som vel egentlig ikke vedkommer selve Referatet af de af Udvalget prøvede Valg. Jeg veed ei ret, hvorledes der i det Tilfældee, at et Valg casseres, skal forholdes, om der skal foranlediges Omvalg ved Forsamlingens eller Justitsministeriets Foranstaltning. Dette kunde jeg måskee henstille til den ærede Formand.

Justitsministeren:

Jeg skal tillade mig at bemærke, at ved det eneste Valg, hvor Omvalg har kundet Sted, nemlig Præstø Amts 4de Distrikt, hvor den først Valgte, Indsidder og Bomuldsvæver Hans Hansen, har frasagt sig Valget, blev der strax, da Frasigelsen indløb, foranstaltet et nyt Valg fra Justitsministeriets Side. Hvorvidt der i sådanne Tilfældee, hvor Valgene erklæres ugyldige fra Forsamlingen, skal skee Omvalg efter Foranstaltning fra Forsamlingens eller Justitsministeriets Side, er et Spørgsmål, der hidtil ei er blevet afgjorte, men forsåvidt det måtte være den meget ærede Forsamlings Mening, at Sådant skulde foranstaltes af Justitsministeriet, skal det Fornødne i så Henseende blive iagttaget.

Formanden:

Det forekommer mig, at det Bedste var, at denne Foranstaltning blev truffen fra Justitsministeriets Side.

Etatsråd Bang:

I Anledning af det foreliggende Spørgsmåt skal jeg gjøre den Bemærkning, at hvor Valgets Cassation,

således som her, er grundet i formelle, af Valgbestyrelsen selv begåede Feil, måe vel Districtets Beboere være fuldkomment beføiede til at fordre et Omvalg snarest muligt foretaget. Mere tvivlsomt vilde det være i de Tilfælde, hvor Valgets Cassation navnlig er grundet i Hensyn til den Valgtes Inhabilitet, om Districtets Beboere da vare berettigede til at fordre, at et Omvalg skulde finde Sted.

Etatsråd Algreen-Ussing:

Der ståer kun tilbage at tale om det sidste Valg, det for Sorø Amts 6te Valgdistrict. Der er indkommet et Andragende fra en stor Mængde af Distriktets Beboere, deels af Korsør By, deels af Tåmborg, Vemmeløv og Orritslev Sogne, hvori de beklage sig over, ikke at have sået Leilighed til at indtegne sig som Vælgere. Det er en meget vidtløftig Skrivelse, så at jeg troer, at det vilde være tilstrækkeligt, at jeg af den resererer, hvad der kan være af Interesse.

Efterat Andragerne have talt om Dagens Vigtighed og udviklet dens Betydning, beklage de sig over, at der ikke af vedkommende Autoritet var givet dem den nødvendige og ønskelige samt i alt Fald påbudne Underretning om Valghandlingen. Vel sige de, at det er bleven dem meddeelt, at man ved Trommeslag eengang har opfordret de Candidater, der agtede at stille sig, til at anmelde sådant for Dirigenten af Valghandlingen. Om den samme Publicationsmåde ligeledes eengang er foregået for at underrette Vælgerne om, at de kunne indskrive sig, vide de ikke, lige så lidet som når og hvor det skulde være skeet, men derimod have de bragt i Erfaring, destoværre for dem for seent, at bedre Underrettede have givet Møde på Rådstuen og der ere blevne indskrevne som Vælgere, ligesom man har sagt dem, at de såkaldte „Fjerdingsmænd” havde anmodet enkelte Vælgere om at tegne sig. Men de ansee denne Måde at publicere på som ulovmedholdelig, idet flere af dem boe udenfor Byen, og de Andre sjeldent bekymre sig om Trommeslaget, der heelt oftest ikkun angåer Salget af holsteensk Ost, Pølser 2c. ligesom Bekjendtgjørelsen ved Kirkestevne ei heller vil kunne tillægges nogen Udbredelse, især i Høsttiden. De mene derfor, at Bekjendtgjørelsen burde være skeet ved trykte Placater, opslåede på Stadens Hjørner, ligesom i „Auctionstilfælde”, eller i alt Fald officielt gjennem Sorø Amtstidende.

Hvad nu denne første Ankepost angåer, da har Comiteen ikke troet videre at kunne reflectere derpå. Anordningen bestemmer udtrykkelig, at Bekjendtgjørelse om Listernes Fremlæggelse skal skee på Landet ved Kirkestevne, ligesom i Byerne på den i vedkommende Kjøbstad almindelige Bekjendtgjørelsesmåde. Om denne ikke er den heldigste Måde, kan et have videre Indflydelse. I dette Tilfældee indeholdes det i selve Andragendet, at Bekjendtgjørelsen er skeet på Kirkestevne og ved Trommeslag. Om det nu end forholder sig så, at det i Reglen kun er Salg af „holsteensk Ost og Pølser”, som sådant Trommeslag angåer, så troer jeg dog ikke, at det kan negtes, at det er en sædvanlig Bekjendtgjørelsesmåde, om man end må indrømme, at den almindelige Måde at bekjendtgjøre Auctioner på, nemlig ved trykte Placater, afgiver en bedre Analogi end den nysomhandlede. Comiteen vilde derfor heller ikke have fundet Anledning til at yttre nogen Tvivl om det heromhandlede Valgs Gyldighed, dersom der ikke derefter i Andragendet anførtes et andet Feiltrin, som forekommer den at være af større Betydenhed. Det hedder nemlig: „en Deel Vælgere vare ikke personlig mødte på Valgdagen, men deres Stemmer, i alt Fald Nogles, bleve uden videre tilførte vedkommende Valgprotocol i Faveur af Boisen”. De anføre til Exempel en høiere stående Godseier i Distriket, der skal have tilladt sig at lade en fraværende Mands Stemmeret gjælde for Boisen og således tilføre Protocollen, Der kommer derefter en Bemærkning om, at Begyndelsesbogstaverne S og B letteligen kunne forvexles. Jeg skal imidlertid ikke videre omtale dette, men hvad det Factum derimod angåer, at en Deel Vælgere ikke ere mødte personligen, og deres Stemmer, i alt Fald Nogles, dog modtagne, ja at endog Stemmer skulle være blevne afgivne for fraværende Personer uden disses Anmodning, har Comiteen, da Andragendet er underskrevet af et meget stort Antal Personer, skjøndt disse ikke Alle, som det fremgåer af selve Andragendet, ere Vælgere, da de vare uvidende om Tiden, da de skulde indtegne sig, Noget, som jeg dog ikke troer, kan

have Indflydelse på denne Sags Bedømmelse, anseet det rettest, at Forsamlingen ikke for Tiden afgjør noget Bestemt om denne Sag, men forinden indyenter de nærmere Oplysninger, som i denne Henseende måtte kunne have Indflydelse på Sagens Afgjørelse igjennem vedkommende Valgbestyrelse. Comiteen har ikke anseet sig berettiget til at udsætte denne enkelte Sag, indtil den selv havde indhen tet disse Oplysninger; den har troet det rigtigst at undergive dette Spørgsmål Forsamlingens Afgjørelse.

Forstander Møller:

Efterat Capitain Tuxens Valg er erkjendt gyldigt forekommer det mig, at det ligger i Conseqventsen, at det nærværende Valg også må erkjendes gyldigt. Der er i de Indsigelser, der ere fremkomne mod begge Valg, meget fælles, og jeg troer, at der kan indvendes mindre mod det sidste end mod det første. Jeg skal gjøre opmærksom på, at dersom den Omstændighed, at Stemmesedler vare indsmuglede og afgivne af Andre end Vedkommende selv, skulde være tilstrækkelig til at gjøre et Valg ugyldigt, da vilde ethvert Parti kunne benytte sig af en sådan Fremgangsmåde og derved kuldkaste det bedste Valg, som man kan tænke sig. Jeg skal tillade mig at henlede Opmærksomheden på, om der ikke var Anledning til at antage dette Valg for gyldigt, da den væsentligste Indsigelse dog beroer på, at Stemmer ere afgivne af Andre end Vedkommende selv.

Etatsråd Algreen-Ussing:

Der er dog imidlertid den Forskjel, at det i det først omhandlede Tilfælde igjennem Valgbestyrelsens Erklæring er tilstrækkelig constateret, at det kun har fundet Sted i to Tilfældee, at der er afgivet Stemmer for Mænd, der ikke vare tilstede, og af disse var den ene Stemme i Faveur af den ene Valgcandidat, den anden i Faveur af den anden, således at dette ikke kunde have nogen videre Indflydelse. Her derimod nævnes, at endeel Vælgere ikke personligen vare mødte; der udhæves specielt, at een Stemme er bleven afgiven uden Bemyndigelse dertil af Vedkommende. Det forekommer derfor Comiteen, at da her ingen Erklæring fra Valgbestyrelsen er tilstede, burde en sådan søges tilveiebragt. Det forekommer mig, at Valgbestyrelsen selv må have Ret til at fordre, at der gives den Leilighed til at erklære sig over de fremsatte Anker. Denne Fremgangsmåde vil vistnok have den ubehagelige Følge, at et Medlem imidlertid ikke vil kunne tage Deel i Afstemninger og Valg; men forhåbentlig ville de manglende Oplysninger snart kunne tilveiebringes, og dersom disse Oplysninger da ikke ville have nogen Indflydelse på Sagens Afgjørelse, vil hele Følgen dog kun være dette lille Ophold. Jeg skal ikke nægte, at det vel for Fremtiden muligen vil sindes nødvendigt, at give yderligere Bestemmelser om den behørige Control ved Valgforhandlingerne; men dette er naturligviis Noget, der ligger udenfor den nærværende Sag.

Da Ingen efter Formandens Opfordring tog Ordet, blev det af Etatsråd Algreen-Ussing fremsatte Forslag, at udsætte Afgjørelsen af Spørgsmålet om Gyldigheden af Provst Boisens Valg, indtil nogle nærmere Oplyninger i denne Anledning vare indhentede, sat under Afstemning, og blev det da antaget med aldeles overveiende Pluralitet.

Formanden:

Jeg må anmelde, at en Rigsdagsmand, som ikke var tilstede i foregående Møde, er kommen tilstede i dette, nemlig Hospitalsforstander Ostenseldt fra Ålborg, der er valgt af Hs. Majestæt Kongen, og som har medbragt det ham i denne Anledning tilstillede Brev, så at jeg antager, at det vil være overflødigt at underkaste hans Berettigelse nogen nærmere Undersøgelse.

Justitsministeren:

Det vil være i den ærede Forsamlings Erindring af den Tale, som Ministerpræsidenten holdt igår, at det er bleven vedtaget, at der, strax når Forsamlingen havde constitueret sig, skulde forelægges den Udkst til Grundloven. Dette Udkast lyder således: