VIII.

Dette Afsnit indeholder kun een Paragraph, der bestemmer den Fremgangsmåde, der skal iagttages ved Grundlovsforandringer, forsåvidt ikke Grundloven undtagelsesvils har tilladt at Forandringen skete enten ad den sædvanlige Lovgivningsvei, som s. Ex. i §§ 21 og 23, eller under andre særegne betryggende Former, som f. Ex. ved Spørgsmål om Arvefølgens Forandring (§ 4). Den Fremgangsmåde, nærværende Paragraph foreskriver, er følgende: 1) Først skal Forslag til Forandring, eller Tillæg til Grundloven kun kunne fremsættes på en ordentlig Rigsdag. 2) Dersom begge Thing på denne ordentlige Rigsdag enes om et Forslag til en Grundlovsforandring, skal dette Forslag hvile til næste ordentlige Rigsdag. 3) Kun hvis det her atter vedtages i uforanbret Skikkelse af begge Thing, forelægges det Kongen. 4) Kun hvis kongen forelødigt bifalder Forslaget, gåer

Sagen videre; i så Fald opløses nemlig begge Thingene, og nye valg udskrives. 5) Beslutningen må nu atter her vedtages uforandret af begge Thing, hvad enten disse iøvrigt ere samlede i et ordentligt eller overordentligt Møde; ellers falder hele Sagen. Men skeer dette, da skal Forslaget forelægges Kongen. 6) Kongen kan endda nagte sin endelige Stadfæstelse; men hvis han stadfæster Forslaget, bliver det Grundlov. Udvalget tiltræder disse Udkastets Bestemmelser. Man er aldeles enig i, at Grundlovsforandringer bør vanskeliggjøres, men man anseer det på den anden Side for ligeså vigtigt, at det ikke gjøres umuligt at forandre forfatningen ad forfatningsmæssig Vei. Udkastet synes nu her at have fulgt en passende Middelvei. Ved første Øiekast seer det måskee ud, som om man har været altfor forsigtig med at optårne Vanskeligheder; men ved nærmere Overveielse vil det findes, at dersom der virkelig hos Konge og Folk udvikler sig en bestemt Overbeviisning om Gavnligheden af en Forandring, kan denne gjennemføres i Løbet omtrent af en 15 Måneder. Sålænge kan Forandringsøsket vel tåle at vente.