Indhold
- Beretning om Forhandlingerne paa Rigsdagen. Bind I. Spalte 1-1476
- I.
- II.
- III.
- VI.
- VIII.
-
IV.
- § 31. § 32.
- Første Møde.
- I. Kjøbenhavn.
- II. Kjøbenhavns Amt.
- III. Frederiksborg Amt.
- IV. Holbeks Amt.
- V. Sorø Amt.
- VI. Præsto Amt.
- VII. Odense Amt.
- VIII. Svendborg Amt.
- IX. Maribo Amt.
- X. Bornholms Amt.
- XI. Ålborg Amt
- XII. Hjørring Amt.
- XIII. Thisted Amt.
- XIV. Viborg Amt.
- XV. Århuus Amt.
- XVI. Skanderborg Amt.
- XVII. Randers Amt.
- XVIII. Veile Amt.
- XIX. Ringkjøbing Amt.
- XX. Ribe Amt.
- De Kongevalgte ere:
- For Island.
- For Færøerne.
- _____________________________
- Første Møde. (Sluttet.)
- Andet Møde.
- Således passeret
- Andet Møde. (Fortsat).
- Andet Møde. (Fortsat).
- I.
- II.
- III.
- IV.
- V.
- VI.
- VII.
-
VIII.
- Tredie Møde.
- Tredie Møde. (Fortsat).
- Tredie Møde. (Fortsat.)
- Tredie Møde (Sluttet).
- Fjerde Møde.
- Fjerde Møde. (Sluttet).
- Fjerde Møde. (Sluttet.)
- Femte Møde.
- Femte Møde (Sluttet.)
- Sjette Møde. Mandagen den 30te October.
- Sjette Møde. (Fortsat.)
- Sjette Møde. (Sluttet.)
- Sydende Møde.
- Syvende Møde. (Fortsat.)
- Syvende Møde. (Fortsat.)
- Syvende Møde. (Fortsat.)
- Syvende Møde. (Sluttet.)
- Ottende Møde.
- Til Udkastet i det Hele.
- Ottende Møde. (Fortsat.)
- Ottende Møde. (Fortsat.)
- Ottende Møde. (Fortsat.)
- Niende Møde.
- Niede møde. (Fortsat.)
- Niende Møde. (Fortsat.)
- Niende Møde. (Sluttet.)
- Tiende Møde.
- Første Afdeling: af 30 Medlemmer.
- Anden Afdeling: af 31 Medlemmer.
- Tredie Afdeling: af 30 Medlemmer.
- Fjerde Afdeling: af 31 medlemmer.
- Femte Afdeling: of 30 Medlemmer.
- Tiende Møde. (Sluttet.)
- Ellevte Møde.
- Tolvte Møde. Tirsdagen den 6te November.
- Tolvte Møde. (Fortsat.)
- Tolvte Møde. (Fortsat.)
- Tolvte Møde. (Fortsat)
- Tolvte Møde. (Sluttet.)
- Trettende Møde.
- Trettende Møde. (Fortsat.)
- Trettende Møde. (Fortsat.)
- Treltende Møde. (Sluttet.)
- Fjortende Møde.
- Fjortende Møde. (Fortsat.)
- Fjortende Møde (Sluttet)
- Femtende Møde.
- Femtende Møde. (Fortsat.)
- Femtende Møde. (Sluttet.)
- Sextende Møde.
- Sextende Møde. (Sluttet)
- Syttende Møde.
- Til 2,principaliter:
- subsidialiter:
- Syttende Møde. (Fortsat.)
- Syllende Møde. (Slullet.)
- Attende Møde.
- Nittende Møde.
- Nittende Møde. (Fortsat.)
- Nittende Møde.
- Tyvendez Møde.
- Et og tyvende Møde.
- Et og tyvende Møde. (Fortsat.)
- Et og tyvende Møde. (Sluttet.)
- To og tyvende Møde.
- Tre og tyvende Møde.
- Tre og tyvende Møde. (Fortsat.)
- Tre og tyvende Møde. (Sluttet.)
- Fire og tydende Møde.
- Fem og tyvende Møde.
- Fem og tydende Møde. (Sluttet.)
- Sex og tyvende Møde.
- Ser og tyvende Møde. (Fertjat.)
- Ser og thvende Møde. (Sluttet).
- Syv og tyvende Møde.
- Syv og thvende Møde. (Førtsat.)
- Syv og thvende Møde. (Sluttet).
- Otte og tydende Møde.
- Ni og tyvende Møde.
- Ni og tyvende Møde. (Fortsat.)
- Ni og tyvende Møde. (Fortsat.)
- Ni og tyvende Møde. (Fortsat.)
- Ni og tyvende Møde. (Fortsat)
- Ni og tyvende Møde. (Fortsæt.)
- Ni og tyvende Møde. (Sluttet.)
- Tredibte Møde.
- Tredivte Møde. (Fortsat.)
- Tredivte Møde. (Fortsat.)
- Tredivte Møde, (Fortsat.)
- Tredivte Møde. (Fortsat.)
- Tredivte Møde. (Sluttet.)
- Et og tredivte Møde.
- Et og tredivte Møde. (Fortsat.)
- Et og tredivte Møde. (Sluttet.)
- To og tredivte Møde.
- To og tredivte Møde. (Førtsat.)
- To øg trcdivte Møde. (Fortsat.)
- To og tredivte Møde. (Fortsat.)
- To og tredivte Møde. (Fortsat.)
- To og tredivte Møde. (Sluttet.)
- Tre og tredivte Møde.
- Afstemning efter Navneopråb.
- Fraværende.
- Tre og tredivte Møde. (Fortsat.)
- Tre og tredivte Møde. (Fortsat.)
- Tre og tredivte Møde. (Stuttet.)
- Fire og tredivte Møde.
- 1ste Afdeling (30 Medlemmer).
- 2den Afdeling (31 Medlemmer).
- 3die Afdeling (30 Medlemmer).
- 4de Afdeling (31 Medlemmer).
- 5te Afdeling (30 Medlemmer).
- Fire og tredivte Møde. (Fortsat.)
- Fire og tredivte Møde. (Fortsat.)
- Fire og tredivte Møde. (Fortsat.)
- Fire og tredivte Møde. (Fortsat.)
- Fire og tredivte Møde. (Sluttet.)
- Fem og tredvite Møde.
- Fem og trdivte Møde. (Fortsat.)
- Fem og tredivte Møde. (Fortsat.)
- Fem og trdivte Møde. (Sluttet.)
- Fem og tredivte Møde. (Sluttet.)
- Sex og tredivte Møde.
- Sex og tredivte Møde. (Fortsat.)
- Sex og tredivte Møde. (Fortsat.)
- Sex og tredivte Møde. (Fortsat.)
- Sex og tredivte Møde. (Fortsat.)
- Syv og tredivte Møde.
- Syv og tredivte Møde. (Fortsat.)
- Syv og tredivte Møde. (Fortsat.)
- Syv og tredivte Møde. (Fortsat.)
- Syv og tredivte Møde. (Fortsat.)
- Otte og Tredivte Møde.
- Betænkning i Finantssagen:
- Ni og tredivte Møde.
- Ni og tredivte Møde. (Fortsat.)
- Ni og tredivte Møde. (Fortsat.)
- Ni og tredivte Møde. (Førtsat.)
- Afstemning efter Navneopråb.
- Fraværende.
- Fyrgetyvende Møde.
- 1. Comiteens Indstillinger:
- 2. Forandrings-Forslag.
- 3. Afstemningsliste.
- Fyrgetyvende Møde. (Fortsat.)
- Fhrgetyvende Møde. (Fortsat.)
- Fyrgetyvende Møde. (Fortsat.)
- Eet og Fyrgetyvende Møde.
- Et og fyrgetyvevde Møde. (Fortsat.)
- Eet og fyrgetyvende Møde. (Fortsat.)
- Et og fyrgetyvende Møde (Fortsat.)
- To og Fyrgetydende offentlige Møde. (Det 45de Møde i den hele Række*).)
- Første Deel af § 1.
- Anden Deel af § 1.
- To og fyrgetyvende Møde. (Fortsat.)
- To og fyrgetyvende Møde. (Fortsat.)
- To og fyrgetyvende Møde. (Fortsat.)
- Tre og fyrgetyvende Møde.
- Afstemningsliste.
- Tre og fyrgetyvende Møde (Fortsat.)
- Tre og fyrgetyvende Møde. (Fortsat.)
- Fraværende 8:
- Tre og fyrgetyvende Møde. (Fortsat.)
- Fire og fyrgetyvende offentlige Møde. (Det 47de Møde i den hele Mække.)
- Første Deel af § 4.
- Anden Deet af § 4.
- Fire og fyrgethvende Møde. (Fortsat.)
- Fire og fyrgetyvende Møde. (Fortsat.)
- Fire og fyrgetyvende Møde. (Fortsat.)
- Fem og Fyrgetyvende offentlige Møde. (Det 48de Møde i den hele Række.)
- Fem og fyrgetyvende (48de) Møde. (Fortsat.)
- Fem og fyrgetyvende (48de) Møde. (Fortsat.)
- Fem og fyrgethrvende (48de) Møde. (Fortsat.)
- Fem og fyrgetyvende (48de) Møde. (Fortsat)
- Fem og fyrgetyvende (48de) Møde. (Fortsat.)
- Fire og fyrgetyvende Møde. (Fortsat)
- Afstemning efter Navneoraab.
- Fraværende.
- Sex og Fyrgetydende offentlige Møde. (Det 49de Møde i den hele Række.) Aftenmøde.
- Sex og fyrgetyvende (49de) Møde. (Fortsat)
- Sex og syrgetyvende (49de) Møde. (Fortsat.)
- Sex og fyrgetyvende (49de) Møde. (Fortsat.)
- Sex og fyrgetyvende (49de) Møde. (Fortsat.)
- Syv og fyrgetyvende offentlige Møde. (Det 50de Møde i den hele Række.)
- Bardenfleth.
- Eet og halvtredsindstyvende (50de) Møde. (Forsat.)
- Syv og fyrgetyvende (50de) Mode (Fortsat.)
- Syv og fyrgetyvende (50de) Møde. (Fortsat)
- Syv og fyrgeyvende (500de) Møde (Fortsat)
- Otte og fyrgetybende offentlige Møde. (Det 51de Møde i den hele Række.)
- 2den Deel.
- 3 die Deel.
- 4de Deel.
- 5te Deel.
- Otte og fyrgethvende (51 de) Møde. (Fortsat.)
- Qtte og fyrgetyvende (51de) Møde (Fortsat.)
- Otte og fyrgetyvende (51de) Møde. (Fortsat.)
- Ni og fyrgetyvende offentlige Møde. (Det 52 de Møde i den hele Række.)
- Ni og syrgetyvende (52de) Møde. (Fortsat.)
- Ni og fyrgetyvende (52de)Møde. (Fortsat. )
- Ni og fyrgetyvende (52de) Møde. (Fortsat.)
- Ni og fyrgetyvende (52de) Møde. (Fortsat.)
- Fraværende.
- Halvtredsindstyvende offentlige Møde. (Det 53de Møde i den hele Nække.)
- Halvtredsindstyvende (53de) Møde. (Fortsat.)
- Halvtredssindstyvende (53de) Møde. (Fortsat.)
- Halvtredsindstyvende (53de) Møde. (Fortsat.)
- 51de offentlige Møde. (Det 54de Møde i den hele Række.)
- Et og halvtredssindstyvende (54de) Møde. (Fortsat.)
- Et og halvtredsindsthvende (54de) Møde. (Fortsat.)
- Et og halvtredssindstyvende (54de) Møde. (Fortsat)
- Et og halvtredssindstyvende (54de) Møde. (Fortsat.)
- Et og halvtredsindstyvende (54de) Møde. (Førtsat.)
- Eet og halvtredsindstyvende (54de) Møde. (Forsat.)
- Fraværende.
- 52de offentlige Møde. (det 55de Møde i den hele Række.)
- To og halvtredsfindsyvende (55de) Møde. (Fortsat.)
- To og hanvtredsindsthvende (55de) Møde. (Fortsat.)
- To og halvtredsindstyvende (55de) Møde. (Fortsat.)
- Første deel.
- Anden Deel.
- Tredie Deel.
- To og halvtredssindstyvende (55de) Møde. (Fortsat.)
- To og halvtredsindstyvende (55de) Møde. (Fortsat.)
- Graværende.
- 53de offentlige Møde. (Det 56de Møde i den hele Række.)
- Tre og halvtredssindstyvende (56de) Møde. (Fortsat.)
- Tre og halvtredsindstyvende (56de) Møde. (Fortsat.)
- Tre og halvtredssindstyvende (56de) Møde. (Fortsat.)
- Første Deel.
- Anden Deel.
- Tredie Deel.
- Tre og halvtredsindstyvende (56de) Møde. (Sluttet.)
- 54de offentlige Møde. (Det 57de Møde i den hele Nække.)
- Fire og haldtredssindstyvende (57de) Mode. (Fortsat.)
- Fire og halvtredsindstyvende (57de) Møde. (Fortsat)
- Fire og halvtredssindstyvende (57de) Møde. (Fortsat.)
- 55de offentlige Møde. (Det 58de Møde i den hele Række.)
- Fem og halvtredssindstyvende (58de) Møde. (Fortsat.)
- Fem og halvtredsindstyvende (58de) Møde. (Fortsat.)
- Fem og halvtredssindstyvende (58de) Møde. (Fortsat.)
- Fem og halvtredssindstyvende (58de) Møde. (Fortsat.)
- Fem og halvtredsindstyvende (58de) Møde. (Sluttet.)
- Fraværende.
- 56de offentlige Møde. (Det 59de Møde i den hele Række.)
- Sex og halvtredssindstyvende (59de) Møde. (Fortsat.)
- Sex og halvtredssindstyvende (59de) Møde. (Fortsat.)
- Sex og halvtredsindstyvende (59de) Møde. (Sluttet.)
- 57de offentlige Møde. (Det 60de Møde i den hele Række.)
- Syv og halvtredssindstyvende (60de) Møde. (Fortsat.)
- Syv og halvtredsindstyvende (60de) Møde. (Fortsat.)
- Syv og halvtredssindstyvende (60de) Møde. (Fortsat.)
- Syv og halvtredsindstyvende (60de) Møde. (Fortsat.)
- 58de offentlige Møde. (Det 61de Møde i den hele Række.)
- Otte og halvtredsindstyvende (61de) Møde. (Fortsat.)
- Otte og halvtredssindstyvende (61de) Møde. (Fortsat.)
- 59de offentlige Møde. (Det 62de Møde i den hele Række.)
- Ni og halvtredssindstyvende (62de) Møde. (Fortsat.)
- Ri og halvtredsindstyvende (62de) Møde. (Fortsat.)
- 60de offentlige Møde. (Det 63de Møde i den hele Række.)
- Tredsindstyvende (63de) Møde. (Fortsat.)
- 61de offentlige Møde. (Det 64de Møde i den hele Række.)
Alle forekomster
I.
§ 1. Når Grundloven eengang for alle er betegnet som Danmarks Riges Grundlov, sees det ikke, hvorfor det skulde være nødvendigt i denne Paragraph udtrykkeligt at tilføie „i Kongeriget Danmark og Slesvig“; det indstilles derfor, at disse Ord udgåe. § 2. Udvalget har næret nogen Tvivl, om det ikke vilde være rettest at udsætte Forhandlingen af denne Paragraph, indtil §§ 64 —66 samtidigt kunde forhandles. Imidlertid man, i den Forudsætning, at der ikke vilde være nogen Meningsulighed om det Religionsfrihedens Grundprincip, som er udtalt i det 7de Afsnit, ikke taget i Betænkning at yttre sig om § 2. Udvalget har anseet det for afgjort, at den i Kongeloven begrundede Opfattelse af den evangelisk- lutherske Kirke som Statskirke måtte opgives i en Grundlov, som vedkjendte sig Religionsfrihedsprincipet. Udvalget måtte fremdeles med Udkastet erkjende, at man ikke i selve Grundloven kunde Påtage sig Løsningen af alle de kirkelige Reform-Spørgsmål, som endnu i så høi Grad dele Gemytterne. Men ligeså lidt kunde man finde det passende aldeles at forbigåe det hele Spørgsmål om Kirken. Det måtte altså udtales, at man løsner sig fra Kongelovens Bud, men den nærmere Ordning måtte overlades Fremtidens Statslovgivning. Man måtte finde en Overgangsform, der ikke gjorde noget voldsomt Brud, og dog tillod en fri Udvikling. I det Hele taget har man derfor deelt den Tanke, der har fundet sit Udtryk i § 2, og det er kun to mindre væsentlige Forandringer, man tillader sig at foreslåe. For det Første foreslåer man, at de Ord „som den, hvori den overveiende Deel af Folket befinder sig, at ansee som“ udgåe. Det synes nemlig ikke nødvendigt og i sig mindre naturligt således i Paragraphen selv at begrunde Paragraphens Bud. Udtrykket „at ansee som“ giver og adskillig Grund til Udsættelse. Dernæst har man fundet, at Udtrykket „nyde Understøttelse“ kunde ombyttes med Ordet „Understøttes,“ fordi den første Vending har forekommet Flere stødende på Grund af en uvilkårlig Sproganalogi. Da Anken så let kan fjernes, synes man at burde rette sig efter Erindringen.
Udvalget tilføier den Bemærkning, at Paragraphen ved at befale Folkekirkens Understøttelse af Staten, — Bestemmelse af Understøttelsens Grad og Omfang overlades Fremtidens Lovgivning, — naturligviis ikke forbyder, at andre af Staten anerkjendte Religions samfund ligeledes understøttes af Staten, forsåvidt Sådant måtte findes rigtigt. § 3. Denne Paragraphs første Sætning har sin fulde Betydning efter den i Udkastet gjennemførte Grundsætning, at Kongens Veto er absolut (cfr. § 28, 40, 80). De af os, der erklære sig herimod, forbeholde sig naturligviis at gjøre denne modsatte Mening gjældende ved en følgende Paragraph, og denne Menings Antagelse i Rigsforsamlingen vilde da foranledige, at der blev Spørgsmål om en Omredaction såvel af denne som af flere Paragrapher.
I den tredie Sætning: Den dømmende Magt er hos de anordnede Domstole, har man troet, at det heller måtte hedde „hos Domstolene“, fordi Ordet „anordnet“ let efter den nuværende Sprogbrug kunde fremkalde den urigtige Forestilling, at Domstole kunde „anordnes“ uden Lovhjemmel (cfr. VI).