Uddrag fra VIII.

Mynster:

Idet jeg erkjender de overveiende Fordele, som vistnok ere forbundne med, at Forsamlingen, som i Udkastet foreslået, deler sig i Afdelinger, så kan jeg dog ikke Andet end også erkjende, at, såfremt Afdelingerne alene bestemmes ved Lodtrækning, Tilfældet vil erholde for stort Råderum; der gives i Forsamlingen mange Medlemmer — og jeg henregner mig f. Ex. iblandt dem, der vel kunne tiltroe sig en Dom over en Sag, når de ere satte på det rette Standpunkt, men som ikke således have levet sig ind i de Sager, som i Almindelighed kunne forekomme i Forsamlingen, at de ere istand til at sætte Andre på dette Standpunkt. Dersom nu Lodtrækning alene skal bestemme Afdelingernes Sammensætning, forekommer det mig meget let at kunne træffe, at der i een Afdeling kommer, om ikke Alle, så dog den største Deel of hiin Classe, hvortil jeg henregner mig selv, hvorimod de Mænd, som vare meest skikkede til at lede Forhandlingerne bleve samlede i en anden Afdeling. Jeg kan derfor ikke nægte, at jeg fra først af har foretrukket, hvad der af en anden Rigsdagsmand er bleven foreslået, at Forsamlingen nemlig udvalgte 25 Medlemmer til Fordeling imellem de forskjellige Afdelinger, og at de øvrige valgtes ved Lodtrækning. Jeg har endnu en Bemærkning at gjøre, som forøvrigt ikke er af stor Betydenhed. Udkastet bestemmer, at enhver Afdeling skal vælge en Formand og en Secretair. Da denne Sidste imidlertid ikke skal optegne Forhandlingerne, er det mig ikke klart, hvad han egentlig skal foretage. Endelig skal jeg tillade mig at berøre et Spørgsmål, som også nylig fra en anden Side er bleven omtalt. Det er nemlig neppe ganske klart, hvorledes der skal forholdes, når Valg af en Comitees Medlemmer skal skee igjennem Afdelingerne. Dersom Comiteen kun skal beståe af 5 Medlemmer, er det formodentlig Meningen, at enhver Afdeling vælger eet Medlem; men der kunde også her spørges: om Meningen ikke var, at enhver Afdeling skulde stemme for 5 Medlemmer i Almindelighed, og at de, som således erholdt Pluraliteten, skulde udgjøre Comiteen. Det er ligeledes ei heller afgjort, hvorvidt Afdelingerne skulle vælge de Medlemmer, som af denne udnævnes, af deres egen Midte eller af hele Forsamlingen. Hvis det Sidste skulde være Tilfældet, var det vistnok rigtigere, om dette udtrykkeligt bestemtes. Bestemmer man sig for et større Antal Comiteemedlemmer end 5, kunde der ellers let opståe Vanskelighed, når man da ikke altid vilde fastsætte Anatallet til 10 — hvilket i og for sig er et ubeqvemt Tal, da der i så Fald kan tænkes ikke at komme Pluralitet tilveie Comiteen, og hvilket Forsamlingens Medlemmer neppe ville antage. Der vil derfor behøves en Bestemmelse for sådanne Tilfælde, hvor Comiteen skal beståe af flere end 5.