Uddrag fra VIII.

Jeg havde tænkt at kunne indskrænke mig til nogle forte bemærkninger, for at begrunde et amendement, som jeg agter at stille. Men hvad der blev yttret igår, gjør, at jeg må udtale mig noget nærmtre om det foreliggende spørgsmål. Den ærede Rigsdagsmand for Veile Amts 3die District (Stochleth), som igår yttrede sig mod Stilngsvæsenet, erssærede, at han navnlig var imod det, fordi det Formål, som man attråcde ved den almindelige Værnepsigt, ikke derved vilde opnåes. Det ståer hermed i Fordinselse, at den Grund, hvorfra man væsentsig er gået ud ved at begrunde Værnepligten, heller ikke stemmer med Stillings-systemet. Man har nemlig idelig og uimodsagt, såvel her i Salen som udenfor samme, sremhvet som det Afgjørende, at Værnepligten påhviler Enhver som Statsborger; at det er en hellig pligt; at man stder staten Alt, og at man derfor også er pligtig til, når Staten fordrer det, at offre alt det vil sige Livet. Værnepligten er i sit Væsen just en Statsborgerpligt. Er dette imidlertid virkelig således; er det derfra, man er gået ud, hvorledes sremmer da Stillingen med denne Grund