DYBBØL MØLLE

✂ SØNDRET Folk er vokset sammen
i den store Glædesstund.
Een er Stammen, een er Flammen,
een er Glæden paa vor Grund.
Frem af Vinter vælder Vaar.
Helet er vort gamle Saar,
bødet Danmarks Flænge.
Sorgomsuste Kongeaa,
atter skal din Vove gaa,
glad igennem Enge.

✂ Mure faldt og Lænker løstes
snæret Lunge aander frit
dér, hvor Vredens Kar udøstes,
dér hvor Dansk har lidt og stridt,

✂ uden Tryk af fremmed Aag
klinger nu det rene Sprog
som vor Moder taler.
Eget Brød til egen Dug.
Danmarks Hvede, Danmarks Rug
Dybbøl Mølle maler.