PJERROT
✂
DEN Gang Døden var i Vente
gjorde Pjerrot Testamente,
lod i Hast Notaren hente
og sin Vilje sirligt prente.
✂ Det er Fest, det er Fest, tænkte Fanden!
✂
„Mine Børn skal intet vente,
selv forsager jeg min Rente,
og de Venner Fanden sendte
dem maa Fanden gerne hente.
✂ Det er Fest, det er Fest, tænkte Fanden!
✂
Herr Notar. Hav da in mente,
som en Helgen Pjerrot endte;
thi han delte Arv og Rente
ud til lutter Ubekendte.
✂ Det er Fest, det er Fest, tænkte Fanden!
92✂
Nu lod Pjerrot Præsten hente,
viste ham sit Testamente.
„Sig Herr Præst, jeg tør vel vente,
Gud betaler mig min Rente“.
✂ Det er Fest, det er Fest, tænkte Fanden!
✂
Præsten svor: „Det Testamente
er langt mer end Gud kan vente!“
— Men før Præstens Tale endte,
Hej! lod Fanden Pjerrot hente.
✂ Det er Fest, det er Fest, tænkte Fanden!