FJORDEN

✂ HJEM TIL DANMARK

✂ JEG elsker Skrænterne ned mod Fjorden,
den gule Lerjord, som møder Sandet.
Se her mit Indre. Se jeg er Jorden,
et nøgent Danmark. Her har du Landet!

✂ Jeg elsker Stenene der paa Stranden,
de store tunge og stumme Stene,
som engang gik over Bakkeranden
med Vandreisen og blev alene.

✂ Men Bækken gaar i sin køle Kælder
og pludrer sødt med Kærmindestimlen.
Og højt deroppe paa Skrænten hælder
den vilde Rose sig ind mod Himlen.

✂ Se Blomstervrimlen! Der ødsles, sløses
med Livets flygtige, dyre Naade,
men Stenens Visdom skal ej udløses,
den ruger over sin egen Gaade.

✂ Se Kysten der! — Paa den anden Side
har Skoven vovet sig ned til Vandet,
og Bøg og Bølge er lige blide,
som om de ej kunde være andet.

✂ Det store Hav, som omspænder Jorden,
er Hvermands Ven og er Hvermands Fjende;
men der hvor Havet gik ind i Fjorden —
— hvor blev det stille og dansk derinde!

✂ Han kommer til os, den brede Kæmpe,
og hilser mildt paa de grønne Skove,
et roligt Sind, som gaar frem med Lempe
og trofast lyder de danske Love.

✂ Jeg elsker Fjorden. De lange Vige.
Derude Havet. Derinde Landet!
Det er, som vilde selv Stenen sige,
at det er Danmark, som intet andet.

✂ Se, Kongen stævnede ind fra Havet
og Sværdets Pletter var endnu røde,
men bag var Ufred og Død begravet
og foran lyste det milde Møde.

✂ Skønt Sværdets Pletter bar røde Minder
af blodig Rust, som har skarpe Tænder,
med Haand om Fæstet, hans Øjne skinner,
som bar han Freden i sine Hænder.

✂ For her er Borgen og her er Venner!
Her glider Fjorden og her er Landet.
Det Dyb af Liv, som hans Hjerte kender,
og det er Danmark, som intet andet.

✂ Og Solen smiler og Vandet blinker
og sagte kysser hver Bølge Sandet.
Vær stille! Bøgenes Blade vinker,
og det er Danmark, som intet andet.

✂ O Livets Dyb af livsalig Varme,
da Kongen bøjed sig frem i Stavnen,
for begge Kyster var Velkomstarme,
som drog ham dybere ind i Favnen.

✂ Og højt paa Stenen, helt inderst inde
med Blik, som missed mod Blink fra Vandet,
stod rank og solbrændt hans unge Kvinde.
— Og hun var Danmark, som intet andet.