Paludan-Müller, Fr. FREMTIDSMAALET (1864)

FREMTIDSMAALET
(1864)

276
277

Brat af Slaget rammet,
Kastet haardt til Jord,
Ligger brudt og lammet
Du, vor gamle Mo'er.
Har Du anden Tanke
Nu end »lid og taal«,
Saa forkynd, o Danmark,
Mig dit Fremtidsmaal.

Søn! elendig, ussel,
Hjertet fuldt af Nag,
Tænker jeg med Blusel
Paa mit Nederlag;
Men trods Vee og Vaande,
Trods hver bitter Skaal,
Holder fast i Haabet
Jeg mit Fremtidsmaal.

Faaer ved Fredens Frugter
Først mit Saar jeg lægt,
Snart jeg mig optugter
Da en Helteslægt:
Ynglinger i Plade,
Drenge, klædt i Staal,
Mænd med faste Hjerter!
Det er Danmarks Maal.

Dernæst jeg opdrager
Mig en Pigeflok,
Som ei Hjemmet vrager,
Som i Lidt har nok.
Ingen Døgnets Flaner,
Rendt fra Bog og Naal,
Fromme, stærke Qvinder!
Det er Danmarks Maal.

278

Saa min Hu mon stande
Til en Ven, en kjæk,
Som med mig vil blande
Blod og ikke Blæk;
Som ei troløs svigter,
Høres Fjendeskraal:
Trofast Broderforbund!
Det er Danmarks Maal.

Kroner Lykken Enden,
Har jeg først de tre,
Drengen, Pigen, Vennen,
Svinder al min Vee.
Da til Lurens Toner
Blusser Bavn og Baal:
Slesvigs Land gjenvundet!
Det er Kampens Maal!