Paludan-Müller, Fr. Uddrag fra LUFTSKIPPEREN OG ATHEISTEN ET DIGT (1852)

↩ Var da et fælles Skibbrud ei oplevet?
Mens selv han havde offret hver en Pjalt,
Hans Kammerat jo havde reddet Alt,
Selv ei et Hul var i Kavaien revet.
Og dog der Noget var forandret blevet
I Mandens hele Ydre og Gestalt,
Et Noget, som endog hans Indre skæmmed,
Hvorved for Anton han blev ganske fremmed.