Indhold
- LUFTSKIPPEREN OG ATHEISTEN ET DIGT (1852)
- KALANUS (1853?)
- AHASVERUS, DEN EVIGE JØDE (1853)
- KAIN ELLER VREDENS BARN (1861)
- BENEDICT FRA NURSIA OG HANS AMME (1861)
- FREMTIDSMAALET (1864)
- UNGDOMSKILDEN EN FORTÆLLING (1865)
- ADONIS ET MYTHISK DIGT (1874)
Alle forekomster
- ↩
- KALANUS.
- Taus han saae paa mig;
Men da jeg gjentog: du igjen dog kommer?
Gav han til Svar: Vær vis derpaa, Kalanus!
Hvor Østen har sin Grændse, ligger min,
Jeg kjender ingen anden. - Seer du, Moder!
Til Hjemmet, ad en Omvei, gaaer vor Fod.
I vore Fædres Land, ved Ganges' Bredder,
Der er det, han vil grunde Retfærds Rige.
Der paa sin Verdensthrone skal vi see ham;
Der skal vi hilse nær den gyldne Tid,
Som Jorden vented, men bestandig savned;
Og Lysets Seier skal løse Støvets Lænker,
Og gjøre dobbelt skjøn os Dødens Vei.