Side 5 Linje 1:
✂ Atheist] (græsk) "Gudsfornægter".
Side 7 Linje 3:
✂ med Folket Folk af Fjong] d.v.s. blandt Pøbelen ogsaa fine Folk. - Fjong (fransk) = Elegance; sml. J. L. Heiberg 1836 ("Nei"): "Jeg havde hørt, at du skulde være saadan en moderne Fjpng-Herre"; Ingemann 1852 ("Landsbybørnene"): "Saaledes skal Hatten nu just bæres med rigtig Fjong, bedste Greve!" (fjong som Tillægsord findes i nærvær. Udgaves 2det Bind Side 165 Linje 23).
Side 7 Linje 7:
✂ Montechriste] Julius Lange bemærker, at Luftskipperen bærer samme Navn som Helten i den ældre Alexander Dumas" berømte Knaldroman "Greven af Monte Christo" (udkom 1841-45), og at Navnet hos P.-M. har "en halvskjult symbolsk Mening".
Side 7 Linje 10:
✂ Tardini] Luftskipperen Tardini, som den 15de August 1851 var gaaet op fra Tivoli og var dalet ned mellem Lund og Landskrona, gentog Opstigningen Søndag den 14de September Kl. 6 Eftm. fra Kristiansborg Ridebane. Han havde med sig en ung Dame og en lille Dreng. Ballonen havde Vanskelighed ved at stige til Vejrs, og Sejladsen forløb meget ulykkeligt. Da Ballonen svævede hen over Amager, indtraadte en Katastrofe. Damen og Drengen lykkedes det Tardini at faa landsatte, og de blev reddede; men under Forsøget paa at bjærge Ballonen, druknede Luftskipperen i Kalvebodstrand, og Ballonen blev et Par Dage senere fundet i Nærheden af Schwerin i Mecklenburg; man fandt i den, foruden nogle Papirer, 3 ladte Pistoler, nogle Flasker Mælk, noget Hvedebrød, to stegte Duer [sml. Side 30-32] og en Mandsstøvle. (Fædrelandet 1851, No. 190, 214 og 219.) - P.-M. omtaler Tardinis Forulykken i Brev af 17/9 1851 til Hansteen (Frederik Lange Side 164): "En stor Sorg har vi havt ved Luftskipperen Tardinis bratte Død. Vi stod paa Slotspladsen og saa ham sidste Gang gaa tilvejrs med sin Dame i hvid Molls Kjole og himmelblaa Silkemantille. Det var et vidunderligt dejligt Syn, da han højt i Luften svingede Dannebrog og fyrede sine Pistoler af, medens Damen fra den gyngende Gondol kastede Deviser ned til os stakkels Jordorrne, der med gabende Mund og tindrende Øjne (thi hvem vil ikke gerne hæve sig over Mængden, straale og skinne og fare til Himmels) fulgte den dristige Flugt. Men hverken Ikarus eller Tardini undgik sin Skæbne. Guderne ere misundelige, og Kallebodstrand er lige saa skikket til en Grav som det ikariske Hav".
Side 7 Linje 11:
✂ Mantille] (fransk) "Overstykke".
Side 7 Linje 13:
✂ Icarus] se Anm. til 2det Binds Side 34 Linje 29.
Side 7 Linje 15:
✂ Nemesis ei spare vil i Længden | Den Mand, der høit sig hæver over Mængden] Tankegangen er græsk, sml. Historieskriveren Herodot ( ca. 424 f. Kr.): "Læg Mærke til, hvorledes Guden med sit Syn altid rammer de Skabninger, der hæver sig over andre, og ikke tillader dem at hovmode sig, medens de smaa og ubetydelige ikke vækker hans Uvilje; og læg Mærke til, hvorledes han bestandig lader sine Lynstraaler slaa ned i de højeste Huse og i de højeste Træer. Thi Guden plejer at nedtrykke alt det, der rager frem".
337Side 8 Linje 5:
✂ Iversyge] "Skinsyge, Jalousi", se Anm. til 2det Binds Side 297 Linje 32.
Side 8 Linje 18:
✂ Sylfider] i middelalderlig Folketro og mystisk Litteratur Navn paa kvindelige Luftaander.
Side 8 Linje 38:
✂ cafholsk Theologi] om P.-M.'s personlige Forhold til Katolicismen findes en Bemærkning i Indledningen i nærvær. Udgaves 1ste Bind Side 25; det skal yderligere fremhæves, at allerede hans Ungdoms Heltinde i "Dandserinden" (Dione) er Katolik, og at sidste Sang af "Adam Homo" er stærkt katolsk paavirket.
Side 8 Linje 40:
✂ sig fortæret] fortærer sig, der er laant fra Tysk (sich verzehren), betyder "fortæres, hentæres" og var i ældre Tid ikke helt ualm., sml. Joh. Ewald 1770 ("Sørge-Cantata over Sophie Magdalene"): "Dybt i et underjordisk Fængsel | Fortærer Fangen sig af Længsel, | At skue Solens Pragt"; J. P. Mynster 1837 ("Betragtninger"): "Den alvorlige Tid, hvorledes træffer den Menneskene paa Jorden? Den træffer Mange letsindige, henspøgende, henleflende Livet, som var der intet Ondt paa Jorden; Ulykken ramte endnu ikke dem. Sygdom og Sorg trængte endnu ikke ind i deres Huus, saa lade de roligen de Andre fortære sig i deres Elendighed" [Citaterne efter Levins Ordbogssamlinger].
Side 9 Linje 9-10:
✂ det bevidste | Og ubevidste Publikum] d.v.s. det vidende og uvidende Publikum (baade de Folk, der kendte noget til Montechristes Liv, og de Folk, der slet intet kendte til det); vistnok usædvanlig Brug af Ordene.
Side 9 Linje 22:
✂ Peer Gante] det gamle danske Ord Gante betyder "Taabe, Idiot", Peer bruges i en Mængde Forbindelser i nedsættende Betydning [sml. Anm, til 2det Binds Side 239 Linje 30], altsaa er Peer Gante = en Taabe, Nar, Idiot (Peer Gantes Genvej = en "Genvej", sorn i Virkeligheden er en Omvej).
Side 9 Linje 22:
✂ Peer Paars] var vistnok, allerede før Holberg 1719 begyndte Udgivelsen af sit komiske Heltedigt "Peder Paars", Betegnelse for en naragtig Person (se S. Birket Smith i Danske Samlinger 2 R. II 243).
Side 9 Linje 24:
✂ sarkastisk] (græsk) "spydigt, haanende".
Side 10 Linje 23:
✂ ilter i Kalotten] se Anm. til 2det Binds Side 327 Linje 19.
Side 10 Linje 29:
✂ Blækhorn] den ældre Benævnelse paa Blækhus (ligesaa Side 11 Linje 11), se Anm. til 2det Binds Side 95 Linje 29.
Side 10 Linje 30:
✂ æsthetisk Recensent] d.v.s. Anmælder af Skønlitteratur (Varberg havde f. Ex. anmældt "Adam Homo" i Berl. Tidende, se nærvær. Udgaves 2det Bind Side 538 o. fl. St.).
Side 10 Linje 31:
✂ Belletristen] (fransk) "Dyrker af de skønne Videnskaber [belles lettres] d.v.s. Skønlitteraturen"; Ordet bruges nu ikke mere.
Side 10 Linje 35:
✂ høistens] i det højeste; Laaneord fra Tysk (höchstens).
Side 10 Linje 35:
✂ en Procurator] ovf. er bemærket, at Varberg studerede Jura.
Side 10 Linje 39:
✂ et Skrift] Varbergs ovf. omtalte Pjece: "Striden mellem Ørsted og Mynster eller Videnskaben og den officielle Theologi" (1851).
Side 11 Linje 3:
✂ ei tilvands blot Professorer rider] ride ên tilvands = behandle ên overlegent (sml. 2det Binds Side 269 Linje 23). - Varberg udtaler sig i Begyndelsen af sin Pjece meget overlegent om Professor H. L. Martensen og hans 1849 udgivne Dogmatik. Professoren tvinger - hedder det - Tanken til "at indgaa et usædeligt Ægteskab med Troen"; der tales om "hans særegne uskjønne Armbevægelser under Foredraget", at han "kun kys ser Videnskaben for at forraade den", at han mangler "Evne til at gjennem skue Sagen", og at hans Standpunkt "i Virkeligheden kun" er at ligne ved "et skrøbeligt Snedække"; hans Grunde for, at kun Jordkloden er beboet af fornuftige Skabninger, betegnes som "kuriøse" o. s. v. - Ogsaa om Profes sor Hauch (Digteren), der i en Afhandling havde forsøgt at forene Ørsteds 338 Verdensanskuelse med Kristendommen, udtaler Varberg sig i Pjecen; det siges, "at Forsøget faldt naturligvis ynkeligt ud ... og Professoren havde just ikke aflagt noget glimrende Bevis paa Skarpsindighed"; Hauch fremviser i det hele "den forunderligste Blanding af nøgtern Reflexion og stærk poetisk Begejstring, ædel human Livsopfatning og romantisk Skramler!" o. s. v.
Side 11 Linje 4:
✂ selv med Sjællands Biskop gjør det af] Mynsters Indlæg mod Ørsted betegner Varberg som "Fantasterier og Deklamationer" og udtaler, at "Forsøget paa at hævde Theologien videnskabeligt er faldet ligesaa uheldigt ud for ham som for Martensen".
Side 11 Linje 5:
✂ qua Humanist] qua (latin) "som". - Varberg benævner stadig i sin Pjece sig selv og sine fritænkeriske Meningsfæller Humanister i Modsætning til Teologerne.
Side 11 Linje 6:
✂ Med Grunde, som en Tydsker ham indgav] Varberg støtter sig i Pjecen under Forsøget paa at klare Religioners Opstaaen navnlig til det 1841 udkomne berømte Skrift "Das Wesen des Christenthums" af den tyske Filosof Ludwig Feuerbach ( 1872) Ifølge Feuerbach er det Menneskene, der har skabt Gud, ikke omvendt: "At Mennesket skaber Gud, kommer deraf, at han paa sit lave Kulturtrin mangler Kundskaber om Naturen, han slutter da fra sig selv til Andet, fra sin Virksomhed til al anden Virksomhed. Naar han foretager en Handling, veed han, at den kan føres tilbage til en personlig Kilde, at til denne Virkning svarer en levende Aarsag, denne Slutning anvender han nu ogsaa paa Naturbegivenhederne, betragter dem som Handlinger, der have deres levende personlige Aarsag, Gud" (Rudolf Varberg) [det er denne Tankegang, P.-M. Side 22-24 lader Anton Lange forfægte - Side 44 Linje 18 nævner P.-M. Feuerbachs Navn].
Side 11 Linje 19:
✂ et Par andre unge Atheister] de samme, som Linje 32 kaldes Vennerne, Side 15 Linje 27 slette Venner, og som nærmere omtales Side 44 Linje 17-20. - Varberg hørte til den lille, socialt og religiøst radikale Kres, der samlede sig om Lægen Frederik Drejer ( 1853), og som 1852 af "Flyveposten" (citeret efter O. Borchsenius, Fra Fyrrerne, I 95) omtaltes som "blaserede unge Mennesker, der kun gaae ud paa at udviske Alt, hvad der giver Livet Værd og Betydning . . . Løver, Hyæner, Ulve og Schakaler, lutter Atheister af første Rang".
Side 11 Linje 28:
✂ Glas] d.v.s. Briller; ligesaa Side 33 Linje 18; ogsaa = Lorgnet, se Anm. til 1ste Binds Side 33 Linje 38.
Side 11 Linje 29:
✂ Frak] om Formen se Anm. til 2det Binds Side 62 Linje 32.
Side 12 Linje 6:
✂ confunderer] (latin) "forvirrer".
Side 12 Linje 7:
✂ Realist] den, der kun holder sig til det reale, det virkelige, og kun tror paa det.
Side 12 Linje 17:
✂ slaaet paa Planeten]d.v.s.slaaet for Panden; sml. Wessel 1784 ("Smeden og Bageren"): "Som sagt, de drak, | Og efter mange Skieidsord, hidsigt Snak, | Slaaer Smeden Fienden paa Planeten. | Saa stærkt var dette Slag, | At han saae ikke Dag, | Og har ei siden seet'en."
Side 12 Linje 21:
✂ Souverainiteten] d.v.s. de høje Statsmagter: saavel Kongemagt som Rigsdag havde deres Sæde paa Kristiansborg.
Side 12 Linje 26:
✂ Zahlkassen] kaldtes fra 1680 til 1848 den Del af Statskassen, hvor de direkte Skatter indbetaltes; ved Regeringsforandringen 1848 sloges den tillige med Zahlkammeret (hvor Udbetalinger af Statskassen fandt Sted) sammen til Finanshovedkassen. - Zahlkassen og Zahlkammeret havde Lokale i Forbindelsesbygningen mellem Slottet og Ministerialbygningerne, hvor Navnet Zahlkammerporten endnu minder om deres Existens. [Ordet Zahl- er Laaneord fra Tysk.]
Side 12 Linje 27:
✂ Bibliotheket] det kgl. Bibliotek, der indtil 1906 havde Lokale i Forbindelsesbygningen rnellern Ministerialbygningerne og Tøjhuset ved Slottets Sydside (nu under Ombygning til Rigsarkiv).
339Side 14 Linje 14:
✂ den seige Lak] sml. Anm. til 2det Binds Side 204 Linje 37-38.
Side 15 Linje 11:
✂ vi da paa Volden gik] om Voldene om København se Anm. til 2det Binds Side 65 Linje 16.
Side 15 Linje 40:
✂ et Barn af Vreden] Eph. 2, 3: "vi vare af Naturen Vredens Børn".
Side 16 Linje 30;
✂ Balles lille Lærebog] Biskop N. E. Balles ( 1816) "Lærebog i den evangelisk-christelige Religion, indrettet til Brug i de danske Skoler" fra 1791 var indtil Halvtredserne Grundlaget for Religionsundervisningen i Skolerne; Balslevs Katekismus, der afløste den, udkom første Gang 1849.
Side 17 Linje 15-16:
✂ Skikkelsen | Af Deres Tjenerinde] nu vilde man sige: Deres Tjenerindes Skikkelse, se Anm. til 1ste Binds Side 119 Linje 18.
Side 18 Linje 11:
✂ forinden] nu: indvendigt, indenfor, se Anm. til 1ste Binds Side 30 Linje 15.
Side 18 Linje 14:
✂ køl] om Formen, der kommer igen Side 23 Linje 23, se Anm. til 1ste Binds Side 106 Linje 33.
Side 18 Linje 30:
✂ Spænd] Løjer, se Anm. til 2det Binds Side 384 Linje 30.
Side 19 Linje 24:
✂ Bjørnen] Stjernebilledet Karlsvognen eller den store Bjørn paa den nordlige Himmel (sml. Anm. til 1ste Binds Side 161 Linje 6).
Side 19 Linje 24:
✂ Orion] et af de pragtfuldeste Stjernebilleder paa den sydlige Himmel (sml. Anm. til 1ste Binds Side 161 Linje 28).
Side 19 Linje 24:
✂ Plejaderne] Stjernebilledet Syvstjernen i Stjernebilledet Tyren paa den nordlige Himmel. [Pleiaderne var ifølge oldgræske Sagn Døtre af Titanen Atlas (Anm. til 1ste Binds Side 176 Linje 29) og Havguden Okeanos' Datter Pleione; de blev efter deres Død (af Sorg over deres Faders haarde Skæbne som nødtvungen Bærer af Himmelhvælvingen) af Himmelguden Zeus hensatte blandt Stjernerne.]
Side 19 Linje 40:
✂ hvo veed, hvor nær mig er min Ende] Begyndelsesordene af en Salme af Thomas Kingo ( 1703).
Side 20 Linje 3:
✂ feiler] fattes, mangler; Laaneord fra Tysk.
Side 20 Linje 20:
✂ Deus ex machina] (latin) "en Gud fra Maskinen" (et svævende Stillads ell. desl.) kaldes en pludselig optrædende Person, der giver en forviklet Sag en heldig Vending. Udtrykket er laant fra de gamles (Grækernes og Romernes) Tragedier, i hvilke Knuden i Dramaet ofte løses ved en Gud, der ved Hjælp af Maskineriet aabenbarer sig svævende i Luften og ved sin Mellemkomst bringer Handlingen i Stykket til en ønskelig Slutning. (Nordisk Conversations-Lexikon.)
Side 20 Linje 38:
✂ Contrebande] (fransk) "forbudte Varer".
Side 21 Linje 9:
✂ Fra dorsk Autoritetstro] om Pastor Dr. phil. C. H. Kaikars Anrnældelse af Ørsteds Skrift i Dansk Kirketidende V siger Varberg i sin Pjece: "Mod Ørsteds dybe videnskabelige Udvikling satte han simpelthen den dorske Autoritetstro, mod Ørsteds Lærebygninger havde han ingen anden Indvending end den, Biblen siger det anderledes."
Side 21 Linje 9:
✂ Fibel] Abe-bog; Laaneord gennem Tysk fra Latin.
Side 21 Linje 30:
✂ Sphærernes Musik] Udtrykket er forklaret i Anm. til 1ste Binds Side 161 Linie 41.
Side 22 Linje 15:
✂ Bêtise] (fransk) "Dumhed, Taabelighed".
Side 23 Linje 17:
✂ Tanken bøsses op med Noget] Hr. Docent Dahlerup har tilstillet Udgiveren følgende Bemærkning: "Jeg kender kun "bøsse op" fra Pal.-M.; jeg antager, at han har dannet ordet selv, og at hans model har været bøsse = punge ud med, betale bøde, se Feiberg, Dansk Bondeliv (I), 2. opl. 1898, s. 22 - altså: bøsse op = fylde (som en sparebøsse)".
Side 23 Linje 37:
✂ das ist die Frage] (tysk) "det er Spørgsmaalet".
340Side 24 Linje 7:
✂ Dens potenserede Reflex] dens forstærkede Genskin.
Side 24 Linje 31:
✂ Troens Faar] Faaret er fra gammel Tid Symbol paa Menigheden, sml. Psal. 23, 1, Joh. 10, 11. .
Side 24 Linje 39:
✂ Han, efter hvem sig Humanismen kalder] Ordet Humanisme er dannet af latinsk Homo, der betyder "Menneske".
Side 25 Linje 9:
✂ forlise] om Brugen af dette Ord se Anm. til 1ste Binds Side 434 Linje 8.
Side 25 Linje 29:
✂ gaae vi i Skuddermudren] d.v.s. gaar vi til Grunde; sml. Baggesen 1814 ("Poetiske Epistler"): "...jeg gik, som gaaer i Graven hver en anden, | I Skuddermudder, og tilsidst i Staae". [Ordet findes i Dansk allerede i det 14de Aarh. og betød dengang "Larm, Forvirring".]
Side 25 Linje 32:
✂ ad undas] (latin) omtrent = ad Helvede til; egl. "i Bølgerne".
Side 26 Linje 29:
✂ Vi er forlorne Folk] d.v.s. fortabte; forloren er Laaneord fra Tysk, nu gaaet af Brug.
Side 26 Linje 31:
✂ uden alle Faxer, alle Fuxer] d.v.s. uden alle Hundekunster og Rævestreger; Fax (tysk: Faxen) bruges hyppigt f. Ex. af Baggesen i samme Betydning som nuvær. Fixfaxerier, sml. Baggesen 1814 ("Pindsvinet"): "...i sig selv en Fandens Fætter, | Der veed i Fold og Flud at giøre Fax, | Og svømme kan i Vandet som en Lax"; Fuxer er vel dannet efter tysk Fuchs = Ræv.
Side 28 Linje 26:
✂ nøi't] fornøjet, tilfreds,
Side 28 Linje 32:
✂ Chaos] (græsk) her omtrent = Uorden, Miskmask (egl. det tomme Rum, som var til, før Verden skabtes).
Side 29 Linje 6:
✂ Gestalt] Skikkelse (om de tyske Laaneord med Forstavelsen ge- sml. Anm. til 1ste Binds Side 20 Linje 17).
Side 29 Linje 27:
✂ en Priis] om Datidens Brug af Snustobak se Anm. til 2det Binds Side 227 Linje 18.
Side 30 Linje 7:
✂ gungrer] ryster voldsomt.
Side 30 Linje 40:
✂ Popoen] "pænt" Udtryk for: Bagdel; sandsynligvis af latinsk podex = Bag.
Side 31 Linje 7:
✂ med Ho'det fuldt af Fluer] sml. Talemaaden: at sætte ên Fluer i Hovedet = gøre ham forvirret.
Side 31 Linje 18-19:
✂ Solon . . . Krøsus] Krøsus var Konge i Lydien paa Lilleasiens Vestkyst. Han var umaadelig rig. Engang fik han Besøg af Solon, Athens Lovgiver, en af Oldtidens syv Vise, og spurgte ham, efter at have forevist sine Skatte, hvem han ansaa for det lykkeligste Menneske i Verden. Solon nævnede først en jævn atheniensisk Borger, der havde gode Børn og Børnebørn, som overlevede ham, og som selv faldt med Ære i et for Athenienserne sejrrigt Slag; han nævnede derefter andre, og da Krøsus tilsidst spurgte, om han da ikke ansaa ham for lykkelig, svarede han, at man ikke kunde prise nogen lykkelig, før han laa i sin Grav. [Fortællingen om Krøsus og Solon findes hos den græske Historieskriver Herodot ( ca. 424 f. Kr.).]
Side 33 Linje 14:
✂ Mentor] (græsk) "Vejleder, Opdrager, Lærer"; egl. Navn paa Grækerhelten Odysseus' Børns Lærer og Vejleder.
Side 33 Linje 30:
✂ Muserne] i den græske Mytologi Gudinder for Digtekunst og Videnskab.
Side 33 Linje 33-38]
✂ er rettet mod Udtalelser Side 17 ff. i Varbergs Pjece.
Side 35 Linje 16:
✂ Paternoster] (latin) egl. "Fader vor", bruges i den katolske Kirke ikke blot om selve Fadervor, men ogsaa baade om hele Rosenkransen [se næste Anm.] og om de Kugler i den, ved hvilke Fadervor bedes.
Side 36 Linje 8:
✂ Rosenkrandsen] en Snor med en Række større og mindre Perler, som man benytter i den katolske Kirke til at tælle, hvor mange Fadervor og Avemarier [Bønner til Guds Moder, egl. "Hil dig, Maria"] man 341 beder; ved Rosenkransen hænger et Krucifix [Fremstilling af den korsfæstede Kristus].
Side 36 Linje 20:
✂ vigtig] saaledes for Rimets Skyld i Stedet for vigtigt.
Side 36 Linje 32:
✂ midlertid] den gamle Form for imidlertid, som endnu findes af og til i det 19de Aarhundrede; sml. Holberg 1724 ("Julestuen"): "Leander gaar ud af en Side og Leonora siden af en anden. Midlertid gaar Jeronimus blinde Bock og Pernille mager det saa, at hand ikke faar fat paa nogen"; Oehlenschläger 1807 ("Hakon Jarl"): "Nu har sig Sagen midlertid | Heel pludselig forandret, og med den | Hakon sit Forsæt".
Side 37 Linje 4:
✂ Luna] det latinske Navn paa Maanegudinden (Maanen) i den græsk-romerske Mytologi.
Side 37 Linje 26:
✂ Aurora] det latinske Navn paa Morgenrødens Gudinde (Morgenrøden) i den græsk-romerske Mytologi.
Side 37 Linje 30:
✂ Dagens Drot] d.v.s. Solen (se Anm. til 1ste Binds Side 23 Linje 2).
Side 38 Linje 6:
✂ katholsk] vistnok Ordspil; Ordets Grundbetydning er "almindelig, almêngyldig", den katolske Kirke - den almindelige, almêngyldige, Kirke.
Side 38 Linje 8:
✂ Ignoranten] (latin) "den uvidende, Stymperen, Undermaaleren".
Side 38 Linje 9-24]
✂ Polemik mod Troen paa Naturlovenes Uforanderlighed, hvorpaa f. Ex. Ørsted havde bygget den Verdensanskuelse, han gjorde sig til Talsmand for i "Aanden i Naturen", og som naturligvis ogsaa Varberg hyldede.
Side 39 Linje 1:
✂ sublim] (latin) "høj, ophøjet".
Side 39 Linje 13:
✂ I Skriften staaer] Psalm. 104, 15: "Viin glæder et Menneskes Hjerte, hans Ansigt bliver frydefuldt af Olie, og Brød vederkvæger et Menneskes Hjerte".
Side 40 Linje 19:
✂ Stubbenkammer] en Række Kridtklinter paa Nordøstkysten af Rügen.
Side 41 Linje 33:
✂ Omen] (latin) "Varsel".
Side 42 Linje 22:
✂ Ballonens Syn] nu: Synet af Ballonen, se Anm. til 1ste Binds Side 119 Linje 18.
Side 42 Linje 39:
✂ Stamp mod Braadden] Apostl. Gern. 26, 14.
Side 43 Linje 40:
✂ Rigsdaler] indtil 1ste Januar 1875 regnedes med Rigsdaler (= 2 Kroner) à 6 Mark à 16 Skilling.
Side 44 Linje 18:
✂ à la Feuerbach] se Anm. til Side 11 Linje 6.
Side 44 Linje 19-20:
✂ i stumpet Frak | Ved Rundetaarn og Petri Kirke lister] Frederik Drejer og Rudolf Varberg boede paa Walkendorfs Kollegium i St. Pederstræde ved Petri Kirke; andre af deres Kres boede som unge Studenter paa Regensen ved Rundetaarn.
Side 44 Linje 37:
✂ Kasseking] (fransk) "Hjemmefrakke" (den er lang og vid); sml. Ingemann 1852 ("Landsbybørnene"): "Alverden gaaer omkring I en grøn Kasseking - | I en grøn Kasseking | Gaaer Alverden omkring"; Holger Drachmann 1882 ("Waterloo"): "O Wellington, Træmand i sort Kasseking, | Stivstikkeriet med Sporer og Sabel, | Med trekantet Hat, | Som er helt formidabel ..."
Side 44 Linje 38:
✂ Væ] (latin) "ve!".
Side 44 Linje 39:
✂ gaaer trøstig Deres Skud] d.v.s. Deres Gang, Deres Vej; se Anm. til 2det Binds Side 284 Linje 25.
Side 45 Linje 17:
✂ Dæmon] (græsk) egl. "Guddom", dernæst "ond Aand".
Side 45 Linje 25-40]
✂ i disse Vers mener Jul. Lange (Udv. Skrifter III 258) at finde P.-M.'s Selvportræt, men herimod protesterer Fred. Lange (Side 167-168), sikkert med rette.
Side 45 Linje 32:
✂ Hjerter og Nyrer gransked og ransaged] sml. Psalm. 7, 10.
342Side 46 Linje 13:
✂ Solen Pile sendte] Solens Pile er Solstraalerne (sml. Anm. til 1ste Binds Side 23 Linje 2).
Side 46 Linje 19:
✂ kredsed hans Person] sml. Anm. til 1ste Binds Side 346 Linje 21.
Side 46 Linje 28:
✂ Genier] (latin) "Skytsaander".
Side 46 Linje 33:
✂ Bryggen] Skibsbroen, Kajen.
Side 47 Linje 16:
✂ Stud] forkortet af Studiosus (latin) = Student.
Side 47 Linje 24:
✂ Spolier] (latin) "Krigsbytte".
Side 47 Linje 35:
✂ recensere] (latin) "anmælde".
Side 47 Linje 37:
✂ Raisori] (fransk) "Fornuft"
Side 47 Linje 39:
✂ Attestatsen] (latin) "teologisk Embedsexamen".