Dandserinden
(1ste Bind Side 483-503.)
✂ Hr. Bibliotekar Dr. phil. E. Gigas har gjort Udgiveren opmærksom paa en Lighed mellem et Par Strofer i "Dandserinden" og et Par Strofer i Lorenzo de Medici's Digt "Ambra" (15de Aarh.), [trykt i W. Roscoe: Lorenzo v. Medici, aus dem Englischen tibersetzt von Kurt Sprengel, Berlin 1797, Side 3 i Suppl.]:
✂ 1ste Strofe:
✂
Fuggita è la stagion, ch´ avea conversi
E fiori in pomi già maturi, e colti;
In ramo più non può foglia tenersi,
Ma sparte per li boschi assai men folti
Si fan sentir, se avvien che gli attraversi
Il cacciator, e pochi pajon molti;
La fera, sebben l´ orme vaghe asconde,
Non va secreta per le secche fronde.
✂ (Forbi er den Aarstid, der havde forvandlet Blomsterne til Frugter, som forlængst er modnede og plukkede; paa Grenen kan intet Blad mere sidde fast, men de ligger spredte i de nu langt mindre tætte Skove, og man kan mærke dem, naar det hændes, at Jægeren gaar over dem, og de faa lyde da som mange; skønt Vildtet skjuler sine lette Fodspor, kan det ikke færdes ubemærket paa det visne Løv.) 403 Ligeledes 4de Strofe:
✂
Ha combattuto dell' impero, e vinto
La notte, e prigion mena il breve giorno:
Nel ciel seren d' eterne fiamme cinto
Lieta il carro stellato mena intorno,
Ne prima sorge, ch' in oceano tinto
Si vede l' altro aurato carro adorno;
Orion freddo col coltel minaccia
Febo, se mostra a noi la bella faccia.
✂ (Natten har kæmpet om Magten og sejret, og fører nu den korte Dag med sig som Fange: glad styrer den sin stjerneprydede Vogn rundt paa den klare Himmel, som omgjærdes af evige Flammer; men den bestiger den ikke før den anden, den guldprydede Vogn ses neddykket i det purpurfarvede Ocean; den kolde Orion truer Phøbus med sin Kniv, hvis han viser os sit skønne Aasyn.)
✂ Ligheden er ganske sikkert aldeles tilfældig og er et Exempel paa, at samme Situation afføder nogenlunde samme Udtryksmaade, uden at der kan eller behøver at være Tale om Laan. Herom henvises til Joh. Steenstrups Bog "Vore Folkeviser", Side 272-74, hvor et andet lignende af Dr Gigas fremdraget Exempel (Lighed mellem et Drama af Spanieren Lope de Vega og Chr. Richardts "Drot og Marsk") er nærmere belyst; Steenstrups Konklusion har Gyldighed ogsaa i den moderne Litteraturhistorie.
✂ Anm. til 1ste Binds Side 29 Linje 31 (Kongens Bageri) udgaar; i Stedet sættes følgende:
✂ »Kongens Bageri« var velkjendt endnu i Halvtredserne af forrige Aarh. Det laa ved Buegangen ved Kristiansborg Slot, den nærmeste Dør til højre, naar man kom fra Marmorbroen. Her havde Hofbager Aug. E Bruun ( 1887) sin Virksomhed. Omtrent ved nævnte Tidspunkt blev Bageriet nedlagt for at give Plads for den kgl. Staldetat. Bageriet var bekjendt for sit fortræffelige Hvedebrød, Bagværk. (Meddelt af Hr. Pastor A. Jantzen i Gentofte.)
✂ Anm. til 1ste Binds Side 52 Linje 1 (Fjender); tilføj:
✂ Fjende lød oprindeligen Fi-ende (Tonen paa -i-), senere, og helt almindeligt endnu i min Barndom: Finde (ganske som at finde), idet ikke -i-udfaldt (som i Fer, Sø, o. a.), men det lige paafølgende -e-, Literatur og Skole har nu nogenlunde sat et -j- igjenn em i Udtalen: Fjender. (E.Jessen i Nord. Tidsskrift for Filologi 3 R. XVIII 26.)