Kalanus.
(3dje Bind Side 342-64.)
✂ Det Modsætningsforhold mellem Alexander den Store og Kalanus, som findes i det Side 349 anførte Stykke af Biskop Ambrosius af Milano, forekommer (som en af Udgiveren tidligere overset Marginalnote i Køllnerudgaven af Ambrosii opera omnia angiver) allerede hos den i 1ste Aarh. e. Kr. i Alexandria levende jødiske Filosof Philon i hans Skrift Περὶ τοῦ πάντα σπουδαῐον εὶναι ἐλεύυερον (Mangeys Udgave, II 459-60), hvoraf Ambrosius har givet en noget sammentrængt, men i øvrigt korrekt Gengivelse.
✂ Ligesaa lidt som man vêd noget om, hvorvidt P.-M. har kendt Stedet hos Ambrosius, ligesaa lidt vêd man det om Stedet hos Philon. Men vil man endelig søge en bestemt Kilde til P.-M.'s Skildring af Mødet mellem Alexander og Kalanus, turde det ligge nærmere at søge den her end som Hans Brix i P.-M.'s Audiens hos Frederik VIL Brix skriver i Det ny Aarhundrede, 6. Aarg. I 312 følgende:
✂ "Hvor grotesk det end lyder, er det sandsynligt, at han til Fremstillingen af Alexanders Møde med Kalanus har benyttet Motiver fra en Audiens hos Frederik den Syvende, Aaret før han begyndte paa Digtets Udarbejdelse. Kongen var iført Hjelm og Rustning med tilhørende store Stridshandsker, han dekorerede Digteren med Ridderkorset. Man aner, hvilke stridige Tanker der gik i Paludan-Müllers Barm; konservativ var han med hver Blodsdraabe; men Majestætens Ægteskab med Grevinden har han - og hans Hustru - sikkert fordømt paa det skarpeste. I Otteogfyrre havde han som en anden Kalanus været revet med af den uimodstaaelige Stemning i Folket; han havde deltaget i Vaabenøvelser paa Fælleden for at kunne gaa med som Frivillig - hvad sagde mon Charite til det? - da havde han vel ogsaa et Øjeblik set en Alexander i Kong Frederik. Nu plejede og ordnede han sine Idealer, der var kommet noget af Lave i Hvirvelen af blandede Strømninger. Kun i de Stuer, som Fru Paludan-Müller aflukkede saa vel, kunde han vide dem i Behold."