Møller, Poul Martin OPLYSNINGER. SKILDRINGER.STATISTISK SKILDRING AF LÆGDSGAARDEN I ØLSEBY-MAGLE.

OPLYSNINGER. SKILDRINGER. STATISTISK SKILDRING AF LÆGDSGAARDEN I ØLSEBY-MAGLE.

I det i denne Udgaves første Bind ofte omtalte Skrivehefte, som Poul Møller havde med sig paa Kinarejsen, og som bl. a. indeholder »Scener i Rosenborg Have«, findes i den modsatte Ende af Bogen paa andet Blad efter de afbrudte Optegnelser til Fortællingen »En dansk Students Eventyr« Kladden til en »Statistisk topografisk Skildring af Lægdsgaarden i Ølseby-Magle, af en ung Geograf«. En af Forfatteren selv foretagen forbedret Renskrift paa løse Ark mangler Slutningen (fra Midten af § 5), men Kladden er paa dette Sted saa tydelig og vel udarbejdet, at Chr. Winther allerede i 1. Bind af Udv. Skr. uden Vanskelighed kunde udgive hele det lille Arbejde. Ogsaa indre Grunde taler for, at Lægdsgaarden er forfattet paa den kinesiske Rejse. Saa ironisk denne topografiske Skildring end er i sit Anlæg og sin Stil - en anden Tonart af den samme »halvironiske Snurrighed« som i Eyvind Skaldaspiller - synes den dog ligesom Scenerne i Rosenborg Have at være fremkaldt af Hjemve, efter Landsbyen og Barndomshjemmet. Ogsaa i denne solide Idyl er der »Glæde over Danmark«. Lægdsgaarden er Poul Mølles »Farfaders gamle Hus«, som han i Digtet Af Sted (I, 72) sagde Farvel til, Slægtens gamle Hjemsted, tegnet i den skalkagtige Rasmus' Maner, altsaa i ganske national Stil, af Sønnesønnen.

Formelt er den statistiske Skildring, hvis Komposition følger Mønsteret fra Holbergs Danmarks og Norges Beskrivelse og Fr. Thaarups Det danske Monarkis Statistik 401 (1812-19), en Parodi paa den stavnsbundne Penneflid, som i Slutningen af forrige Aarhundrede frembragte en anselig Række »Ølseby-Magler«, statistiske Sognebeskrivelser af Præsterne, især S. M. Beyers »En geographisks-historisk og oeconomisk, physisk-antiqvarisk Beskrivelse over Bringstrup og Sigersted Sogne ved Ringsted« (1791) og den dertil svarende Beskrivelse af Forfatterens følgende Pastorat i »Egitzlefmagle Sogn og Vester-Flakkebjerg Herreds Pastorater« (1820), som Poul Møller kan have kendt fra sit Ophold paa den nærliggende Herregaard Espe, da Bogen synes at være trykt før dens Daterings-Aar. I Trykfejlslisten er 1820 rettet til 1819, og det første Ark med Titelblad, Tilegnelse, Forerindring og Indholdsliste kan være tilføjet senere. (Smlgn. P. Severinsen: Ølsebymagle- Egislevmagle i Danske Studier 1919). I sin Stil minder Skildringen meget om Holbergs ironiske Udkast til en Beskrivelse af hans egen Residens (Epistel 151); fjærnere er Ligheden med L. Tiecks »Denkwürdige Geschichtschronik der Schildbürger in zwanzig lesenswürdigen Kapitelen« (1797), en litterær Satire paa Grundlag af den gammel-tyske Folkebog om Schildbürgerne, der er i Stil med de danske Fortællinger om Molboerne, og med Rabeners »Ein Auszug aus der Chronika des Dörfleins Querlequitsch« (1743), der forbigaar det topografiske, »fordi Stedet er Hvermand bekendt og dets udvortes Beskaffenhed endnu den Dag i Dag uforandret« (Satiren 1757 I, 126). Navnet Ølseby-Magle (en Landsby i Nærheden af Skillingskroen ved Køge Landevej, som Poul Møller passerede paa sine Rejser til og fra Hjemmet), var Datidens Læsere kendt fra Wessels Parodi paa Konferensraadens Vers: Pigerne i Magle-Ølse / forstaar at lave herlig Pølse o. s. v. (Wessel v. Levin 270, 324). Det nævnes ogsaa i Novellen (I, 305, 311). Med denne staar den statistiske Skildring som oftere omtalt i Oplysningerne til dette Arbejde i det hele i en nær Forbindelse, maaske som et Værk af »Pedanten«, der endnu ikke havde faaet den spekulative, i sig selv fordybede Karakter, som han har i Novellen (I, 185). Litteraturhistorisk er det lille Landsbybillede ved sin komiske Realisme et Sidestykke til Scener i Rosenborg

        

402

Have (jvfr. I, 403 f). I Kulturhistorien er det et Kildeskrift, hvis reale Indhold kan oplyses foruden ved Indboet paa Folkemuseerne ved Hjælp af Junges og Feilbergs Bøger om sjællandsk og jysk Bondeliv og de i de senere Aar udgivne Skildringer af Landsbylivet paa Øerne i gamle Dage, især Livet i Klokkergaarden (falstersk) ved F. L. Grundtvig og J. Olrik (1908 f), Fra Sydsjælland af J. Olsen (1913) og de to ved H. Ussing udgivne Bind (efter Fortælling af Ingvor Ingvorsen og Marie Christophersen) om gammelt sjællandsk Bondeliv (1918) og fra Hedeboegnen (1923).

5

I Hs. findes som Motto et frit citeret græsk Heksametervers af Hesiodos (P. M. 1. Udg. S. 117), der paa Dansk kan gengives: »Smaat, naar det lægges til Smaat, vil et Storværk bringe for Dagen«, og saaledes svarer til det sjællanske Mundheld: Lidt til Lidt bliver til Noget (Ingvorsen S. 188). I Fortalen til Beyers Egitslevmagle anføres paa samme Maade Ordsproget Mange Bække og smaa gør en stor Aa som Hjemmel for, at »af mange Pastoratsbeskrivelser kunde maaske i Tiden udkomme volumina af Topografier«. Sammenlignes hermed S. 6 i Poul Møllers Tekst: »Følger mit Eksempel, da kunne vi engang, her eller hisset, opstille vore volumina ved Siden af hinanden, som Tomer af et klassisk Værk«, kunde man af disse Ligheder formode, at Poul Møller har haft Beyers Bog som et haandfast Pant paa Hjemmet med paa Rejsen, og at den har givet ham Ideen til hans poetiske Topografi. - Prolegomena (græsk) er f. Eks. i F. A. Wolfs Prolegomena ad Homerum (1795) den kritiske Forberedelse til Studiet af et klassisk Værk. - Poesi om Poesi omtales i to Strøtanker S. 272 og 299. - Emanation er efter østerlandsk Religionsfilosofi den Udstrømning og Fortætning af den guddommelige Aand, hvorved Verden bliver til. En omvendt Emanation er da den modsatte Bevægelse.

6

En Ledstolpe paa Vejen eller en Stenkiste paa Marken, hellere omvendt, da Stenkisten er den murede Rende, hvori Vand ledes under en Vej. Poul Møllers Distraktion spiller jævnlig hans Sans for Præcision i Udtrykket et Puds, se Anm. t. S. 11. - Naar dette Repertorium (Haandbog) 403 gennemtrækkes med rene Blade o. s. v. Om Junges Den nordsjællandske Almue udtaler Kulturhistorikeren G. L. Baden (i Dansk-norsk Bibliotek 1815, S. 173), at Bogen burde cirkulere mellem Præster, der ved Tilføjelser skulde frembringe »en Karakteristik, som maaske intet Land havde Magen at opvise til« (Junge v. H. Ellekilde S. 52). - Vulkanske Øer o. s. v. er samme stilistiske Figur, som omtales i Anm. t. I, 278. - Kongeriger kom og gik paa Napoleonstiden, Stejlen saas paa Østerfælled ved Struensees Henrettelse 1772.

7

Evangelisk-christelig Psalmebog er fra 1798, Rasmussens ABC, se I, 427, H. J. Birch: Det gamle og det nye Testamentes Historie til Brug for Ungdommen og Almuen 1782; senere mange Gange oplagt. - Almanakken optog efter Tilskyndelse af det kgl. Landhusholdnings? selskab siden 1782 landøkonomiske Afhandlinger. - Folkebogen om Karl den Store (Carolus Magnus), trykt af Ghemen 1501, udgivet af Chr. Pedersen 1534, er siden mange Gange oplagt - Gnomer (græsk Ord for Sentenser) er Læresætninger paa Vers. - 2den Sentens. Begyndelsesordene af Salmen 2. Søndag efter Helligtrekonger i Kingos Salmebog: »Den, som mig føder, det er Gud min Herre«, brugtes tidligere almindelig som Remse til Skriveøvelser (se »Uden Hoved og Hale« I, 5). I tidligere Tid tjente Tyendet paa Landet sædvanlig uden Løn for Kost og Klæder.

8

A. S. Ørsteds Ny dansk Formularbog er fra 1811. - Et lovformeligt Stævnemaal mod Kaalorme fra 1807 findes i F. Ohrt Trylleformler Nr. 693: Stævnes Eder hermed, alle Kaalorme i N. N.s Hauge ... for at høre paa Vidners Føring og derefter Dom at lide ... med mindre I Eder straks heraf ud pakker o. s. v. Et Udslag af den primitive Opfattelse, at Dyrene i deres Forhold til Menneskene kan fordre en vis retslig Behandling, er de besynderlige Dyreprocesser. Saadanne Processer var hos de gotiske Folk almindelige fra det 13. til det 17. Hundredaar og er først helt ophørt et Stykke ind i det 19. Aar 1711 blev Rotter, Jordrotter, Vandrotter, og Mus, store og smaa, ingen undtagne, stævnede til at møde d. 10. August Kl. 10 Slæt 404 Formiddag paa Als Grandestævne for Klager og Vidner at paahøre. Da ingen mødte, enten de selv eller nogen paa deres Vegne, blev de forjagede og henviste til Havet, Menneskene paa Jorden og Fiskene i Havet aldeles uden Skade. Endnu hundrede Aar senere, 1805 og 1806, blev Rotter og Mus indstævnede for Holstenshus Birketing. - At ryste et Æbletræ. Efter ældgammel Folketro kan et Menneskes Sygdom fjærnes ved under Iagttagelse af en bestemt Ritus at overføres til et Træ. Til et Hyldetræ kan man i Jylland »binde« Feberen ved f. Eks. at sige: Her staar du Hyld saa bold/ Jeg haver den kold' / Den skal forlade mig / Og ryste dig / I Navn o. s. v. (Ohrt a. S. Nr. 267). - Anagnost (græsk) er Forelæser. - Porcellænsblomsten, saxifraga punctata, var en almindelig Prydplante i Bonde- og Købstadhaver. »Fantasirige Folk kunde stave sig til Jehova i dens rødprikkede Blomster«. (Perger Pflanzensagen S. 168).

9

Petum optimum o. s. v. nævnes af Junge (v. Ellekilde 175) i den franske Form: Le plus meilleur Tabac dessous le Soleil. - Under Bjælken o. s. v. Til den folkelige Overtro, der knytter sig til St. Hansurten, hentyder Oehlenschlæger i St. Hansaftenspil:

I Skyggen vi vanke
Blandt lysgrønne Straa,
St. Hansurt vi sanke,
Hvor Blomsterne staa.
Bag Køkkenets Række
Vi hensætte den:
Fra Trælistens Sprække
Den snor sig da hen.
Hvis den fæster Rod,
Bli'er vor Skæbne god;
Dør den paa sit Sted,
Ak l da dø vi med.

Skikken omtales ogsaa af Beyer i Kapitlet Flora i Bringstrup og Sigersted Sogne, hvor Køkkenurterne og Prydplan terne ligesom her opføres med latinske og danske Navne. - I sit Kridthus en lille Bøsse af Blik, saaledes kaldet, fordi man deri gemte Kridt og sjældne Sager (Peder Paars II, 1; H. F. Feilberg Dansk Bondeliv S. 314); til de her nævnte knyttede sig forskellige overtroiske Forestillinger. - Ennius var den romerske Poesis »Fader«. - En Indskrift over Porten, lignende Indskrifter fandtes i Mængde over gamle Huse (se R. Meiborg Gamle danske Hjem, S. 52 ff, Troels Lund Dagligt Liv i Norden II, 173 ff, E. Tang Kristensen 405 Det jyske Almueliv III, 32). Paa Ole Bagers Gaard i Odense læstes: »Gud Fader Søn og Helligaand / bevar disse Huse fra Vaade og Brand. / Og unde os her at bygge og bo, / at vi maatte faa den evige Ro ! / Hannem til Ære og os alle til Gavn / i samme hellige Trefoldigheds Navn. 1581«.

10

Paa Navnedagen, den Dag, ved hvilken ens Navn findes opført i Almanakken, der højtideligholdtes ligesom nu Fødselsdagen, sendte man Folk Bindebreve, d. e. Rimbreve, ved hvis Modtagelse de blev »bundne«, indtil de »løste« sig ved et Traktement. (Se Den Vægelsindede II, 2, Feilberg a. S. S. 367 ff og E. Tang Kristensen a. S. IV, 42). - Rapsoder kaldtes Foredragerne af de homeriske Digte. - Den sorte Gørtler (Messingsmed) heldig Rettelse i Hs. for Kladdens: den gale Gørtler. - Mens hun malker. Det har langt op i Tiden været en almindelig Skik, at Pigerne benyttede Malkningen som den gunstigste Lejlighed til uforstyrret at lære Viser udenad.

11

Manglestokken skal være Manglebrættet (jvfr. Anm. l t. S. 6), det Bræt, hvormed Stokken rulledes, den var ofte kunstfærdig udskaaret og forsynet med Haandgreb i Form af en Hest (se de hos Feilberg S. 123 afbildede Eksempiarer i Dansk Folkemuseum). - Tærskel er ikke Dørtræ (I, 72), men Banketræ, bestaaende af et kort Skaft og bredt Bræt, hvis øverste Flade almindelig var udskaaren; det brugtes ofte til Kærlighedsgave. Husbager- (rettere: husbaget) Brød er Grovbrød, hvortil Dejen var lagt hjemme.

12

Malerierne paa Sengeskuddene. Sengerummene var adskilte fra Stuen ved Skydedøre, ofte med bibelske Billeder.

13

Det successive Hentydning til Lessings Afhandling: Laokoon oder über die Grenzen der Mahlerei und Poesie, hvori det siges, at Malerkunsten gengiver hvad der staar ved Siden af hinanden i Rummet, men Digtekunsten hvad der følger efter hinanden i Tiden. - Helmisseøg kaldtes oprindelig et gammelt Plovøg, som blev købt til Efteraarspløjningen og derpaa, naar Arbejdet var gjort, slaaet ihjel til »Helligmesse« (Allhelgens Dag 1. November). - Afrodite kallipygos (med den skønne Bag), en 406 antik Venus-Statue (i Museet i Napoli). - Bul kaldes oprindelig den Del af Klædningen, der bedækker Kroppen (Bullen paa en Særk); men Ordet brugtes særlig om den korte Trøje, som Kvinderne tidligere bar, fordi den var uden Ærmer (ligesom Bullen paa et Træ mangler Grene). - Den klinger omtrent som Rødsten (Trippelse). Parodi paa Kunstanmeldersproget..

14

Geniet har henrevet ham o. s. v. Parodi paa Romantikernes æstetiske Kritik. - Pæoner, Hs. Pioner. (Chr. Winther Sml. Digtn. VI, 197).

15

Jeg gik tankefuld op og ned i Buksbomgangene. I denne Skildring bruges omtrent de samme Ord som i Beretningen om Fritses Jagt paa Marie i Møllerens Have i Novellen (I, 308). Hvis Poul Møller selv havde gjort sine Arbejder færdige til Trykken, vilde vel denne Gentagelse og flere lignende, som findes i hans Skrifter (se Thaarups Fortale til Udg. 3. Bind), være blevet fjærnede.

16

Fossen af en Rosenstrøm. Parodi paa Romanstilen.

18

En Yngling med skallet Pande o. s. v synes at være iført den for Jægerkorpsene 1810 foreskrevne Uniform (graagrøn Trøje med Snore) - Kamelhaar: Garn af Angoragedens (»Kamelgedens«) Haar brugtes til Knapper o. lign. - Som bevidst (Germanisme) som det er vitterligt.

19

Pyramiden med Tekopper. Afbildninger efter Genstande i Dansk Folkemuseum hos Feilberg a. S. S. 56. - Sorte Kors. Juleaften tegnede Bonden Tjærekors paa Staldog Ladedør for at værne Korn og Kvæg i det kommende Aar (Feilberg a. S. S. 233). - Et Paternosterbaand. Topografen gør naturligvis Gertrud Uret, naar han opfatter hendes Halsbaand af simple Perler med det vedhængende Ravkors som en Rosenkrans. Heller ikke Lægdsmanden gør sig skyldig i nogen Mysticismus, naar han, før han stiger i Seng, stryger sig under Fodsaalerne for at fjærne Sand o. lign., selv om han gentager denne Forsigtighedsregel tre Gange. - Opus operatum er en »giort Gærning«, d. e. en Gærning, der uden Hensyn til det Sindelag, hvormed den udføres, har religiøst Værd, blot fordi den udføres efter Kirkens Forskrift. - Singgodt (af Segne Gott, undertiden forandret til Synk godt!) som hos Holberg 407 (Jeppe paa Bjærget I, 4). - Blot adskilte ved et Bræt. Denne Indretning fandtes endnu langt ind i Aarhundredet, især i visse jyske Egne, hvor Karle og Piger havde deres Senge staaende med et Bræddeskillerum mellem de mod hinanden vendte Hovedstykker, ofte i den samme Stue, hvor, som i Lægdsgaarden, Mand og Kone sov - Det asketiske Munkesværmeri at tage sig en Sengesøster (alm. »et Fruentimmer, som har Seng med et andet«, Molbechs Ordbog) omtales i Holbergs Kirkehistorie som »en underlig Maade at katekisere paa for Fruentimmer«.

20

Vise stjaalne Sager igen (Junge a. S. 202). Herfor gives der mangfoldige Formler. (Ohrt Trylleformler II, Nr. 915-975). - Droen, Holberg skriver: Drolen (splide mig o. lign.). Ordet er mulig en svækket Udtaleorm for Trolden (d. e. Troldene). - Den sorte Skole det Kursus i Manen og Signen, som Præsterne antoges at gennemgaa i den latinske Skole. Ordet er en Slags Oversættelse af det middelalderlige nigromantia, en Forvanskning af det græske nekromanteia, Dødebesværgelse. - Fejefyr Skærsilden (se I, 240). Ordet findes endnu i vestjyske Dialekter. At være eller komme »i Fejefyr« er ellers afløst af »i Fedtefadet«. - Skørost er oplagt Mælk (oldnordisk skyr). Sød (eller rød) Vælling er Sødsuppe.

21

Hver Mand har en Kone d. v. s. to halve se Junge a. S. S. 66, Troels Lund a. S. XII 224.

22

Aa, tal med Kvinden er den af Holberg i Jeppe paa Bjerget ukendte sjællandske Omtaleform for Gaardmandens Kone (Gaardkvinden). - Uden at tage Hatten af o. s. v. Hat brugtes kun til Stads og paa Rejse. - Guds Fred, udtalt Spre, var den Kommendes Hilsen. - Fukssvanser som hos Holberg (Jacob v. Tybo IV, 3).

23

Pære. Haandskriftets »Sommerpære« er mindre passende, da Situationen, som det ses af det følgende, tænkes at finde Sted ved Foraarstid.

24

Lystring eller Illystring var glatvævet, oftest sølvgraat Silketøj. Hertz (Dram. Værker, 83) skriver »Illystringsbaand«, Oehlenschlæger (Poet. Skr. XXV, 124): »Damerne vare stift snørede i Lystringskjoler« - Forandre dig igen, rigtigt, da at forandre sig er at gifte sig. (Junge a. S. 66).

408

25

Ogsaa du, min Søn Thomas, spøgende Hentydning til Cæsars (efter Sagnet) sidste Ord til Brutus. Om Bondens Kærlighed til sine smaa Børn, iagttaget i Holbergs Jeppe, fortæller Junge a. S. 248. - Paa et Skib minder om Affattelsesstedet.

26

At feje sammen paa Skorstenen for at »forvare Ilden« til næste Morgen (se Ingvorsens Gammelt sjæll. Bondeliv 58). - Fribytteri af Skader paa Æg og Kyllinger omtales i Beyers Bringstrup og Sigersted Sogne. - Den saakaldte Kystmilits oprettedes ved Landeværnets Opløsning 1808 til Hjælp ved Kystbatteriernes Bemanding. Den var uvæbnet, men Regeringen lovede at drage Omsorg for, at den skulde blive bevæbnet med Spyd. Den var indkaldt 1812. - Sværdet Tyrfing siges i Hervörs Saga 2. Kapitel at blive Mands Bane, hver Gang det drages.

27

At Hanen ikke kunde staa paa helt saaledes Hs. (d. e. Kladden), ikke helt tydeligt, med ikke som Rettelse for hverken; Udg. (efter Chr. Winthers Afskrift): at Hanen ikke kunde staa paa halvt; Udv. Skr.: hverken kunde staa paa helt eller halvt.