I.

✂ Jeg har en god Ven, som er en kærlig Ægtemand, men hvem Omstændighederne have bragt til at være det. Hvo der med mig har kendt ham før hans Ægteskab, har næppe uden Forundring set, at hans Karakter har udviklet sig paa denne Maade. Jeg mener ikke hermed, at han havde noget slet Hjærtelag, men han var meget uopdragen, og Menneskets finere Følelser syntes at være ham temmelig ubekendte. Han hørte til de sunde og frodige Sønner af rige Landmænd, som paa Grund af den Udsigt, de have til en Gang uden egen Medvirkning at komme til Velstand, fritages af ømme Forældre for al anstrængende Beskæftigelse. Disse Naturmennesker tilbringe deres Ungdom i en behagelig Frihed for al Tvang, og denne deres Levemaade bidrager vist ikke lidet til at give dem det fysiske Velgaaende, som lægges for Dagen i deres blomstrende Ansigter; thi uagtet den Frihed, hvori de vokse op, ikke sjælden er fuldkommen Tøjlesløshed, fører den dog ikke til de bedrøvelige Resultater, som en lignende Frihed i store Stæder gærne drager efter sig. Udsvævelsen, hvor den finder Sted hos dem, gaar aldrig til nogen 102 i legemlig Henseende ødelæggende Yderlighed, men er almindeligvis en af de flere naturlige Fortsættelser af deres Planteliv, der lige saa lidt overgaar Naturens Maal, som deres fysiske Vækst gør det. De besidde ikke sjælden en vis mandig Skønhed, hvori der vel savnes noget, som ikke plejer at savnes hos smukke Mænd, der have nydt en vis Kultur, men som igen har en Side, som gærne savnes i disses mer forfinede Skikkelser, jeg mener hermed et Udtryk af Styrke, Raskhed og Mod, hvormed de tildrage sig almindelig Opmærksomhed, selv naar de vise sig i dannede Cirkler. Deres Skønhed er egentlig den fysiske Ungdoms Skønhed, den forsvinder tidligt, og det mærkes under Aarenes Løb snart, idet Udtrykket af Aandløshed kommer frem. Til disse smukke Landmænd hørte min Ven, d. v. s. min Skoleven, som vi for Kortheds Skyld blot ville kalde Junker Hendrik.

(Resten fattes.)

II

✂ Der gives et Slags unge, blonde, landlige Skønheder, der mer end andre kunne sammenlignes med Lilierne paa Marken, som i Dag staa og i Morgen kastes i Ovnen De ere yndige til deres 16de Aar, men de blive snart alt for yppige i deres Dimensioner og faa i deres Ansigter et grovt Udtryk, som antyder en Overvægt af deres Planteliv. Vil man prøve, om en dejlig Blondine hører til disse, da føre man hende ind i et hedt Værelse, og da vil alt det æteriske og det yndige forsvinde af hendes Ansigt og hendes Øjne. Dette er en Slags Ildprøve.