↩ Tolv Studenter have kaldt Jens Baggesen iste. »Ingen Agtelse er Studenter saa naturlig som den for udmærkede Hoveder og navnkundige Forfattere, og naar de saa rent kan aflægge den, som Tylten i sit Angreb paa Baggesen, hvem den jo bryster sig af at kalde »iste« til Foragt [det latinske iste, hin, har i Modsætning til ille, som i Manifestet i »Dagen« for 3. Oktober brugtes om Oehlenschlæger, nedsættende Betydning], da ved jeg ikke, hvad, uden haandgribelige Kraft-Beviser, der skulde afnøde dem Agtelse«. - Ingemann har faaet Rejsestipendium. I »Kjærmindebladet til Ingemann« og paa flere Steder beklager Grundtvig, at denne »grunddanske, velsignede Skjald« netop nu er rejst til fremmede Lande. - Historien vil komme i Ragnamørk. Grundtvig udtaler det Haab, at »Danmarks studerende Ungdom i det hele vil i Tylten lære at se et advarende Eksempel, et gyseligt Forvarsel om Bærsærke-Gangen i Danmarks Ragna-Roke«. - »Paa de Danske er jeg saa vis, at jeg tør sige: kom der paa Marken [d. e. i Danmark; Poul Møller forstaar det om Bymarken i Udby, Grundtvigs Fødeby] en Tid, da historisk Orden, Digten og Tragten var som landforvist, da 415 vilde de trods den dybt indgroede Kærlighed til de blaaligombæltede, smilende, majgrønne Holme, hejse Dannebrog højt i Raa, sige Marken med Taarer Farvel, og stævne saa ud over sortladne Hav, var det end til Helgafjælds den isgraa Kyst for der i Ro at fuldende Danskens historiske Liv«. Brogen er i Oehlenschlægers »Thors Rejse« Navn paa en Madpose. - Smaalig smlgn. Anm. t. S. 35. - Sagas (rettere: Urds) Skjold er et grundtvigsk Yndlingsudtryk. - Min Spaadomskraft. Grundtvig havde i 1814 udgivet »En mærkelig Spaadom, ogsaa om Danmark«. - »Navnkundighed - - giver ej Dagens [Hentydning til Bladet af dette Navn] Tylt, men Sagas Pren, som ogsaa i hans [Historikerens] Haand gennemborer den [Tylten]«. - Med Haand og Mund i Sagas Aand, med Staal, med Gny, med Lys, med Taarer«. Det indskudte Ord (Skidt) bruges meget af Grundtvig i »Rimelige Strøtanker«. - Grundtvig underskrev sig selv N. F. S. Grundtvig, men nævnedes undertiden af Baggesen pompøst med det fulde Navn. - »Kunde man [hvis Tyltens Brud paa den historiske Orden godkendtes af den studerende Ungdom] med Hjærte i Livet se rolig paa et Brud, hvorover der kun med Liget af en Slægt lagdes Bro?« - Grundtvig vil naturligvis i »Et lidet Bidrag o. s. v.« ikke indrømme, at Tyltens Medlemmer »ere at anse for Litteraturens tolv Aser«. Samme Artikel foreholder Tylten dens Ungdom og bebrejder den dens Ubeskedenhed. »Sæt ogsaa, at Baggesen gik som Skribent i Barndom - - at han havde spottet med et ganske forsvarligt Værk af en yngre Digter, da mener jeg, at i det mindste de yngste burde tiet«.