↩ Min Kusine. Dette Karakterbillede aabner under Titlen »Moral, af Elias Knurpotte« et Hefte, som Poul Møller begyndte i Aaret 1822, og som foruden dette og følgende lille Stykke (og Digtet »Længsel« I, 70) i øvrigt kun indeholder Aforismer. Som en psykologisk Silhuet i Theofrasts Maner (se Anm. t. S. 165), en Form for Sjælemaleri, som Poul Møller yndede (jfr. Bertels Skildring af sin Fætter Licentiaten i Novellen), fremstiller det en fuldt udviklet Type af den æstetiske Kvindelighed, hvori den naturlige Medfølelse med Livet forduftes til en poetisk Sympati med Kunstens og Fantasiens Præparater. Det er vist ikke tilfældigt, at Kusinen bærer samme Navn som Frederikke Bruns beundrede Datter Adelaide, hvis »æstetiske Opdragelse« Moderen har skildret. Om Stykkets mulige Forbindelse med Novellen se I, 366. Dets Tankegang har Forfatteren overført paa en tilsvarende mandlig Type, Fantasten, i et Epigram: